Skip to content

Skip to table of contents

Ngike El ‘Blak A Rengul El Mesiou’ A Kokak Er A Skeng!

Ngike El ‘Blak A Rengul El Mesiou’ A Kokak Er A Skeng!

Ngike El ‘Blak A Rengul El Mesiou’ A Kokak Er A Skeng!

“Ngmla mo blsechel a le muuchel a kerrekeriil era blil a Dios.”​—⁠1 Petrus 4:​17.

NGAR er a Pentecost er a 33 C.E., e a Jesus a tiltkii a “mesiou” el mo oltobed a kall el mechii a blsechel el kirir a “remesiungel.” Sera 1914, e a Jesus a mlo dengchokl er a kingall er a Kleking, e di mle mereched el mocha taem el kirel el mo merritel er a “mesiou.” Oumesingd er ngii, e ngmiltik el kmo te betok el ildois er a rengar er a chelechad er a “mesiou” a ulechotii el kmo ng “blak a rengul e mellomes a rengul.” Me seikid e ngtiltkii el mo “mengedereder a daisang er ngii el rokui.” (Matteus 24:​45-47) Engdi, ngdirrek el mla er ngii a mekngit el mesiou el dimlak leblak a rengul ma dimlak lemellomes a rengul.

“Ngmekngit el Mesiou”

2 A Jesus a dimle mereched el mo melekoi el kirel a mekngit el mesiou er a uriul er a losaod er a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” Ngdilu el kmo: “Ngdi lsekum ngmekngit el mesiou el omdasu ra chelsel a rengul el kmo, ‘A rubak er ngak a meoud el meremei,” me ngomuchel el mengelebed er tirikel le dul mesiou, e menga e melim lobenterir ar sekengim ra rrom, e a be lrei a rubak er ngiil mesiou ra diak lolechesuar el sils el diak lutebengii el sikang, e ngmo meringel el melsii, e nguu el mor sel le ngarngii ar cheblad, el morngii er ngii a mekloul langel ma chongchengchel a uingel.” (Matteus 24:​48-51) Sel tekoi el kmo “ngmekngit el mesiou” a rullid el mo melatk aike el di bla ldung a Jesus el kirel ngike el blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou. Chochoi, ngike el “mekngit el mesiou” a ngar er a delongelir a reblak a rengrir el mesiou el me tuobed. * El oeak a ngera el rolel?

3 Uchei er a 1914, e te betok el chedal a chelechad er a blak a rengul mesiou a ullab a kmal mesisiich el omelatk el kmo te mo olsiuekl er a Hanamuko er a eanged er seikid el rak, engdi aika el omeltkir a dimlak lemotaut. Tiakid ma dirrek el bebil er a tekoi el dilubech er a uriul a mlo uchul e a rebetok a mlo moualech a rengrir ma rebebil er tir a mlo kesib a rengrir. A rebebil er tirkaikid el chad a ulebult el mocha “mengelebed” er a rudam er tir el olab a mekngit el omelekoi a mlo teloi er “ar sekengim ra rrom” el cheldebechel er a klechelid er a Klsuul el Klekristiano.​—⁠Isaia 28:​1-3; 32:⁠6.

4 Tirkaikid el mle Kristiano a meldangch el kmo te chelechad er a “mekngit el mesiou,” ma Jesus a mlo “meringel el melsii.” El milekerang? Ngultngekelterir me te miltom er a omelatk er a klengar el mo er a eanged. Engdi, ngdimlak el di lseikid el taem el mereched el okngemedeterir. E le kot e ngmle kirir el mo chuarm er a taem er a klou el llangel ma chongchengchel a uingel el ngar er a “milkolk er rikl” er a ongdibel er a Rekristiano. (Matteus 8:12) Ngar er a chelsel aike el sils er a uchulel, e ngliluut el mla er ngii a rebebil er a rengellitel el chad el mlo olecholt er a osisiu el mekngit el reng, me te mlocholt el teloi er a chelechad er a “mekngit el mesiou.” A rebebil er a “ngodech el chermek el sib” a dirrek el luleltirakl er tia el blekerdelir el diak leblak a rengrir. (Johanes 10:16) Tir el rokui el cherrouel a Kristus a di mo osisiu el mo chuarm a osisiu el blekeradel er a klereng el ngar er a ‘milkolk er rikl.”

5 Me nguaisei engdi, a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a dirrek el mlo chelebangel er a osisiu el skeng el mlo er ngike el “mekngit el mesiou.” Engdi, ngbai dimlak bo loba ngasecherreng e te bai milsmechokl a uldesuir el kirel omeltkir. (2 Korinth 13:11) Ma bltikerreng er tir el mo er a Jehovah ma rudam er tir a mlo mesisiich. Me seikid a uchul, me te mlo ua “chelsakl e omekedecheraol ra klemerang” er a chelsel aika el meringel el taem er a “uriul sils.”​—⁠1 Timoteus 3:15; 2 Timoteus 3:⁠1.

A Redmolech a Uldesuir ma Remeched a Uldesuir el Ekebil

6 Uriul er a lolekoi el kirel ngke el “mekngit el mesiou” e a Jesus a mlo mesaod a teblo el okesiu el ngii a mlo olecholt el kmo ngera ma rebebil er a rengellitel el Kristiano a mochotii el kmo te teblak a rengrir e mellomes a rengrir e a rebebil a mo diak. * Ma lomekesiu el kirel a llomes el reng eng millekoi el kmo: “Misei e a rengedel a eanged choua truich lekebil el chemur cholbdelir el mo olsiuekl ra hanamuko. E ar teim ra chelsir a meched a uldesuir, e ar teim a dmolech a uldesuir. E ar meched a uldesuir a ullab cholbdelir, e ngdi dimlak lolab a cheluch; e ar dmolech a uldesuir a lilecha cheluch ra blil e odak er cholbdelir el ngmai.” (Matteus 25:​1-4) Tirka el teruich el ekebil a omeklatk er kid er a rengellitel el Kristiano er a uchei er a 1914. Te ulemechur a taem e mlo medengei el kmo a hanamuko, el ngii a Jesus Kristus, a di kmedung e ngme duum. Me seikid, e “te tilobed” el mo olsiuekl er ngii, el oeak sel lolecholt a blekeu e lomerk el kmo a “lemecherrungel a taem rar Chisentail” el mo merekui er a 1914.​—⁠Lukas 21:⁠24.

7 Ngmle klemerang a tekingir. Sel telutk el taem er aika el renged a mera el mlo merekui er a 1914, e a Rengedel a Dios el ngar er a eungel a omengederderel a Kristus Jesus a mlo omuchel el oureor. Engdi tia el tekoi a dilubech el ngar er a eanged el diak lemeues. Ngar er tia el chutem e a rechad a mlo chuarm a meldung er a ulaoch el “chelebuul.” (Chocholt 12:​10, 12) A taem er a omelsemai a ulemuchel. Ngdimlak a ungil el bleketakl el klemedengei er a rengellitel Kristiano a uchul, e te mlo omdasu el kmo ng “meouda hanamuko.” Te rrau a rengrir e chelebangel a meringel el odechelakl er tia el beluulechad a uchul, e te mlo mechitechut el kileed e te mekodir a ulekedmokl el ureor er a berkel a klumech el lurruul er ngii. Me ngdi ua blekerdelir tirke el ekebil el ngar er a okesiul a Jesus, e ngua leblo el “mesulaul el rokui e imiit a mederir” er a tekoi er a klereng, el ua blekerdelir tirke el diak leblak a rengrir el leko te Kristiano er a uriul er a kodellir a rechapostol er a Jesus.​—⁠Matteus 25:5; Chocholt 11:​7, 8; 12:⁠17.

8 E sera 1919 e a tekoi el dimlak lolatk el kirel a dilubech. Kede menguiu el kmo: “E a metuda klebesei e ngmocha er ngii a diu el kmo, ‘Ngika hanamuko! Mtobed el osiueklii.’ Itia e tirikal ekebil el rokui a milekiis el mo chemur cholbdelir el mengedmokl.” (Matteus 25:​6, 7) Sel taem el ua lsal kmal diak a omelatk, e ngii a mlo er ngii okedong el kirel a klisichel a ureor! Ngar er a chelsel a 1918, e a Jesus, el ngii a “choderuchel er a telbiil,” a mlei er a templo er a Jehovah er a klereng el me kensa e mengikiid er a ongdibel er a Dios. (Malaki 3:⁠1) Me chelechang e a rengellitel el Kristiano a mocha kirir el mo tuobed el mo olsiuekl er ngii er a mekesekesel a templo el ngii a ngar er tia el beluulechad. Ngmocha taem el kirel a olbdelir el “dmiich a llemesel.”​—⁠Isaia 60:1; Filipi 2:​14, 15.

9 Engdi ka msall! Ngar er a okesiu er a Jesus, e a rebebil er tirke el ekebil a mla er ngii a mondai er tir. A Jesus a millemolem el melekoi el kmo: “E tirikal meched a uldesuir a dula rar dmolech a uldesuir el kmo, ‘Beskemam a sese ra cheluchemiu, e ngmedku cholbdelam.’ ”(Matteus 25:⁠8) A lak a cheluch, e aika el olbidel a mo diak a llemesel. Ma ika el cheluchul a olbidel a mekeltkid er a klemerang el Tekingel a Dios ma chedaol el reng er ngii, el ngii a mesterir a klisichir a remera el mengull er a Dios el mo medidiich a llemesir. (Psalm 119:130; Daniel 5:14) Uchei er a 1919, e alta ngmle telkib el taem el lolechesuar a chelitechut, engdi a remellomes a rengrir el ngellitel el Kristiano a mle blak a rengrir el osiik el mengetukl er a mera el soal a Dios el kirir. Me seikid, e sera ltaut a okedong el kmo loluich, e te mle kltmokl.​—⁠2 Timoteus 4:2; Hebru 10:​24, 25.

10 Ngmla er ngii a rebebil er a rengellitel el lta ngmle sorir el mo obengkel a Hanamuko​—⁠engdi ngdimlak el kltmokl el mo melenget a temir ma ike el ngar er ngii er tir ma lechub e loltobed a klisichir. Me seikid er a bocha ltaem el mlo kirir el mo blak a rengrir er a ureor er a berkel a ungil el chais, e ngdimlak el kltmokl. (Matteus 24:14) Te dirrek el mlo melasem el omekmeoud a urerir a reblak a rengrir el ngar er a bita er tir, el ua dedu el kmo, te ullengit a cheluchul a olbdelir. Ngar er a okesiu er a Jesus, e tirke el mellomes a rengrir el ekebil ngera te ulenger? Te dilu el kmo: “Chobo e ngmo ngesonges er kemam me kemiu; me bai borar ulterau mo mochar a ikel kiriu.” (Matteus 25:⁠9) Me ngdi osisiu, tirke el blak a rengrir el ngellitel el Kristiano er a 1919 a dimlak el kengei el mo meruul a ngii di lengerang el mo uchul e bo lak lungil el dmiich a llemesel a olbdelir. Me seikid, e te mle kokak er a kensa.

11 A Jesus a rirekir el kmo: “Me tia ra ltobed el mo omchar a cheluch [tirke el meched a uldesuir el ekebil], e a hanamuko a mermang, me tirikal ekebil el mle kltmokl a mocha soiseb el obengkel el mora merengel a chebechiil; e a tuangel a mlechesimer. E uriul e te dirrek el merma tirikal bebil rar ekebil, e dmu el kmo, ‘Rubak, rubak, bkisii el kiram.’ Ngdi ngii a ulenger el kmo, ‘Ak meral dmu er kemiu el kmo, ngdiak kudengelkemiu.’ ”(Matteus 25:​10-12) Chochoi, a bebil er tir a dimlak el kltmokl el kirel a demiel a Hanamuko. Me te rirebet er a kensa e urriid a techellir el mo teloi er a merengel a chebechiil el ngar er a eanged. Ngkol ua ngera el klou el klengiterreng!

A Okesiu er a Udoud el Talent

12 Uriul er a lolekoi el omekesiu er a llomeserreng, e a Jesus a millemolem el mocha melekoi er a okesiu el kirel a blakerreng. Ngdilu el kmo: “E a rengedel a eanged choua tal chad el mora kemanget lomerael, me ngulemekedong rar mesiungel e ulterekokl a daisang er ngii er tir; el ta le bilsa kleim el mekloul udoud, ma ta le bilsa teblol mekloul udoud, ma ta le bilsa chimol kloul udoud, el redemelel a klisichir; e merrael.” (Matteus 25:​14, 15) Ngike el chad el ngar er tia el okesiu a Jesus, el ngii a mlo er a “kemanget lomerael” er sera lengasech el mo er a eanged er a rak er a 33 C.E. Engdi uchei er a lengasech, e ngii el Jesus a mloterekokl a “daisang er ngii” er a reblak a rengrir el disciplo er ngii. El milekerang?

13 Sel taem er a lomerk er a klumech el ngar er tia el chutem, e a Jesus a mlo omuchel el mengetmokl er a klou el ureor er a berkel a ungil el chais er a Renged el mo er aike el bek el merkelel a chutem er a Israel. (Matteus 9:​35-38) Ma uchei er a lebo er a “kemanget lomerael,” e ngulterekeklii ngii el ureor er a reblak a rengrir el disciplo er ngii, e dmu el kmo: “Misei e morael el mo ra rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng, e molisechakl er tir me bo lolab aikel rokui el bla kdu er kemiu.” (Matteus 28:​18-20) Ngoeak aika el tekoi, e a Jesus a milsterir a klisichir a “remesiungel” el mo ousiobai, “el redemelel a klisichir,” el mo lmuut er sel luut el mei.

14 Tia el tekoi a olecholt el kmo ngdimlak el rokui el Kristiano er a kot-el-dart el rak a di mle osisiu a blekerdelel a klengar ma techall el mlo er tir. A rebebil, el ua Paulus ma Timoteus, a mle mededaes el sebechir el mo er sel tkurrebab el klisichir el olengeseu er a ureor er a berkel ma osisecheklel a ungil el chais. A blekerdelel a klengar er a rebebil a mle sebechel el mengesadel er a ilmokl er tir el mengitengtik. El ua tiang, a rebebil er a Rekristiano a mle sibai, ma rebebil a mle smecher, ma rebebil a mle mechuodel ma lechub e ngkuk mla er ngii a ngerechelir er a telungalek er tir. Engdi ngdirrek el mla er ngii a bebil er a techall er a omesiou el ngii a dimlak el bo er a rokui el disciplo. A redil el ngellitel ma rebebil el sechal el ngellitel a dimlak lolsisechak er a chelsel a ongidbel. (1 Korinth 14:​34; 1 Timoteus 3:1; Jakobus 3:⁠1) Me nguaisei, engdi a ngii di el blekeradel el lemla er ngii, e a rokui el ngellitel el disciplo er a Jesus​—⁠el sechal ma redil​—⁠a mloterekokl er tir a ngerachel el mengereker, el oeak sel ungil el ousbech aike el techall ma blekeradel er a klengar er tir el ngar er a urerir a Rekristiano. Tirke el kldemir er a chelecha el taem me te dirrek el meruul el uaisei.

A Taem er a Kensa Omuchel

15 Tia el okesiu a melemolem el kmo: “E mlo meketeket e uriul e ngmerma remei a rubak er tirikal mesiou e mocha omechur a udoud ngii me tir.” (Matteus 25:19) Ngar er a 1914​—⁠el ngii a kmal kemanget el taem er a uriul er a 33 C.E.​—⁠e a Kristus Jesus a ulemuchel er a demiel el ua king. Edei el rak ma tedobech el taem er a uriul, el ngar er a 1918, e ngmlei er a templo er a Dios er a klereng el me oltaut a tekoi el meldung er a Petrus el kmo: “Ngmla mo blsechel a le muuchel a kerrekeriil era blil a Dios.” (1 Petrus 4:17; Malaki 3:⁠1) Ngmla mo taem el bo lomechur a udoud.

16 Me tirka el mesiou, el tir a ngellitel el odam er a Jesus, te milekerang er aika el mloterekokl er tir el “ududel” a King? Ngar er a 33 C.E. el mong, el uldimukl er aike el rak el merael el bedul a 1914, e te betok a mle meringel el oureor el “mengereker.” (Matteus 25:16) Ngmo lmuut er a lengar er a chelsel a kot el mekemedil a beluulechad, me te millemolem el olecholt er a mesisiich el uldesuir el sorir el mesiou er a Mastang. Me chelechang e ngmocha ungil el taem el lebesterir tirke el blak a rengrir a beches el techall el mo “mengereker.” A temel a ullebengelel tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad a mla mei. Ma ungil el chais a kirel el mo oberk er a beluulechad el rokir. “A sim ra belulechad” a kirel el mo meridm. (Chocholt 14:​6, 7, 14-16) Tirke el ullebongel el ngar er a ulecherangel er a delebechel er a mungi a kirir el mo mesiik ma “kloul seked” er a kuk bebil er a sib a kirir el mo mechudel.​—⁠Chocholt 7:9; Matteus 13:​24-30)

17 A temel a omeridm a taem er a deurreng. (Psalm 126:⁠6) Me seikid a uchul, me ngkmal rredemelel, er sera 1919, er a Jesus er a loterekokl a meklou el ngerachel er a reblak a rengrir el ngellitel el odam, e ngdilu er tir el kmo: “Ngungiang, kau el blak a rengum el mesiou; ngdi kesai e ngmlo blak a rengum er ngii, ma krullau el mo mengedereder a betok; bo msiseb ra deourreng ra rubak er kau.” (Matteus 25:​21, 23) Ma lmuut el tang, a deurreng er a Mastang el ngii a dirk mlo dengchokl er a kingall er a Kleking er a Rengedel a Dios a kmal imis el klou el diak el sebeched el mo melechesuar er ngii. (Psalm 45:​1, 2, 6, 7) Tirke el ngar er a chelechad er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a sebechir el mo melechesuar er tia el deurreng el oeak sel lomtechei er a King el omdois a daisang er ngii er tia el chutem. (2 Korinth 5:20) A deurreng er tir a meues er a chelsel a tekoi er a ulaoch el ngar er a Isaiah 61:10 el kmo: “Ak ulterekokl el mo oldeu a renguk el ngar er a Jehovah. Ma klengar er ngak a mo dmeu a rengul er a Dios er ngak. E le ngii a mla milak er a bail er a chosobel.” (NW)

18 Ngklengiterreng, e le te mla er ngii a rebebil el dimlak le kokak er a kensa. Kede menguiu el kmo: “Me ngikal le bilsa chimol udoud me ngtobeda el mong, el dmu el kmo, ‘Rubak, ak mle medengelkau el kmo, ngmeringel a tikingem, el meridm a ikel dimlak mdalem, e mengudel aikel dimlak mbriid; me ngdekdek a uchul ma kngiluu a ududem el mo mertii ra chelsel a chutem. Mesang, ngtiakid a ududem.’ ” (Matteus 25:​24, 25) Me ngdi osisiu el mla er ngii a rebebil er a rengellitel el Kristiano el dimlak el “mengereker”. Uchei er a 1914 e ngdimlak el olecholt er a klemeriarreng el mo ouchais er a omeltkir el mo er a rebebil ma dimlak el sorir el omuchel er ngii er sera 1919. Me ngmilekerang a Jesus er aika el blekerdelir? Ngngilai a techall el lullab el choroid er tir. E tir a ulebidokl er ‘a milkokl er a rikl el lengar er ngii e ngngar er ngii a meklou el langel ma chongchengchel a uingel’.​—⁠Matteus 25:​28, 30.

A Kensa a Melemolem

19 Ngmera el tekoi, el oumesingd er tirke el mlo ngellitel el mesiungel a Kristus er a taem er a ullebongel e dirk dimlak losiou er a Jehovah er sel taem er a lomuchel er a kensa a Jesus er a 1918. Me tirka te miltom er a techall el kirel a kensa? Ngkmal diak. Tia el omengetmeklel a kensa a di ulemuchel er a 1918/19 el seikid el taem e a mellomes a rengul e blak a rengul el mesiou a melteriter e kokak er a skeng el ua ta el chelechad. Engdi a rederta ma rederta el ngellitel el Kristiano a melemolem el ngar er tia el kensa el mo lmuut er sel bocha lulterekokl a olangch er tir el kmo ngdikea lemesuld. (Chocholt 7:​1-3) Te medengelii tiang a uchul, ma rengellitel el odam er a Kristus a melemolem el blak a rengrir el “mengereker.” Ngblak a rengrir el sorir el melemolem el olecholt a llomeserreng, me te melemolem el olab a ungilbesul el ildisel a cheluch ma olbdelir a sebechel el dmiich a llemesel. Te medengei el kmo a derta ma derta er tir sel lrekir a klengar er ngii el ngar er a blakerreng, e a Jesus a nguu el osisebii er a delengchokl el ngar er a eanged.​—⁠Matteus 24:13; Johanes 14:​2-4; 1 Korinth 15:​50, 51.

20 A klou el seked er a kuk bebil er a sib a oukerebai er a rengellitel el odam er tir. Te medengei el kmo a klemedengei er tir er a moktek er a Dios a obengkel a klou el ngerachel. (Esekiel 3:​17-21) Me seikid, e ngoeak a ngelseuil a Tekingel a Jehovah ma chedaol el reng, e tir me te dirrek el melemolem el omekeek a cheluchul a olbdelir el oeak a omesuub me sel bo el teloi er a rebebil el ngar er a miting. Te dmiich a olbdelir, el oeak a sel loruul er a ureor er a berkel ma osisecheklel a ungil el chais me seikid e te kldemir a rengellitel el odam er tir el “mengereker.” Me nguaisei, engdi a rengellitel el Kristiano a kmal ungil el medengei el kmo aika el udoud a mloterekokl er a chimorir. Me ngngerechelir el mo mesaod el kirel aike el bek el blekerdelel a usbechellel ngii el daisang er a Rubak el ngar er tia el beluulechad. Ma lta e te di mekesai a ildisir, engdi ngdiak el sebechir el oiuelii a rokui el ngerechelir el msa klou el seked. Te melatk er tia el tekoi a uchul, e a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a melemolem el oba medal a omerael el omekerreu a urerel a King, e dmeu a rengrir er a ulengesuir a reblak a rengrir el chedal a klou el seked. Tirka a medengelii a klou el ngerechelir a rengellitel el odam er tir e dmeu a rengrir er a techall el oureor el ngar er a eungel a ulekrael er tir.

21 Malta ika el teblo el okesiu a meketakl a blekeradel el dilubech er a 1919 ma ike el rak er bita er ngii, engdi omellach er ngii el tekoi a motaut el mo er a rokui el mera el Kristiano el kiei er a taem er a uriul sils. Ngoeak tiaikid, e sel omengelechel er a Jesus el ngar er a ullebengelel sel okesiu er a reteruich el ekebil alta e a kot e ngmotaut el mo er a rengellitel el Kristiano er a uchei er a 1919, engdi a omellach el dengai er ngii a motaut el mo er a rokui el Kristiano. Me bo lsebeched el rokui el mo melatk aika el tekingel a Jesus el kmo: “Misei e mongkar, e ngdiak modengelii sel sils me sel sikang.”​—⁠Matteus 25:⁠13.

[Footnotes]

^ Ngar er a osisiu el rolel, uriul er a kodellir tirke el apostol, e a “kdekudel chokami” a mlei er a delongelir tirke el ngellitel el elder el Kristiano.​—⁠Rellir Ar Apostel 20:​29, 30.

^ El kirel a lmuut el ta er a omesodel a okesiul a Jesus, e momes er a Worldwide Security Under the “Prince of Peace,” el babier luleltobed er ngii a Resioning er a Jehovah, er a 5 ma 6 el bliongel.

[Box on page 24]

OINGERANG E A JESUS A MEI?

Ngar er a Matteus er a 24 ma 25 el bliongel, e ngmelekoi er a Jesus el kmo ng “mei” el ngar er a kakerous el blekeradel. Ngdiak el kirel el mengitengtik el melodech er a basio el lengar er ngii me bo lsebechel el “mei.” Ngbai “mei” el belkul a kmo ngmeltii a osengel el me bedul tia el klechad ma lechub a rultirakl er ngii, el oumesingd el taem e ngkirel a kerrekeriil. Me seikid er a 1914 e ng “mlei” el mo omuchel er a demiel el ua King el mla nguu a deruchall. (Matteus 16:28; 17:1; Rellir Ar Apostel 1:11) E sera 1918 e ng “mlei” el ua oderuchel er a telbiil el mlo omuchel el loukerrekeriil er tirke el rokui el melekoi el kmo te mesiou er a Jehovah. (Malaki 3:​1-3; 1 Petrus 4:17) Ngar er a Armageddon, e ng “mei” el mo oukerrekeriil er a recherreuel a Jehovah.​—⁠Chocholt 19:​11-16.

Sel mei er ngii el betok el taem el lolekoi el kirel el ngar er a Matteus 24:​29-44 ma 25:​31-46 a mo duubech er a blsechel a “kloul ringel.” (Chocholt 7:14) E sel mei er ngii, el kuk lolekoi el betok el taem el kirel el ngar er a Matteus 24:45 el mo er a 25:30 a melutk el mo er sera lemei el oukerrekeriil er tirke el melekoi el kmo te disciplo er ngii er a rak er a 1918 el mei. Ngdiak el sebechel el ruebet er a tabesul el omesaod a lsekum kede melekoi el ua tiang el kmo a taem el omsa omeksullel ngkel blak a rengul el mesiou, ma loukerrekeriil er tirke el mekebelung el ekebil, ma loukerrekeriil er ngike el mesaik el mesiou, el milertii sel ududel a Mastang, a rokui el mo duubech sel lemei a Jesus er a blsechel a klou el ringel. A leuaisei e ngmo belkul a kmo te betok er a rengellitel el Kristiano a lebetik er tir el diak leblak a rengrir er seikid el taem me ngkirir el mo mutechei. Engdi Chocholt 7:3 a olecholt el kmo seikid el taem e tirke el rokui el ngellitel el mesiungel a Kristus a ngmai a ulterekokl el “olangch er a medal a bderrir” el ngii a dikea lemesuld.

Ngsebechem el Mesaod?

• Oingerang e a Jesus a mlo merritel er a rulebengkel, e ngera ngmiltik?

• Ngera uchul ma rebebil er a rengellitel el Kristiano a milekdubech a mekngit el blekeradel el ua ngike el “mekngit el mesiou”?

• Kede mekerang e ochotid el kmo kede olecholt a llomeserreng er a tekoi er a klereng?

• A doukerebai er a reblak a rengrir el ngellitel el odam er a Jesus e ngoeak a ngera el rolel e kede melemolem el “mengereker”?

[Study Questions]

1. Ngerang miltik er ngii a Jesus er sera lorritel er a “mesiou”?

2, 3. Ngike el “mekngit el mesiou” ngmla er ker el mei, e milekerang e mukdubech?

4. Ngerang rirellii a Jesus el mo er ngike el “mekngit el mesiou” me tirke el rokui el olecholt er a osisiu el reng el ua ingii?

5. Ngmilekerang ngike el blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou, e klou a klekakerous er ngike el “mekngit el mesiou”?

6. (a) Ngmilekerang a Jesus er a longedecheduch el omekesiu er a llomeserreng el olecholt er ngii a rengar er a chelechad er a mesiou? (b) Uchei er a 1914, e ngera el tekoi a lulemerk er ngii tirke el ngellitel el Kristiano?

7. Oingerang e ngera uchul ma rengellitel el Kristiano a ua el “iliit a mederir”?

8. Ngera mlo uchul sel diu el kmo: “Ngika Hanamuko!” e mla mo taem el kirir a rengellitel el Kristiano el mekerang?

9, 10. Sera 1919 e ngera uchul ma rebebil er a Rekristiano a mle “dmolech a uldesuir” e a rebebil a mle “meched a uldesuir”?

11. Ngera dilubech el mo er tirke el mekebelung el ekebil?

12. (a) Ngera nguluusbech er ngii a Jesus el mlo omekesiu er a blakerreng? (b) Ngtecha ngike el chad el mlo er a “cheroid lomerael”?

13. Ngmilekera Jesus er a longedmokl el kirel a klou el ureor e lebesterir a llemeltir a “remesiou” el mo mengereker?

14. Ngera me ngdiak el rokui el chad a lulengerchiil a osisiu el omerellel a omengereker er tir?

15,16. (a) Oingerang e ngmlo taem el kirir el mo omechur a udoud? (b) E ngera el techall el mo meruul a meklou el ‘omengereker’ a lebilsterir tirkel blak a rengrir?

17. Te milekerang a reblak a rengrir el ngellitel el Kristiano e mo soiseb er a ‘deurreng er a Mastang’?

18. Ngera ma rebebil a dimlak el kokak er a kensa, me tiang mlo uchul a ngerang?

19. Ngoeak a ngera el rolel e a kensa a melemolem, e a rokui el ngellitel el Kristiano ngblak a rengrir el mo meruul er a ngerang?

20. (a) A rekuk bebil er a sib er a chelecha el sils te blak a rengrir el mo meruul er a ngerang? (b) Engdi a rengellitel el Kristiano a ungil el bleketakl er a rengrir a ngera el tekoi?

21. Ngera el lomengelechel a motaut el mo er a rokui el Kristiano er a uchei er a 1919 el mei er chelecha el taem er kid?

[Picture on page 22]

Ngike el “mekngit el mesiou” a dimlak lemukngeltengat er a 1919

[Picture on page 23]

A remellomes a rengrir el ekebil a mle kltmokl er sera lemei a hanamuko

[Picture on page 25]

A reblak a rengrir el mesiou a mle mechesang el “mengereker”

[Picture on page 25]

E a mesaik el mesiou a dimlak

[Picture on page 26]

A rengellitel ma “kloul seked” a melemolem el dmiich a llemesir