Skip to content

Skip to table of contents

Modekiar A Omengerem Er A Klemedengei

Modekiar A Omengerem Er A Klemedengei

Modekiar A Omengerem Er A Klemedengei

“Modekiar . . . omengerem er a klemedengei.”​—⁠2 PETRUS 1:​5-8.

NGAR er a chelsel a klou el campaign el omtok er a omelai el mekngit el kar, e a remekekerei el chad er a Merikel a lulengelechel er tir el kmo: “Mdul kmo ngdiak.” Ngua ngera el klungiaol a sebechel el mo er ngii er a rebek el chad a lsekum te kmo ngdiak er a omengeiul a mekngit el kar e lemerekong, e dirrek el sebechel el kmo ngdiak er a cheltelaol er a rrom, ma diak luldasu el deleboes el rolel a klengar, ma ruumulak er a rolel a klsiobai, ma remo er a “ngibes er a tech”! (Rom 13:14) Engdi, ngtecha sebechel el melekoi el kmo ngbeot er ngii a kmo ngdiak er a bek el tekoi?

2 A lsekum a rokui el diak lemecherrungel chad a meringel er tir oltaut er a omengerem, e ngkirel el soad el mo mesuub el kmo kede mekerang e mo mesisiich er a ngii di el chelitechetud ma mondai el dechebangel. A Biblia a ouchais er a rechad er a ngar er a mong el mle blak a rengrir el mesiou er a Dios engdi bebil er a taem e ngmle meringel er tir a kmo ngdiak. Ke medengelii a David er a lebo er a laokreng ngii ma Bath-sheba. Tia mlo uchul e a ngalek el ulebeob er tia el laokreng a mlad ma kodellel a bechil a Bath-seba, e tir el terung a dimlak a ngera el letemellii. (2 Samuel 11:​1-​27; 12:​15-​18) Ma lechub e momdasu er a apostol el Paulus, el mle beches el ouchais el kmo: “Ele ngdiak kuruul a ungil el soak, e bai meruul a mekngit el ikel diak el soak.” (Rom 7:​19) Ngar er ngii a bebil er a taem e ke mo uaisei el seselk a rengum? A Paulus a millemolem el melekoi el kmo: “Le ngikel chelsek el chad a dmeu a rengul ra llach ra Dios, e ngarngii a kuk ngodech el llach era chelsel a klekedall ra bedengek, el oumekemad ra blekeradel er chomelebedebekek, e mengelebus er ngak ra chelsel ra blekeradel ra klengit el ngara klekedall ra bedengek. Ak meral chebuul el chad! Ngkol techa ngikel mo osobelak er tial chelechad ra kodall?” (Rom 7:​22-​24) A kerebai el ngar er a Biblia a sebechel el melisiich er a rengud me ngdiak bo lemechitechut el outekangel el monguu a klou el omengerem.

Omengerem, Suobel el Kired el mo Medengelii

3 Omengerem, el uldimukl er a sebechel mo kotoar, a medung el ngar er a 2 Petrus 1:​5-7 el obengkel a kloumera, ungil el blekeradel, ma klemedengei, ma ducherreng, ma chomeluu er a Dios, ma bltikerreng ra klaodam, ma bltikerreng. Ngdiak a chimo er aika el ungil el blekeradel a ngar er ngii er kid a debechell. Ngii el rokui a kired el omekdubech. Ma lsoad aika el blekeradel a bo loureor er a chelsel a klengar er kid e kede ousbech a ducherreng ma blakerreng. Ma leuaisei e ngsebeched el dmu el kmo a omengerem a beot el tekoi?

4 Ngmerang, te betok el milliol el chad a omdasu el kmo ngdiak a mondai er tir er a omengerem. Me te meruul a sorir er a klengar er tir, el medengei ma lechub e ngdiak lodengei el kmo a tekoi el loruul di oltirakl er a diak lecherrungel el tech, el diak lomdasu er a mo duubech er a uriul el mo er tir ma rebebil. (Judas 10) A chelitechut ma diak el sorir el mo kotoar a klou el blekeradel er a chelechang er a ngar er a mong. Tia olecholt el kmo kede mera el kiei er a “uriul sils” el ulemlaoch er ngii er a apostol el Paulus el kmo “morngii er ngii a blsechel a ringel. Isei e ar chad a mo betik a rengrir ra di tir, e nguibes a udoud, e chemat ra di tir, e kididai a rengrir, e oltuub, . . . e diak le delodau.”​—⁠2 Timoteus 3:​1-3.

5 A Resioning er a Jehovah a ungil el medengelii a omelsemai el kirel a usbechel a omengerem. El di uai a Paulus, e te kerekikl el kirel sel rengrir el sorir lodeuir a rengul a Dios me te oltirakl er a llechul er a chelsel a klengar er tir ma diak lecherrungel el tech el orrimel er tir el mo okiu a ngodech el rael. Me tia uchul e ngkmal sorir el mo medengei el kmo te mekera e sebechir el mo mesisiich er tia el klaiskurs. Sera 1916, ngtilobed a tekoi el ngar er a ta er a babier el monguiu er ngii el mesaod el kmo: A milsaod “er a ungil rael el dokiungii e ngmo sebeched el mo userechakl a rengud, a uldesued, a omelekinged ma omerelled.” Ngmillekoi el kmo ngkired el mo melatk er a Filipi 4:⁠8. Tia el uleklatk el mla er a Dios el mei el ngar er sel bades, a dirk sebeched loltaut er ngii, e altang mlotobed er a bekord el 2,000 el rak er a mla me mong, e locha merengela otutel er a chelechang me sera 1916 el dirrek. Engdi, a Rekristiano a blak a rengrir el dmung diak er a ngii di el ngibes er a beluulechad e le te medengei el kmo a leuaise e te dmu choi el mo er a Ulemeob.

6 A omengerem a ngar er ngii er a Galatia 5:​22, 23 el ta er a bedengel “a rodech er a [chedaol el] reng” a bo dolecholt er tia el blekeradel el obengkel a “bltikerreng, ma deourreng, ma budech, ma kllourreng, ma blekokuii, ma ungilreng, ma blakerrreng, ma delemedemek,” e ngklou el klungiaol a denguu. A doruul el uaisei e tia sebechel el olekebai er kid, el ua sel lullekoi er ngii a Petrus, me ngdiak bo “le ngesonges a klemedengei er kemiu . . . me ngdiak lak bo mourodech” er a omesiunged el mo er a Dios. (2 Petrus 1:⁠8) Engdi ngdiak lekirel el mo mechitechut a rengud ma lechub e di lekid el oukerrekeriil er kid a bo lak el sebeched el olecholt aika el blekeradel el di mereched el mo er sel tkurrebab el sebeched. Kau a locha mla mesa el kmo a chelsel a skuul e a ta er a ngalek er a skuul a mereched el mesuub er a kuk tang. Ma lechub ngar er a ureor e a chad a suubii a beches el ureor el kuk mereched er a rechad el ledak el oureor. Me ngdi osisiu, a rebebil a mereched el mesuub el molecholt a blekeredelel a Kristiano er a rekuk bebil. A klou a ultutelel el tekoi a dolemolem el omekeroul aike el blekerdelel a Dios el mo er a tkul rebab el sebeched. E a leuaisei e ngsebeched el mo ousbech aike el rokui el ngeso el lebeskid a Jehovah el oeak a Tekingel ma ongdibel er ngii. A rechedel a rellel a tekoi a kekere el belkul er a blakerrreng el oureor el olengeriakl.

7 Altang mlo er a uriul a omelechesel er aike el blekeradel el mengai er a reng, engdi tia diak bo luchul ma omengerem a bo lekuk kekerei a ultutelel er aike el bebil. Ngkmal diak. Ngkired el melatk el kmo aike el rokui el “urerel a tech” a sebeched el ochib a lecherrungel a omengerem er kid. Engdi, a rediak el lemecherrungel el chad a beot el mo mechitechut er a bebil bedengel a “urerel a tech” . . . , el deleboes, ma ngellengalek, ma klekad, ma meluluuch el bleob, ma cholai, ma reng ra klaucherarou, ma klaititekangel, blechelechelingaol, ma ngasechereng, ma reng er chomengirt el cheldebechel, ma chomeleakl, ma chomeleakl el cheldebechel.” (Galatia 5:​19, 20) Misei e ngkired el blechoel el okoad, el blak a rengud el mengiut a mekngit el uldasu er a uldesued ma rengud.

A Rebebil a Kmal Meringel er Tir

8 A rebebil er a Rekristiano a meringel er tir el oltaut er a omengerem er a rekuk bebil. Ngera uchul? A ulekurulel er a demal ma delal, ma kuk bebil er a tekoi el dilubech er a klengar er ngii a uchul. A lsekum e a ulekurulel ma olechotel a omengerem a diak el mondai er kid, e tia sebechel el mo uchul a deurreng. Engdi ngkired el olecholt a klechubechub ma klaodengei sel dobengterir tirke el meringel er tir a oltaut er ngii, el mo lmuut ma lsekum a rengelel a omengerem a rullid el mo kora chuarm. Me ngkid el rokui el diak demecherrungel, me ngtecha er kid a sebechel el omdasu el kmo ngngii a melemalt?​​—⁠Rom 3:​23; Efesus 4:⁠2.

9 El uai tia el okesiu: Kede medenge el kmo a rebebil er a Rekristiano el mla choitii a omelamech el dekool, ma lechub omelai el mekngit el kar a lebebil er a taem e te kmal mo oureng er ngii. Ma lechub a rebebil a meringel er tir a meluk er a ildisel a kall el longang ma lechub a rrom el olim. A rebebil a meringel er tir a ometebechel a ngerir, me te blechoel el melibas er a cheldecheduch. A bo diliuekl er choua ika el chelitechut a ousbech er a klou el ureor el mo omekeroul er a omengerem. E ngera uchul? Jakobus 3:2 a beches el olecholt el kmo: “Ele kid el rokui a remuul a betok el tellemall, me ngikel diak a tellemall ra cheldechedechal, ingii a cherrungel chad, me ngdirrek el sebechel el mesirii a chelechedal el rokir.” E dirrek el bebil a kmal sorir el mo oubakutsi. Ma lechub e ngmeringel er tir a olsarech er a rengrir. Ngousbech a klou el taem el mesuub el outekangel aikang ma lechub a choua ika el chelitechut. Kede locha mla mo mesisiich er a chelitechetud er a chelechang, engdi mekngit el uldasu a mo diak er sel bocha demecherrungel. Me chelechang, e a blakerreng el mo oltaut er a omengerem a sebechel el ngosukid me ngdiak deluut er mo er sel mle mekngit el blekerdelel a klengar. Ma telekangel a lolemolem, e me dekaingeseu el mo e mei me lak bo demechitechut. ​​—⁠Rellir Ar Apostel 14:​21, 22.

10 A ta er a blekeradel el meringel er a rebebil el olecholt a omengerem er ngii a tekoi er a durs el omeruul. Tia el omeruul el kirel a rechad a teletelel e a Jehovah a rirellid. Engdi, a rebebil a meringel er tir a nguu tia el tekoi el loia er sel kirel el ngar er ngii, el oltirakl er a llechul a Dios. Ngmengal el mo meringel a lsal mesisiich a uldesuir el kirel tia el tekoi. Kid a kie er a beluulechad el soal a deleboes el omeruul me ngblechoel el melisiich er kid el mo soad er a betok el rael. Tia sebechel el rullii a mondai el mo er a Rekristiano el sorir el di mesobil​​—⁠el telkib el taem⁠​—⁠me ngsebechir el mededaes el mesiou er a Dios el diak lemechesang er a chebechiil. (1 Korinth 7:​32, 33, 37, 38) Engdi a bo loltirakl er a bades el kmo “Le ngbai ungil a bo le bechiil er a lomichoech a rengrir ra ngibes,” e ngsebechir el melilt el mo bechiil, el ngii a dirrek el kuoll el tekoi. E dirrek, te kirir el oterekokl a rengrir el mo bechiil “ngdi bo le ngara Rubak,” el ua lollach a Bades. (1 Korinth 7:​9, 39) Kede ulterekokl medenge el kmo a Jehovah a dmeu a rengul er tir el loltirakl a melemalt el llechul. Ma kaukledem el Kristiano a oldeu a rengrir el obengterir a remera el mesiungel a Dios el olab a ngar er a bab el tekoi er a keldung ma blakerreng.

11 Ke mo mekerang a lsekum ngdiak obetik er a chad el sebechel el mo bechim? Ka di momtab er a chad el sebechel el mekurt a rengul e le ngsoal el mo bechiil e diak el sebechel el metik er a bechil! Ngsebechel el omes er a resechelil el mo bechiil e ngngmai a deurreng, e ngii a dirk osiik er a mo bechil. A rebebil el ngar er tia el blekeradel, a omuchel el melebetubech el sebechel el mo klou el mondai er tir. A ngii di lengera el rolel, ngdiak a Kristiano el soal el chumur a rengul a chad el ngii a outekangel el melemolem el di kikiid. Ngsebeched el diak domdasu e mengitechut er a rebebil sel dolekoi el kmo, “Ke mo bechiil er a oingerang? Sel omelekoi a sebechel el diak lemekngit a belkul, engdi ngkol ua ngera el kuk ungil a bo dolecholt er a omengerem er aike el tekoi el tuobed er a ngered! (Psalm 39:⁠1) Tirke el ngar er a delongeled el mesobil e melemolem el klikiid a rredemelel a odanges er kid. Ngdiak dolekoi a tekoi el mengitechut, kede bai osiik a rolel el mo melisiich. El ua itiang, ngsebeched el mengemedaol er a remesobil el mo obengterir a remeklou el chad er a ongdibel el mo omengur malechub e te dmak.

Omengerem er a Chelsel a Chebechiil

12 A chebechiil a diak lebelkul a kmo ngmechoit a omengerem el kirel a durs er a chebechiil. El ua itiang, sel lousbech er ngii a bechiil el sechal ma bechiil el redil a sebechel mo klou a klekakerous er ngii. Ma lechub a secherel a bedengel a bechil a mo uchul e mo er ngii a taem e ngrullii a durs er a chebechiil el mo meringel ma lechub e ngdiak el sebechel. Ma lechub e ngtekoi el lurruul er a ngar er a mong, e a bechil a meringel er ngii el oltirakl er tia el tekoi el kmo: “A sechal le rellii sel kirel ra bechil redil, ma redil dilerrek el uaisei el rullii sel kirel ra bechil sechal.” Me ngngar er tia el teletael, e a bechiil el chad a mo ousbech er a klou el omengerem. Tir el terung a kirir el melatk er a bltikerreng el uleklatk el mla er a Paulus el mo er a rebechiil el Kristiano el kmo: “Lak mkakemikr, ngdi blo lta rengmiu el mo kacheroid er sel blsechel a telbiliu, el kirel me bo msal mededaes el kirel a nglunguuch; e uriul e mluut el mo dmak e ngungil, e ngmekngit a lak choserechel a rengmiu mo mecharm ra Satan.”​​—⁠1 Korinth 7:​3, 5.

13 Ngkol ua ngera el deurreng a lenguu a rubekel sel bo lsebechir el oba omengerem er a chelsel tia el kmal kmes el deleuill. E a osisiu tel taem, e te dirrek el kirir el olecholt a klaodengei el kirir a relekaukledem er a omesiou el tir a dirk outekangel el oltaut er ngii. Ngdiak el kired el obes el meluluuch el mo er a Jehovah me lebesterir a rudam er kid a llomeserreng, ma blekeu, ma klisichel a reng el mo melemolem el okoad el olecholt er a omengerem me bo lomakes el mo mesisiich er aika el mekngit el ngibes.​​—⁠Filipi 4:​6, 7.

Molemolem el Kaingeseu

14 Ngar er ngii a taem, e kede metik er kid el meringel mo medengelii el kmo ngera uchul ma rebebil el Kristiano a meringel er tir el olcholt a omengerem er a blekeradel el ngii a beot er kid. Engdi a rechad a kakerous a teletelir. A rebebil a mechitechut a rengrir; a rebebil a diak. A rebebil a metik er tir el beot er tir a omtebechel a rengrir, me ngbeot er tir oltaut er a omengerem. E a rebebil a kmal meringel er tir. Engdi, ka di molatk, a chad el outekangel a diak lemekngit el chad. A rekeldemed el Kristiano ousbech er a klemedengei ma bltikerreng er kid. Tia dirrek el mo uchul a deurreng er kid a dolemolem el olecholt a klechubechub el mo er tirke el dirk outekangel el menglou er a omengerem. Kede mesa tiang er a tekingel a Jesus el ngar er a Matteus 5:⁠7.

15 Ngdiak el soad el mo cheleluid loukerrekeriil er a rekeldemed el Kristiano el bebil er a taem e ngmo diak el olecholt er a blekerdelel a Kristiano. Ngkol ua ngera el ongelaod er a reng a dodengei el kmo a Jehovah a diak di lilsa sel taem el blo demekngit, e ngdirrek el miles aike el betok el taem el dulecholt er a omengerem, e alta ika el rokui a dimlak leues a rekldemed el Kristiano. Ngkmal klou el ongelaod a dolatk aike el tekoi el ngar er a Psalm 130:⁠3: “Chomko ke meluches a kngtmam, e ngtecha sebechel moiub el diak le medebeakl?”

16 A bo lesoal kid a Jehovah, e a derta er kid a kired el omekeroul er a omengerem, engdi ngesebeched el ultuil er a ngeso er a rudam er kid el Kristiano. Me kid a di kired el mengol er a berraod el ngerecheled, engdi kede muklatk el olengeseu er a tang ma tang el outekangel er a chelitechetul. (Galatia 6:​2, 5) Te kmal mekreos el kired a demad ma delad, a bechid, a sechelid el olekebai er kid me ngdiak debo er aike el diak lekired el mo er ngii el basio, me ngdiak domes aike el diak el kired lomes, ma lechub e ngdiak doruul aike el diak el kired el meruul el tekoi. Ngii a olengeseu er kid el mo olecholt er a omengerem, ma duch el mo kmo ngdiak e mera el loltirakl er ngii.!

17 Te betok el Kristiano a oltirakl aika el mla medung el kirel a omengerem, engdi te omdasu el kmp ngdirk sebechir el kilungii. Ngkmal sorir el kilungii a olechotel a omengerem er tir, el mo er sel tkurrebab el sebechir el loumera er ngii el kmo a rediak el mecherrungel el chad a sebechir el nguu. Kau ke melatk el uaisei? Me ngngerang, a sebechem el rullii el mo mekurulii tia el rodech er a reng er a Dios? E sel moruul uaisei, e ngerang a mo kemangel a klungiolem kau el Kristiano? Ka me bo desa er sel ongingil el suobel.

Ke Dirk Medengei?

Ngera uchul ma omengerem . . .

• a klou a belkul el kirel a Rekristiano el omekeroul er ngii?

• a ileakl el meringel er a rebebil

• a klou a ultutelel er a chelsel a chebechiil?

• a blekeradel el sebeched el kaingeseu el omekeroul er a delongelded?

[Study Questions]

1. A betok el mondai er a rechad ngmla er a telitur er a ngerang el mei?

2. (a) Ngera el okesiu el ngar er a Biblia olecholt el kmo ngmeringel er a rengud el mo kmo ngdiak a diak di letekoi er a chelechang e lemerekong? (b) Aika el okesiu ngmelisiich er kid el mo meruul a ngerang?

3. Msodii el kmo ngera uchul ma omengerem a diak lebeot er kid el olecholt er ngii.

4. Ngera ma rebetok a melatk el kmo ngdiak lemeringel er tir a otutel a omengerem, engdi tiang bai melutk el kirel a ngerang?

5. Ngera uchul ma Resioning er a Jehovah a semeriar er a tekoi el omengerem, e ngera el uleklatk a dirk oureor?

6. Ngera uchul me ngdiak el kired el oridii a ukltked sel domekeroul er a omengerem?

7. Ngerang olecholt el kmo omengerem a klou a belkul?

8. Ngera el blekeradel el kirel a otutel a omengerem a rullii el mo meringel er a rebebil?

9. Ngera el chelitechut a ngar er ngii er a rebebil, e ngoingerang e ngsebechel el mo mesisiich er aika el chelitechut?

10. (a) Ngera uchul ma otutel a omengerem el kirel a durs er a chebechiil a kmal meringel el kirel a rebebil? (b) Ngera el klou el omelodech a lerirellii a ta el odam? (Mesang a box er a page 22.)

11. Kede mekera e sebechel el ngosuir a odam ma lechub e ngodos el soal el mo bechiil engdi ngdirekak el sebechel el mo er ngii a techellel el mo bechiil?

12. Ngera uchul ma rebechiil el chad a dirrek el ousbech er a omengerem?

13. Ngera sebeched el rullii el mo er tirke el meringel er tir a oltaut er a omengerem?

14. Ngera uchul me ngkired el olecholt a klechubechub ma klaodengei el kirir a rekldemed el Kristiano?

15. Ngera ma ike el tekoi el ngar er a Psalm 130:3 a ongelaod el kirel a omengerem?

16, 17. (a) Kede mekera e mo oltaut er a Galatia 6:​2, 5 el kirel a omengerem? (b) Ngera kede lmuut el mo mesuub er ngii el kirel a omengerem?

[Box on page 22]

Ngmilsuub el Mo Sebechel el kmo Ngdiak

A ta er a Resioning er a Jehovah el kiei er a Dois el urerel a chad er a omeruul tv ma rasio. A urerel a uldimukl er ngii a oungerachel el omes a 30 el kakerous el program er a tv ma rasio. Sel bo lemekngit a siasing ma lechub e ngchoto el mo mekngit, e ngkirel el mo omes er a program el mo sebechel el metik er a mekngit er ngii. Ngmelekoi el kmo: “Sel bo lengar er ngii a telemellel a tv e ngblechoel el mo subechii er sel taem, el ngar er ngii a kdekudel el omeruul ma lechub e ngdeleboes el omeruul. Aika el mekngit el ues a blechoel el medechel er a chelsel a bdeluk el mo melai a sils ma sandei, el ua lebla lemetechotech er a chelsel a bdeluk.” Ngii a melekoi el kmo tiang a ngar er ngii a telemellel er a klereng er ngii: “Ak blechoel el bekosengasech a renguk, e a osengel aike el kdekudel el omeruul a rullii el mo meringel er ngak olecholt er a omengerem. Aike el osengel a deleboes el omeruul a rullii a delongelek ngak ma bechik el kora mo meringel. Me ngbek el sils el kuluutekangel aika el ongetikaik. Me bo lsebechek el mo mesisiich er a ika el ongetikaik, e ak mlo osiik er a beches el urerek, e a lengar er a eou a udoud er ngii engdi mle ungil. Ak dirk mlo metik er a urerek. Me ngmla mutaut a tekoi el kuluureng er ngii.”

[Picture on page 21]

Klemedengei el dengai er a omesubel a Biblia a ngosukid el mo oltaut er a omengerem