Skip to content

Skip to table of contents

Bo Molemolem El Klikiid Sel Mkokerngii A Rengum

Bo Molemolem El Klikiid Sel Mkokerngii A Rengum

Bo Molemolem El Klikiid Sel Mkokerngii A Rengum

“Ma lmuut el ngar er a uchei er a rokui el tekoi el kirel el mo kokerengii, e mongkar a rengmiu, e le ngii a uchul a klengar.”​​—⁠OSISECHAKL 4:⁠23, NW.

SEL sunga a mle kora mechut el klalo. Altang dimlak lechatter er aike el bebil er a klekedall er a chelsel a blai. Nguaisei, ngike el uluuklalo er ngii a dimlak lousbech er ngii. Sel sunga a mloterau er a 29 el kluk (er a U.S.) er a basio lolterau a mechut el klalo. Engdi, a sese el rak er a uriul, e ngike el milecherar a mlo medenge el kmo a mera el cheral sel sunga a mle kmeed el milliol el kluk a cheral! Chochoi, ngmle ta er aike el kesiokel el sunga. Ka di molatk er a uldesuel ngike el uluuklalo er ngii, el ulemdasu el kmo ngdimlak a belkul el klalo!

2 A kmeed el osisiu el tekoi a blechoel el duubech el kirel a kllikiid, el klikiid el blekerdelel a chad, ma lechub e ngbeches el blekerdelel. A rebetok el chad er a chelecha el sils a omes er a kllikiid er tir el ua lak a belkul. A rebebil a omes er ngii el ua letekoi er a irechar, el diak lechatter er a blekerdelel a klengar er a chelecha el taem. Me nguaisei, te choitii a kllikiid er tir el kirel a di kekerei el tekoi. A rebebil a kaitutechei a kllikiid el bedengir el kirel a di telkib el deurreng er a deleboes el omeruul. A rekuk bebil a tongetengii el melatk el mo nguu a lmuut el ngar er a bab el deruchall er a osengir er a rebebil ma lechub a resechal ma lechub a redil.​—⁠Osisechakl 13:⁠20.

3 A rebetok a mlo medengei er a uruil el kirel a klungel a ultutelel a deklikiid. Sel lurridii a blechoel el kmal klou el telemall el tekoi. El di ua lolekoi a Biblia el kmo, a blekeradel er a uriul er a deleboes el omeruul a sebechel mo ua dok el klalo, el “mechuached el ua cheluached.” (Osisechakl 5:​3, 4) Sel domes er tia el mekngit el blekeradel el kirel a tekoi er a kldung er a chelecha el sils, e kede mekerang e mengreos e urrekodel er a kllikiid er kau? Kede mo mesaod er a ede el bakes el sebeched el mo okiungii.

Mkokerngii a Rengum

4 A klou a ultutelel el tekoi el ngosukid el mo urrekodel el kllikiid a sel bo dongkar er a rengud. A Biblia a melekoi el kmo: “Ma lmuut el ngar er a uchei er a rokui el tekoi el kirel el mo kokerengii, e mongkar a rengmiu, e le ngii a uchul a klengar.” (Osisechakl 4:23) A “rengum,” ngmelutk el mo er a ngerang? Ngdiak losaod er a chaidirengul a chad. Tiang a okesiu el reng. Ngmelutk el mo er a mera el blekerdelem el ngar er a chelsem, el uldimukl er a uldesuem, ma omelebedebekem, ma ultirem. A Biblia a melekoi el kmo: “Bo le betik a rengum ra Rubak el Dios er kau ra rengum el rokir ma chomelebedebekem el rokir ma klisichem el rokir.” (Duteronomi 6:⁠5) A Jesus a millutk el mo er tia el llach el ua el isel kot el ngar er a uchei er a rokui el llach. (Markus 12:​29, 30) Me ngbleketakl, tia el reng er kid a kmal klou a ultutelel. Ngkmal kired el mo mengkar er ngii.

5 Engdi, a Biblia a dirrek el melekoi el kmo “a reng a lmuut el kdekudel er a ngii di lengerang e melib a chelebirukel.” (Jeremia 17:9NW) A reng e ngmekerang e mo kdekudel​—⁠el kdekudel el kired? Ngdi ua itiang, a mlai a kmal klou a ultutelel el dongu, el sebechel el osebelii a klengar er a chad a lebo er ngii a tautediu. Engdi a lsekum e ngike el omekall a diak lekerekikl, e diak lomtebechel er a ongengel a mlai, e tia el osisiu el mlai a sebechel el mo uchul a klou el telemall el mo er ngike el omekall ma rekuk bebil. Me ngdi osisiu, a lak mkokerengii a rengum, e a bek el ngibes ma uldasu er a rengum a mo omesiul er a klengar er kau, e a blekerdele a klengar er kau a merael el mo bedul a tellemall. A Tekingel a Dios a melekoi el kmo: “Ngike el di oumerang el ulsirs er a rengul a kebelung, engdi ngike el merael el ngar er a llomeserreng a mo chemiis er a tellemall.” (Osisechakl 28:​26, NW) Chochoi, ngsebechem el merael el ngar er a llomeserreng e chemiis er a tellemall a lsekum e ke ousbech er a Tekingel a Dios el mo omekrael er kau, el ua omousbech er a map er a rael er a uchei er a omomuchel er a omerael.​—⁠Psalm 119:105.

6 A reng er kid a diak ldi lengii el merael el mo bedul a kllikiid. Ngkired el omesiul er ngii el mo er sel rael. A ta el rolel a bo deuaisei a sel dolatk el kirel a mera el ultutelel a dekllikiid. Tia el blekeradel a kmeed el osisiu a delongelel ngii ma cheledaol, el belkul a kmo klikiid, e bliochel, e ileakl er a klengit. A cheledaol a mekreos el blekeradel el mera el blekerdelel a Jehovah el Dios. A betok el dart el bades er a Biblia a omechelel er sel blekeradel el obengkel a Jehovah. Me nguaisei, a Biblia a melekoi el kmo “A chelledaol a kloklel a Jehovah.” (Exodus 28:​36, NW) Engdi, tia el ngar er a bab el blekeradel ngngerang rullii el kired kid el diak demecherrungel el chad?

7 Ngar er a Tekingel, e a Jehovah a melekoi el kmo: “Ngak a chedaol, me kemiu me ngdirrek el kiriu el mo chedaol.” (1 Petrus 1:16) Chochoi, ngsebeched el mo oukerebai er a cheledolel a Jehovah; ngsebeched el mo klikiid er a medal, el urrekodel er a kllikiid er kid. Me sel dongeroid er kid er aike el mengelengalek, e mekngit el omeruul, e kede oureng er a ngar er a bab, el klou el techall​—⁠el techall el mo olecholt er sel klebokel el blekerdelel ngike el Kot el Ngar er a Bab el Dios! (Efesus 5:⁠1) Ngdiak el kired el omdasu el kmo ngkmal diak lsebeched el nguu, e le Jehovah a mellomes a rengul e tabesul a rengul el Mastang el diak lorrimel er kid el mo meruul aike el diak lsebeched el meruul. (Psalm 103:​13, 14; Jakobus 3:17) Merang, ngmeringel loureor a derellii a klereng ma blekerdelel a klengar er kid el mo klikiid. Nguasei, engdi, a apostol el Paulus a dirrek el millekoi el kirel a “blakerreng el bluochel el bedul a Kristus.” (2 Korinth 11:⁠3) Kid ngdiak deblsel a Kristus ma Demal me bai lekired el melasem er a tkurrebab el sebeched el orreked er a klikiid el blekerdeled? Nguaisei, te mla ochotii a lmuut el klou el bltikerreng el kmal diak lsebeched el mo mengkad er ngii. (Johanes 3:16; 15:13) Me ngar er ngii a techelled el mo ochotii a omereng el saul er kid a dekiei el klikiid, e melemalt a rolel a klengar er kid. Sel dolatk er a omengikiid er kid el ngar er a choua isel rolel, e kede mo mesa klungel a ultutelel, e mo omekerreu er a rengud.

8 Kede dirrek el omekerreu er a rengud er a rolel a domekang er kid. Ngkired el blechoel el omeka er a uldesued ma rengud er a ungil el okelel a reng, e blechoel el melelem er a ungil el chais er a Rengedel a Dios. (Kolose 3:⁠2) Mo lmuut er cheldechedechad me ngkirel lochotii tia el klou a ultutelel el tekoi. A lsekum ngar er ngii a chised el kmo kede blechoel el mesaod a tekoi er a tech, ma mengelengalek el omeruul, e kede ochotii a blekerdelel a rengud. (Lukas 6:45) Ngbai, soad a rechad a bo lodengelkid el kmo kede blechoel el mesaod a tekoi er a klereng ma ike el tekoi el melisiich er a rechad. (Efesus 5:⁠3) A bo domekerreu er a rengud, e ngngar er ngii a meringel el kdekudel el tekoi el kired el mengeroid er kid er ngii. Ka me bo dosaod a erung er ngii el tekoi.

Mchiis er a Deleboes

9 A apostol el Paulus a mlukreng er a Jehovah el mo meluches a bebil er a uleklatk el ngilsuterir a rebetok el mo kokar a rengrir e urrekodel er a kllikiid er tir. A Paulus a dilu el kmo: “Mchiis ra deleboes.” (1 Korinth 6:18) Ka mesa el kmo ngmilsaod a lmuut el klou el tekoi er a di lolekoi el kmo, “Mengeroid er kau er a deleboes.” A Rekristiano a kirir el meruul a lmuut el betok. Ngkirir el chemiis er choua ike el mekngit el omeruul, el di ua lechiis er a kdekudel el blekeradel el sebechel el mo tomellii a klengar er tir. A lsekum e kede mengemikr er sel uleklatk, e ngsebeched el mo ruebet er a oberaod el klengit e oridii a kengei er a Dios.

10 Me domekesiu er tiang: A chedil a mla tochelbii e milii a kekerei el ngelekel el sechal el kirel a klou el tekoi. Ngolengit me bo lsebechel el mo milil er a rikl er a uchei er a lorael el telungalek, ma delal a kongei​—⁠engdi ngkirel el oltirakl er a tia el tekoi. Ngmelekoi er ngii el kmo: “Kele bochu mkeed er a dechudech el ngar er rikl. A lsekum e ke mo dechudech, e ke mechelebed.” Engdi, ngar er a chelsel a di sese el bung, e ngomes er a buik el melibitutk er a tkul a dechudech. Ngdiak el dechudech​—⁠ngdirkak. Engdi, mengemikr er a uleklatk er ngii el kmo ngdiak el kirel el mo kmeed er a dechudech, me ngulterekokl e ngmochu er ngii a mondai. (Osisechakl 22:15) A rebetok el ngeasek ma remeklou el chad el kirir el mo kerekikl a dirrek el meruul er a choua isei el cheleuid el tekoi. El mekerang?

11 Chelecha el taem el betok el chad a mla mo er sel “de merur er ngii el ngibes ra deleboes,” e a klou el siobai a mla duubech el mo olterau a tekoi er a mengelengalek el deleboes el omeruul. (Rom 1:​26, 27) Aike el omengikiongel el tekoi a sebeched el mes el ngar er a magazine, ma babier, ma video, ma Internet. Tirke el ngileltii el mo omes e melemolem el melatk ngii el tekoi a bai kmal diak lechiis er a deleboes. Te bai ousesekool er ngii, el ua lolibitutk er a tkul, el mengemikr er a uleklatk er a Biblia. Te mengikiongel a rengrir er aike el mekngit el siasing el sebechel el mo medechel er a uldesuir er a betok el rak, er a bai lomekerreu er a rengrir. (Osisechakl 6:27) Me bo dosuub er a blekerdelel ngike el blak a rengul el Job, el rirellii a telbiil el obengkel a medal, el kmo ngdiak bo lebechei me leues aike el tekoi el mo uchul e ngmechetikaik el mo meruul a mekngit. (Job 31:⁠1) Nguaisei, tia kmal ungil el kerebai el kired el oltirakl er ngii!

12 Ngkmal klou a ututelel a ‘dechiis ra deleboes’ er sel taem er a dekasisiik. Seikid el taem a sebechel el mo taem er a deurreng, el mui er a omelatk el oureng el mengiil, engdi a rebebil er a remekekere el obekel a mo tomelii sel lebo lousekool a deleboes el omeruul. A bo leuaisei, e te dul mo tomelii sel kot el ungil el omekedecheraol er a ungil el chebechiil el kirir​—⁠a deluill el delalem er a diak longreos el bltikerreng, ma omengerem, ma blekongesenges el mo er a Jehovah el Dios. A ta el obekel el Kristiano a mlo er a deleboes el omeruul er a taem er a ledirk kasisiik. Uriul er a lebo lebechiil, e ngike el bechiil el redil a kilengei el kmo ngkmal mlo meringel a ukltkel, el mlo uchul e ngtilemellii a deurreng er ngii er sel sils er a chebechiielel. Ngdilu el kmo: “Ngmla mo betok el kulengit a klausubes er a Jehovah, maltang mla chuib a euid el rak, ngdi ngkmal dirk omekringel er ngak a ukltkek.” Me ngkmal klou a ultutelel el kirir tirke el ruebet er choua itia el klengit a bo losiik er a ngeseu er a rechelder el Kristiano. (Jakobus 5:​14, 15) Engdi, a rebetok el obekel el Kristiano a oba llomeserreng e mengeroid er tir er aike el mekngit el omeruul er sel taem er a ledirk kasisiik. (Osisechakl 22:⁠3) Ngar er ngii a telkelel a olechotel a bltikerreng er a delongelir. Sel lebo er ker, e ngblechoel el ngar er ngii a kuk ta er a chad el obengterir e dirrek el kerekikl me ngdiak di ldak e terung el cheroid er a rebebil.

13 Tirke el Kristiano el mo kasisiik tir me tirke el diak losiou er a Jehovah a mo chelebangel a meringel el omelsemai. El ua itiang, ke mekerang e mo obengkel a chad el diak lebetik a rengul er a Jehovah el Dios? Ngkmal klou a ultutelel el kirir a Rekristiano a di lekaudeleongel lobengterir tirke el betik a rengrir er a Jehovah e mengull er a blekeradel el kllikiid. A Tekingel a Dios a dmu er kid el kmo: “Lak mobenterir ar diak loumerang el ngara tal ongelungel, e ngdiak bo ltang. Ngera ra llemalt ma chelebirukel a dmak? Ma ngera klaodengei ra llomes ma ilkolk?”​—⁠2 Korinth 6:⁠14.

14 A klemedengei a dirrek el klou a ultutelel. Ngdiak lsebeched el mo chemiis er a deleboes a lsekum e ngdiak dodengei el kmo tiang ngngerang. A rebebil chad er a chelecha el taem a mla mo oba a klsuul el uldasu el kirel a belkul a “deleboes.” Te omdasu el kmo ngsebechir el omotech er a rengrir er a tekoi er durs a lak lebechiil a lsekum ngdiak lebo lebad el obengkel a chad. A bebil er a cheldebechel el osiik a rolel el olengeasek a ildisel a diak el telbiil el cheroll er a rengeasek a millisiich er a rengeasek el mo meruul aike el ngodech el rolel a durs me lak bo ledioll a redil. Choua itia el osisechakl a kmal cheleuid. A di losiik a rolel me lak bo ledioll a chad el diak lebechiil a kmal diak losisiu a belkul er a chad el urrekodel er a kllikiid er ngii, me sel mera el belkul a “deleboes” a diak ldi letiaikid a belkul e lemerekong.

15 Sel tekoi er a Griik el por·neiʹa, el mloiuid el kmo “deleboes,” a ngar er ngii a klou a belkul. Ngmelutk el mo er a omeruul el deleboes er a delongelir tirke el diak lebechiil el chad e dirrek el mesaod el kirel a mekngit el usbechel a klekedellel a sechal ma redil. A por·neiʹa a uldimukl er ngii aike el omerellel a durs el ousbech a ngerel, ma chemei er a chad, ma omengelooch​—⁠el omeruul el blechoel el ngar er ngii er a blirir a ruteruul el dil. Tirke el chad el omdasu el kmo choua ika el omeruul a diak el “deleboes” el tekoi a di tir el mengeblad er tir e mla mudechem er a ta er aike el bedikl er a Satan. (2 Timoteus 2:26) Ma lmuut el tang, a durrekodel er a kllikiid er kid a kuk lmuut el klou a belkul er a di dongeroid er kid er a ngii di el omeruul el dedu el kmo ngii a deleboes el omeruul. A ‘dechiis er a deleboes,’ e ngkired el omekiai a rokui el bedengel a mengelengalek el omeruul er a durs ma klekad el omeruul el sebechel el mengetikaik er kid el mo er a oberaod el klengit er a por·neiʹa. (Efesus 4:19) Me ngoeak itia el rolel e kede orekedii a kllikiid er kid.

Molechib er Kau er a Telemellel a Klaiuengamech

16 A lsekum e ngsoam el urrekodel er a kllikiid er kau, e a kuk ta er a telemall el kirem el mo medengelii a olengamech. A rebebil a omdasu el kmo a klaiuengamech a diak a telemellel, ngdi rolel a omilil er a delongelir a resechal ma redil. Ngmera el tekoi, ngngar er ngii a taem ma basio el kirel a klaiuetoir. Te mla er ngii a rechad el ulemes er a Isak ma Rebeka el dmak el “loldeu a rengrir,” me ngmle bleketakl er tirke el ulemes er tir el kmo tirka el terung a diak el chad ma ochedal. (Genesis 26:​7-9NW) Choi, tirkang a mle chad ma bechil. Ma olechotel a klaiuetoir er a delongelir a mle melemalt. Engdi a klaiuengamech a kuk ta er a tekoi.

17 A belkul a olengamech a kmo: a olechotel a ultoir engdi ngdiak er a rengul a chad a mo bechiil. A rechad a kmal chetituokel el bleob, me ngngar er ngii a kmal betok el rolel a lolengamech, e a bebil er aikang a kora berrotel a teletelel. (Osisechakl 30:​18, 19) Ma leuaisei, a meringel el llach a diak el sebechel el mesmechokl er tiang. Ngbai, a lmuut el ngar er a bab el tekoi er a di omellach a dousbech er ngii​—⁠a chad a melemalt el merritel er ngii ma kerekikl el otutel a omellach er a Biblia.

18 A lsekum e kede melemalt el merritel er a rengud, e a oumesingd er kid a mo kongei el kmo sel sekum a redil a melechesuar a sechal, el kora oltoir er ngii, e ngmera el mo ungil a rengul. Tiang a uaisei el teletelir a rechad. Engdi kid kede olengamech el melasem el nguu choua itia el klemeriarreng​—⁠el lodeuir a rengud ma lechub el olekar er choua itia el uldasu er a kuk tang? A lsekum e nguaisei, e kid kede mla melatk er a ringel el sebechel mo duubech er tia el tekoi? El ua itiang, a Osisechakl 13:12 a melekoi el kmo: “Sel le metemall chomelatk, e a reng me ngmetemall.” A lsekum e kede durengud el olengamech er a chad, e ngdiak dodengei el kmo tiang ngera rullii el mo er ngii el chad. Ngii a sebechel el melatk el kmo tiang a klasisiik el mo uchul a chebechiil. A telemellel a uldesuel a chad a sebechel el mo uchul a kmal klou el ringel. (Osisechakl 18:14) A ledurengud el kora ousekool er a rengrir a rebebil a kmal mekngit.

19 Ngkmal klou a ultutelel a dekokerngid er a ulengamech er a delongelir a rebechiil el chad. A dochotii a ultoir er kid el mo er a bechiil el chad​—⁠ma lechub a bechiil el chad a ochotii a ultoir er ngii el mo er a chad el ngar er a ikrel a chebechiielel​—⁠a mekngit. Ngmekngit a rengud, e le rebebil er a Rekristiano a uleba cheleuid el uldasu el kmo ngdiak lemekngit a loltoir er a kuk ta er a sechal ma lechub e ngredil el diak lebecherir. A rebebil a ouchais aike el dmolech el tekoi er a rengrir el mo er choua itirke el “sechelirir,” el dirrek el ouchais aike el berrotel el tekoi el dimlak louchais er a rebecherir. A bo leuaisei, e tia el olechotel a klaiuetoir er a delongelir a mlo uchul e a tang a oltak er a rengul er a kuk tang el sebechel el mo tomelii a chebechiil. A rebechiil el Kristiano a kirir el melatk er sel mellomes el uleklatk er a Jesus el kirel a laokreng​—⁠ngomuchel er a rengul a chad. (Matteus 5:28) Ma leuaisei, me bo domekerreu er a rengud e dolechib er kid er aike el blekeradel el sebechel el mo uchul choua ike el klou el tellemall.

20 Ngmerang, ngdiak lebeot a bo dolemolem el klikiid el ngar er a chelsel tia el delemumuu el beluulechad er a chelecha el sils. Engdi, kele mobes el kmo, ngbai kuk beot a omorekedii a kllikiid er kau er a bai molasem el mo olutii a mla remiid. Nguaisei, a Jehovah a “mereched el ousubes a klengit” e sebechel el mengikiid er tirke el mera el mla obult er a kngterir. (Isaia 55:⁠7) Engdi, Jehovah a diak lomekerreu er tirke el mlo er a klengit er aike el mo duubech el mo tir el omerellir a uchul. Aike el mo er ngii el tekoi a sebechel el mo medechel el betok el rak, el mo lmuut er a kodellir. (2 Samuel 12:​9-12) Me nguaisei, bo lsebechem el urrekodel er a kllikiid er kau sel momekerreu er a rengum. Momes er tia el klikiid, e beches el deruchellem er a medal a Jehovah el Dios el ua lemekreos el klalo​—⁠e lak mchitii!

Ke Mekerang e Onger?

• Ngerang a kllikiid, e ngera me ngklou a ultutelel?

• Kede mekerang e kokar a rengud?

• Ngerang a uldimukl er a dechiis er a deleboes?

• Ngera me ngkired el mengeroid er kid er a klaiuengamech?

[Study Questions]

1-3. (a) Te mekerang a rechad el blechoel el olecholt el kmo te diak lekerekikl er a kllikiid er tir? Momekesiu er ngii. (b) Ngera me ngklou a ultutelel a dorritel er a klungel a ultutelel a kllikiid?

4. Ngerang a okesiu el reng, e ngera me ngkired el kokerngii?

5. Ngmekerang a reng a sebechel el dul el klou a ultutelel e kdekudel er a osisiu el taem?

6, 7. (a) Ngerang a cheledaol, e ngera me ngklou a ultutelel el kirir a remesiungel a Jehovah? (b) Kede mekerang e medengei el kmo a rediak lemecherrungel el chad a sebechir el ochotii a cheledolel a Jehovah?

8. (a) Kede mekerang e omekang er sel okesiu el reng? (b) A cheldechedechad ngerang ochotii el kired?

9-11. (a) Ngera me tirke el mengemikr er a uleklatk el ngar er a 1 Korinth 6:​18 a klou a techellir el mo uldimukl er a oberaod el deleboes el omeruul? Momekesiu er ngii. (b) A lsekum e kede chemiis er a deleboes, e ngera kired el mengeroid er kid er ngii? (c) Ngike el blak a rengul el chad el Job ngkiltmeklii a ngera el ungil el kerebai el kired?

12. Te mekerang a rubekel el Kristiano el ‘chemiis ra deleboes’ er a taem er a lekasisiik?

13. Ngera uchul ma Rekristiano a diak el kirir el osiik er a chad el ngii a diak lodengelii a Jehovah?

14, 15. (a) Ngera el cheleuid el uldasu a lobang er a rebebil el kirel a belkul a “deleboes”? (b) Ngera el omeruul a uldimukl er a “deleboes,” e te mekerang e ‘chemiis ra deleboes’ a Rekristiano?

16. A rolel a klaiuetoir a subed el ngar er a ngera el blekeradel, e ngera el olechotel er a Biblia a desang?

17. Ngerang a olengamech, e mekerang e tia el mondai el mo mutebechel?

18. Ngerang a rulleterir a rebebil el mo olengamech, e ngera ma klaiuengamech a mo uchul a tellemall?

19. Ngmekerang a klaiuengamech a sebechel el mo tomellii a chebechiielir a Rekristiano?

20. Kede mekerang e mo ulterekokl a rengud el kirel a kllikiid er kid?

[Picture on page 6]

A mlai a sebechel el mo kdekudel a lsekum a chad a diak lekerekikl el omesiul er ngii

[Picture on page 7]

Ngera sebechel el mo duubech a lsekum e kede mengemikr a uleklatk?

[Picture on page 8]

A klikiid el klasisiik a mo uchul a deurreng e kobkellii a Dios