Skip to content

Skip to table of contents

“Le Teletael Er Tial Beluulechad A Mo Nguemed”

“Le Teletael Er Tial Beluulechad A Mo Nguemed”

“Le Teletael Er Tial Beluulechad A Mo Nguemed”

“Rudam, ak dulii tia el kmo, ngmla mo kosekodel a taem.”​—⁠1 KORINTH 7:​29.

NGERA el omelodech el tekoi obla mues er tia el beluulechad er a chelsel a klengar er kau? Ngsebechem el lematk a bebil? El ua itiang, ngmla er ngii a klou el ngesecheklel a tekoi er a science el kirel a ukeruul. Ngoeak a omesuub er tia el tekoi, e a klemengetel a klengar er a rechad el ngar er a bebil er a beluu a ngilsechekl el ngii a kot e ngmle kesai er a 50 el rak el ngar er a uchelel e a lluich el dart el rak e kuk mocha betok er a 70 el rak er a chelecha el sils! E dirrek, ka molatk el kirel aike el betok el klungioled el dengai el oeak a ungil el usbechel a razio, ma tv, ma dengua el cellular, ma mesil er a fax. E dirrek el diak dobes er aike el meklou el tekoi el bla lrruul el kirel a omesuub er a skuul, ma olidiuul, ma ulekerreu er a llemeltel a klechad, e ngii el rokui a mlo uchul a ungil klengar el kirir a rebetok el milliol el chad.

2 Engdi, ngdiak el rokui el omeldechel a tekoi a mlo uchul a klungiaol. Ngdiak lsebeched el mengemikr er a klou el telemellel a obdisel a delengerenger, ma telemellel a tekoi er a kldung, ma ngesecheklel a usbechel a mekngit el kar, ma obdisel a dertel a chebechiil, ma di merael el mo meringel el cheral a klalo, ma betok el ultok er a terrorism. Nguaisei, ke locha mo kongei er a tekingel a apostol el Paulus er a loluches er a ngar er a mong el kmo: “Le teletael er tial belulechad a mo nguemed.”​—⁠1 Korinth 7:⁠31.

3 Sera lolekoi er tia el tekoi a Paulus, e ngulemeksiu er tia el beluulechad el uai a blil a klekool. Me tirke el ousibai er a blil a klekool​—⁠el chad er a politiks, ma klechelid, ma remerael a chisir el chad er a beluu​—⁠a me soiseb, e ousibai er a klekool, e sola e tuobed e a rekuk bebil a me soiseb. Tiang a mle uaisei er aike el mereko el betok el dart el rak. E a ngar er a mong, a kebliil ma lechub a telungalek a mengedereder er a betok el rak​—⁠a bebil er a taem e ngbetok el dart el rak​—⁠e seikid e ngkmal mlo meoud a ngeldechel a tekoi. Engdi ngdiak leuaisei er a chelecha el sils, e le a rolel a reksi a sebechel el mereched el mo mengodech er a di mereched el taem er alsekum e ngoboes a ta el ngar er a bab el chad! Chochoi, ngar er aika el meringel el taem, e ngdiak dodengei el kmo ngngerang a mo er ngii er a klukuk.

4 A lsekum a beluulechad a ua blil a klekool ma remerreder a chad er a sibai, e ngbelkul a kmo a Rekristiano a tirke el omes er a sibai. * Nguaisei, e le “te diak le klalo ra belulechad,” me te diak lsal kerekikl el kmo ngua ngerang a rellel sel sibai ma ka lolasem el mo medengelterir tirke el ousekool er sel sibai. (Johanes 17:16) Te bai blak a rengrir el osiik a olechotel el kmo tia el sibai a mochu er sel kot el klou el blekeradel​—⁠sel orekil el tellemall​—⁠e le te medengei el kmo tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad a kirel el mo nguemed er a uchei e a Jehovah a mo kutmeklii sel dongiil-er-ngii el beches el beluulechad er a llemalt. Mada me bo dorritel a eru el rolel a ocholt el meketeklii el kmo kede kiei er a taem er a ullebongel e sel beches el beluulechad a kmedang. Aikang a (1) bldeklel a rak er a Biblia ma (2) di merael el mo mekngit a blekeradel er a beluulechad.​—⁠Matteus 24:21; 2 Petrus 3:⁠13.

A Berrotel el Tekoi a Mla Mo Chemolt!!

5 A Chronology, el bldeklel a rak, a omesuub er a deleongel er a delongelel a taem ma duubech el tekoi. A Jesus a millekoi el kirel a taem el remerredel er a beluulechad a mo klou a ultutelir el chad er tia el sibai e mo diak lomtok er a Rengedel a Dios. A Jesus a ulemekedong er sel taem el kmo “a taem rar Chisentail.” (Lukas 21:24) Ngar er a ullebengelel a “taem rar Chisentail,” e a Rengedel a Dios el ngar er a eanged a mo nguu a klisichel a omerreder, ma Jesus a ngike el melemalt el Merrederel. E a kot, a Jesus a mo ‘mengedereder rar cherrouel.’ (Psalm 110:⁠2) E sola, ma doltirakl er a Daniel 2:​44, e sel Renged a “mo okngemed” a rokui el gobelment er a klechad, e ngii a mo medechel el mo cherechar.

6 Ma ullebengelel sel “taem rar Chisentail” ma uchelel a omengederederel a Rengedel a Dios ngmo er ngii er a oingerang? A nger, a “berotel el diak bo le cholt el dimerkmo le me ullebongel,” el uldimukl er ngii a bldeklel a rak er a Biblia. (Daniel 12:⁠9) Sera lebocha lekeed sel “taem,” e a Jehovah a ulechotii a nger el mo er a rebebil el ngar er a eou a rengrir el ngalek er a skuul er a Biblia. Ngoeak a ngelsuil a chedaol el reng er a Dios, e te mlo medengei el kmo sel “taem rar Chisentail” a ulemuchel er sera lemetemall a Jerusalem er sera 607 B.C.E. e sel “taem” a mle 2,520 el rak a klemengetel. Ngar er tiang, e te mlo medengei el kmo a 1914 a mle ullebengelel sel “taem rar Chisentail.” Te dirrek el mlo medengei el kmo a 1914 a mlo uchelel a ullebongel er tia el mekngit el blekeradel er tia el beluulechad. E kau el mesuub er a Biblia, ngsebechem el mesaod lousbech er a Biblia el kmo ngmekerang a domechur a rak el mo er a 1914? *

7 A ta el omesodel a mle blaer er a chelsel a babier er a Daniel. E le Jehovah a uluusbech er a King el Nebukadnesar er a Babilon el mo tomelii a beluu er a Jerusalem er a uchelel a “taem rar Chisentail,” me sera 607 B.C.E., e Ngii a ullecholt el oeak ngika el merreder el kmo aike el renged a mo melemolem el mengedereder el diak lebo lomtok er tir a Dios el kirel a euid el okesiu el taem. (Esekiel 21:​26, 27; Daniel 4:​16, 23-25) Ngua ngera klemengetel aike el euid el taem? A doltirakl er a Chocholt 11:​2, 3 ma 12:​6, 14, e a edei ma tedobech el taem a 1,260 el sils a klemengetel. Me nguaisei, a euid el taem a kirel el mo eru el chachisois a klemengetel, ma lechub e ng 2,520 el sils. Ngdi tiakid e merekong? Ngdiak, e le Jehovah a milsa ta er a chad el kiliei er a osisiu el taem ngii ma profet el Daniel, el ngike el profet el Esekiel, a ulekrael el kirel a omesodel a okesiu el kmo: “A ta el sils el kirel a ta el rak, a ta el sils el kirel a ta el rak, el kbeskau er a chelechang.” (Esekiel 4:6; NW) Me nguaisei, a euid el taem a mo 2,520 el rak a klemengetel. A dousbech er a 607 B.C.E. el omuchel el omechur ma 2,520 el rak a klemengetel, e kede mesa el kmo sel taem er a Rechisentail a mlo merek er sera 1914.

“A Ullebongel” a Ulterekokl

8 Aike el blekeradel er a beluulechad el mla er ngii er a 1914 el mei a oterekeklii el kmo aike el dulsaod er a bab el mlengai er a bldeklel a rak er a Biblia a melemalt. A Jesus a dirrek el millekoi el kmo a “ullebongel ra taem ra belulechad” a mo er ngii er ngii a mekemad, ma bosech, ma rakt. (Matteus 24:​3-8; Chocholt 6:​2-8) Tiang a mera el mlo uaisei er sera 1914 el mei. A apostol el Paulus a dilechel a kuk bebil er a tekoi, el melekoi el kmo ngmo er ngii a kmal klou el klekakerous er a uldesuir a rechad el kirel a ta ma tang. A omesodel el kirel choua ike el omelodech el tekoi el kid el rokui a mla mes a kmal mle melemalt.​—⁠2 Timoteus 3:​1-5.

9 Ngmera el mlo klou a omelodech er a “teletael er tial beluulechad” er sera 1914 el mei? Chelsel sel babier el The Generation of 1914, e a Professor Robert Wohl a melekoi el kmo: “Tirke el mle kiei er a taem er a mekemad a dimlak lsebechir el mo diak loumerang el kmo ngmla mo merek a kuk ta er a beluulechad e a kuk tang a ulemuchel er sera August 1914.” Ma lekengei er tia el tekoi, e a Dr. Jorge A. Costa e Silva, el mle merreder er a mental-health er a World Health Organization, a milluches el kmo: “Kede kiei er a taem el kmal mereched el mengedengodech a tekoi, el mo uchul a sebekreng ma stress el klisichel a dirk lesang a rechad er a reksi er a klechad er a irechar el mei.” Tiang dirrek el mle uaisei el kirem?

10 Ngtechang ngike el uchul aike el di merael el mo mekngit el blekeradel er a beluulechad? A Chocholt 12:​7-9 a ochotii ngike el mekngit el chad el kmo: “E mlorngii a mekemad ra eanged el Mihael [el Jesus Kristus] mar anghel er ngii a uluumekemad ra dragon [el Satan el Diabelong]; ma dragon mar anghel er ngii me te mlo oumekemad, e dimlak bo le misisiich, e mlo diak a delengcheklir ra eanged. Me ngikal kloul dragon . . . el mengeuid ra belulechad el rokir a ulebidokl el moriou el mora chutem.” Me nguaisei a Satan el Diabelong a ngike el uchul a telemall, ma otebedel er a eanged er sera 1914 a mlo uchul e “kom chebuul, kaul chutem ma daob, ele diabelong a mocha medengei el kmo ngkekedeb a taem er ngii, me ngoba meringel cheldechuderreng lechika er kemiu!”​—⁠Chocholt 12:​10, 12.

Ngmekera Orokiolel a Sibai a Mo Tmaut

11 Chelecha el lodengei el kmo ngkmedang a ullebongel er ngii, e ngomuchel er sera 1914 el mei e a Satan a mlengal el mlo mesisiich el mengeuid er a “belulechad el rokir.” Ngii el Satan a kot el merreder er blulak me ngoureor el di berrotel, el ousbech er a remerreder er a beluulechad me tirke el meruul a merael a chisel el tekoi el mo ua rechad el ousibai. (2 Timoteus 3:13; 1 Johanes 5:19) A chimo er a turrekong er ngii a soal el mengeblad er a rechad el mo omdasu el kmo a rolel a longedereder a sebechel el mesterir a rechad a mera el budech. Kede mesa el kmo, a chelebeldil a mlo ungil, e le rechad a kora dirk omdasu el kmo ngmo ungil a tekoi altang a betok el ocholt a kmo a blekeradel er a beluulechad a di merael el mo mekngit. Ma apostol el Paulus a ulemlaoch el kmo ngdi telkib er uchei er a telemellel tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad, e ngmo er ngii a klou el tekoi el ngar er a Satan el mei. Ngmilluches el kmo: “Sel lolekoi ar chad el kmo, ‘Ngbudech, ngdiak de mekesakl,’ ma tellemall a mor tir el ua rngelel a cheroll a lebora dioll.”​—⁠1 Thesalonika 5:3; Chocholt 16:⁠13.

12 Chelecha el taem, e a rechad er a politiks a blechoel el ousbech er tia el tekoi el kmo “budech, ngdiak de mekesakl” sel losaod a bebil er a telbilir a rechad. Te milengeklii a 1986 el kmo Rak er a Budech er a Beluulechad el Rokir, altang e sel rak a dimlak loltaut er sel ngakl e le ngdimlak lebo er ngii a budech. A omerellir a remerreder er a beluulechad ngoltaut er a 1 Thesalonika 5:​3, ma lechub e a Paulus a millutk el kirel a kmal klou el ileakl el tekoi el mo duubech ma bek el renged er tia el beluulechad a mo medengelii?

13 E le cherrungel el klemedengei el kirel aike el ulaoch er a Biblia a blechoel el mo bleketakl er a uriul er a otutel ma lechub el ngar er a chelsel a otutel er sel taem, me ngkired el mengiil e mo mesa el kmo ngmo ua ngerang. Engdi, a Paulus a ulemekesiu er sel mereched el tellemall el oeakuriul er sel diu er a “Budech, ngdiak de mekesakl!” el mo er a rngelel a cheroll a le bo er a dioll. Chelsel a bekord el etiu el buil, e ngike el chedil a melechesuar a ngalek el merael el mo klou er a chelsel a delel. Altang mo sebechel el orrenges er a chaidirengul a ngelekel el melekedukem ma lechub e ngmelechesuar a ngalek el mengitengtik er a chelsel a delel. Ngdirrek el sebechel el melolk er a chelsel a diil. Aike el olangch a di merael el mo kltukl el mo lmuut, er a ta er a klebesei, e ngkmal mo meringel a delel, a ringel er a cheroll, el olecholt el kmo sel lolatk er ngii el tekoi​—⁠a cherellel a ngalek​—⁠a mla mei. Me nguaisei, a ngii di el ngera el rolel a bo ltaut sel ulaoch el kirel a diu el kmo “Budech, ngdiak de mekesakl!”, engdi ngmo er ngii a mereched, e meringel, engdi uriul e ngkmal klou el klengeltengai e le​—⁠ ngtelemellel a mekngit ma uchelel a beches el blekeradel er a beluulechad.

14 Sel mereku el tellemall a mo uchul a dakt el mo er a reblak a rengrir el Kristiano el omes aike el tekoi el mo duubech. E a kot, a reking er a beluulechad (el politiks el telengtengil a cheldebechelel a Satan) a mo omtok er a rechedal a Klou el Babilon (el telengtengil el klechelid) e mo olekngmed er tir. (Chocholt 17:​1, 15-18) Me nguaisei, ngar er a klou el ngeldechel a tekoi, e a rengedel a Satan a mo metiud e mo kautok, el ta el telengtengil a mo omtok er a kuk tang, e mo diak a klisichel a Satan el olekebai er ngii. (Matteus 12:​25, 26) A Jehovah a mo loia er a rengrir a reking er a beluulechad “el mo meruul a uldesuel,” el kmo, mo orideterir er tia el chutem tirke el chedal a klechelid el omtok er ngii. Uriul er a telemellel a klsuul el klechelid, e a Jesus Kristus a mo obeterir a urrurt er ngii er a eanged el mo olekngemed aike el medechel er a cheldebechelel a Satan​—⁠el siobai ma politiks. Ma orekil, e ngii el Satan a mo mudechem e mekelebus. Sel bo leuaisei, e tiang a mocha orokiolel a sibai, e sel meketeketa el sibai a mo merek.​—⁠Chocholt 16:​14-16; 19:​11-21; 20:​1-3.

15 Aika el rokui el tekoi ngmo er ngii er a oingerang? Ngdiak dodengelii sel sils me sel sikang. (Matteus 24:36) Engdi, kede medengei el kmo “ngmla mo kosekodel a taem.” (1 Korinth 7:29) Ma leuaisei, ngkmal klou a ultutelel a bo demeduch el ousbech er sel dirk medechel el taem. Ngmekerang? El ua losaod er ngii a apostol el Paulus, e ngkired el mo ‘blak a rengud lousbech a techall’ el kirel aike el meklou a ultutelel el tekoi e chemoit aike el diak a ultutelel el tekoi e rullii a bek el sils me lebo er ngii a belkul. Ngera uchul? “E ngmekngit el taem er chelechang.” E sel ‘domtab el kmo ngngera soal a Rubak’ el kired, e ngdiak bo demeterekakl el ousbech er a mekreos el taem el dirk medechel.​—⁠Efesus 5:​15-17; 1 Petrus 4:​1-4.

16 Me chelecha el dodengei el kmo a okngemedel tia el mekngit el blekeradel er tia el beluulechad a kmedang, e tiang ngera rullii el kired? A apostol el Petrus a milluches el kirel a klungioled el kmo: “Ma le uaisei el meterakl el nguemed a ikel tekoi el rokui, e ngkol uangera chedaol blekeradel ma chomeluu ra Dios el kiriu lobang.” (2 Petrus 3:11) Ngkire el mo uaise blekerdeled el chad! A doltirakl er sel mellomes el uleklatk er a Petrus, e ngkired el (1) mo kerekikl er a blekerdeled me bo lechedaol e (2) mo oterekeklii el kmo aike el urered loeak a blakerreng el ngar er a omesiunged el mo er a Jehovah a blechoel el ochotii a dmolech el bltikerreng er kid el mo er ngii.

17 A bltikerreng el kirel a Dios a mo olekebai er kid el mo bereked er tia el beluulechad e le ngar er ngii a betok el mengetakl er ngii. Sel dodengei el kmo ngerang a mo er ngii el kirel tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad, ngkmal kdekudel a bo demechetakl er sel rolel a klengar, el ngar er ngii er tia el beluulechad, el di osiik a temetel a reng. Altang e kede kiei e oureor el ngar er tia el beluulechad, engdi ngkired el oltirakl er sel mellomes el uleklatk el kmo ngdiak bo demui el ousbech er tia el beluulechad. (1 Korinth 7:31) Me nguaisei, ngkired el mo er a tkurrebab el sebeched el kokerngid me ngdiak bo demechetakl er aike el cheleblad er a beluulechad. Tia el beluulechad a diak lsebechel el mesmechokl aike el mondai er ngii. Ngdiak lsebechel el melemolem el omekerreu er ngii. Ngera me kede ulterekokl el medengelii tiang? E le a mlukreng el Tekingel a Dios a melekoi el kmo: “Ma belulechad ma ngelbokl ra belulechad a mo nguemed; ngdi ngikel meruul a soal a Dios a di kiei el mo cherechar.”​—⁠1 Johanes 2:⁠17.

A Kot el Ungil a Merekung!

18 Ngdi kmedung e a Jehovah a mo olekngemed er a Satan ma rechedal. Uriul er isei, ngoeak a klengeltengat er a Dios, e tirke el blak a rengrir el mo suobel er a ullebongel er tia el mekngit el blekeradel a mo omuchel el oureor el kirel a ngeldechel a “teletael” el ngii a mo medechel el mo cherechar. A mekemad a mo diak lolemall a teletelel a beluulechad; ma Dios a mo “merrob a mekemad ra belulechad el rokir.” (Psalm 46:⁠9) “Bo le kekeuii ra kokumots el ngara beluu; . . . di bo le medekedek ra dellomel el kall,” er a bai lengelsonges er a kall. (Psalm 72:16) Ngmo diak a blil a kelebus, ma blil a bulis; ma ike el bekoueiuul el rakt er a deleboes el omeruul, ma remerreder er a mekngit el kar, ma kourt el kirel a dertel a chebechiil, ma metom er a udoud, ma terrorism.​​—⁠Psalm 37:29; Isaia 33:24; Chocholt 21:​3-5.

19 A rokui el debull a mo bechachau, e a rebetok el billiol el mla mekiis el chad​—⁠a kuk lmuut el betok el chad er a sibai​—⁠a mo er ngii er tia el beluulechad. Ngkol mo ua ngera el deurreng sel lebo ldak a ta el telecheroll el obengkel a tang me sel bo lekaiuechull a rekauchad el chad el meketeketang el mle chacheroid! E mo er ngii a taem, e a rokui el chad el kiei a mo mengull er a Jehovah. (Chocholt 5:13) Sel bo lemecherrungel aike el mle ngodech el tekoi, e ngmo omuchel a beches el teletael er a sibai el ngar er a paradis er tia el chutem el rokir. Ngmo ua ngera uldesuem sel omomes er tia el teletael? Me ngulterekokl e ke mo oldiu el kmo, ‘Ngkmal meketeketang er a kungiil er tiang, engdi a rokui el tekoi a di mla mo ungil el rokui.’

[Footnotes]

^ A kuk ta er a taem, e a Paulus a millekoi el kirir a rengellitel el Kristiano el kmo te “mla mo osongel ra belulechad, erar anghel mar chad.”​—⁠1 Korinth 4:⁠9.

^ A Biblia a olecholt el kmo a telemellel a Jerusalem a dilubech er a 70 el rak er a uchei er a lluut el mo remei tirke el mle blebaol el Chijudea er sera 537 B.C.E. (Jeremia 25:​11, 12; Daniel 9:​1-3) A lsoam a komakai el omesodel a “taem rar Chisentail,” e momes er a pages 95-7 er sel Reasoning From the Scriptures, el lurruul er ngii a Resioning er a Jehovah.

Ke Mekerang e Mo Onger?

• Ngmekerang a tekingel a apostol el Paulus el kmo a “teletael er tial belulechad a mo nguemed” a mlo klemerang er a chelecha el taem er kid?

• Ngmekerang a beldeklel a rak er a Biblia a millutk el mo er a ullebengelel a “taem rar Chisentail”?

• Ngmekerang a omeldechel a blekeradel er a beluulechad a meketeklii el kmo a 1914 a mle uchelel a “taem ra ullebongel”?

• Ma bocha dodengei el kmo “ngmla mo kosekodel a taem” e tia ngerang rullii el kired?

[Study Questions]

1, 2. Ngera el omelodech el tekoi obla mues er a klemengetel a klengar er kau?

3. Ngera mle belkul a tekingel a Paulus er a loluches el kmo a “teletael er tial belulechad a mo nguemed”?

4. (a) Ngera el tabesul el osengir a kirir el obang a Rekristiano el kirel aike el tekoi el duubechang el ngar er tia el beluulechad? (b) Ngera el eru el rolel el ocholt a bo dosaod er ngii er a chelechang?

5. Ngerang a “taem rar Chisentail,” e ngera me kede semeriar er ngii?

6. Sel “taem rar Chisentail” ngulemuchel er a oingerang, e mle ua ngerang a klemengetel, e ngmlo merek er a oingerang?

7. Ngera el bades a ngosukid el mo medengelii a uchelel, ma klemengetel, ma orokiolel aike el euid el taem el losaod er ngii a babier er a Daniel?

8. Ngera el ocholt el sebechem el melutk el mo er ngii a meketeklii el kmo a blekerdelel a beluulechad a mlengal el mo mekngit er sera 1914 el mei?

9. Te dmu el kmo ngerang a rechad el kirel a blekeradel er a beluulechad er sera 1914 el mei?

10. Ngmekerang a Biblia a omekllomes er kid el kirel a uchul ma blekeradel er a beluulechad a di merael el mo mekngit er sera 1914 el mei?

11. (a) Ngera bebil er a rolel a lousbech er ngii a Satan el mengeblad er a “belulechad el rokir”? (b) Ngera el ileakl el omerellel a Satan a lulsaod er ngii a apostol el Paulus?

12. Ngera el omeruul a mla er ngii el kirel a oketmeklel a budech er a chelecha el taem er kid?

13. A Paulus er sera lomlaoch el kirel a diu er a “Budech, ngdiak de mekesakl!,” ngulemekesiu er sel telemall el mo oeakuriul el ua ngerang, e ngera kede suubii er tiang?

14. Ngera mo blechebechel a tekoi el mo duubech er a ngar er a medad el klebesei, e ngera mo rsel?

15, 16. Ngkirel el mo ua ngerang a blekerdelel a klengar er kid sel dolatk er a uleklatk el kmo “ngmla mo kosekodel a taem”?

17. A reblak a rengrir el Kristiano a kirir el mo kokerngeterir er a ngera el bedikl er a Satan?

18, 19. Ngera el omelodech a omolatk er ngii er a chelsel a beches el beluulechad, e ngera me sel omengiil a rredemelel a klungiolel?

[Picture on page 30]

Ngkol mocha er ngii​​—⁠ngmla mo chemolt sel sel berrotel el tekoi!