Skip to content

Skip to table of contents

A Reblak A Rengrir El Redil El Kristiano—mekreos El Mesiungel A Dios

A Reblak A Rengrir El Redil El Kristiano—mekreos El Mesiungel A Dios

A Reblak A Rengrir El Redil El Kristiano​—⁠mekreos El Mesiungel A Dios

“A cholechaumad el teletael a cheblad ma kllamiokel a nguemed, ngdi redil el meluu ra Rubak a kirel modanges.”​​—⁠OSISECHAKL 31:⁠30.

A BELUULECHAD a kmal mesisiich el chemat er a meues el teletelel a chad​—⁠el ileakl el kirir a redil. Ngdi, a Jehovah, a bai omuchel el omes er chelsel a chad, el ngii a sebechel el mengal el mo klebokel el mo lmuut er a bocha lechuodel a chad. (Osisechakl 16:31) Sei a uchul, ma Biblia a mengelechel er a redil el kmo: “A besichiu lak le ngara ikrel, el omelidai el chui, ma chomelecha el besiich el kolt, ma chomelecha el bail.”​—⁠1 Petrus 3:​3, 4.

2 Choua tia el chetengakl el blekeradel a lulechotii a rebetok el redil er a chelsel a Biblia. Ngar er a kot el dart el rak, e te betok er tirkang a mla er ngii a techellir el mesiou er a Jesus ma rechapostel er ngii. (Lukas 8:​1-3) Ma uriul, e a redil el Kristiano a mlo blak a rengrir el omerk er ungil el chais; ma rebebil a kmal klou a lengilsuir el mo er tirke el sechal el Kristiano el mengeteklir, el uldimukl er a apostol el Paulus; ma rebebil a kmal mlo ungil el oltuchakl er a rechad el ngar er a omerael, el kilengei ma blirir le bo er ngii a miting er a ongdibel er ngii.

3 Tia el tekoi el kmo a Jehovah mo ousbech er a redil er a kmal klou el rolel el mo oltaut er a moktek er ngii a meldung er a Bades. El ua tiang, a Joel 2:​28, 29 ulemlaoch el kmo a resechal ma redil, a remekekerei ma remeklou, a dul mo nguu a chedaol el reng e mo dmak el omerk er a ungil el chais er a Renged. Tia el ulaoch a ulemuchel el mo tmaut er a Pentekost 33 C.E. (Rellir Ar Apostel 21:​1-4, 16-18) Ma rebebil el redil el mlechilt er a chedaol el reng a mlo er ngii er tir a mengasireng el ngat, el ua ngat el sebechir el omlaoch. (Rellir Ar Apostel 21:⁠8.9) E le te kmal mle meses er a omesiungir, me tia el klou, el urrurt er a klereng el blak a rengrir el odos a mlo uchul e ngmlo mereched el oberk a Klekristiano er a kot el dart el rak. Me nguaisei, sera 60 C.E., e a apostol el Paulus a milluches el kmo a ungil el chais a “uleberk el kirel a ikel rokuil dingar el bleob el ngar cheungel a eanged.”​—⁠Kolose 1:23.

Mlodanges er a Blekengir, ma Klemeriarreng er Tir, ma Reng el Omtechakl er a Remerael

4 A apostol el Paulus, el ua tiang, a uluureng a sulir a rebebil el redil el kirel omesiungir​—⁠el di ua remechuodel el Kristiano er chelechang el kmal mereng a sulir a remeses el redil el kirel a omesiungir. Me ngar er a delongelir a redil e a Paulus omasech a ngklir el “Trifena ma Trifosa, el blak a rengrir el oureor el ngara Rubak,” ma “betik ra rengud el Persis, el mle meringel loureor el ngara Rubak.” (Rom 16:12) A Juodia ma Sintike, a Paulus a milluches, el kmo te “mle kldemek ra rngelel a ureor . . . el kirel a evangkelio.” (Filipi 4:​2,3) A Priska, el obengkel a bechil el Akuila, a dirrek el milsiou el obengkel a Paulus. E ngii ma Akuila, a “dimlak longreos a chiklir” el kirel a Paulus, misei e ngmilluches el kmo: “me ngdiak di lengak el tang el mereng a sulir, e ngrokuil eklesia rar Chisentail a dirrek el uaisei.”​​—⁠Romans 16:​3, 4; Rellir Ar Apostel 18:⁠2.

5 Ngera mle uchul a klemeriarreng ma blekeu er a Prissilla? A uchul a debetik er ngii er a Rellir Ar Apostol 18:​24-26, e ngar isei e ngulebengkel a bechil el olengeseu er a Apollos, el meduch er a cheldecheduch, el mo medengei aike el beches el tekoi er a klemerang. Me seikid a meketeklii el kmo, a Prissilla a mle blak a rengul el mesuub er a Tekingel a Dios ma osisecheklir a rechapostol. Me seikid, e ngulemekeroul a kmal ungil el blekerdelel el rirellii el mo mekreos er a medal a Dios ma bechil el dirrek el klou a ultutelel el chedal a ongdibel er a uchelel. Me chelechang e te ngar er ngii a rebetok el meduch a rengrir el odos el Kristiano el blak a rengrir el mesuub er a Biblia e dirrek el melai a okelel a reng el omeskid a Jehovah el okiu a “ngikel blak a rengul el . . . tebechelel a blai.”​—⁠Lukas 12:⁠42.

6 A Akuila ma Prissilla a kmal mle ungil el ometechakl er a remerael. A Paulus a kiliei er a blirir e te dilak el meruul a tento el ngar er a Korinth. (Rellir Ar Apostol 18:​1-3) E sera lolukl el mo er a Efesus ma Rom er a uriul, e te millemolem el lolecholt er tia el blekerdelir a Rekristiano el ometechakl er a remerael, el kilengei me lebo er ngii a miting er a ongdibel er a blirir. (Rellir Ar Apostel 18:​18,19; 1 Korinth 16:​8, 19) A Nimfa ma Maria el delal a Johanes Markus a dirrek el ngilai a chesmerel a blirir me lousbech el kirel a miting er a ongdibel.​—⁠Rellir Ar Apostel 12:12; Kolose 4:15.

Meklou a Ultutelir er a Chelechang

7 Me ngdi ua sera kot el dart el rak, a reblak a rengrir el redil el Kristiano er a chelechang a klou a ngerchelir el bedul a oketmeklel a moktek er a Dios, el ileakl el kirel a ureor er a evangkelio. E kol ua ngera el ungil el chisir a bla locholt tirka el odos. Molatk er a okesiu er a Gwen, el mle blak a rengul el mesiou er Jehovah el kuk betok er a 50 el rak el mo lmuut er a kodellel er a rak er a 2002. A bechil a melekoi el kmo: “A sesengel a rengul a Gwen a mlo merael a chisel er a chelsel a mats er kemam. E ngii a mle blechoel el melatk el kmo, a rebek el chad a ngar er ngii a techellir el mo medengelii a bltikerreng ma telbilel a Jehovah. A blakerreng er ngii el mo er a Dios, ma cheldebechelel, ma dirrek el kemam el telengalek er ngii​—⁠ma bltikerreng er ngii sel lolisiich er kemam er a kngtil a rengmam​—⁠a mera el ngilsukak ngak ma rengelekek er a klemengetel a ungil el klengar er kemam el terung. Aki blechoel el oureng er ngii.” A Gwen ma bechil a mle bechiil el 61 el rak.

8 A betok el dart el telael el redil el Kristiano, el mesobil ma rebechiil, a mesiou el pioneer e missionari el dirrek, e ungil a rengrir er aike el kloklir lolab e omerk er a chais er a Renged el ngar er a meklou el mats el mo lmuut er a cheroid el beluu. (Rellir Ar Apostel 1:⁠8) A betok er tir a mla mecherei sel techellir el mo oublai ma dirrek el mo oungalek me bo lsebechir el cherrungel a omesiungir el mo er a Jehovah. A rebebil a blak a rengrir el olengeseu er a rebecherir el tirke el mechuodel el oldingel er a ongdibel, ma dirrek a rebetok el telael el odos a mesiou el ngar er aike el blai er a Bethel el ngar er a beluulechad el rokir. Me ngulterekokl, tirka el redil el olecholt er a reng er a omelenget a ngar er a delongelir tirke el “mekreos el klalo er a renged” el omekeek er a blil a Jehovah er a odanges.​—⁠Hagai 2:⁠7.

9 Me nguaisei, a rebetok el redil el Kristiano a ngar er ngii a ngerchelir er a telungalek el kirir el meruul; engdi, te mecherei a tekoi er a Renged me ngmelemolem el kot el tekoi er a chelsel a klengar er tir. (Matteus 6:33) A mesobil el odos a milluches el kmo: “A delak, loeak a diak lemesim el klaumerang er ngii ma ungil el kerebil, a mlo uchul e ngmlo sebechek el mo pioneer el mui el taem. Choi, ngii a kmal mle ungil el chedak er a klepioneer.” A sechal a melekoi el kirel a bechil, el derrir a reteim el meklou el redil el kmo: “A blimam a mle blechoel el ungil el kltmokl.” A Bonnie a blechoel el meledaes er a blimam me bo luchul el lebeot a omengetmeklel me bo lsebechel a telungalek el meruul e tekoi er a klereng. Ma dechal el kirel a omengereomel el udoud a mlo uchul me ngmlo sebechek el oureor el part-time el 32 el rak, me bo lsebechek el chemoit a temek el obengkel a telungalek er ngak ma dirrek el kirel a tekoi er a klereng. Ngii el bechik a ulsisecheklterir a rengalek el mo meduch a rengrir el oureor. Me chelechang e ak mera el di oldanges er ngii.” Chelechang e ngika el sechal ma bechil a dul mesiou el ngar er sel Headquarter er a Resioning er a Jehovah er a beluulechad el rokir.

10 A sechal a meluches el kirel a bechil, el derrir a remeklou el chad el kmo: “Ak kmal chemat er a bechik el Susan el kirel aike el blekerdelel ma sel mesisiich el bltikerreng er ngii el mo er a Dios ma rechad, ma dirrek el klemedengei er ngii, ma klechubechub, e dirrek el kmal honest. Ngii a blechoel el melatk el kmo a Jehovah a rredemelel aike el kot el ungil el sebeched el msang​—⁠e ngii a uleltaut er tia el omellach er a klengar er ngii el mesiungel a Dios ma dirrek el ngii el chedil.” Ngii el redil a olengeseu er a bechil, me ngmlo sebechel el mesiou el meruul a ileakl el ureor er a ongdibel er a Rekristiano, el uldimukl er ngii omesiou el elder, ma pioneer, ma omtechei el Circuit Overseer, ma chedal a Hospital Liaison Committee. Ngkol ua ngera el meklou a ultutelir tirka el redil el bedul a rebecherir, ma redul kaukledem el Kristiano, ma ngar er a bab er a rokui, el bedul a Jehovah!​—⁠Osisechakl 31:​28, 30.

Mekreos el Redil el Diak a Rebecherir

11 A Jehovah a blechoel el melatk er a klengar er a remellakl el dil. (Duteronomy 27:19; Psalm 68:5; Isaia 10:​1, 2) E ngii a direkak lemengodech a uldesuel. Ngii a melelmolem el kmal semeriar er a mellakl el dil ma remesobil el chedil ma redil el sorir el di mesobil me tirke el direkak lebetik er a mo becherir el sechal el Kristiano. (Malaki 3:6; Jakobus 1:​27) A lsekum e kau a ta er tirke el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah el diak a Kristiano el bechim el olengeseu er kau, e bo modengei el kmo kau a kmal mekreos er a medal a Dios.

12 El ua itiang, ka molatk er a rudos er kid el Kristiano el diak le bechiil e le te kmal olengesenges er a tekingel a Jehovah el mo bechiil “ngdi bo le ngara Rubak.” (1 Korinth 7:​39; Osisechakl 3:⁠1) A tekingel a Dios a tilbir el kmo: “A [Jehovah] bekelatk el mor tirkel bekelatk.” (2 Samuel 22:26) Nguaisei, el kirir a rebetok, e tia el klsiobiall er tir a melsemai er tir. A ta el odos a kmo: “Ak mla tibir el mo bechiil el ngar er a Rubak, engdi betok el taem e ak mo mekngit a renguk sel kumes er a resechelik el mo becherir a rungil el chad el Kristiano, e ngak a dirk mesobil.” A kuk ta er a odos a kmo: “Ak mla mesiou er a Jehovah el 25 el rak. E ak mla tibir el mo blak a renguk el mo er ngii, engdi ngkora mo mekngit a renguk sel kumelechesiu er ngak el sabisi.” Ngii a dochelir el kmo: “A rudos el ua ingak a ousbech a omelisiich.” Me kede mekera e ngosuterir tirka el blak a rengrir el chad?

13 A ta el rolel a sebeched el mesang er a okesiu er a irechar. A ngelekel a Jefta er a bo likrii a techall el mo bechiil, e a rechad a mlo medengei el kmo tiang a rolel a omelenget er ngii. Me ngera te rirellii el mo melisiich er ngii? “Ma bek el rak e a redil er a Israel a mlo melisiich er a ngelekel a Jefta er a Gilead, el eua el sils er a ta el rak.” (Mengeteklel 11:​30-40, NW) Me kid me ngdirrek, el kired el melisiich er a remesobil el odos el blak a rengrir el olengesenges a llechul a Dios. * Ngera kuk ta er a rolel e kede olecholt a uldesued? Ngar er a nglunguched e ngkired el olengit er a Jehovah el mo olengeseu er choua itirka el ungil, e blak a rengrir el odos el mo melemolem er a omesiungir. Ngkirir el mo medengei el kmo te rredemelel a mekeald el bltikerreng ma dmolech el odanges er a Jehovah ma ongdibel er a Klekristiano el rokir.​​—⁠Psalm 37:⁠28.

Ngmekera Remesobil el Chedam ma Rechedil el Oltaut a Ngerechelir

14 A redil el Kristiano el oungalek e diak a rebecherir a dirrek el chelebangel a omelsemai. Engdi, ngsebechir el mo er a Jehovah el kirel a ngeso el omekeroul er a rengelekir el oltirakl a omellach er a Bibia. Ngmerang, a lsekum e kau a di kau el oungalek, e ngdiak el sebechem el mo chedil ma chedam er a rokui el rolel. Nguaisei, engdi Jehovah a mo ngosukau el omekerreu a bek el ngerechelem a lsekum ke olengit er ngii el oeak a klaumerang. El di ua tiang: Ka di molatk er kau oleko ke obang a oberaod el tutuu el mui er a kall e kirem el merael el mo er a blim el ngar er a betok el chellibel er a bab. Kau, ke outekangel el di olab ochim el melemiakl e diak mousbech er a elevator? Ngkmal diak! Me ngdi osisiu, lak di lekau el oltekau a berraod er a reng a lsekum e ngsebechem el olengit er a Jehovah el mo ngosukau. A mera er ngii, ngii a mengemedaol er kau el mo omekedong er ngii. A Psalm 68:19 a kmo, “Bo lemodanges a Jehovah, e le bek el sils e ngii a oltour a telechelled.” (NW) Ma dirrek, a 1 Petrus 5:7 a mengemedaol er kau el mo oterekokl a rokui el suebek a rengum er ngii e le ngii “chomekerreu er kemiu.” Ma bocha moltekau er a oberaod el mondai ma sebekrreng, e bsa berredem el mo er a Demam el ngar er a eanged “e lako mekimd” el meruul el uaisei.​​—⁠1 Thesalonika 5:​17; Psalm 18:6; 55:⁠22.

15 El di ua tiang, a lsekum e kau a chedil, e ke locha bekikl er a ongetikaik er a rengalek er a skuul el kirir a rengelekem ma omelsemai er a blakerreng er tir el bo lechelebangel. (1 Korinth 15:33) Aika kired el mo kerekikl er ngii. Ngdirrek el sebeched el meluluuch el kirel aikang. Me nguaisei, ngera me ngdiak moluluuch el obengterir a rengelekem el kirel aika el tekoi er a uchei er a lebo er a skuul, ma uriul er a omesodel a bades er a bek el sils? A nglunguuch el ngar er a reng a ulterekokl el sebechel el remutech a rengrir a rengalek. E a ngar er a uchei er a rokui, e kau olengit a klengeltengat er a Jehovah a leklou a rengum el olsisechakl er a Tekingel me bo lsiseb er a rengrir a rengelekem. (Duteronomi 6:​6, 7; Osisechakl 22:⁠6) E kele mobes, “ele medal a Rubak a bedul ar melemalt, ma dingal a chemau a nglunguchir.”​​—⁠1 Petrus 3:​12; Filipi 4:​6, 7.

16 Molatk er a okesiu er a Olivia, el derrir a retelolem el ngalek. A diak loumerang el bechil a chilitii a telungalek er a uriul er a cherellel a kot el kekere el ngelekir, engdi ngii a uluutekangel er a ngerechelel el olsisechakl er a rengelekel er a rolel a Dios. A sechal el ngelekel a Olivia, el Darren a ngklel, el 31 a rekil a mesiou el chuodel el Kristiano e dirrek el pioneer, a mle bekord el 5 a rekil er isel taem. Ngmlo chachisois a sebekrreng er a Olivia, e le Darren a mlo er ngii a meringel el secherel el dirk omekcharm er ngii el me lmuut er a chelechang. Ma lolebedebek er a taem er a dirk lekekerei, e a Darren a meluches, “Ak dirk melatk er ngak el dengchokl er a bet er a osbitar e mengiil er a delak. Ngii a mo dengchokl er bita er ngak e menguiu er a Biblia er a bek el sils. E sola e mengitakl er a chelitakl er a Renged el ‘Aki oureng a sulem, Jehovah’ * Me seikid el me lmuut er chelechang, e tiakid sel kot el soak er chelitakl er a renged.”

17 A klaumerang ma bltikerreng er a Olivia el mo er a Jehovah ngilsuir el mo ungil el chedil el diak a bechil. (Osisechakl 3:​5, 6) A ungil el blekerdelel a mlocholt er aike el turrekong el ngii a lilecha er a rengrir a rengelekel. A Darren a dmu el kmo: “A delak a mle blechoel el melisiich er kemam el mo meruul a turrekong el kirel a mui-el-taem el omesiou. Sei a uchul ma reteua el ochedak me ngak a mlo soiseb er a mui-el-taem el omesiou. Engdi, delak a diak lekora ousimang el kirel aikang el mo er a rebebil. Ak melasem el oukerebai er a aika el ungil el blekerdelel.” Ngmerang, a rokui el ngalek a diak bo losiou er a Dios el uai a rengelekel a Olivia. Engdi lsekum a chedil a mo er a tkurrebab el klisichel el oltirakl a omellach er a Biblia, e ngsebechel mo ultuil er a ulekrael ma ngelsuil a Jehovah el ngar er a bltikerreng.​​—⁠Psalm 32:⁠8.

18 A betok el ngelsuil a Dios a mei el okiu a ongdibel er a Rekristiano, er aike el okelel a reng el program, ma klodam el Kristiano, ma remechuodel er a reng el “ar chad a ngat.” (Efesus 4:​8) A reblak a rengrir el mechuodel a meringel el oureor el melisiich er a rokui el ngar er a ongdibel, el ileakl el kirir a “ngalek el metacherbeserir, el diak a demerir, mar mellakl dil.” (Jakobus 1:​27) Mada molemolem el di kmeed er a rechedal a Dios, e lak moleakl er kau.​—⁠Osisechakl 18:1; Rom 14:⁠7.

A Klebekellel a Chederedall

19 A Jehovah milebii a redil el chelmengel a sechal. (Genesis 2:​18) Me seikid, e a redil el chederdall er a bechil a diak lebelkul a kmo a redil a ngar er a iou el chad. Ngbai, mengull er a redil, el mecherei me ngousbech er ngii el oeak sel duch er ngii el oltirakl er a soal a rengul a Dios. A Osisechakl 31 el bliongel omades a betok el kakerous el urerel a ungil el bechiil el redil er a Israel er a irechar. Ngii a ullengeseu er a remechebuul, e mellalem a sers er a bilong, e ulemechar a chutem. Choi, “a bechil a choumerang er ngii e kmal diak bol metacherbesul.”​—⁠Bades 11, 16, 20.

20 A redil el ngar er a eou a rengul, e meluu er a Dios e diak longididai er ngii ma lechub e longaidesachel er a bechil. (Osisechakl 16:18) Ngii a diak losiik a di klungiolel el okiu a tekoi er a beluu e ngbai ousbech a dechal el mla er a Dios el mo mesiou er a rebebil​—⁠a telungalek er ngii, ma rekaukledem el Kristiano, ma retonari er ngii, ma ngar er a bab er a rokui, a Jehovah. (Galatia 6:​10; Titus 2:​3-5) Molatk er a okesiu er a Biblia el king el dil el Esther. Ngii a mle klebokel, e dirrek el mle ngar er a eou a rengul e bekongesenges. (Esther 2:​13, 15) Ma bocha lebechiil, e ngulechotii a dmolech el omengull el kirel a bechil, el king Ahasuerus, el diak leua ngike el mle bechil a king, el Vasti. (Esther 1:​10-12; 2:​16, 17) Esther a dirrek el mlengull er a Mordecai, el chedal e klou er ngii, el ngar er a bebil el tekoi​—⁠el mo lmuut er a uriul er a bo leking el dil. Engdi ngii a dimlak lebedektall. Ngii a mle bekeu el oltutakl er a Haman, el mesisiich e mekngit el chad el mellib a kodellir a Rechijudea. A Jehovah a uluusbech er a Esther er a klou el rolel el mo mesebechakl er a rechedal.​—⁠Esther 3:​8–4:​17; 7:​1-10; 9:​13.

21 Me ngbleketakl, er a ngara mong me chelechang, e tirke el redil el meluu er a Dios a ullecholt er a ileakl el omeluu er tir el mo er a Jehovah ma omengull er ngii. Misei a uchul, ma redil el medakt-er a-Dios a mekreos er a medal a Jehovah. Odos el Kristiano, becherei a Jehovah el oeak a reng er ngii el mo omeob er kemiu el mengal el mo klebokel el “buk,” el ngii a “mekedmokl el kirel a bek lungil lurreor.” (2 Timoteus 2:​21; Rom 12:⁠2) Ma losaod el kirir tirka el mekreos el mesiungel, e a Tekingel a Dios a kmo: “Mchat er ngii el kirel a rokuil loruul. Ngredemelel omengull rar bek el chad.” (Osisechakl 31:31) Me tiang bo leklemerang el kirel a derta ma derta er kemiu.

[Footnotes]

^ Me ngmekera dolisiich, ka momes er a Ongkerongel er a tekoi er a Tekoi er a Merikel el March 15, 2002, pages 26-8.

^ Chelitakl 94 er a Sing Praises to Jehovah, el lurruul er ngii a Resioning er a Jehovah.

Ke Dirk Melatk?

• Te mlekera rebebil el redil el Kristiano er a kot-el-dart el rak e mlo mekreos er a osengel a Jehovah?

• Te mlekera rebetok el odos er a chelecha el taem er kid a rirelleterir el mo mekreos er a Dios?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a omekerreu er a remesobil el chedil ma rekuk bebil el odos el diak a rebecherir?

• Ngmekera e a redil el ochotii a rengul el kmo ngmengull er a mla meketmokl el tekoi er a bedul a sechal?

[Study Questions]

1. Ngmekerang a domekesiu er a osengel a Jehovah ma osengel a beluulechad el kirel a kllebokel?

2, 3. Te mlekera redil e killungii a ureor er a ungil el chais er a kot el dart el rak, e mlekerang e a ulaoch a ulemlaoch er ngii?

4. Ngera ma Paulus a mla er ngii a ungil el uchul e ngchilat er a bebil el redil er a kot el dart el rak er a ongdibel er a Rekristiano?

5, 6. Ngoeak a ngera el rolel e a Priscilla a milecherei, a ungil el kerebai el kirir a rudos er a chelechang?

7, 8. Ngera el ungil el ocholt er a chedaol el omesiou a bla lruul a rebetok el redil el Kristiano, e ngera el chad er a telungalek ulechotii omereng el saul er a ungil el kerebai el leriruul a rebechiil el redil ma rechedil el Kristiano?

9, 10. Ngmekerang e a rebebil el chad er a telungalek a ulechotii omereng el saul er a ungil el kerebai el leriruul a rebechiil el redil ma rechedil el Kristiano?

11. (a) Ngmekera Jehovah e ulechotii a ngar er a rengul el kirir a reblak a rengrir el redil, el ileakl a remellakl el dil? (b) A remellakl el dil el Kristiano ma rebebil blak a rengrir el odos el diak a becherir a ulterekokl a rengrir er a ngerang?

12. (a) Ngmekera rebebil el odos el Kristiano a ochotii a blakerreng er tir el mo er a Jehovah? (b) Ma rebebil er a rudos er kid te outekangel a ngera el tekoi er a rengrir?

13. (a) Ngera kede suubii er a okesiu el lebilecherei tirke el mlo oldingel er a ngelekel a Jefta? (b) Ngera el kuk bebil rolel e kede ochotii el kmo kede melatk er a remesobil el odos er a ongdibel er kid?

14, 15. (a) Ngera ma remesobil el chedil a kirir el omekedong er a Jehovah el kirel a ngeso? (b) Ngmekera e a di ngii el tang el chedam ma lechub e ngchedil a kirel oltirakl a tekoi er a nglunguchel?

16, 17. (a) Ngera ngdilung a sechal el kirel a bltkil a rengul a delal? (b) A osengel a chedil er a tekoi er a klereng ngngerang ngrirellii el mo er a rengelekel?

18. Kede mekerang e ochotii a klungel a ultutelel a sengk er a Jehovah el ongdibel er a Rekristiano?

19. Ngera ma redil el chederdall a diak lebelkul a kmo ngngar er a eou el chad, e ngera el okesiu er a Biblia a mesebechakl er tiang?

20. (a) Ngkirel mo ua ngera osengel a redil el Kristiano el kirel a duch er ngii, ma lechub a ngat er ngii el mla er a Dios el mei? (b) Ngera el ungil el blekeradel a lullecholt a Esther, me ngmlekera e a Jehovah mlo sebechel el ousbech er ngii?

21. Ngmekera e a redil el Kristiano a mengal el mo mekreos er a osengel a Jehovah?

[Box on page 16]

Okesiu El Kired El Melatk

Ngsoam el melatk a lmuut el bebil er a okesiu er a reblak a rengrir el redil el medung er a Biblia? A leuaisei, e moutekangel el menguiu aika el bades el ngar er a eou. Me sel molebedebek el kirir tirka el kakerous el chad el mla obasech, e molasem el omtab a omellach el kau a mo sebechem el oltaut er a kuk klou el rolel er a klengar er kau.​​—⁠Rom 15:⁠4.

Sara: Genesis 12:​1, 5; 13:18a; 21:​9-​12; 1 Petrus 3:​5, 6.

A rebekerurau el redil er a Israel: Exodus 35:​5, 22, 25, 26; 36:​3-7; Lukas 21:​1-4.

Debora: Mengeteklel 4:1–​5:​31.

Ruth: Ruth 1:​4, 5, 16, 17; 2:​2, 3, 11-​13; 4:​15.

Ngike el redil er a Shunem: 2 Kings 4:​8-​37.

Ngike el redil er a Fenisia: Matteus 15:​22-​28.

Martha ma Maria: Markus 14:​3-9; Lukas 10:​38-​42; Johanes 11:​17-​29; 12:​1-8.

Tabitha: Rellir Ar Apostel 9:​36-​41.

Tirke el teua el ngelekel a Filipi el redil: Rellir Ar Apostel 21:⁠9.

Febe: Rom 16:​1, 2.

[Picture on page 15]

Kau ke chemat er a remesobil el odos el blak a rengrir el olengesenges a llechul a Dios?

[Picture on page 16]

Ngera el ulterekokl el ongit a sebechel medung er a nglunguuch er uchei er a lorael a rengalek el mo er a skuul?