Skip to content

Skip to table of contents

Mklekar Er A Cheleblad

Mklekar Er A Cheleblad

Mklekar Er A Cheleblad

“Bo le blak a rengmiu me lak mudechem ra bechachau lomengeblad.”​—⁠KOLOSE 2:⁠8.

“TE tela er kemiu a dirkak el ta lemecheblad er a okiak er ngii?” Tela el rak er a mla me mong e a ta el chellimosk el sensei er a llach a mirruul er a survey el oker er tia el ker. Me ngngera mle nger er a rechad? Ngmesaod el kmo: “Ngngar er a delongelir a rebetok el telael el chad er a llach el luleker er tir, engdi mle chimong a dirkak lemecheblad er a chad el loureor el mo er ngii.” E ngera uchul? E le ngii el chad er a llach a kmal dirk mlo omuchel el oureor el mo er a ta er a kmal klou el kombalii er a rechad er a llach e dirkak a temel el mengedecheduch er a ngii di el okiak.” Ngmekngit a rengud e le tia el tekoi a olecholt er a klemerang el kmo​—⁠a blulak ma cheleblak a debetik er a ngii di el ker er tia el beluulechad er a chelecha el sils.

2 A cheleblad a betok el bedengel e mla soiseb er a oumesingd el telengtengil a klengar er a chelecha el sils. A chais er a simbung ma TV a meskid a betok el olechotel tia el tekoi​—⁠el ua rechad er a politiks el mengeblad el omart a mera el tekoi el loruul, ma rechaccountant ma rechad er a llach a omulak el menglou a moke er a meklou el kombalii, a rulterau a klalo el mengeblad er a rechad er a klungiolel a klalo el lolterau, a rechad el ngar er a kerrekeriil el kirel a blulekngir el mo er a kombalii er a insurance, e aikang a di bebil er aike el betok el blekeradel el ngar er ngii. Ngdirrek el ngar er ngii a cheleblad er a chelsel a klechelid. A remengeteklel a klechelid a mengeblad er a rebetok el chad el oeak a klsuul el osisechakl, el ua soul a diak lemad, ma beluu er a ngau, ma Trinidad.​—⁠2 Timoteus 4:​3, 4.

3 Ngkirel el mo mechas a rengud er aika el kmal betok el blekerdelel a omengeblad? Ngdiak. A Biblia a milengelechel el kirel a “uriul sils” el kmo: “Mar mekngit el chad mar mengeblad a mengal mora mekngit, e mengeuid rar chad, mar chad a mo mengeuid er tir.” (2 Timoteus 3:​1, 13) Ma Dekristiano, e ngkired el di klekar el kirel a uldasu el mengeuid el sebechel el rullid me kede mo cheroid er a klemerang. Me ngngar er ngii a teblo el ker el sebechel el mo duubech el kmo: Ngera uchul me ngkmal klou a omengeblad er a chelecha el sils, e mekera domekerreu er kid me lak demecheblad?

Ngera Me Ngngar er Ngii a Betok el Cheleblad er a Chelecha el Sils?

4 A Biblia a bleketakl el ouchais er kid er a uchul ma omengeblad a kmal klou er tia el beluulechad. A apostol el Johanes a milluches el kmo “a belulechad el rokir a chederdall er ngikel mekngit.” (1 Johanes 5:19) Ngike el “mekngit” a Satan el Diabelong. Ma Jesus a millekoi el kirel el kmo: “Ngdiak el dechor ra klemerang, ele ngdiak loba klemerang. Me sel lomulak, e ngoltobed a di tikingel, ele ngbulak e demal a blulak.” A leuaisei, e ngmechas a rengud sel desa beluulechad el olecholt er a reng, ma uldesuel, ma cheleblad el omerellel ngike el merredel er ngii?​—⁠Johanes 8:44; 14:30; Efesus 2:​1-3.

5 Ngar er tia el taem er a ullebongel, e a Satan a mengal el mla mo mesisiich el oureor. Ngmla obidokl er a eanged el mei er tia el beluulechad. Ngmedengei el kmo a taem er ngii a kmal kedebenga me ngoba “meringel cheldechuderreng.” Ngblak a rengul el melemall er a rekmal betok el chad a uchul e ng “ mengeuid ra belulechad el rokir.” (Chocholt 12:​9, 12) A Satan a diak el kora oudeleokl a blulekngel. Ngbai kmal mekudem, e di blechoel sel lolasem el mo er sel tkurrebab el klisichel el mengitikaik er a rechad. * Ngousbech aike el rokui el ngar er ngii el rolel a omengeblad​—⁠eluldimukl er a omerodech ma kdekudel el omeruul​—⁠el olab el melenget a uldesuir a rediak loumerang e meruul er tir me te di cheroid er a Dios. (2 Korinth 4:⁠4) Ngika el mastang er a cheleblad a ileakl el soal el omerekakl er tirke el rokui el mengull er a Dios el “loba reng ma klemerang.” (Johanes 4:24; 1 Petrus 5:⁠8) Kele mobes er tia el tekoi el kmo a Satan a ua ledilu el kmo: ‘Ngsebechek el meltii a ngii di el chad el oridii er a Dios.’ (Job 1:​9-12) Ka me bo domes a bebil er a “ulekbat” er a Satan e desa el kmo kede mekerang e melemolem el klekar el omtok er ngii.​—⁠Efesus 6:⁠11.

Mongkar el Omtok a Cheleblad er a Rumtok a Osisechakl

6 A Satan a kmal meketeketa el taem el ousbech er a rumtok osisechakl el mo mengeblad er a remesiungel a Dios. (Matteus 13:​36-39) A rumtok a osisechakl alta e te mo melekoi el kmo te mengull er a Jehovah e oumerang er a Biblia, engdi te oltngakl er a meues el cheldebechellel. A rebebil er tir a liluut el mo olab aike el diak el longebkall er a Dios el osisechakl er a “Klou el Babilon” el ngii a cheldellel a klsuul el klechelid er a beluulechad el rokir. (Chocholt 17:5; 2 Petrus 2:​19-22) Ngar er a eungel a ulekrael er a chedaol el reng e tirke el milluches er a Biblia a uluusbech a mesisiich el tekoi el mo olecholt a uldesuir ma rolel a longetikaik tirka el omtok a osisechakl.

7 Ngera sel sorir tirka el omtok a osisechakl? A oumesingd er tir a diak el di lungia rengrir e le tir el mla choitii a klaumerang er tir er a tekoi el ngii a locha mle ta el taem el ulemdasu el kmo ngklemerang. Te bai blechoel el sorir a rebebil a lobengterir el merael. Me ngdiak ltobed el ldi el tir el meruul er a disciplo er tir, e te bai “mengurs rar Ubengkel a Jesus el mor tir.” (Rellir Ar Apostel 20:​29, 30) A apostol el Paulus a milengelechel el kirir a reklsuul el sensei el kmo: “Bo le blak a rengmiu me lak mudechem.” (Kolose 2:⁠8) Tiang diak losaod er a tekoi el betok er tirke el omtok a osisechakl a melasem el meruul er ngii? Ngdi ua merechorech er a rechad sel recherchii a ta el dimlak leklekar el chad el nguu el oridii er a telungalk er ngii, ma rumtok a osisechakl me te uaisei el lomekbat er tirkel ngar er a ongdibel el blechoel el mereched el mo oumerang a tekoi el lolekoi er tir e mengesuseu er tir el mo cheroid er a delebechel.

8 Ngera el rolel a lousbech a rumtok a osisechakl el mo oltaut a uldesuir? Te blechoel el lousbech a telemall el tekoi, ma lechub e ngtedobech el klemerang el tekoi, e odekiar er a klou el blulak. A Jesus a mle medengei el kmo a rulebengkel a bo lomekcharm er tir a rechad e mo “melekoi a bek el blekeradel er a mekngit el bedultir el di klsuul.” (Matteus 5:​11, Today’s English Version) Tirke el uaisei el omtok a mo melekoi a diak el klemerang el tekoi el melasem el mengeblad er a rebebil. A apostol el Petrus a omeklatk el kirir a rumtok a osisechakl el kmo te mo ousbech a “melolaok el tekoi” el omerk a “cheleblad losisechakl” e “chosengsang” a omesodel a bades el mo oltirakl a uldesuir. (2 Petrus 2:​3, 13; 3:16) Engdi ngmekngit a rengud, e le tirka el omtok a osisechakl a mle sebechir el “mitokl a kloumerang rar bebil.”​—⁠2 Timoteus 2:⁠18.

9 Kede mekerang e klekar me ngdiak demecheblad er a rumtok osisechakl? Ngoeak sel doltirakl er a ulekrael el mla er a Tekingel a Dios el melekoi el kmo: “Mongkar er kemiu er tirikel omtok er chom silubii losisechakl, me tomekdubech chomelekiakl e omeskemiu cholibesongel; e mongeroid er kemiu er tir.” (Rom 16:17) Kede ‘mengeroid er kid er tir’ el oeak sel bo decheroid er ngii el chad sel losaod a osisechakl, ma ka donguiu a babier loltobed, ma lechub e donguiu a tekingir el ngar er a Internet. Ngera uchul me kede kmal mesisiich el dechor el uaisei? E le kot, e ng Tekingel a Dios a mengelechel er kid el mo meruul el uaisei, me kid a mui el oumerang el kmo a Jehovah a blechoel el melatk aike el ungil el kired.​—⁠Isaia 48:​17, 18.

10 Ongerung, ng betik a rengud er a cheldebechel el ngii a ulsisecheklid er a kmal mekreos el klemerang el ngii a kmal bleketakl el mla eklid er a Klou el Babilon. E a osisiu el taem, e kede medengei el kmo a klemedengei er kid er a moktek er a Dios a diak el cherrungel, ma klemedengei er kid a lullemolem el omiich e mesmechokl er a chelsel aika el mereko el rak el me lmuut er a chelechang. A reblak a rengrir el Kristiano a dmeu a rengrir el mengiil er a temel a Jehovah el kirel ouaise el omichel a tekoi. (Osisechakl 4:18) Chelsel tiakid el taem, e ngdiak el soad el choitii a cheldebechel el Dios a dmeu a rengul el ousbech er ngii, e le ngsebeched el mes a bleketakl el olechotel a klengeltengat el mla er ngii el mo er ngii el cheldebechel.​—⁠Rellir Ar Apostel 6:7; 1 Korinth 3:⁠6.

Mklekar er a Blekeradel el Di Kau el Mengeblad er Kau

11 A rediak lemecherrungel el chad a ngar er ngii a blekerdelir el leblechoel a Satan el mereched el mo ousbech er ngii​⁠e tiang a blekerdelel a chad el di ngii el mengeblad er ngii. A Jeremia 17:9 a melekoi el kmo: “A reng a lmuut el kdekudel er a ngii di lengerang e melib a chelebirukel.” Ma Jakobus a dirrek el milluches el kmo: “Ele chad el mechitikaik a mekurs ra ikel di ngelbesel a rengul e mekesuseu.” (Jakobus 1:14) A rengul a chad sel lemekesuseu, e ngua lomiroi er a klengit er a medad, el mla rullii me ngmo olechaumad el diak a telemellel. Choua itia el osengel a tekoi a bocha dobang e kede mla mecheblad, e le debechikid me debo er a klengit e a ullebongel er ngii a di tellemall e merekong.​—⁠Rom 8:⁠6.

12 A blekeradel el di kid el mengeblad er kid a sebechel el beot el omedikl er kid. A ngar er ngii a cheleblad er ngii el chaidireng a rullii a chad el mo sebechel el metik a ungil el omesodel a mekngit el blekerdelel ma lechub e ngmesosaod el mesebechakl a meklou el klengit el mlekedmokl. (1 Samuel 15:​13-15, 20, 21) Tia el omelib a chelebirukel el rengul a chad a sebechel el metik a rolel a omesodel a omerellel el diak loltirakl a blekerdelir a Rekristiano. Ka molebedebek er tia el okesiu, er a tekoi er a ongelaod, el osiik a chad. Ngar er ngii a bebil er a rolel a omilil ma lechub e ngtekoi er a ongelaod el ngii a ungil e oldeu a rengud. Engdi oumesingd er aike el oltobed tia el beluulechad​—⁠e le ngar er a katsudo ma program er a TV ma kakerous el basio er a Internet​—⁠a kmal mengelengalek e diak el klikiid. Ngbeot er kid el sebeched el kmo ngsebeched el omes aika el diak el klikiid el rolel a ongelaod e diak a ngera el letemellii. A rebebil a locha mo melebedebek el kmo, “Ngdiak longesang er a ukltkek, e ngera telemall er ngii?” Engdi a reuaise el chad a kmal ‘di tir el mengeblad er tir’ el oeak a klsuul el omesaod.​—⁠Jakobus 1:22.

13 Kede mekerang e sebeched el korkerengid er tia el blekeradel el di kid el mengeblad er kid? A kot e ngkired el mo melatk er tia el tekoi el kmo a ukltkel a chad a diak el sebechel el blechoel el lultuil er ngii. Ka molatk er a blekerdelel a apostol el Paulus. Uchei er a lebo el Kristiano e ngkmal mle meringel el omekcharm er a rulebengkel a Kristus. (Rellir Ar Apostel 9:​1, 2) A ukltkel a kmal dimlak longesang er ngii er seikid el taem. Engdi, ngbleketakl el kmo, tia el ukltkel a uleltirakl er a cheleuid el rael. Ngii el Paulus a melekoi el kmo: “Ngdi dimlak kudengei e meruul er sera le direkak kuumerang.” (1 Timoteus 1:13) Me tia el tekoi el kmo a bebil er a tekoi er a ongelaod a diak longesang a ukltked a diak loterekeklii a kmo kede merael er a melemalt el rael. Me ngdi ta el mesisiich el ukltkel a chad el ngii a mosisechakl el okiu a Tekingel a Dios seikid a sebechel el ungil el omekrael er ngii.

14 A lsekum ngsoad el mengeroid er kid er tia el blekeradel el di kid el omulak er kid, e ngngar er ngii a bebil er a tekoi el sebechel el ngosukid el kmal kired el melemolem el melatk. Moeak a nglunguuch e bo mungil el tirterau. (Psalm 26:2; 2 Korinth 13:⁠5) A ommelemalt el merritel er kau e alta ngobok a medam el mo mesa usbechel a omelodech er a uldesuem ma lechub a omerellem el kirel a bebil er a tekoi. Morrenges er a rebebil. (Jakobus 1:19) Tia el di kid el merritel er kid a lebebil e ngmekedmokl el oltirakl aike el uldesued ma soad, me seikid a uchul e kede olecholt a llomeserreng a lsekum ngsebeched el remenges a tekingir a remesisiich el kldemed el Kristiano. A lsekum ke metik er kau el melib a tekoi ma lechub e ke meruul a tekoi el ngii a diak el sal tabesul er a osengir a remeklou a klaodengei er tir el kldemem er a klemerang, e ngkmal kirem el di kau el oker er kau el kmo, “A ukltkek ngdirkak bo lungil el mosisechakl ma lechub e a renguk a mengeblad er ngak? Bo blechoel el omekang er a rengum er a Biblia ma ike el babier el mesaod a suobel er a Biblia. (Psalm 1:⁠2) A omoruul el uaisei e ke mongeseu el mo sebechem el melemolem a uldesuem, ma blekerdelem, ma tekoi el momelechesiu me ngmeredem a omellach er a tekingel a Dios.

Mklekar el Omtok a Blulekngel a Satan

15 A Satan a ousbech a bek el bedengel a blulak el mengeblad er kid. Ngmelasem el meruul er kid el mo oumerang el kmo a kerruul a meskid a deureng ma klungiaol, engdi lechub eng blechoel el diak leuaisei. (Olisechakl 5:​10-12) Malta ngngar er ngii a bleketakl el olechotel a kmo kid a kiei er a “uriul sils”, engdi ngii a soal a bo doumerang el kmo tia el mekngit el beluulechad a di melemolem el diak a ullebengelel. ((2 Timoteus 3:​1-5) Alta e tirke el di kiei el di osiik a tametereng a blechoel el mo meridm a meringel el blekeradel, engdi ngii a melemolem el melisiich er a uldasu el kmo ngdiak a telemellel a dekiei el ngar er a deleboes. (Galatia 6:⁠7) Me kede mekerang e mengeroid er kid me ngmo diak demecheblad er a ouaisei el blulak?

16A dengai a klungioled er a kerebai el debetik er a Biblia. Ngar er a Biblia e kede metik a olechotir a rechad el tir a mlecheblad er a blulekngel a Satan. Ngmlo betik a rengrir er a kerruul, e mlo diak lolechesuar er a taem el lekiliei er ngii, ma lechub e te ulelterau er tir er a deleboes el omeruul​—⁠el ngii el rokui el blekerdelel a klengar el di mlo mekngit a ullebongel er ngii. (Matteus 19:​16-22; 24:​36-42; Lukas 16:14; 1 Korinth 10:​8-11) Mosuub er a kerebai er a chelecha el sils. Ngklengiterreng, e le lebebil e a rebebil er a Rekristiano a oriid a orechudel el uldasu el olab e mo melatk el kmo a losiou er a Dios e te metom er a techall el mo melai a kmung ngerang el ungil er tia el beluulechad. Me ngsebechir el choitii a klemerang e mo osiik er tiaikid el klengar el mo uchul a deurreng el kirir. Me nguaisei engdi tirke el uaise el chad a ngar er a “bekititerachel tokoro” e a lemereched ma lemeoud me tir a mo morimel el mo chelebangel a kngtil aika el omerellir el diak loltirakl er a Dios. (Psalm 73:​18, 19) Me nguchul a klou el llomeserreng a lebo lsebeched el suub aike el cheleuid el leriruul a rebebil.​—⁠Osisechakl 22:⁠3.

17 Ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el ta er a blulak el sal kmal lungil el ousbech er ngii a Satan​—⁠e tiang sel blulak el kmo a Jehovah a diak el betik a rengul er kid ma ka lomes er kid el ua demekreos er a osengel. A Satan a mla er ngii a betok el telael el rak el losuub a teleterir a rediak lemecherrungel el chad. Ngungil el medengei el kmo a bo lemechitechut a rengud e ngsebechel el mo mechitechut a klereng er kid. (Osisechakl 24:10) Me seikid a uchul, me ngmelisiich el tial blulak el kmo ngdiak a ultuteled er a osengel a Dios. Sel ‘dobengkangk’ e bocha doumerang el kmo a Jehovah a diak lomekerreu er kid, e ngmo beot er kid el mo mechitechut a rengud e chemoit a rokui el tekoi. (2 Korinth 4:⁠9) E tiaikid sel kmal soal ngike el klou el Cheblad. Ma leuaisei, e kede mekerang e korkerengid me ngdiak demecheblad er tia el blulekngel a Satan.

18Ngkirem el dikau el dmolech el melebedebek aikel lolekoi a Biblia el kirel a beltkil a rengul a Dios el merkid. A Tekingel a Dios a ousbech a bebil er a kmal bleketakl el siasing el omekesiu el lolterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mesekid e betik a rengul er a derta ma derta er kid. Nglocha iuosech er a medam er a chelsel a “blil a ralm el lruul er a budel a charm” el belkul a kmo ngomes e melatk a iuosech el tuobed er a medam e le kau el melasem el di melemolem el blak a rengum. (Psalm 56:⁠8, NW.) Ngmedengei sel ‘lechelam a rengum’ e kmeed er kau er aikeikid el taem. (Psalm 34:18) Ngkmal ungil el medengelkau el mo lmuut er a ulecherngelel a “chui el ngara bdelum” me ngmedengei. (Matteus 10:​29-31) E a ngar er a uchei er a rokui el tekoi, e a Dios a “milsa dital Ngelekel” el me mad el kirem. (Johanes 3: 16; Galatia 2:20) A lebebil er a taem, e nglocha mo meringel el kau el oumerang el kmo aika el bades a motaut el kirem. Engdi, ngkmal kired el mo olab aike el ledu Jehovah el tekoi. Ngii a soal a bo doumerang el kmo ngbetik a rengul er kid el diak el di lsel decheldebechel e ngdirrek el betik a rengul er a derta ma derta er kid.

19Bo modengei e moltngakl a blulak. Sel omodengei el kmo a chad a omulak e ngsebechem el omekerreu er kau me ngdiak mecheblad er ngii. Me ngdirrek el uaisei, el di tia el tekoi el modengelii el kmo a Satan a soal obo moumerang el kmo a Jehovah a diak el betik a rengul er kau e mla meskau a klou el klisiich el sebechel el lolengeseu er kau. A ta el Kristiano a ulenger er a suobel el mla er a Ongkerongel, el omeklatk el kirel a bedikl er a Satan el kmo: “Ngkmal dimlak kudengei el kmo a Satan a ousbech er a uldesuek el kirel a tekoi el mengitechut er ngak. Me chelecha el bla bo kudengelii tiang e ngmeskak a klou el klisiich el mo melasem el omtok el mo mesisiich aika el uldesuek.”

20 Ka molatk er a chisel a ta el odam el merael el oldingel a ongdibel er a ta er a beluu er a South America. Sel lorael el loldingel el melisiich er a rudam el kora mechitechut a rengrir, e ngblechoel el oker er tir el kmo: ‘Ko moumerang er a osisechakl er Trinidad?’ Ngke el mechitechut a rengul el lodam ma lechub e ngodos a blechoel el onger el kmo, “Ngkmal diak,” e le te medengei el kmo tiang a ta er a blulekngel a Satan. Me ngika el loldingel el odam a oker el kmo ‘Ko moumerang er a beluu er a ngau?’ Me ngelmuut a nger el di mereched el kmo, ‘Ng kmal diak!’ Eseikid e ngika el loldingel el chuodel el odam a mocha melekoi el kmo ngngar er ngii a lmuut el ta er a chelebeldil a Satan el diak deblechoel el melechesuar er ngii. E seikid e ng melekoi me te miis a babilengir el Draw Close to Jehovah, * er a page 249, er a paragraph 21, e ngmesaod er sel blulak el kmo a Jehovah a diak el betik a rengul er a derta ma derta er kid. Ngii el merael el loldingel a ongdibel el odam a ouchais el kmo ngblechoel el mo ungil a rsel ngii el odngelel sel leuaisei el lolengeseu er tirke el mechitechut a rengrir el mo medengelii e otngeklii tia el blulekngel a satan.

Momekerreu er Kau er a Cheleblad

21 Ngar er aika el ullebongel taem er a uriul el sils, e ngdiak el mechas a rengud el kmo a Satan a mo melemolem el meleleb er a rechad er a ildisel a blulak ma cheleblad. Me kede oba omereng el saul, e le Jehovah a diak lebechikid me dengar er a ilkolk el diak dodengei a rolel a longeblad a Satan. A Biblia ma ike el babier el mesaod er a Biblia el loltobed a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a omeketakl aika el mekngit el rael el ousbech a Diabelong. (Matteus 24:45) Kede mla muklatk er a uchei, me kede kltmokl el mo omtok er ngii.​—⁠2 Korinth 2:⁠11.

22 Me bo lsebeched, el kerekikl el kokerengid er a omesodir a rumtok a osisechakl. Ngdirrek el soad el mo kerekikl er a blekeradel el di kid el mengeblad er kid el ngii a blechoel el meringel el bo dolechesuar er ngii. E dirrek e bo dodengei e doltngakl a blulekngel a Satan. E sel doruul el uaisei, e kede omekerreu er a deleuill er kid ma “Dios er a klemerang” el ngii a ouketui a cheleblad.​—⁠Psalm 31:5; Osisechakl 3:⁠32.

[Footnotes]

^ El kirel sel blekerdelel a verb el moiuid el “mengeuid” el ngar er a Chocholt 12:​9, e a ta er a omesuub a melekoi el kmo tiang a “olecholt er a melemolem el omerellel a tekoi el ngii a mla mo ua lekser er a chad el di meruul er ngii.”

^ Melluches e motobed er a Resioning er a Jehovah.

Kau Ke Dirk Melatk?

• Ngera uchul me ngkmal klou a cheleblad er a beluulechad er a chelechang?

• Kede mekera e korkerengid me ngdiak demecheblad er a rumtok a osisechakl?

• Kede mekera e kokerengid er a blekeradel el di kid el mengeblad er kid?

• Kede mekerang e mo diak demecheblad er a blulekngel a Satan?

[Study Questions]

1-3. (a) Ngera el tekoi a ngar er ngii el olechotel el kmo a cheleblad a mla soiseb er a bek el telengtengil a klengar er a bek el sils? (b) Ngera me ngdiak el kirel el mo mechas a rengud er aika el cheleblad er tia el beluulechad?

4. Ngmekera Biblia e losaod el kmo ngera uchul ma cheleblad a kmal klou er tia el beluulechad?

5. Ngmilekerang a Satan a smisichii a urerel el mengeblad er a chelecha el taem er a ullebongel, e ileakl el loumato er a rua techang?

6, 7. (a) Ngera el tekoi a sebechir el mo melekoi a rumtok a osisechakl? (b) Ngmekerang a Bades e omeketakl aike el sorir a rumtok a osisechakl?

8. Ngera el tekoi a lousbech a rumtok a osisechakl el mo mengetmokl aike el sorir el meruul?

9, 10. (a) Kede mekerang a domekerreu er kid me lak demecheblad er a rumtok a osisechakl? (b) Ngera uchul me ngdiak el bo lsebek a rengud a lsekum a klemedengei er kid er a moktek er a Dios a ousbech a omesmechokl?

11. Ngera uchul ma rediak el mecherrungel el chad a ngar er ngii a kse er tir el di tir el omulak er tir?

12. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el obedikl er a blekeradel el di kid el omulak er kid?

13, 14. (a)Ngera el kerebai er a Biblia a olecholt el kmo a ukltked a diak el blechoel el ungil el doltirakl er ngii el kirel a ulekrael? (b) Kede mekerang e korkerngid er a blekeradel el di kid el omulak er kid?

15, 16. (a) A Satan ngousbech a ngera el blulak el melasem el mengeblad er kid? (b) Kede mekerang e choibngid me ngdiak demecheblad er a choua ikei el blulak?

17. Ngera uchul ma Satan a melisiich er a blulak el kmo a Jehovah a diak el betik a rengul er kid ma diak lomdasu el kmo kede mekreos er osengel?

18. Ngmekera Biblia e oterekokl a rengud el kirel a bltkil a rengul a Jehovah?

19, 20. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el bo modengelii e otngeklii a blulekngel a Satan el kmo a Jehovah a diak el betik a rengul er kau? (b) Ngmilekerang a ta el oldingel a ongdibel el chuodel el odam a lengesuterir tirke el mechitechut a rengrir er a klereng?

21, 22. Ngera uchul me ngdiak dengar er a ilkolk el kirel a chelebeldil a Satan, me ngngera kirel el mo uldesued?

[Picture on page 12]

Lak dil kemiu el omulak er kemiu el kirel a tekoi er a ongelaod

[Picture on page 13]

A omomekerreu er kau er a blekeradel el di kau el omulak er kau, e ngkmal kirem el oeak a nglunguuch e tirterau, e orrenges a lolekoi a rebebil, e blechoel el omekang er kau er a Tekingel a Dios