Skip to content

Skip to table of contents

“E Moreng A Saul”

“E Moreng A Saul”

“E Moreng A Saul”

“Ma budech ra Kristus bo longedereder a rengmiu . . . E moreng a saul.”​—⁠KOLOSE 3:​15.

CHELSEL aike el 94,600 el ongdibel er a Resioning er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad, e kede metik er a reng er a omereng a saul. A derta el miting a omuchel e mo merek el oeak a nglunguuch el uldimukl er a omereng el saul el mo er a Jehovah. Kede blechoel el orrenges er a tekoi el kmo “ke mesulang,” ma “chochoi,” ma osisiu el tekoi el lolekoi er ngii a rengeasek ma remechuodel ma dirrek el beches ma remeketeketa el Sioning sel ledak el ngar er a omengull ma le ngar er a omilil. (Psalm 133:⁠1) Ngkol ua ngera el kuk kakerous er tiang a rechorechereng el ngar er ngii er a delongelir tirke el betok el “diak lomtab ra Dios, mar diak lolengesenges ra evangkelio”! (2 Thesalonika 1:⁠8) Kede kiei er a beluulechad el diak lodengelii a omereng el saul el tekoi. E diak lemechas a rengud sel dolatk el kmo ngtechang a chelid er tia el beluulechad​—⁠el ngii a Satan el Diabelong, el ngike el kmal melisiich er a rechad el mo melatk er a di tir, el kldidai el reng ma reng er a ultok er ngii a mla ieueklii a klechad!​—⁠Johanes 8:44; 2 Korinth 4:4; 1 Johanes 5:⁠19.

2 E le beluulechad er a Satan a meliuekl er kid, me ngkired el mo kerekikl me ngdiak bo demechetikaik er aike el betok el uldesuir. Ngar er a chelsel a kot el dart el rak, e a apostol el Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano er a Efesus el kmo: “El blo morael er ngii loltirakl a rolel tial belulechad, el uleltirakl ra merreder loba klisiich ra milidiul, el reng el oureor er chelechang ra chelsir ar ngalek er chorrengesmengoit. Kid el rokui me kede dirrek el mlara delongelir el uleltirakl a ngibes ra tech, el merruul a soal a tech ma rengud, el uaiar bek el chad el di dbechir el ngalek ra cheldechuderreng.” (Efesus 2:​2, 3) Tiang a dirrek el uaisei el kirir a rebetok er a chelecha el sils. Engdi, kede mekerang e urrekodel er a reng er a omereng el saul? Ngera el ngeso a lebeskid a Jehovah? Ngera el ungil el rolel e ngsebeched el olecholt el kmo kede mera el oba omereng el saul?

A Bebil el Uchul e Kede Mereng a Saul

3 Kede oureng a sulel a Jehovah el Dios, el ngike el Ulemeob er kid e Uchul-a-Klengar er kid, el ileakl sel dolatk el kirel aike el betok el sengk el bla lebeskid. (Jakobus 1:17) A bek el sils, e kede oureng a sulel a Jehovah e le kede dirk ngar. (Psalm 36:⁠9) E meliuekl er kid, e kede omes a betok el ocholt er a urerel a Jehovah, el ua sils, ma buil, ma aike el btuch. Me tia el beluulechad er kid a ua omsangel er aike el klekedall el omekerreu--a-klengar, me tia el eolt er a melidiul a ngar er a ngii a betok el bedengel a gas er ngii el kmal meklou a ultutelel el kired, ma aike el betok el tekoi el mekedeldar a lukel a klengar a bleketakl el ochotii el kmo kid a klou a blsed el mo er ngike el betik er a rengud el Demad el ngar er a eanged. A King el David a milengitakl el kmo: “Rubak el Dios er ngak, ke mla remuul a betok el tekoi el kiram. Ngdiak a ua ikau! Ke mla remuul a betok el ungil uldasu el kiram. A bo kulasem el ouchais el rokui, e ngkuk betok ra ikel sebechek el mchais.”​—⁠Psalm 40:⁠5.

4 Alta te dirkak bo lekiei er a mera el paradis, engdi a remesiungel a Jehovah er a chelecha el sils a oldeu a rengrir el kiei er a chelsel a paradis er a klereng. Ngar er a chelsel aike el Kingdom Hall er kid ma ngar er aike el convention ma assembly, e kede melechesuar a urerel a rodech er a reng er a Dios el ngar er a chelsir a rekldemed el oumerang. Nguaisei, sel lomerk er a klumech el mo er a rechad el diak a klechelid er tir ma lechub e ngdiak leteloi er a ngii di el klechelid, e a rebebil er a Resioning a melutk el mo er a tekingel a Paulus el ngar er a babilengel el mo er a rechad er a Galatia. A kot e te olecholt aike el “urerel a tech” e oker er a ruurenges er tir el kmo ngera uldesuir el kirel. (Galatia 5:​19-23) Oumesingd er tir a kongei el kmo aika el tekoi a olecholt er a blekerdelir a rechad er a chelecha el sils. E sel leues a omesodel a rodech er a reng er a Dios e dirrek el mo er a Kingdom Hall el ngar er a belurir el omes a olechotel aikang, e te betok a mereched el kongei el kmo: “A Dios a meral ngara delongeliu.” (1 Korinth 14:25) E tiang a diak ldi lengar er a chelsel a Kingdom Hall er a belurir e lemerekong. A ngii di el beluu el obo er ngii, e sel bo mobengkel a ngii di el techang er a delongelir tirke el kuk betok er a elolem el milliol el Sioning er a Jehovah, e ke mo metik er a di osisiu el klou el deurreng. Ngmerang, tia el ungil el klausechelei a uchul a omereng el saul el mo er a Jehovah, el ngike el meskid a reng er ngii e rullii tiang el mo uaisei.​—⁠Sefania 3:9; Efesus 3:​20, 21.

5 Sel kot el ungil el ngat, sel kot el cherrungel el sengk el lebilskid a Jehovah, a Ngelekel, el Jesus, el oeakngii e ngmilskid a tenget el olubet. A apostol el Johanes a milluches el kmo: “A Dios chouaisei el mlo betik a rengul er kid, me ngkired el mo dul kaubltikerreng.” (1 Johanes 4:11) Chochoi, kede ochotii a omereng el saul er kid el kirel a olubet sel dolecholt a bltikerreng ma omereng el saul el mo er a Jehovah ma dirrek el sel dekiei er a klengar er kid er a rolel el lochotii a bltikerreng er kid el mo er a rebebil.​—⁠Matteus 22:​37-39.

6 Ngsebeched el mesuub a lmuut el betok el kirel a olechotel a omereng a saul sel dorritel er a omerellel a Jehovah el mo er a Israel er a irechar. Ngoeak a Llach, el lebilsa tia el renged el oeak a Moses, e a Jehovah a ulsisecheklterir er a rechedal a betok el suobel. Ngoeak a “teletelel a klemedengei ma klemerang ra llach,” e ngsebeched el mesuub a betok el mo ngosukid el oltirakl er a uleklatk er a Paulus el kmo: “E moreng a saul.”​—⁠Rom 2:20; Kolose 3:⁠15.

A Ede el Suobel el Mla er a Llach er a Moses

7 Ngar er a Llach er a Moses, e a Jehovah a ullecholt a ede el rolel e a Rengalek er a Israel a mle sebechir el ochotii a mera el omereng a saul el kirel a ungilreng er ngii. A kot, e ngmla er ngii a ongeltacher. A ta er a teruich el tiud er a redechel a chutem, el obengkel a “ta er a teruich el tiud er a delebechel el charm,” a mlo “chedaol el tekoi er a Jehovah.” (Levitikus 27:​30-32, NW) Me sel lolengesenges a Rengalek er a Israel, e a Jehovah a ulemdois a klengeltengat el mo er tir. “Mngai a cherrungel el ildisel chongeltacher er kemiu el mora templo, me le borngii a kall ra templo. Ka molasem er ngak, e mesal kmo ngdiak kbkisii chomsangel ra eanged e kuitelii a klungiaol el ekor kemiu el olsesibes?”​—⁠Malaki 3:⁠10.

8 Ma ongerung, el obengkel a ongeltacher, e a Jehovah a kiltmeklii a rolel el kirir a Rengalek er a Israel el mo melenget. Ngullisechakl er a Moses el mo ouchais er a Rengalek er a Israel el kmo: “Sel obo msiseb er sel beluu el kumekrael er kemiu el mo er ngii, e sel omonga blauang el redechel a beluu, e ngkiriu el mo rullii a tengetengiu el mo er a Jehovah.” A bebil er aike el kot el rodech er a “kelir el blauang” a mle kirir el oldars el “tengetengir el mo er a Jehovah” er aike el bek el telecheroll. Ka mesa el kmo ngdimlak a ulterekokl el ildisel aike el kot el rodech el mlocholt. (Ulecherangel 15:​18-21, NW) Engdi lsekum te oldars a tengetengir el olecholt a omereng el saul a Rengalek er a Israel, e a Jehovah a ulterekokl el mo omekngeltengat er tir. A osisiu el blekeradel a desang er a ues er a Esekiel el kirel a templo. E kede menguiu el kmo: “A kot er aike el kot el rodech er a rokui el tekoi ma bek el tenget er a rokui el tengetengiu​—⁠a mo blingelir a repriist; ma ike el kot el rodech er a keliu el blauang a kirel el mo er a repriist, me bo lemukngeltengat a delengchekliu.”​—⁠Esekiel 44:⁠30, NW.

9 Ma ongedei, a Jehovah a kiltmeklii a rolel e a remechebuul a meruu a kall. A Dios a milellach el kmo: “Sel moridm a rodech ra sersiu e ngdiak moridm a ikel ngara tkul a sers, el ka mluut el mo meridm a ikel mlo diak mridm. Lako mluut el mora sersiu ra dellomel el bilong el mo mengudel a ikel rodech el mlo diak mngai malechub e moruu a ikel rirebet; di bechei el kirir ar mechebuul mar chad ra ngodech el beluu. Ngak a Rubak el Dios er kemiu.” (Levitikus 19:​9, 10) E dirrek, ngdimlak losaod el kirel a ulterekokl el ildisel el kirir el mechei. A derta el chad er a Israel a mle sebechel el di ngii el melib er a rengul el kmo ngua ngera el ildisel a soal el lomechei el kirir a remechebuul. Ngike el mellomes a rengul el King el Solomon a milsaod el kmo: “Ngike el merous el mo er a remechebuul a omsa Jehovah, e Ngii a mo omtechei a sulel a omerellel.” (Osisechakl 19:​17, NW) Me nguaisei a Jehovah a ullisechakl a klechubechub ma reng el melatk er a remechebuul.

10 A Jehovah a ulemekngeltengat er a Rengalek er a Israel er sera lolengesenges el lolecha ongeltacher er tir, e millenget, e ullengeseu er a remechebuul. Engdi a rechad er a Israel er sera bo lak lolecholt er a omereng el saul er tir, e te urridii a kengei er a Jehovah. E tia mlo uchul a tellemall ma otebedir er a belurir. (2 Kronika 36:​17-21) Ma leuaisei, e ngera mo klubeled?

A Olechotel a Omereng el Saul er Kid

11 Sel kot el ngar er a uchei el rolel el sebeched el oldanges er a Jehovah e ochotii a omereng el saul er kid a dirrek el uldimukl er ngii a “oldars.” Ngmerang, kid a Rekristiano, a diak dengar er a eungel a Llach er a Moses, el kired el melenget a charm ma lechub e ngdellomel. (Kolose 2:14) Me nguaisei engdi, a apostol el Paulus a milengelechel er a Rekristiano el chad er a Hebru el kmo: “Misei e di de blechoel loeak a Jesus loldars a tenget el mora Dios, el tenget er chodanges, el rodech ra ngor lolecholt ra ngklel.” (Hebru 13:15) Sel dousbech a duch er kid ma ike el ngar er ngii er kid el oldars a tenget er a odanges el mo er a Jehovah, a domerk er a klumech el ngar er a buai ma lechub el ngar er a chelsel a “ongdibel” el obengterir a rekldemed el Kristiano, e ngsebeched el ochotii a omereng el saul er kid el mo er ngike el betik er a rengud el Demad el ngar er a eanged, el Jehovah el Dios. (Psalm 26:12) A bo doruul el uaisei, e ngera kede suubii er a rolel e a Rengalek er a Israel a mle kirir el ochotii a omereng el saul er tir el mo er a Jehovah?

12 E a kot, el ua bla desang, e a ongeltacher a dimlak el tekoi el sebechir el melilt el mo meruul ma lechub e ngdiak; a derta el Ngalek er a Israel a mle kirir el meruul er ngii. Kid a Rekristiano, a dirrek el ngar er ngii a ngerecheled el mo omerk er a klumech e mo er aike el miting er a Rekristiano. Choua ike el omeruul a diak lolilt a chad el mo meruul ma lechub e ngdiak. Ngar er sel klou el ulochel el kirel a taem er a ullebongel, e a Jesus a mle bleketakl el melekoi el kmo: “Me tial evangkelio ra rengedel a Dios a mo oberk ra belulechad el rokir, el kirel locholt el bedul a bek el renged; e sola e ngmochu ullebongel.” (Matteus 24:14; 28:​19, 20) A denguu el kirel a miting er a Rekristiano, e a apostol el Paulus a mlukreng el meluches el kmo: “E bo de kasisiich el omekses a bltikerreng ma ungil lomeruul, e lak de ua blekerdelir a bebil rar chad el mengoit chongdibel er kid, e bai de kachelechel, e domes er ngiil Sils lolekeed, me de mengal mo uaisei.” (Hebru 10:​24, 25) Kede ochotii a omereng el saul er kid el mo er a Jehovah sel doldeu a rengud el kongei er a ngerecheled el mo omerk er a klumech e olisechakl e dirrek el blechoel el obengterir a rudam er kid el ngar er aike el bek el miting er a ongdibel, el omes er ngii el ua letechall ma odanges el dirrek.

13 Ma lmuut el tang, ngsebeched el ngmai a klungioled sel dorritel aike el kuk teblo el rolel e a Rengalek er a Israel a mle sebechir el ochotii a omereng a saul er tir​—⁠er a omelenget ma omeridm er a remechebuul. Tia kuk mle kakerous er a ongeltacher, el mle ulterekokl a ildisel aike el bo loruul, e a omelenget ma omeridm el kirir a remechebuul a dimlak lulterekokl a ildisel aike el bo lolenget ma ike el bo lebechei. Ngbai, ngmilsang a mesiungel a Jehovah a techall el mo ochotii a delechel a omereng el saul er a rengul el oeak a omerellel. Me ngdi osisiu el rolel, alta e kede medengei el kmo a bo deteloi er a odingel obliil ma debo er a bek el miting er a Rekristiano a ta er a ngerechelir a rebek el mesiungel a Jehovah, engdi kid kede meruul er ngii er a rengud el rokir el oeak a reng er a omelenget? A osenged er ngii nguai a letechall el mo ochotii a omereng el saul er kid el kirel aike el rokui el bla lrruul a Jehovah el kired? Kid ngblak a rengud el meruul aike el ureor, el ngar er sel tkurrebab el sebeched? Ma lechub a osenged er ngii a di ua lengerachel el kired el meruul er ngii e lemerekong? Choua ika el ker a kired el di kid el onger er ngii. A apostol el Paulus a mesaod er ngii el ua itia el kmo: “Ma chad di le ngii el merriter a di omerellel, me bo lsebechel chemat er ngii ra di ngii, e lak le chat er ngii er chomerellel a tara chad.”​—⁠Galatia 6:⁠4.

14 A Jehovah el Dios a kmal ungil el medengelii a blekerdelel a klengar er kid. Ngmedengei a chelitechetud. Ngkmal dmeu a rengul er a tengetengir a remesiungel, el meklou ma mekekerei, el mle ngar er a rengrir el oldars er ngii. Ngdiak lomdasu el kmo kede mo msa a di osisiu el ildisel, ma ka lesebeched. Sera losaod el kirel a omelenget el udoud, e a apostol el Paulus a millekoi er a Rekristiano el ngar er a Korinth el kmo: “A chad a lsekum ngmelatk el mo uaisei e a Dios a ngmai loeak a ikel ngarngii er ngii, el diak loeak a ikel diak er ngii.” (2 Korinth 8:12) Tia el omellach a dirrek el melutk el kirel a omesiunged el mo er a Dios. A omesiunged a bo lekongei er ngii a Jehovah, el diak el sel a klungel a ureor el doruul, e ngbai ultuil er sel rolel a doruul er ngii​—⁠el oeak a deurreng ma ngar er a rengud el rokir.​—⁠Psalm 100:​1-5; Kolose 3:⁠23.

Momekeroul e Morreked er a Reng er a Klepioneer

15 A ta el rolel a dochotii a omereng el saul er kid el mo er a Jehovah el mo uchul a klungioled a bo desiseb er a mui-el-taem el omesiou. Ngoeak a bltikerreng el mo er a Jehovah ma omereng el saul el kirel a grazia er ngii, e a rebetok el mla tuib a rengrir el mesiungel a kilengei el ngodechii a blekerdelel a klengar er tir me lebo er ngii a lmuut el klou el temir el mo mesiou er a Jehovah. A rebebil a mlo sebechir el mesiou el ua regular pioneer, el chemoit a 70 el sikang er a bek el buil el omerk er a ungil el chais e olisechakl er a rechad er a klemerang. A rekuk bebil, el kuk kakerous a blekerdelel a klengar er tir, a bebil er a taem a kutmokl a temir me bo lsebechir el chemoit a 50 el sikang er a ta el buil el omerk er a klumech el ua rechauxiliary pioneer.

16 Engdi kuk ua ngerang el kirir tirke el betok el mesiungel a Jehovah el diak lsebechir el mo regular ma lechub el mo auxiliary pioneer? Ngsebechir el dirrek el ochotii a omereng el saul sel omekeroul e lorreked er a reng er a klepioneer. Ngmekerang? Sel lolisiich er tirke el sebechir el mo pioneer, e lolisechakl er a rengelekir el mo soiseb er a mui-el-taem el omesiou, e bo leblak a rengrir el omerk er a klumech el oltirakl er a blekerdelel a klengar er tir. Aike el doruul el ngar er a omesiunged a ultuil er a delechel a omereng el saul er a rengud el kirel aike el bla lrruul a Jehovah, ma aike loruul, ma aike el dirk bo loruul el kired.

Dochotii a Omereng el Saul el Oeak Aike el “Kot el Ungil” el Klokled

17 A Osisechakl 3:9 a melekoi el kmo: “Mongull ra Rubak el okiu chomelenget el ikel kot el ungil ra rokui el ikel duubech ra beluam.” A remesiungel a Jehovah a mla mo diak el kirir el melecha ongeltacher. Ngbai, a Paulus a milluches el mo er a ongdibel el ngar er a Korinth el kmo: “A dertal chad bo loruul el ua ikel telbilel a rengrir, e lak lorreked ma lak le morimel, ele Dios a betik a rengul er ngikel dmeu a rengul el melenget.” (2 Korinth 9:⁠7) Sel dolenget el kirel a ureor er a berkel-a-Renged er a beluulechad el rokir e ngdirrek el ochotii a omereng el saul er kid. A mera el omereng a saul a oremelid el mo blechoel el meruul er tiang, el mengetmokl a sesei el tengetenged er a bek el sandei, el ua lurruul tirke el kot el Kristiano.​—⁠1 Korinth 16:​1, 2.

18 Ngdiak el ildisel a tengetenged a ochotii a omereng el saul er kid el mo er a Jehovah. Ngbai, sel reng el dobang sel dolenget. Tiaikid a sel ulemes er ngii a Jesus er a lomes er a rechad el melecha tengetengir er a blil a tenget er a chelsel a templo. E a Jesus er sera lesa chebuul el mellakl el dil el lilecha “teblol bekerekard,” e ngdilu el kmo: “Ak meral dmu er kemiu el kmo, ngikal chebuul el mellakl dil a lilecha kuk betok er tir rokui; ele tir rokui a mlelecha ra sibes er tir, e ngii dil a ngilai ra chelsel a chelebulel el ikel rokui el lolab el lousbech ra klengar er ngii el lochang.”​—⁠Lukas 21:​1-4

19 Me bo lsebechel tia el omesuub er a rolel el sebeched el ochotii a omereng a saul er kid bo lerrelid el lmuut el mo merritel er a rolel a dolecholt a omereng el saul er kid. Kele lsebeched el kilungii sel tenget er a odanges er kid el mo er a Jehovah me sel ngelsuid er a ureor el ngar er ngii er a beluulechad el rokir? Sel bo doruul el uaisei, e ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo ngike el bekerurau e betik er a rengud el Demad, el Jehovah, a mo dmeu a rengul e le kede ulechotii a omereng el saul er kid.

Ke Dirk Medengei?

• Ngera uchul me ngkired el oureng a sulel a Jehovah?

• Ngera el suobel a dosuub er a ongeltacher, ma omelenget, ma omeridm er a remechebuul?

• Kede mekerang e omekeroul er a reng er a klepioneer?

• Kede mekerang e ousbech aike el “kot el ungil” el klokled el oureng a sulel a Jehovah?

[Study Questions]

1. Ngera el klekakerous a desang er a ongdibel er a Rekristiano ma beluulechad el chederedellel a Satan?

2. Ngera el uleklatk a kired el mo kerekikl er ngii, e ngera bebil er a ker a bo dosaod er ngii?

3. Kede oureng a sulel a Jehovah el kirel a ngerang?

4. Ngera me ngkired el oureng a sulel a Jehovah el kirel sel ungil el klausechelei el doldeu a rengud er ngii er a chelsel aike el ongdibel er kid?

5, 6. Kede mekerang e ochotii a omereng el saul er kid el kirel sel kot el ngar er a uchei el sengk er a Dios, el ngii a olubet?

7. Ngmilekerang a rolel a ongeltacher a milsterir a Rengalek er a Israel a techall el mo ochotii a omereng el saul er tir el mo er a Jehovah?

8. Ngera mle klekakerous er a omelenget ma ongeltacher?

9. Ngerang ngullisechakl er ngii a Jehovah el oeak sel omengetmeklel a omeridm er a remechebuul?

10. Ngmlo ua ngerang a klengar er a rechad er a Israel er sera bo lak lolecholt a omereng el saul?

11. Ngera isel kot el ungil el rolel a bo dochotii a omereng el saul er kid el mo er a Jehovah?

12. Sel dolatk el kirel a ngerecheled el Kristiano, e ngera kede subii er a rolel a ongeltacher?

13. Ngera el suobel a dengai el oeak a rolel a omelenget ma omeridm el kirir a remechebuul?

14. Ngera sel soal a Jehovah er a omesiunged el mo er ngii?

15, 16. (a) Ngera deleongel el ngar er ngii er a omesiou er a klepioneer ma omereng el saul? (b) Te mekerang tirke el diak lsebechir el mo pioneer el ochotii a reng er a klepioneer?

17, 18. (a) Kede mekerang e ochotii a omereng el saul el oeak aike el “kot el ungil” el klokled? (b) Ngera mle uldesuel a Jesus el kirel a tengetengel ngike el chebuul el mellakl el dil, e ngera uchul?

19. Ngera me ngungil a deluut el merritel er a rolel a dolecholt er a omereng el saul?

[Picture on page 27]

“A bek lungil ngat ma bek el cherrungel sengk a ngarbab . . . el mei”

[Picture on page 28]

Ngera el ede el suobel el mengai er a Llach a mocholt er tiang?

[Picture on page 30]

Ngera el omelenget a sebeched el meruul?