Skip to content

Skip to table of contents

Momerk Er A Klumech El Meruul Er A Remo Disciplo

Momerk Er A Klumech El Meruul Er A Remo Disciplo

Momerk Er A Klumech El Meruul Er A Remo Disciplo

“Ma Prissilla ma Akuila rirengesii [a Apollos], me te ngiluu e liluut el meledaes er ngii lomeketakl ra rolel a Dios.”​​—⁠RELLIR AR APOSTEL 18:⁠26.

A PRISSILLA ma Akuila, a teru el obekel el Kristiano el kiliei er a kot-el-dart el rak, a milsa Apollos el mengedecheduch el ngar er a blil a ongdibel er a chelsel a beluu er a Efesus. Ngoeak a ungil el cheldecheduch ma klisichel el mengetakl er a uldesuir a rechad, e a Apollos a ulechau a osengir a rechad. Ngmle “mekeald a rengul,” e “melemalt el mengedecheduch e olisechakl a tekoi ra Jesus.” Me nguaisei, ngmle bleketakl el kmo a Apollos a “di mle techolb ra Johanes a lodengelii.” Aike el lullekoi a Apollos el kirel a Kristus a mera el mle klemerang. Engdi a mondai a kmo ngmle ngesonges a klemedengei er ngii el kirel a Kristus. A Apollos a mle kirel el kilungii a klemedengei er ngii el kirel a ngerechelel a Jesus Kristus el kirel a otutel a moktek er a Jehovah.​—⁠Rellir Ar Apostel 18:​24-26.

2 Ngdi mle mereched, e a Prissilla ma Akuila a dilak el ngilsuir a Apollos el mlo ta er tirke el sebechel “lolab a ikel rokui” el bla ldu a Kristus. (Matteus 28:​19, 20) Se el suobel a melekoi el kmo te ngiluu a Apollos “e liluut el meledaes er ngii lomeketakl ra rolel a Dios.” Engdi, ngmla er ngii a bebil er a tekoi el kirel a Apollos el mle sebechel el rulleterir a rebebil er a Rekristiano el mo medakt el olisechakl er ngii. Ngera el tekoi? E ngera kede suubii el kirel a omerellir a rua Prissilla ma Akuila el mesaod a Bades el obengkel a Apollos? Ngmekerang a omerritel er tia el suobel a mo ngosukid el melasem el omuchel a omesubel a Biblia?

Molatk er Aike Lousbech a Rechad

3 Ngika mlechell el Chijudea, e a Apollos a mlukeroul er a beluu er a Alexandria. A Alexandria a mle sel kot el klou el beluu er a Egipten ma basio er a ngar er a bab el omesuub, e ngkmal merael a chisel el kirel sel kmal el klou el library er ngii. Se el beluu a mla er ngii a rebetok el Rechijudea er ngii, el uldimukl er a rechellimosk el chad. Me nguaisei, sel oidel a Chuodel el Renged el mo er a tekoi er a Griik el okedongall el Septuagint a mlerruul er isei! Misei a uchul ma Apollos a mle “mui ra chedaol Llechukl”! A Akuila ma Prissilla a mirruul a tento. A dechal a Apollos el mengedecheduch ngulemekdakt er tir? Ngdiak. Ngoeak a bltikerreng e te millatk er ngii, ma aike el ousbech, e mekerang e mo sebechir el olengeseu er ngii.

4 Altang kmal mle meduch el mengedecheduch a Apollos, engdi ngkmal mle kirel el mosisechakl. Se el ngeso el uluusbech er ngii a dimlak lengar er a bab el skuul e ngbai mla er ngii er a delongelir a rekldemel er a klaumerang er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. A Apollos a mocha sebechel el ngmai a klungiolel el oeak aike el osisechakl el mo uchul a lmuut el melemalt el klemedengei er a rolel a Dios el kirel a osobel. A Prissilla ma Akuila a “ngiluu e liluut el meledaes er ngii lomeketakl ra rolel a Dios.”

5 Ngmle mesisiich a klereng er a Prissilla ma Akuila e mle mesisiich a omekedecheraol er tir er a klaumerang. Me ngulterekokl, e te mle ‘kltmokl . . . el smodii a belkul sel omelatk el ngara chelsir tirikel mengeriil chomesaod,’ a lemerau el chad, ma lechebuul el chad, ma chellimosk, ma sibai. (1 Petrus 3:15) A Akuila ma bechil el redil a mle sebechir el “melemalt loleisech a tekoi ra klemerang.” (2 Timoteus 2:15) Ngbleketakl el kmo, te mle blak a rengrir el mesuub er a Biblia. Aike el osisechakl el mlengai er a ‘tikingel a Dios, el dingar e ngarngii a klisichel’ a riretechii a rengul a Apollos.​—⁠Hebru 4:⁠12.

6 Ngkmal mlo dmeu a rengul a Apollos el kirel a kerebai er a resensei er ngii me mlengal el mlo blak a rengul el meruul er a remo disciplo. Nguluusbech er a klemedengei er ngii er a tkurrebab el klisichel er a ureor el omerk er a ungil el chais, el ileakl er a delongelir a Rechijudea. A Apollos a kmal mle meduch el olisechakl er a Rechijudea el kirel a Kristus. E le ‘ngmle mesisiich er a chedaol el Llechukl,’ me ngmle sebechel el olecholt er tir el kmo a rokui el profet er a irechar a ulemes el bedul a demiel a Kristus. (Rellir Ar Apostel 18:​24, Kingdom Interlinear Translation) Se el cheldecheduch a dochelir el kmo a uriul e a Apollos a mlo er a Akaia, e ngar isei “e ngmlo kloul ngosuterir tirikel mlo oumerang el grazia uchul, ele ngmle misisiich el melekoi lolecholt loeak a chedaol Llechukl el kmo a Jesus a Kristus, me ngmle bleketakl rar chad lolturk a ngerir ar Chijudea.”​—⁠Rellir Ar Apostel 18:​27, 28.

Mosuub er a Kerebai er a Kuk Bebil er a Resensei

7 Te milekerang a Akuila ma Prissilla e mlo meduch el sensei er a Tekingel a Dios? El obengkel a blakerreng er tir e mesuub e mlo er a bek el miting, ma kmes el deleongel er tir ma apostol el Paulus a dirrek el kmal ngilsuterir. Ngmle 18 el buil el Paulus a kiliei er a blil a Prissilla ma Akuila el ngar er a Korinth. Te dilak el meruul a tento. (Rellir Ar Apostel 18:​2, 3) Ka di molatk er aike el dmolech el tekoi el ble lecha el chedecheduch er a delongelir el kirel a Bades. E ngkol mlo ua ngera el omelisiich er a klereng el mo er tir er se er a lobengkel a Paulus! “Mosuub rar mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum,” a lolekoi a Osisechakl 13:20. A ungil el klausechelei a mla er ngii a ungil el lerirellii el kirel a blekerdelel a klereng er tir.​—⁠1 Korinth 15:⁠33.

8 Se er a lesa Paulus el omerk er a Renged a Prissilla ma Akuila, e te milsa kmal ungil el kerebai el kirel a ungil el sensei. Se el cheldecheduch el ngar er a Rellir Ar Apostel a melekoi el kmo a Paulus a “mlengedecheduch era blil chongdibel ra bek lulengull el sils rar Chijudea, el mengeluch rar Chijudea mar Chigriik.” E uriul, er se er a lebo lobengkel a Silas ma Timoteus, e a Paulus “a mlo blak a rengul lomerk a Tekoi, el misisiich lolecholt rar Chijudea el kmo a Jesus a Kristus.” Se er a lekea resemeriar er a delongelir tirke el ngar er a blil ongdibel, e a Prissilla ma Akuila a milsa el kmo a Paulus a millukl el mo er a kuk ungil el basio el omerk er a klumech, el chimo el blai el ngar er a bita er a blil ongdibel. E ngar isei e a Paulus a mle sebechel el ngosuir a Krispus, “el tebechelel a blil chongdibel,” el mo ta er a disciplo. Me ngulterekokl, a Prissilla ma Akuila a milsa el kmo a omerellel ngika el Krispus el mo disciplo a mlo uchul e ngkmal mlo ourodech sel territory. Se el cheldecheduch a melekoi el kmo: “Ma Krispus, . . . a mloumera ra Rubak, ngii mar chad ra blil el rokui; ma dirrek el betok el chad era Korinth me tulerrenges ra Paulus e mlo oumerang, me te meltecholb.”​—⁠Rellir Ar Apostel 18:​4-8.

9 A kerebil a Paulus er a odingel obliil a luluukerebai er ngii a rekuk bebil er a ruumerk er a Renged, el ua Prissilla ma Akuila. Me ngike el apostol a milengelechel er a rekuk bebil er a Rekristiano el kmo: “Kemiu bo moukerebai er ngak, el ua ingak loukerebai ra Kristus.” (1 Korinth 11:⁠1) A bo loltirakl er a kerebil a Paulus, e a Prissilla ma Akuila a ngilsuir a Apollos el mo melemalt el medengei a osisecheklir a Rekristiano. Me nguaisei, e ngii me ngdirrek el ngilsuterir a rekuk bebil. Me ngulterekokl a Prissilla ma Akuila a ullengeseu er a ureor el meruul er a remo disciplo el ngar er a beluu er a Rom, ma Korinth, ma Efesus.​—⁠Rellir Ar Apostel 18:​1, 2, 18, 19; Rom 16:​3-5.

10 Ngera mo klubeled sel dorritel er a Rellir Ar Apostel er a 18 el klou el bliongel? El di ua Akuila ma Prissilla el milsuub er a Paulus, me kid me ngdirrek el sebeched el meleketek a duch er kid el mo meruul er a remo disciplo sel doukerebai er tirke el ungil el sensei er a Tekingel a Dios. Ngsebeched el mo obengterir tirke el “blak a rengrir el omerk a Tekoi” e “misisiich lolecholt” el mo er a rebebil. (Rellir Ar Apostel 18:⁠5) Ngsebeched el mesuub el kmo te mekerang e remutech a rengrir a rechad el oeak a duch er tir el olisechakl. Choua aika el duch a sebechel el ngosukid el meruul er a remo disciplo. Se lsekum a chad a mesuub er a Biblia el obengked, e ngsebeched el ouchais er ngii el mo mengemedaol er a kuk bebil er a rechad er a blil ma lechub a retonari er ngii el mo obengked el mesuub. Ma lechub e ngsebeched el oker er ngii me louchais er kid el kirir a rekuk bebil el sebeched el melasem el omuchel a omesubel a Biblia el obengterir.​—⁠Rellir Ar Apostel 18:​6-8.

Momeob a Techall el Mo Meruul er a Remo Disciplo

11 A Paulus ma rekldemel el Kristiano a millasem el meruul er a remo disciplo er a loldingel obliil, ma lengar er a makit, ma ngar er a omerollir el mo er a cheroid el beluu​—⁠choi, ngar er a ngii di leker. El ua ta er tirke el blak a rengrir el chad er a ureor er a Renged el melasem el meruul er a remo disciplo, ngsebechem el menglou er a omesiungem? Ngsebechem el ousbech a techall el mo osiik er tirke el rredemelel e omerk er a klumech el mo er tir? Ngera bebil er a rolel e a rekldemed el omerk er a ungil el chais a miltik er a remo disciplo? Ma kot e domes er a techall er a usbechel a dengua el omerk er a klumech.

12 Se er a loldingel obliil el ngar er a beluu er a Brazil, e a ta el Kristiano el bo domekedo er ngii el kmo Maria a milsa tract a ta el kekerei el redil el dirk tilobed er a blai er a apartment. Nguluusbech er a dai er sel tract, e a Maria a uleker el kmo: “Ngsoam el mo medengei a lmuut el betok el kirel a Biblia?” Me ngike el redil a ulenger el kmo: “Ngkmal soak. Engdi tiakid a mondai e le ngak a sensei, ma rokui el temek ak choit el olsisechakl.” Ma Maria a uluuchais er ngii el kmo ngsebechir el mesaod a bebil er a osisechakl er a Biblia el ngar er a dengua. Me ngike el redil a ngiluu a lambang er a dengua er ngii el msang, e seikid el kesus, e ngulemuchel er a omesubel a Biblia er a dengua el ousbech er sel Ngerang a Soal a Dios a Bo Doruul? el brochure. *

13 Se er a lousbech er a dengua el omerk er a klumech, e a ta el mui-el-taem el mesiou el ngar er a beluu er a Ethiopia a kilebetiekl er a longedecheduch er a ta el chad e lerengesii a klou el cherrodech er a chelsel a dengua. Me ngike el chad a ullengit er ngii me lluut el mo oudengua el mo er ngii er a uriul. E se er a lluut el oudengua el mo er ngii, e ngmiluluuch er ngii e dilu el kmo seikid el taem el lulemekedong er ngii er a dengua, e ngii ma bechil el redil a mle kautokotok. Me ngike el odos a uluusbech er tia el techall el melutk el mo er aike el mellomes el ulekrael el lebeskid a Biblia el kirel a smecheklel a mondai er a chelsel a telungalek. Ngdilu er ngii el kmo a betok el telungalek a mlongeseu loeak sel The Secret of Family Happiness el babier, el loruul er ngii a Resioning er a Jehovah. A sese el klebesei er a uriul er a lebsa ngike el chad sel babier, e ngike el odos a liluut el mo oudengua er ngii el chad. E ngii el chad a dilu el kmo: “Tia el babier a mla olekes er a chebechiielek!” Me nguaisei, ngmla er ngii a miting er a telungalek er ngii e ngii a uluuchais er aike el ungil el tekoi el lulenguiu er a chelsel sel babier. Me ngulemuchel el mesuub er a Biblia, e di mle mereched e ngike el chad a ulemuchel el mo er a bek el miting er a Rekristiano.

14 A redil el omerk er a klumech el ngar er a beluu er a Denmark a ulemuchel a omesubel a Biblia el ousbech er a dengua a melekoi el kmo: “Ngike el service overseer a millisiich er ngak el mo teloi er a ureor er a berkel a klumech el ousbech er a dengua. Ma kot e ak kora mle medakt, e melekoi el kmo: ‘Ngdiak lsal soak tia el ureor.’ Engdi, a ta er a klebesei e ak kora millasem el mo diak medakt uluudengua el mo er ngike el kot el chad el bo kungedecheduch er ngii. A Sonja a ngiluu a dengua e, uriul er a kedeb el cheldechedechemam, e ngkilengei el ngmai a bebil er a babier el mesaod er a Biblia. A ta er a klebesei e aki milsaod el kirel aike el blebelel a Dios, e ngii a mle soal el menguiu er sel Life​—⁠How Did It Get Here? By Evolution or by Creation. * Ma kdilu er ngii el kmo ngkmal ungil a lsekum ngmo sebecham el kaseues e dmak el mesaod er sel suobel. Ngkilengei. A Sonja a mle kltmokl el kirel a omesuub er se er a kbo er a blil, e seikid el taem el mei e aki milsuub er a bek el sandei.” E ngike el odos er kid el Kristiano a dilu el kmo: “Ngmle betok el rak e ak milluluuch me lebo er ngii a Bible study er ngak, engdi dimlak kumdasu el kmo ak mo metik er ngii el oeak a dengua.”

15 A rebetok a oldeu a rengrir er a ungil el urerir e le te oltirakl er aike el ulekrael el mo omerk er a klumech el mo er a rechad er a ngii di leker. A redil el Kristiano el ngar er a beluu er a Merikel a mlo park er a mlil el ngar er a bita er a van el olidiuul er a buai er a chelsel a parking lot. Ng milsang a ta el redil el mla er a chelsel sel van, me ngike el odos a mocha mesaod el kirel a urered el olisechakl er a Biblia. Me ngike el redil a ulerenges er ngii, e tilobed er sel van, e mlo er a mlil ngike el odos. E dilu el kmo: “Ngkmal dmeu a rengud e le ke milengedecheduch er ngak. Ngdimlak kulai a babilengiu er a kmal kemanget el taem. Ma dirrek, ngsoak el lmuut el mo mesuub er a Biblia. Ngdiak lsebechem el me mesuub el obengkek?” Ngike el odos er kid a uluusbech er a ungil el blekeradel el kirel a berkel a ungil el chais.

16 A ta el odos el ngar er a beluu er a Merikel a mla er ngii tia el experience er ngii er a lebo loldingel er a blirir er a remechuodel el ua tia el kmo: Ngmlo omes er ngike el oungerachel er a bebil er a omeruul er a chelsel sel blai e dilu er ngii el kmo ngsoal el ngosuterir a rechad er isel blai el kirel a tekoi er a klereng. Me ngike el odos er kid a dirrek el dilechel el kmo ngsoal el mesuub er a Biblia el obengterir tirke el sorir er a bek el sandei el diak locheraol. Me ngike el oungerachel er sel blai a kilengei er ngii el mo oldingel er a rechad el kiei er sel blai. E di mle mereched, e ngmilsuub er a Biblia el obengterir a 26 el ildisir a rechad er a ede el taem er a ta el sandei, e a ta er tir a sebechel el mo er aike el miting er kid er a bek el sandei.

17 El kirir a rekuk bebil er a ruumerk er a klumech, sel di lebeches el mesaod el kirel a omesubel a Biblia e ngmlo uchul a ungil el tekoi. A ta el tutau e a chimo el ongdibel el ngar er ngii a 105 el publishers er a chelsel a millasem el mesaod el kirel a omesubel a Biblia el mo er a derta el chad el bo longedecheduch er tir. Te mle 86 el publisher a mlo oldingel obliil er sel tutau, e uriul er a eru el sikang el omerk er a klumech, e te miltik el kmo te ulemuchel a 15 el beches el omesubel a Biblia.

Bo Molemolem el Osiik er Tirke el Rredemelel

18 El ua ta er tirke el omerk er a klumech, e ke locha melatk el mo melasem el ousbech aike el tekoi el ngar er ngii er tia el suobel. Engdi, ngmellomes el rolel a domdasu el kirel a siukang er a beluad sel dolatk el mo ousbech a betok el rolel a domerk er a klumech. E a ngar er a uchei er a rokui, me bo dolatk er a ulekrael er a Jesus el mo osiik er tirke el rredemelel e ngosuterir tirke el uaisei el chad el mo disciplo.​—⁠Matteus 10:11; 28:⁠19.

19 A bo doltaut er tia el tekoi, e bo lsebeched el “melemalt el loleisech a tekoi ra klemerang.” Ngsebeched el mo uaisei sel domult er a rengul a chad el ousbech er a Biblia. Tia mo ngosukid el remutech a rengrir tirke el kongei er ngii e oremelleterir el mo meruul a tekoi. Ma doluluuch e dultuil er a Jehovah, e ngsebeched el mo ngosuterir a rebebil el mo disciplo er a Jesus Kristus. E ngkol ua ngera el klou el omeksaul a mo er ngii el oeak itia el ureor! Me nguaisei kid el rokui bo lsebeched el mo ‘blak a rengud lodersid ra Dios,’ el blechoel el kobkellii a Jehovah el ua reblak a rengrir el omerk er a Renged, el moktek er kid a mo meruul er a remo disciplo​—⁠2 Timoteus 2:⁠15.

[Footnotes]

^ Mirruul er a Resioning er a Jehovah.

^ Mirruul er a Resioning er a Jehovah.

Kau Ke Dirk Medengei?

• Ngera uchul ma Apollos a uluusbech er a rolel a Dios el mo omeketakl a tekoi el bedul ngii?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Prissilla ma Akuila a milsuub er a apostol el Paulus?

• Ngar er a Rellir Ar Apostel er a 18 el klou el bliongel, ngera ke siluub el kirel a ureor er a omeruul-er-a-remo-disciplo?

• Ke mekerang e osiik a techall el meruul er a remo disciplo?

[Study Questions]

1. (a) Altang mle “mekeald a rengul,” engdi ngerang a mle ngelsonges er a Apollos? (b) Ngerang nguluusbech er ngii a Apollos el mo mekekii a ngelsengesel a klereng er ngii?

2. Ngera el meringel el ureor a lekilengei el mo meruul er ngii a Prissilla ma Akuila?

3. Ngera ma chisel sel mle a klengar er a Apollos a dimlak lolekebai er a Prissilla ma Akuila el mo olisechakl er ngii?

4. Ngar er a ker e milekerang e a Apollos a ngiluu sel ngeso el uluusbech er ngii?

5. Ke dmu el kmo ngerang el kirel a klereng er a Prissilla ma Akuila?

6. Kede mekerang e medengei el kmo a Apollos a dileu a rengul el kirel a ngeso el lengilai?

7. Te milekerang e mlo meduch el sensei a rua Akuila ma Prissilla?

8. Ngera te siluub a rua Prissilla ma Akuila er a lomes er a blekerdelel a omesiungel a Paulus?

9. Ngmlo ua ngerang a uldesuel a Prissilla ma Akuila el kirel a kerebil a Paulus?

10. Ngera ke siluub er a Rellir Ar Apostel er a 18 el klou el bliongel el mo ngosukau er a ureor el meruul-er-a-remo-disciplo?

11. Kede metik er a remo beches el disciplo er ker?

12-14. Sel domekesiu er a klungiolel a domerk er a klumech el ousbech er a dengua, e mouchais er a experience er kau ma lechub a tang el ngar er ngii er tia el paragraph.

15, 16. Ngera el experience a sebechem el ouchais el olecholt er a klungiolel a bo dekerekikl er a kakerous el rolel a domuchel a omesubel a Biblia?

17. Ngera el kuk ta el rolel a dirrek el ungil a dousbech er ngii el omuchel a omesubel a Biblia?

18, 19. Ngera el klou a ultutelel el ulekrael er a Jesus a kired el melatk er ngii, ma leuaisei e ngera kired el mo ulterekokl a rengud el mo meruul er ngii?

[Picture on page 14]

A Prissilla ma Akuila a “liluut el meledaes er ngii lomeketakl ra rolel a Dios” el mo er a Apollos

[Picture on page 16]

A Apollos a mlo meduch el meruul er a remo disciplo

[Picture on page 17]

A Paulus a ulemerk er a klumech er a ngii di leker el leblo er ngii

[Picture on page 19]

Mosiik a techall el mo omerk er a klumech