Omesodel a Babier er a Levitikus
A Tekingel a Jehovah a Di Ngar
Omesodel a Babier er a Levitikus
NGDIRKAK bo lta el rak er a uriul er a ltobed er a klsibai er a Egipten a rechad er a Israel. E chelechang e te mla mo kltmokl el beches el renged, e ngar er a omerollir el mo er a beluu er a Kanaan. A moktek er a Jehovah a soal a chedaol el renged a bo lekiei er isei. Nguaisei, engdi a blekerdelel a klengar ma omengull er a klechelid er a rechad er a Kanaan a kmal mekngit. Ma mera el Dios a milsa ongdibel er a Israel a llach el mo meleakl er tir el kirel a omesiou el mo er ngii. E aikang a ngar er a chelsel a hong er a Biblia er a Levitikus. Tiang a lilechesii a profet el Moses el ngar er ked er a Sinai, er a 1512 B.C.E., e a hong a di mesaod er a ta el buil el oltirakl er a kalender er a buil el kirel a reksi er a Israel. (Exodus 40:17; Ulecherangel 1:1-3) A Jehovah a ulemelekl er a tekingel el kmo tirke el mengull er ngii a mo chedaol.—Levitikus 11:44; 19:2; 20:7, 26.
A Resioning er a Jehovah er a chelechang a diak lengar er a eungel a Llach el Dios a milsang a Moses. A kodellel a Jesus Kristus a ngiluu el oridii sel Llach. (Rom 6:14; Efesus 2:11-16) Nguaisei, engdi aike el llach el ngar er a Levitikus a sebechel el meskid a klungioled, el osisecheklid a kmal betok el kirel a omengull el mo er a Dios er kid, el Jehovah.
A CHEDAOL EL ULDARS—NGAR ER A RENG MA IKE EL KIREL
A bebil er a uldars me omelenget er a llach a mle ike el ngar er a rengrir el sorir el melenget, ma kuk bebil a ike el mle kirir el melenget. El ua tiang, a delaol el tenget, a ta er aike el ngar er a reng el tenget. Tiang a mlodars el rokir el mo er a Dios, el di ua Jesus Kristus el kilengei el odersii a cherrungel el bedengel. E a uldars el tenget a blo lorous er ngii. A tetiud er a bliongel a mlodars el mo er a Dios el ngar er a olengetongel, ma kuk tang a lekillii a priist, e a ta er a bliongel a mlo er ngike el chad el melenget. Me nguaisei, el kirir a rengellitel el Kristiano, e a Chedaol el Blsoil er a kodellel a Kristus a blengur er a klauchad.—1 Korinth 10:16-22.
A tenget el kirel a klengit ma tenget el kirel a ngubet a mle kirir el meruul. Sel kot a mlodars el kirel a klengit el ngii a mle cheleuid e rullii, ma lechub e ngdimlak lengar a rengul e rullii. E sel ongerung a mlo melngakl er a rengul a Dios a lsekum a llemeltel a chad a letilemellii a kuk tang ma lechub e ngolluut a bebil er a techellel ngike el ulebult el rirellii a mekngit—ma lechub e aika tenget a kirel ngii el eru el tekoi. Ngdirrek el mla er ngii a uldars er a kokumots el mereng a sulel a Jehovah er a olsibes el klengeltengetel. Aika el rokui el tekoi a desemeriar er ngii e le tenget el mlellach el ngar er a eungel a Llach a millutk el mo er a Jesus Kristus ma tengetengel ma lechub a klungiaol el ngar er ngii el mei.—Hebru 8:3-6; 9:9-14; 10:5-10.
A Ker er a Biblia a Mlonger:
2:11, 12—Ngera uchul ma ilaot “el modars el delaol el tenget” a dimlak lekengei er ngii a Jehovah? A ilaot el losaod er ngii er tiang a diak el ilaot er a chelakngikl. Ma ltang ngdiak el kirel “modars er a ngau,” engdi ngii a mle uldimukl er a “kot el rodech er a sersiu.” (2 Kronika 31:5) Tiaikid el ilaot a mle osechel, ma lechub e ngilaot er a rodech. E le ngii el ilaot a sebechel el mo chemlol, ma uchul e ngdimlak lekengei er ngii el mo modars el ngar er a olengetongel.
2:13—Ngera uchul ma sar a mle kirel modars “lobengkel a bek el tenget”? Ngdimlak loruul er tiang me bo lungil a telemtemul a tenget. Ngar er a beluulechad el rokir, e a sar a lousbech el mengereomel a kall. Tia mlodars lobengkel a tenget e le ngii omtechei er a mimokl er a mo mechut ma lechub a mo nguemed.
A Suobel el Kired:
3:17. E le a laok a sel mle kot el ungil el bliongel, ma blul el diak lekirir el menga er ngii a mlo bleketakl er a rechad er a Israel el kmo sel kot el ungil el bliongel a mo er a Jehovah. (Genesis 45:18) Tiang a omeklatk er kid el kmo ngkired el omsa sel kot el ungil er kid el mo er a Jehovah.—Osisechakl 3:9, 10; Kolose 3:23,24.
3:17; 7:26, 27. A Rechad er a Israel a dimlak el kirir el mengang a rasech. Ngar er a osengel a Dios, e a rasech a omtechei er a klengar. “A klengar er a chad a ngar er a rasech,” ngdmu Levitikus 17:11. Ma omekiai a rasech a dirk lolemolem el loltirakl er ngii a remera el mengull el chad er a chelechang.—Rellir Ar Apostel 15:28, 29.
A CHEDAOL EL KLEPRIIST A MEDALEM
Te rua techang a mlo oungerachel el meruul a ureor el uldimukl er a tenget ma uldars? Tiang a mlo ngerechelir a repriist. Me ngdi ua lullekoi a Dios, a Moses a mirruul er a omengedaol er a Aron, el ngar er a bab el priist, me tirke el teua el ngelekel el sechal el mlo priist el ngar er a eungel. Tia el ungil el klebesei a mle euid-el-klebesei a klemengetel, e a ongingil el sils e a klepriist a mlo omuchel el meruul a urerir.
A Ker er a Biblia a Mlonger:
9:9-Ngera mle belkul sera lochubel a rasech er a uchul a olengetongel ma lolecha rasech er a bebul a bebil el klalo? Tiang a ullecholt el kmo a Jehovah kilengei er a rasech el kirel a olbatel el tekoi. Ma uchetemel a tekoi er a olubet el rokir a ngar er a rasech. Ma Paulus a milluches el kmo: “Me ngoumesingd a bek el tekoi el mekikiid ra rasech loltirakl ra llach, ma lak lomaoch a rasech e ngdiak le muusubes a klengit.”—Hebru 9:22.
10:1, 2—Ngera mle uldimukl er a kngterir a rengelekel a Aron el Nadab ma Abihu? Ngdi mle mereched er a uriul er a bo lemekngit el meruul a urerir er a klepriist a Nadab ma Abihu, e a Jehovah mlo diak lekengei er a repriist el mo ousbech a bilong ma mengetelaol el ilumel er a temir el mesiou er a tento el templo. (Levitikus 10:9) Tia meketeklii el kmo tirka el terung el ngelekel a Aron a locha mle cheltelaol er seikid el taem el losaod er ngii er tia el suobel. Engdi sel kmal mera el uchul a kodellir a kmo te uleldars “a chochod, el ngii a dimlak le besterir a Dios el ureor.”
A Suobel el Kired:
10:1, 2. Tirke el oungerachel el mesiou er a Jehovah er a chelechang a kmal kirir el oltirakl a llechul a Dios. Ma dirrek, ngkmal diak el kirir di olab a rengrir sel loruul a ngerechelir.
10:9. Ngdiak el kired el mo cheltelaol er a mesisiich el ilumel a lsekum kede meruul a ngerecheled el mo er a Dios.
A CHEDAOL OMENGULL OUSBECH ER A KLLIKIID
A llach er a kall el kirel a klikiid ma diak el klikiid el charm a mlo uchul a klungiolir a Rechisrael er a eru el rolel. Aikang a ulemekerreu er tir er a mekngit el baiking e mellisiich er a olbechel er a delongelir tir me rechad er aike el beluu el meliuekl er tir. A bebil er a llach a mesaod el kirel a mo diak el klikiid e le a bedengel a ulekoad el chad a uchul, ma omengikiid er a redil er uriul er a lomechell, ma tekoi el kirel a chebedes, ma diak el klikiid el sechal ma redil el ngar er ngii el merael er a tedebechir. A repriist a mle kirir el oungerachel a blekeradel er a diak leklikiid er a dersta el chad.
A Ker er a Biblia a Mlonger:
12:2, 5-Ngera ma taem er a cheroll a rullii a redil el mo “diak el klikiid”? A omecheroll a merruul el mo rolel a cherrungel el chad el me ngar. Engdi, e le terached a mla er a klengit el mei, ma diak el cherrungel e ngar er a klengit el klengar a mlo dikesir a rengalek. Ma ike el tedeb el taem er a ‘diak el klikiid’ el obengkel a taem er a cheroll, ma kuk bebil er a tekoi el dirrek, el ua secher er a buil ma ngar er ngii el merael er a tedebechel a sechal, a omeklatk er tir er tia el blekeradel el uleldiukes er a klengit el lengar er ngii. (Levitikus 15:16-24; Psalm 51:5; Rom 5:12) Ma loltirakl aike el llach er a omengikiid a mo ngosuterir a rechad er a Israel el mo medengei el kmo te mera el ousbech er a tenget el olubet el mo dokedek a kngtil a klechad e mo olutii a chelerrungel el kirel a klechad. Me nguaisei a Llach a mlo “tebecheled el mo lmuut er sera le merma Kristus.”—Galatia 3:24.
15:16-18—Ngera sel “merael el me tuobed er a sechal” el medung el ngar aika el bades? Tiang a melekoi el kirel aike el me tuobed er a tedebechel a leklebesei ma dirrek er a taem el chad ma bechil a ngar er a durs el terung.
A Suobel el Kired:
11:45. A Jehovah el Dios a chedaol me ngsoal tirke el chad el meruul a chedaol el omesiou el mo chedaol. Me ngkirir el oltirakl a cheledaol e melemolem el klikiid er a bedengir ma klereng er tir.—2Korinth 7:1; 1 Petrus 1:15, 16.
12:8. A Jehovah kilengei er a remechebuul el mo oldars a suebek el charm er a bai loldars a meringel a cheral el sib el ua letenget el kirel a klengit. Ngii a chubur a chebuul el chad.
A CHELLEDAOL A KIREL MELEMOLEM
Aike el kot el meklou a belkul el tenget el kirel a klengit a mlodars er a Sils er a Tngakireng er a bek el rak. A sechal el kerebou a mlodars el kirir a repriist ma kebliil er a Levi. A kaming a mlodars el kirir a rekebliil er a Israel el diak lepriist. E a kuk ta er a kaming a mlodurokl el di ngar el mo er a chereomel er a uriul er a lomasech a kngterir a rechad er bebul ngii el charm. Aike el teblong el kaming a ua di ble lechimong el tenget el kirel a klengit. Aikang el rokui a ullecholt el kmo a Jesus Kristus a mo metenget e mo ngmai el choroid a klengit.
Aike el llach el kirel a omenga el tech ma kuk bebil er a tekoi a meketeklii el kmo a cheledaol a usbechall sel dongull er a Jehovah, Me nguaisei, a repriist a mle kirir el mo chedaol. Aike el edei el ungil el klebesei a mle ungil el klebesei er a deurreng ma omereng el saul el mo er a Ulemeob. A Jehovah dirrek el milsterir a rechedal a llach el uldimukl er ngii a merrekakl er a chedaol el ngklel, ma otireklel a tekoi er a Ulengull el Sils ma tekoi er a Jubilee, ma omeruul el kirir a remechebuul, ma omeruul el kirir a resibai. A klengeltengat el mei e le blekongesenges el mo er a Dios a uchul ma dellebeakl el mo er tirke el orrengesmengoit. Ngdirrek el ngar er ngii a llach er a uldars el kirel a telbiil ma omtechei el char, ma kirel a ketengir a ngelekel a charm, ma kirel a ongeltacher el “chedaol el mo er a Jehovah.”
A Ker er a Biblia a Mlonger:
16:29—Ngoeak a ngera el rolel e a Rengalek er a Israel a ‘omekcharm a bedengir’? Tia el blekeradel, el loruul er ngii er a Sils er a Tngakireng, a mla er ngii a delongelel ngii ma skel a klausubes el kirel a klengit. Me sel lolsengerenger er seikid el taem a ulechotii el kmo te ngar er a klengit. Me seikid, e tia el kmo, ‘omekcharm a bedengir’ a locha melutk el kirel a olsengerenger.
19:27—Ngera belkul sel llach el kmo lak “mongimd a chui ra bita ma bitang ra bdelmiu malechub e mongedeb a chesemiu”? Tia el llach a mle kirel el mo olekebai er a Rechijudea me ngdiak longimd a chesemir ma lechub a chiurir el mesuub a teletelir tirke el diak loudios el chad. (Jeremia 9:25, 26; 25:23; 49:32) Nguaisei, engdi a Dios a dimlak lollach me lak el sebechir el mengimd a chesemir ma chiurir.—2 Samuel 9:24.
25:35-37—Ngmle mekngit er a rechad er a Israel a lolai olengil a udoud? A lsekum a udoud a lulleng el kirel a siobai, e a oudoud a sebechel el mo er ngii a olengil. Engdi, ngmle mekull er a Llach a lolai a olengil a udoud el ngii a mlo olengeseu er a chebuul. Ngmle mekngit a longereker er a ngar er a bita er ngii el mlo mekerior.—Exodus 22:25.
26:19—Ngmekera e a “melidiul a mo ua deel ma chutem a mo ua sintsiu”? Sel bo lak a chull, e a teletelel a eanged er a bebul a beluu er a Kanaan a mo ua deel el medecherecher e okrokr. Ma lak a chull, e a chutem a mo ua iro er a sintsiu el kora medidiich el deel.
26:26—Ngera belkul sel tekoi el kmo ‘a reteruich el redil a mo mengum a blauang er a chimong el uum” A derta el redil a ngar er ngii a umengel el loruul a kelel er ngii. Engdi, aika el tekoi a melutk er a taem er a bosech er a kall ma di chimo el uum a lousbech er ngii a reteruich el redil el mo meruul a kelir. Tiang a ta er aike el mo duubech a lsekum ngdiak lolemolem el chedaol.
A Suobel el Kired:
20:9. A reng el mui er a kltui ma mekngit a mekngit el di ua koadelchad er a osengel a Jehovah. Sei a uchul me ngii a milsa osisiu el blals el mo era chad el melius er a demal ma delal ma lechub e ngomekoad er tir. Tiang diak el bai lolisiich er kid el mo olecholt a bltikerreng el mo er a dekaukledem er a klaumerang?—1 Johanes 3:14, 15.
22:32; 24:10-16, 23. A ngklel a Jehovah a diak el otuball. Ngbai, kired el oldanges er a ngklel e meluluuch me lemechedaol.—Psalm 7:17; Matteus 6:9.
A Levitikus Ngerang Rullii el kirel a Omengull er Kid
A Resioning er a Jehovah er a chelechang a diak lengar er a eungel a Llach. (Galatia 3:23-25) Aike el tekoi el ngar er a Livitikus a meskid a klemedengei el kirel a osengel a Jehovah el kirel a kakerous el tekoi, misei, e ngngar er ngii a lerellii er a omengull er kid.
Me sel monguiu er a Biblia er a bek el sandei el mengetmokl el kirel a Theocratic Ministry Skuul, e ngmera el mo ulterekokl a rengum el kmo a Dios a kmal soal a lechedaol a remesiungel. Tia el hong er a Biblia a sebechel el odbechau el mo msa ngika el Chimong el Kedidai sel kot el ungil er kau, el blechoel el urrekodel er a cheledaol el mo uchul a odanges el mo er ngii.
[Siasing el ngar er a 27 el llel]
A tenget el mlodars er a eungel a Llach a millutk el mo er a Jesus Kristus ma tengetengel
[Siasing el ngar er a 28 el llel]
A Ungil el Klebesei er a Diak a Omkukel el Blauang
[Siasing el ngar er a 29 el llel]
Aike el ungil el klebesei er a bek el rak, el ua Chedaol el Sils er a Delidui, a mle blsechel a deurreng ma odersel a omereng el saul el mo er a Jehovah