Skip to content

Skip to table of contents

A Bo Denguu A Nguked, E Kede Ochotii A Omengerem!

A Bo Denguu A Nguked, E Kede Ochotii A Omengerem!

A Bo Denguu A Nguked, E Kede Ochotii A Omengerem!

“Ngdi tirikel rokui el ngara klaidesachel chomekiai a bek el tekoi.”​—⁠1 Korinth 9:25

A LSEKUM e ke mla el mo ta er a Resioning er a Jehovah, e ke mla ochotau er a rokui el kmo ke mle soam el mo soiseb er a klaidesachel el ngkedel a diak a ullebengelel el klengar. Ke kilengei el mo meruul er a soal a Dios. Uchei er a telbilel a rengud el mo er a Jehovah, e a betok er kid a millodech a blekerdeled me bo lsebechel el mo er ngii a belkul tia el telbilel a rengud, el mo ungil er a osengel a Dios. Kede uleltirakl er a omellach er a apostol el Paulus el mo er a Rekristiano: “Me ko medebedii el choitii ngikel mechut el chad el klekedellel a dimla blekerdeliu el longeuid er ngii a ngelbokl, me ngmora tellemall . . . E moubail er ngikel beches el chad, el ulebeob el okesiul a Dios ra meral llemalt ma cheledaol.” (Efesus 4:​22-24) El ua itiang, uchei er a bo dekengei el mo tibir a rengud el mo er a Dios, e ngkired el chemoit aike el mekngit el blekerdeled er a ngar er a mong.

2 A bebil el teletelel sel di mla blekerdelir a rechad el kirir el mengoit tirke el mo Sioning er a Jehovah a bleketakl el ngar er a Tekingel a Dios. A Paulus a dilu a bebil el ngar er a babilengel el mo er a rechad er a Korinth e ngdilu el kmo: “Ar ngara deleboes, mar mesiou a bleob el chelid, mar ngara laokerreng, mar saudil, mar menguchet a raod, mar merechorech, mar nguibes, mar cheltelaol ra rrom, mar melaes, mar umerober a diak bo loudiukes ra rengedel a Dios.” Ngii a ulechotii el kmo a Rekristiano er a kot-el-dart-el-rak a ngilodech a blekerdelir, e dilechel el kmo: “Ngarngii ra chelsiu ar uleuaisei.” Mesang, a ruleuaisei, ngdiak el ruaisei.​​—⁠1 Korinth 6:​9-​11.

3 A Paulus a millekoi el kmo ngar er ngii a lmuut el bebil el kirel el mo mengodech, e ngliluut el melekoi el kmo: “A bek el tekoi a di subed er ngak; ngdi diak le bek el tekoi a mo klungiaol.” (1 Korinth 6:12) Me nguaisei, te betok er a chelechang el sorir el mo ta er a Resioning er a Jehovah a mesa klungel a ultutelel a lechoit aike el tekoi el mo lmuut er aike el ngii a di subed a loruul engdi ngdiak a belkul. Aikang a sebechel el mechoit a klou el taem el kirel e mo mengesang er tir el kirel er a bai lousbech er sel temir el meruul er a klou a ultutelel el tekoi.

4 A telbilel a reng el mo er a Dios a meketmokl e le chad a kongei er a rengul el diak el ua letekoi el chetil engdi ngerachel me ngkirel el meruul er ngii. A remla tuib a rengrir el Kristiano a kongei el obengkel a Paulus, er a lolekoi el kmo uriul er a bo lobengkel a Kristus: “El ngii a uchul e ak urriid a rokuil tekoi, e omdasu er ngiil tekoi el kmo ngua besbas, el tia kirel me knguu a Kristus.” (Filipi 3:⁠8) A Paulus a dileu a rengul el chemoit aike el mekekerei e diak a belkul el tekoi me bo lsebechel melemolem el melekoi el kmo choi el mo er a Dios.

5 A Paulus a uleba omengerem er a lrurt er a klaidesachel er a klereng ma uriul e ngmlo sebechel el melekoi el kmo: “Ak mla okoad, e rurtii a telkael el kirek el remurt er ngii, el milekedeldar a kloumerang. Chelechang e a krone er a llemalt a di mengiil er ngak, a Rubak el melemalt loukerekeriil a mo meskak er isel Sils, el diak di le ngak e le merekong, tirikel rokui el mle betik a rengrir el melatk er ngiil demiel a Rubak, me ngdirrek el mo mesterir.” (2 Timoteus 4:​7,8) E kid kede sebeched el mo melekoi el uaisei er a ta er a klebesei? Ngmo sebechel a lsekum kede melemolem el ngar er a klaumerang el oba omengerem el remurt er a klaidesachel er a Kristiano el mo er a ullebengelel el diak demeretob.

A Omengerem a Ousbech el mo Meruul a Ungil

6 A tekoi er a Hebru ma Griik el omengerem el ngar er a Biblia a olecholt el kmo a chad a mera el ngar er ngii a klisichel el di ngii. E blechoel el ochotii a uldasu el kmo a chad a sebechel di ngii el torbengii me ngdiak lebo er a klengit. Engdi ngbleketakl el kmo kede ousbech a omengerem a lsekum e ngsoad el mo ousbech a bedenged el meruul a ungil el ureor. Ngteletelir a rediak lemecherrungel el chad a blechoel el mo meruul a mekngit, me nguaisei el ngar er ngii a teblo el tekoi el kired el outekangel. (Olisechakl 7:29; 8:11) Ma osisiu el taem e kede merrob er kid er a mo er a mekngit. E dirrek el kmal kired el orrimel er kid el mo meruul a ungil. Ngklemerang, a domtebechel er a bedenged el mo er a ungil e ngkot el ungil el rael el mo ochebir a omeruul el mekngit.

7 Ngbleketakl, a omengerem a klou a ultutelel a lsekum kede melemolem er a telbilel a rengud el mo er a Dios. Kede ousbech el meluluuch el ua David: “Momeob ra beches el chaidireng ra chelsek e Dios, e mlia beches e blak a rengul reng ra chelsek.” (Psalm 51:10) Ngsebeched el melebedebek a klungiolel sel dolechib er kid er a deleboes el omeruul ma tekoi el sebechel el osecherid. Ka momdasu er a ringel el bo mcheremii a lak moliub er kau er aika el tekoi. A klou el secher, ma mekngit el deleongel, ma mereched el mad. E a kuk domes er a bitang e molebedebek er a betok el klungiaol sel dorreked er a ulekrael el lebeskid a Jehovah. A mera er ngii, e ngkired el diak dobes el kmo a rengud a sebechel el mengeblad er kid. (Jeremia 17:⁠9) Ngkmal kired el mo omtok a ngii di lengerang el me soiseb er a rengud el ngii a sebechel el mengkekerei er a klungel a ultutelel a llechul a Jehovah.

8 A betok er kid a medengei el kmo a tech el chetil a blechoel melasem el mengitechut er sel reng el semeriar. El ua itiang, omesiungel a Renged. A Jehovah a kmal dmeu a rengul er tirke el sorir el meruul er tia el lomeskid a klengar el ureor. (Psalm 110:3; Matteus 24:14) A betok er kid, ngoeak a omesubel a odngelel a obliil e ngkmal diak lebeot. Ngmle kired e dirk melemolem el kired el omekbeches a bedenged “el melik” er ngii, e meruul er ngii me ngchederdall er a di debecherei me lomekrael er kid el mo er a diak dodengelii.​​—⁠1 Korinth 9:​16, 27; 1 Thesalonika 2:⁠2.

“A Bek el Tekoi”?

9 A omellach er a Biblia a kmo moba “[omengerem] er a bek el tekoi” el olecholt el kmo nglmuut el betok a uldimukl er a di domtebechel er a ngesechel a rengud ma domekiai er kid er a deleboes el omeruul. Ke domdasu el kmo ngmla mo ulserechakl a rengud er aikang ma leuaisei ngkirel mo dmeu a rengud. Engdi, ngkuk mekera aike el bebil er a blekeradel er a klengar el diak de sal mesa usbechel a omengerem? El ua itia el okesiu, oleko kede kiei er a ungilbesul el beluu me ngngar er a bab a blekerdelel a klengar er ngii. Ngdiak lerolel a llomeserreng sel dekotoar a otebedel a udoud el mo er a diak a belkul? A rechedam ma rechedil a ungil lolisechakl er a rengelekir me lak lomechar a ngii di lengerang el leues e le ngngar er ngii a ududir. Ochoi, a lsekum tia el osisechakl a mo oureor, e a rechedam ma rechedil a kirir el olecholt a ungil el kerebai.​​—⁠Lukas 10:​38-​42.

10 Mesuub el kiei el diak a ngerang a sebechel el smisichii a ducherreng. Ngdirrek el sebechel rullau el mo dmeu a rengum er aike el ngar er ngii er kau, e sebechel el rullau el mo chubechubechad el kirir a remechebuul el diak a ngerang er tir, el diak a cheldechulel er tir. Ngklemerang, a ungil a rolel a klengar a kakerous ngii ma ike el merael el chisel el uldasu el kmo “bo mungil er kau,” ma lechub “e ke rredemelel se kot el ungil.” Tia el beluulechad er a kerruul oldubech er a reng el mo er a mereched el odeuir a reng. Engdi ngmeruul el uaisei el mo uchul a moker er tir. Tia el blekeradel a sebechel el rullid el mo diak el lulserechakl a rengud. A babier el mla er a ungilbesul el beluu er a Europe a dirk milluches el kmo: “A lsekum e ngmeringel a lomtebechel a ngelbesel a rengrir tirke el kiei er a mechebuul beluu, e tia kuk lmuut el klemerang el kirir tirke el kiei er aike el ungilbesul el beluu er a chelechang el taem!”

11 A lsekum ngmeringel er kid a mesa klekakerous er aike el soad ma ike el mera el dousbech e ngungil a bo dekerekikl me lak bo lemeterekakl a omerelled. El ua tiang, a lsekum e ngsoad el torbengii a blekerdeled el di blechoel el omechar a klalo, e nglocha kired el tibir me ngdiak domals er kid e melai a klalo ma lechub e kede chemoit aike el udoud el dolab e merekong. Molatk er a tekingel a Paulus el kmo “ngdi le ngar er ngii a meluu ra Dios e lak a ngesonges ra rengul, e ngkloul klungiaol.” Ngii a mesaod el kmo: “Ngdimlak a tal ngerang el de nguu el mera belulechad, me ngdiak el sebeched el nguu a tal ngerang el mo cheroid ra belulechad.” (1 Timoteus 6:​6-8) Kid ngungiabesul er a rengud? A bo demeduch el omekbeot er a klengar er kid, el mla chemoit aike el diak a ultutelel el tekoi er a di ngelbesel a rengud​—⁠ngii di lengera el ngelbokel​—⁠a ousbech er a ducherreng ma omengerem. Nguaisei, engdi tiang a suobel, el sebechel mo uchul a klungiaol.

12 Ma de bo er a miting er a Rekristiano, ma assembly, ma convention a uldimukl er ngii a olechotel a ileakl el omengerem. El di ua tiang, tia el blekeradel a dousbech er ngii me lak el riid a uldesued el mo cheroid er a temel a miting. (Osisechakl 1:⁠5) Kede dirrek el ousbech er a omengerem me ngdiak dekakelulau kid me tirke el dengchokl er bita er kid e bai mo kerekikl el orrenges er ngike el mengedecheduch. Ma dongedechuul a schedule er kid me bo lsebeched el mo er a miting er a ungil el taem a ousbech er a omengerem. Ma dirrek, kede ousbech er a omengerem el mo olecheuekl a taem el mo mengetmokl el kirel a miting e dirrek el mo onger.

13 Ma dolecholt omengerem er a mekekerei el tekoi a ngosukid el mo meruul a osisiu el kirel a meklou el tekoi. (Lukas 16:10) Me seikid, ngkmal ungil a domeksau er kid el mo blechoel el menguiu er a tekingel a Dios ma ike el babier er a Biblia, el mesuub e melebedebek ngii el tekoi el dosuub er ngii! Ngkol ua ngera el mellomes el tekoi sel domeklemalt er kid el kirel a diak lungil el ureor, ma klausechelei, ma tekoi er a uldesued, ma di blekerdeled ma lechub e domeksau er kid el mo kmo ngdiak er aike el tekoi el melas a mekreos el temed er a omesiunged er a Dios. Ma bo leblak a rengud er a omesiou el mo er a Jehovah e ngmo omekerreu er kid er a tekoi el sebechel el kursid el mo cheroid er a paradis er a klereng er a Jehovah el ngar er a ongdibel er ngii er a beluulechad el rokir.

Bo Mklou el Chad el Okiu a Omengerem

14 A dirk mlechell el tolechoi a diak lodengelii a omengerem. A babilengir a remesuub a teletelir a rengalek a mesaod el kmo: “A omengerem a diak di lengii el duubech. A retolechoi ma rengalek ousbech er a chedam ma chedil el omekrael e olengeseu el omuchel el mesuub el kirel a omengerem . . . Ma rechedam ma rechedil sel lomtebechel er tia el omesuub, e a omengerem a medechel er a klteketel aike el rak el lengar er a skuul.” Ma omesuub el kirir a rengalek el eua-rekrir a meketeklii el kmo tirke el mla mesuub el mo olecholt a mengerem a “mukeroul el mo ngeasek el ungil a blekerdelir, ma rechad a chemat er tir, e diak lebedelkall, e medengei a rengrir e bekongerachel.” E tirke el kuk dirkak lomuchel el suubii tia el suobel “a mo meleakl er tir, e mereched el mo checherd a rengrir e kedidai a rengrir. Te beketechetoched a rengrir e chemiis er a omelsemai.” Me ngbleketakl el kmo, a ngalek a kmal kirel el mesuub el mo olecholt a omengerem, me bo lungil a blekerdelel sel bo leklou el chad.

15 Me nguaisei, a demukeroul el mo klou el chad el Kristiano, e ngkired el mesuub el mo olecholt a omengerem. A lak er kid omengerem e ngochotid el kmo kede dirk tolechoi er a klereng. Ma Biblia mengelechel er kid el kmo “bo mkloul chad er chomelebedebek.” (1 Korinth 14:20) Ma turrekong er kid a kmo bo “de rokui el mo ngara kltang ra kloumerang ma klemedengei el oumerang e medengelii a Ngelekel a Dios, el mo cherrungel chad, el mora telkelel a cherrengelel a iul a Kristus.” E ngera uchul? “Me bo lak de uaiar mekekerel ngalek, el oberius el mechetakl ra bek el eltel chosisechakl el duubech ra cheleblad rar chad, el ngara ulekbat el mengeuid.” (Efesus 4:​13,14) Me ngbleketakl, a dosuub el mo olecholt a omengerem a klou a ultutelel el kirel a klereng er kid.

Mokurulii Omengerem

16 A bo domekeroul er a omengerem, e kede ousbech er a ngelseuil a Dios e tia kmal ngar er ngii. A Tekingel a Dios, a di ua cherrungel el dirk, ngolecholt aike el teleteled el kired el melodech, e dirrek el meskid a ulekrael el kirel ngii el omeruul. (Jakobus 1:​22-25) Ma betik a rengul el cheldebechel er a klodam a kltmokl el mo ngosukid. A remechuodel el Kristiano a olecholt a klaodengei el ngosuterir a dertang er kid. E ngii el Jehovah a mimokl el omeskid chedaol el reng er ngii a lsekum kede meluluuch el olengit er ngii. (Lukas 11:13; Rom 8:26) Ma leuaisei, e kid el rokui bo ldeu a rengud el ousbech aika el sengk.

17 Ngkol ua ngera el ongelaod sei dodengei el kmo a Jehovah a mesa klungel a ultutelel a doutekangel el meruul a soal. Tia kirel rullid el mo melemolem el olecholt omengerem. Ma bo lebetok el taem el demesibas, ngdi ngkmal diak el kired el meterob loutekangel. “A melemalt el chad a moubuu el euid el taem, engdi ngulterekokl el mo mekiis.” (Osisechakl 24:​16, NW) A bek el taem el bo dekats, e ngngar er ngii a uchul e ngungil a rengud. Ma dirrek a Jehovah a ulterekokl el ungil a rengul er kid. A ta el Sioning er a Jehovah a dmu el kmo uchei er a ltibir a klengar er ngii el mo er a Jehovah, e ngbek el taem el mlo lsebechel el diak lolamech a dekool el ta el sandei, engdi ngii lousengk er ngii el mo mecherar a ungil el klalo el ousbech er a udoud el ulecheueklii el oeak a omengerem.

18 Ngar er a uchei er a rokui, me lak dobes el kmo omengerem uldimukl er a uldesued ma rengud. Kede mesa tiang el ngar er a tekingel a Jesus el kmo: “Ngikel mo nguibes e omes ra redil a mla rullii a laokerreng ra chelsel a rengul.” (Matteus 5:28; Jakobus 1:​14, 15) Ngike el mla mesuub el omtebechel er a uldesuel ma rengul a metik el kmo ngbeot el mo omtebechel er a bedengel el rokir. Mada me desisiich a rengud el diak doruul a mekngit e dirrek el diak domdasu a mekngit. Ma lsekum a mekngit a duubech er a uldesuem, e mereched el otngeklii. Ngsebeched el chemiis er a ongetikaik a doluluuch e doturk a medad er a Jesus. (1 Timoteus 6:11;2 Timoteus 2:22; Hebru 4:​15,16) Ma doruul er a tkurrebab el sebeched, e kede oltirakl er a uleklatk er a Psalm 55:22 (NW) el kmo: “Mngai a berraod er kau el msa Jehovah, e ngii a mo omekerreu er kau. Ngdiak lebecherei a melemalt el chad mo bo lobuu.”

Ke Dirk Melatk

• Ngera el eru el rolel a kired el olecholt a omengerem?

• Ngera belkul sel dolecholt a omengerem er “a bek el tekoi”?

• Ke mlo semeriar er a ngera el ungil el uleklatk el kirel a okurulel a omengerem er tia el subeled?

• A omengerem ngomuchel er ker?

[Study Questions]

1. A doltirakl er a Efesus 4:​22-24, e te mekera tirke el betok el milliol el mla melekoi el kmo choi el mo er a Jehovah?

2, 3. Ngmekera 1 Korinth 6:​9-12 a subedid el kmo ngngar er ngii a eru el bedengel a omelodech el kirel el mo er ngii e ngmo sebeched el nguu a kengei er a Dios?

4. A remla tuib a rengrir el Kristiano te kongei er a ngerang lobengkel a Paulus?

5. Ngera el klaidesachel a blo lekats er ngii a Paulus, e kede mekerang e mo uaisei?

6. Ngerang a omengerem, e ngera eru el rolel e ngkired el olecholt er ngii?

7. (a) El ua David, e ngkired el meluluuch el kirel a ngerang? (b) Ngerang kired el dmolech el melebedebek me bo lsebechel el ngosukid el ochotii a klou el omengerem?

8. Ngera el klemerang el tekoi a desuubii el oeak a experience? Memekesiu.

9, 10. Ngera uldimukl er sel dolecholt er a omengerem er “a bek el tekoi.”?

11. Ngera uchul ma dosuub el mengoit aike el diak dousbech e ngmo klungioled, e ngera ngrullii me ngkmal mo meringel?

12, 13. (a) Ngera el rolel e a miting er a Rekristiano a ousbech er a omengerem? (b) Ngera bebil el rolel e ngkired el mekerulii a omengerem?

14. (a) Te mekera rengalek e mesuub el mo olecholt a omengerem? (b) Ngera el klungiaol a mo er ngii a lsekum a rengalek a di mekekerei e mesuub choua ika el suobel?

15. Ngerang ngolecholt a lsekum e ngdiak a omengerem, el ngii a kakerous er sel turrekong el meldung el ngar er a Biblia?

16. Ngmekera Jehovah e omeskid a ngeso?

17. Ngera el tekoi el melisiich a le beskid a Osisechakl 24:16?

18. (a) Ngera uldimukl er a klaumekemad er kid el kirel omengerem? (b) Ngera el tekoi a loterekeklii a Jehovah?