Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah A Meskid Aike El Dousbech Er A Bek El Sils

A Jehovah A Meskid Aike El Dousbech Er A Bek El Sils

A Jehovah A Meskid Aike El Dousbech Er A Bek El Sils

“E lak el sebek a rengmiu. . . . e a Demmiu a medengei el kmo a ikang cho mousbech.”​​—⁠LUKAS 12:​29, 30.

KE MLA ta el momes er a chesisebangiau ma lechub a kuk ta er a bedengel a suebek el charm a loleches a kelel er a kora di chutem? Ke locha millatk el kmo ngngera ngmo sebechel el ngmai me ngkelel sel loleches er tia el chutem. Ngar er a Cheldechedechal er a Lengar er a Rois, e a Jesus a ullecholt el kmo kede ngmai a klubeled er a rolel a Jehovah a lomekang a suebek el charm. Ngmillekoi el kmo: “Momes a suebek el charm ra milidiul: ngdiak lolalem el ka loridm el ka lolecha ra soko, me nguaisei e a Demmiu ra eanged chomekeroul er tir. E kemiu ngdiak bai mluut el ngarbab er tir?” (Matteus 6:26) Ngar er a mengasireng el rolel, e a Jehovah a mengetmokl a kall el kirir a rokui el blebelel.​—⁠Psalm 104:​14, 21; 147:⁠9.

2 Ma leuaisei, e ngera ma Jesus a uldekiar tia el ongit el ngar er a nglunguchel el kmo: “E beskemam er chelechal sils a kelel a tal sils”? (Matteus 6:11) A kmal dmolech el tekoi er a klereng a sebeched el suubii el ngar er tia el beot el ongit. A kot, ngomeklatk er kid el kmo a Jehovah a ngike el Kot el Klou el Omeskid aike el dousbech. (Psalm 145:​15, 16) A rechad a sebechir el melalem e omekeroul, engdi di ta el Dios a omekdubech, er a tekoi er a klereng ma klechad. (1 Korinth 3:⁠7) Aike el dongang ma dolim a sengk el mla er a Dios el mei. (Rellir Ar Apostel 14:17) Sel dolengit er ngii el mo meskid aike el dousbech er a bek el sils a olecholt el kmo kede oba klou el omereng el saul el kirel aike el lebeskid. Engdi, choua itia el ongit a diak lenguu el oridii a ngerecheled el mo oureor a lsekum e ngsebeched.​—⁠Efesus 4:28; 2 Thesalonika 3:⁠10.

3 Ma ongerung, sel dolengit el kirel a “kelel a tal sils” e ngolecholt el kmo ngdiak el kired el kmal mo suebek a rengud el kirel a tekoi er a ngar er a medad el klebesei. A Jesus a liluut el melekoi el kmo: “Misei e lak mdu el kmo, ‘Ngera kede mo mengang?’ ma ‘Ngera kede mo melim?’ ma ‘Ngera kede mo oubail?’ me lsebek a rengmiu. A ikal rokui a lsal osiik ar Chisentail; e a Demmiu ra eanged a medengei el kmo a ikal rokui cho mousbech. Mo momuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel, ma ika le medchel el rokui lekor kemiu. Me lak el sebek a rengmiu era tekoi ra klukuk, e a tekoi ra klukuk a di ngii a klukuk el sils el suebek a rengul er ngii.” (Matteus 6:​31-34) Sel nglunguuch el kirel a “kelel a tal sils” a mecherei a kerebai el kirel a domekbeot er a rolel a klengar me “di le ngarngii a meluu ra Dios e lak a ngelsonges ra rengul.”​—⁠1 Timoteus 6:​6-8.

A Okelel a Reng er a Bek el Sils

4 A nglunguched el kirel a keled er a bek el sils a dirrek el kirel el omeklatk er kid el kmo kede ousbech a okelel a reng er a bek el sils. Altang kmal mle songerenger er a uriul er a lolsengerenger er a kemanget el taem, engdi a Jesus a ulemtok er a ongarm er a Satan el mo omult er a bad el mo blauang, el melekoi el kmo: “Ngellechukl el kmo, ‘A chad a diak di le ngar era blauang e le merekong, ngbai ngar era dertal tekoi el tuobed era ngerel a Dios.’ ” (Matteus 4:⁠4) Ngar er tiang e a Jesus a millekoi er a tekingel a profet el Moses, er a lolekoi er a Rengalek er a Israel el kmo: “[A Jehovah a] milechikemiu me ngmo diak a keliu. E sola e milskemiu a manna me ko mengang, el tara blekeradel kall el kmal direkak longang ar ucheliu ra ngara mong. Tia lurruul er ngii me losisecheklemiu el kmo ngdiak di le kall a meskid a klengar; a chad chousbech a bek el tekoi el le du Dios.” (Duteronomi 8:⁠3) Sel rolel a Jehovah a lomesterir a Rengalek er a Israel a manna a dimlak ldi lebesterir a kelir el longang e le merekong ngdirrek el omesterir a klubelir er a klereng. El ua tia el kmo, ngmle “kirir el tuobed ra bek el sils el mo mengudel a di sebechel sel tal sils.” A lsekum e te mengudel a kuk betok er a kirel a di ta el sils, e aike el mlo medechel a mlo mekngit a bul e mlo chiekl. (Exodus 16:​4, 20) Engdi, tiang a dimlak lebo leuaisei el ngar er sel ongelolem el sils er sera longudel a eru el chachisois er a ta el sils el kirel aike el lousbech er a Sebadong el sils. (Exodus 16:​5, 23, 24) Isei e a manna a ulemeklatk er tir el kmo ngmle kirir el mo olengesenges ma dirrek a klengar er tir a diak ldi lultuil er a blauang e lemerekong e ngbai “ngar era dertal tekoi el tuobed era ngerel a Dios.”

5 Kid me kede dirrek el ousbech er a okelel a reng er a bek el sils el lomeskid a Jehovah el oeak a Ngelekel. Me nguaisei, a Jesus a mla tutkii ngike el “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” el mo mesterir a “kelir el mechii a blsechel” a delengchokl er a klaumerang. (Matteus 24:45) Tirke el omtechei er ngike el blak a rengul el mesiou a diak ldi lorous a betok el okelel a reng el ngar er aike el babier el mesaod er a Biblia e lemerekong e ngdirrek el melisiich er kid el mo menguiu er a Biblia er a bek el sils. (Josua 1:8; Psalm 1:​1-3) Me ngdi ua Jesus, kid a dirrek el sebeched el ngmai a okelel a reng sel dolasem er a tkurrebab el sebeched el mesuub el kirel a Jehovah e meruul aike el soal er a bek el sils.​—⁠Johanes 4:⁠34.

A Klausubes er a Klengit

6 Sel ongingil el ongit el ngar er sel nglunguchel a Jesus a kmo: “E dilerrek el mousubes a blsam, El ua ikemam el mla ousubes rar blsam.” (Matteus 6:12) A Jesus a dimlak losaod el kirel a blals er a udoud. Ngmillatk el kirel a klausubes er a kngtid. Ngar er a babilengel a Lukas el kirel a nglunguchel a Jesus, e kede menguiu el kirel tia el ongit el kmo: “E mousubes a kngtmam, e a ki ousubes er tirikel rokui el blsam.” (Lukas 11:⁠4) Me nguaisei, sel derebet er a klengit, e nguai a bo debelsel er a Jehovah. Engdi ngike el betik a rengul el Dios er kid a kltmokl el mo “mesuld,” ma lechub e ngousubes, er sel blals a lsekum e kede mera el mo ngmodech a rengud, e “mobult,” e olengit er a klausubes er ngii el oeak a klaumerang er kid er a kirel a olubet el tengetengel a Kristus.​—⁠Rellir Ar Apostel 3:19; 10:43; 1 Timoteus 2:​5, 6.

7 Ngar er a kuk ta er a rolel, e kede ruebet er a klengit sel bo decheleuid er a llechul a Jehovah el kirel a llemalt. E le kede mle diukes er a klengit, me kid el rokui a mo cheleuid er a tekinged, ma omerelled, ma uldesued ma lechub e ngmo diak doruul aike el tekoi el kired el meruul. (Olisechakl 7:​20; Rom 3:​23; Jakobus 3:2; 4:⁠17) Me nguaisei, a blo dolechesuar er a ta el sils el kmo kede mlo er a klengit ma lechub e ngdiak, e ngdi kired el blechoel el olengit er a klausubes el kirel a kngtid sel doluluuch er a bek el sils.​—⁠Psalm 19:12; 40:⁠12.

8 A nglunguuch el kirel a klausubes a kirel el mo er ngii er uruil er a di lekid el melemalt el merritel er a rengud, e mo obult, e olecholt a kngtid, el oeak a klaumerang er a klisichel a olubet er a rsechel a Kristus. (1 Johanes 1:​7-9) A bo dochotii sel mera el ngar er a rengud el nglunguched, e ngkired el oltirakl er a ongtid el kirel a klausubes el oeak a “ureor el redemelel a bult.” (Rellir Ar Apostel 26:20) E seikid e ngsebeched el oumerang el kmo a Jehovah a kltmokl el mo ousubes a kngtid. (Psalm 86:5; 103:​8-14) Tiang a mo uchul a diak a mekesiur el budech er a uldesued, el ngii a “diak le metuk ra klemedengei rar chad el budech ra Dios,” el ngii a “mo kokar a rengmiu ma chomelebedebekiu el ngara Kristus Jesus.” (Filipi 4:⁠7) Engdi a nglunguchel a Jesus a dirrek el olisechakl er kid a lmuut el betok el kirel aike el kired el meruul me bo denguu a klausubes er a kngtid.

A Bo Denguu a Klausubes, e Ngkired el Ousubes

9 Me nguaisei sel ongit el mo “ousubes a blsam, el ua ikemam el mla ousubes rar blsam,” a di ta er a telengtengil a nglunguchel a Jesus el mla er ngii a omesodel el kirel. Uriul er a rekir a nglunguchel, e ngdilechel el kmo: “Le lsekum ko mousubes a telucheklir ar chad, e a Demmiu el ngara eanged me ngdirrek lousubes a teluchekliu; ngdi lsekum ngdiak mousubes a telucheklir ar chad, e a Demmiu me ngdirrek el diak lousubes a teluchekliu.” (Matteus 6:​14, 15) Me nguaisei, a Jesus a mle bleketakl el olecholt el kmo a bo lousubes er kid a Jehovah a ultuil er a dekengei el mo ousubes er a rebebil.​—⁠Markus 11:⁠25.

10 A kuk ta er a taem, e a Jesus a uluuchais a okesiu el ochotii a klungel a ultutelel a bo dousubes a lsoad a Jehovah a bo lousubes er kid. Ngmilsaod el kirel a king el mle bekerurau el sileldii a kmal klou el blsel a ta el sibai. Engdi uriul e ngika el king a mle meringel el omals er ngika el osisiu el chad e lengii a dimlak lekengei el mo suldii a kekerei el blsel a kldemel el sibai. Ma Jesus a rirekir tia el okesiu er a ledu el kmo: “Ma derta er kemiu a lsekum ngdiak lousubes ra telemellel chodam er ngii era reng er ngii, e a Demak ra eanged me ngdirrek el mo uaisei er kemiu.” (Matteus 18:​23-35) Ngkmal bleketakl a suobel el kmo: A blsed er a klengit el uluusubes er ngii a Jehovah el kirel a derta er kid a kmal klou el diak el sebeched el mekesur er a ngii di el tellemall el loruul a chad el me er kid. Ma lmuut el tang, a Jehovah a ousubes er kid er a bek el sils. Ma leuaisei, ngsebeched el ousubes aike el mekngit el tekoi el loruul a rechad el me er kid.

11 A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Bo bekokuii e mchubechub ra delongeliu, e mdul kausubes el ua Dios el ngara Kristus el uluusubes a kngtmiu.” (Efesus 4:32) A bo dedul kausubes e tia mo uchul a budech er a delongelir a Rekristiano. Ma Paulus a dirrek el milengelechel el kmo: “Misei e ko mlengilt ra Dios, el chedaol el betik ra rengul, mo moubail ra reng ra klechubechub, ma blekokuii, ma klengariou, ma delemedemek, ma kllourreng, bo mkaberekakl a chetimiu rar chad, ma le ngarngii a klaotutakl ra delongeliu e mkausubes; e ngmla ousubes a telemelliu a Rubak, misei e bo muaisei e mkausubes a telemelliu. E modekiar a bltikerreng er bebul a ikal rokui, e a bltikerreng chochull el mengerrungel.” (Kolose 3:​12-14) Aika el rokui a uldimukl er sel nglunguuch el ullisechakl er kid a Jesus el kmo: “E dilerrek el mousubes a blsam, el ua ikemam el mla ousubes rar blsam.”

Ulekerreu er a Chelsel a Ongarm

12 Me sel ongingil el ongit el ngar er a nglunguchel a Jesus a kmo: “E lak momekesiuekl er kemam er chomengarm.” (Matteus 6:13) Tia el tekingel a Jesus ngbelkul a kmo ngkired el olengit er a Jehovah me lak bo longarm er kid? Tiang a diak lsebechel el mo uaisei, e le ngike el disciplo el Jakobus a mlukreng e milluches el kmo: “Me ngikel osiueklii chongetikaik lak el du el kmo, ‘Tial ongetikaik a mlara Dios el mei’; ele Dios a diak el sebechel mechetikaik ra mekngit, e dirrek el diak longetikaik ra chad el mora mekngit.” (Jakobus 1:13) Ma lmuut el tang, ngike el milluches er a psalm a milluches el kmo: “Chomko ke meluches a kngtmam, e ngtecha sebechel moiub el diak le medebeakl?” (Psalm 130:⁠3) A Jehovah a diak longiil er kid el mo meruul a mekngit, ma ka lolasem el mengeuid er kid. Ma leuaisei, e ngera belkul tia el telengtengil a nglunguchel a Jesus?

13 Ngike el melasem el mengeuid er kid, el melasem el orrebet er kid lousbech aike el bedikl er ngii, e dirrek el soal el merekeklid a Satan el Diabelong. (Efesus 6:11) Ngii a ngike el klou el Mengarm er a rechad. (1 Thesalonika 3:⁠5) Me sel doluluuch me lak lomekesiuekl er kid er a omengarm, e kede olengit er a Jehovah me lak lebechikid me derebet sel dosiuekl a omengarm. Kede olengit er ngii el mo ngosukid “me lak de mecheblad ra Satan,” me lak bo demechitechut er a ongarm. (2 Korinth 2:11) Kede meluluuch me bo lsebeched el kiei er a “cheungel chosebecheklel a olab a bek el klisiich,” el melai a ulekerreu er a klereng el meltib el kirir tirke el mengull er a omengederederel a Jehovah er a rokui el tekoi el loruul.​—⁠Psalm 91:​1-3.

14 Ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a lsekum tiang a mera el soad, el bo dochotii er a nglunguched ma omerelled, e a Jehovah a kmal diak bo lecheroid er kid. A apostol el Paulus a melisiich er kid el kmo: “Ngdiak a medeel ra chad lomengarm ra ikel ilekor kemiu. A Dios a blak a rengul, me ngdiak di lak loltaut er kemiu ra ikel medeel er kemiu lomengarm e le merekong, ngdirrek el rullemiu el mo sebechiu el mtekengelii chomengarm, e kudmekelii a rolel a chiis.”​—⁠1 Korinth 10:⁠13.

“Mosobelemam era Mekngit”

15 A doltirakl aike el kot el meklou a ultutelel el babier er a irechar el kirel a Beches el Renged, e a ullebengelel a nglunguchel a Jesus a ngar er ngii tia el tekoi el kmo: “E mosobelemam era mekngit.” * (Matteus 6:13) A domekerreu er kid er a Diabelong a lmuut el klou a ultutelel er a chelecha el taem er a ullebongel. A Satan ma remengelengalek el reng er ngii a oumekemad er tirke el medechel el ngellitel, “el tir cholab a llechul a Dios ma chocholt ra Jesus,” ma resechelirir el “kloul seked.” (Chocholt 7:9; 12:​9, 17) A apostol el Petrus a milengelechel er a Rekristiano el kmo: “Bo mulserechakl e di mekar. E ngikel cherrouiu el diabelong choua choteb el laion el merael el meliuekl losiik ra bo le dekeueklii. Bo misisiich el dechor ra kloumerang.” (1 Petrus 5:​8, 9) A Satan a soal el torbengii tia el urered er a berkel a klumech, e ngousbech er a rechedal er tia el chutem​—⁠altang klechelid, ma lechub e ngsiobai, ma lechub e ngpolitiks​—⁠e ngmelasem el omekdakt er kid. Engdi, a lsekum e kede mo mesisiich el dechor, e a Jehovah a mo olsobel er kid. Ngike el disciplo el Jakobus a milluches el kmo: “Misei e molemolem ra Dios. E momtok ra diabelong me le chiis er kemiu.”​—⁠Jakobus 4:⁠7.

16 A Jehovah a milecherei a Ngelekel me bo lechermii ongarm. Engdi uriul er a lomtok er a Diabelong a Jesus, el ousbech er a Tekingel a Dios el ua lulekerreu er ngii, e a Jehovah a uldercheterir a rechanghel el mo melisiich er ngii. (Matteus 4:​1-11) Me ngdirrek el uaisei, a Jehovah a ousbech er a rechanghel er ngii el mo ngosukid a lsekum e kede meluluuch el oeak a klaumerang e rullii el mo omerteled. (Psalm 34:7; 91:​9-11) A aposto el Petrus a milluches el kmo: “Nguaisei mar meluu ra Dios a sebechel a Rubak lolsobel er tir ra chelsel chomengarm, e ar diak le melemalt a longkar er tir el mo lmuut er sel sils er a kerrekeriil e omlals er tir.”​—⁠2 Petrus 2:⁠9.

A Cherrungel el Olsobel a Kmedang

17 Ngar er a nglunguchel, e a Jesus a mle melemalt el omechobech a tekoi. Sel kot el klou a ultutelel el tekoi a bo dongedaol er sel klou e chedaol el ngklel a Jehovah. E le Rengedel a Messias a sel tekoi el bo lousbech er ngii el mo kutmeklii tiang, me kede meluluuch el kirel sel Renged me lemei el mo okngemed a rokui el diak lemecherrungel el renged er a klechad, ma lechub a gobelment, e mo oterekeklii me lemeruul a soal a Dios el ngar er a eanged me tia el chutem. A omekltked el kirel a diak a ullebengelel el klengar el ngar er a paradis el chutem a ultuil er a omengedaol er a ngklel a Jehovah ma rokui el bleob el ngar er a eanged me tia el chutem a bo lekengei er sel melemalt el omerrederel. Uriul er a doluluuch el kirel aike el rokui el meklou a ultutelel el tekoi, e ngsebeched el meluluuch el kirel aike el dousbech er a bek el sils, ma klausubes er a kngtid, ma osobel er a omengarm ma ulekerreu er aike el bedeklel ngike el mekngit, el Satan el Diabelong.

18 A cherrungel el osobeled er ngike el mekngit me tia el mekngit el blekeradel er ngii a kmal kmedang. A Satan a kmal ungil el medengei el kmo ngmla mo “kekedeb a taem er ngii” el mo ochotii a “meringel cheldechuderreng” er ngii el ngar er tia el chutem, el ileakl el mo er tirke el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah. (Chocholt 12:​12, 17) Ngar er sel olangch el kirel a “ullebongel ra taem ra belulechad,” e a Jesus a ulemlaoch el kirel a bebil er a meklou el tekoi el mo er ngii, el bebil er ngii a dirk mo duubech er a ngar er a medad el klebesei. (Matteus 24:​3, 29-31) Sel domes aike el tekoi el duubech, e a omeltked el kirel a osobel a mengal el mo bleketakl. A Jesus a dilu el kmo: “Sel bocha lomuchel a ikal tekoi, e mkider a bdelmiu, e a ngubet er kemiu a kmedang.”​—⁠Lukas 21:​25-28.

19 Sel kedeb e ulterekokl el nglunguuch el lebilsterir a redisciplo er ngii a Jesus a meskid a ungil el ulekrael el kmo ngera sebeched el mo meluluuch el kirel sel bo lekeed a ullebongel. Me bo lsebechel el mo ulterekokl a rengud el mo lmuut er a ullebongel, e a Jehovah a mo melemolem el omeskid aike el dousbech er a bek el sils, el dul tekoi er a klereng ma klechad. Ma bo leblak a rengud el meluluuch a mo uchul e kede mo “orekedii el mo lmuut ra ullebongel sel reng ra kloumerang el mlarngii er kid ra kot.”​—⁠Hebru 3:14; 1 Petrus 4:⁠7.

[Footnote]

^ Ngar er a ullebengelel sel Nglunguchel a Rubak er a bebil er a chuodel el Biblia, el ua isel King James Version el oidel a Biblia, e ngngar er ngii a dedu el kmo doxology (a tekoi er a odanges el kmo er a Dios) el kmo: “E le kloklem a renged, ma klisiich ma klebkall, el mo cherechar. Amen.” Me sel The Jerome Biblical Commentary a melekoi el kmo: “Sel doxology . . . a diak debetik er ngii er aike el meklou a ultutelel el babier er a irechar.”

Omeleklel a Suobel

• Ngera belkul sel dolengit el kirel a “kelel a tal sils”?

• Mosaod er sel nglunguuch el kmo “mousubes a blsam, el ua ikemam el mla ousubes rar blsam.”

• Ngera belkul sel dolengit er a Jehovah me lak lomekesiuekl er kid er a omengarm?

• Ngera me ngkired el meluluuch el kmo “mosobelemam era mekngit”?

[Study Questions]

1. A Jehovah ngmekerang e omekerreu a charm?

2, 3. Ngera el suobel er a klereng a desuubii el kirel sel osisecheklel a Jesus el mo meluluuch el kirel a keled er a bek el sils?

4. Ngera el tekoi er a klengar er a Jesus me tirke el Ngalek er a Israel a melisiich er a klungel a ultutelel a dolai a okelel a reng?

5. A Jehovah ngmekerang e meskid a okelel a reng er a bek el sils?

6. Ngera el blals a kired el olengit a klausubes el kirel, e ngoeak a ngera el blekeradel e a Jehovah a kongei el mo suldii?

7. Ngera me ngkired el meluluuch el kirel a klausubes er a bek el sils?

8. A nglunguuch el kirel a klausubes ngrullid el mo meruul a ngerang, e ngera mo klungioled er ngii?

9, 10. (a) Ngera el tekoi a ledilechelii a Jesus el mo er sel nglunguchel, e tiang millisiich er a ngerang? (b) Ngmilekerang a Jesus e liluut el omekesiu er a klungel a ultutelel a bo dousubes?

11. Ngera el uleklatk el lebilskid a Paulus a kired el oltirakl er ngii a lsoad a Jehovah a bo lousubes er kid, e ngera mo rsel?

12, 13. (a) Ngera diak lsebechel el mo belkul sel ongit er a uchei er a ullebongel el ongit el ngar er a nglunguchel a Jesus? (b) Ngtechang ngike el klou el Mengarm, e ngera belkul sel nglunguched me lak lomekesiuekl er kid er a omengarm?

14. Ngmekerang a apostol el Paulus a melisiich er kid el kmo a Jehovah a diak lebo lechitid a lsekum e kede omes el bedulngii sel dengar er a chelsel omengarm?

15. Ngera me ngkuk lmuut el klou a ultutelel a doluluuch el kirel a osobeled er ngike el mekngit er a chelecha el taem er a ngar er a mong?

16. Ngerang ngar er ngii er a Jehovah el ngii a sebechel el ousbech el ngosuterir a remesiungel el ngar er a chelsel omengarm?

17. Sera lebeskid a kerebai el nglunguuch, e ngmilekerang a Jesus el ungil el omechobech a tekoi?

18, 19. Ngmekerang a nglunguchel a Jesus a ngosukid el di mekar e rullid el mo “orekedii [a omeltked] el mo lmuut ra ullebongel”?

[Picture on page 23]

Lydekker