Skip to content

Skip to table of contents

Moltngakl Er A Reng Er Tia El Mengedengodech El Beluulechad

Moltngakl Er A Reng Er Tia El Mengedengodech El Beluulechad

Moltngakl Er A Reng Er Tia El Mengedengodech El Beluulechad

“Me sel de ngiluu a diak le reng ra beluulechad, e ngReng el mlara Dios el mei.”​—⁠1 KORINTH 2:⁠12.

“A BERSOECH a chilebeldkak.” (Genesis 3:13) Ngdi ullab aika el sesei el tekoi, e ngike el kot el redil, el Eba, a millasem el mesaod el kmo ngera uchul me ngngileltii a rael el mlo omtok er a Jehovah el Dios. A tekoi el ledilung, a ltang dimlak lochotii a llemeltel a mekngit el omerellel engdi ngmle klemerang. A apostol el Paulus a mlukreng el mo meluches er a uriul el kmo: “[A Eba] mlechetikaik me ngtiluchakl.” (1 Timoteus 2:14) Ngmlecheblad el mo oumerang el kmo a bo lak lolngesenges​—⁠e lekelii a blul el rodech​—⁠e ngmo uchul a klungiolel, e le tia el tekoi a rulii el mo ua Dios. Ngdirrek el mlecheblad er a kmo ngika el omulak er ngii ngtechang. Ngdimlak lodengei el kmo ngika el bersoech a di mle ngerel a Satan el Diabelong.​—⁠Genesis 3:​1-6.

2 Ngar er seikid el taem er a Adam ma Eba el mei, e a Satan a melemolem el mengeblad er a rechad. E le mera er ngii, ng “mengeuid ra belulechad el rokir.” (Chocholt 12:⁠9) A rolel a longeblad a dirkak lemengodech. Alta ngdikea lousbech a mera el charm el bersoech, engdi ngmelemolem el omart er a mera el teletelel me lak lemedangch. Ngousbech a tekoi er a ongelaod, ma betok el chais el mo uchul a ngibes er a mad, ma lmuut el bebil er a rolel, e a Satan a mengeuid er a rechad el mo oumerang el kmo ngdiak lousbech ma ka klungiolir el lengai er a ulekrael er a Dios el okiu a bltikerreng. Tia el melemolem el chelebeldil a Diabelong a mla rulleterir a rechad er ker me ker el mo olecholt er a reng el ngii a omtok a llach ma omellach el mla er a Biblia. A Biblia a omekedong er ngii el kmo “ngReng ra belulechad.” (1 Korinth 2:12) Tia el reng a kmal mesisiich el omekrael a klaumerang, ma uldesuir, ma blekerdelir a rechad el diak lodengelii a Dios. Ngmekera tia el reng a mocholt, me kid kede mekerang e otngeklii me ngdiak demechetikaik er ngii? Ka me bo desang.

A Tekoi er a Kldung a Merael el Mo Mechitechut

3 Chelecha el taem, e tia el “reng ra belulechad” a kmal merael el mo klou el chemolt. (2 Timoteus 3:​1-5) Ke ulterekokl el mla mtebengii el kmo a tekoi er a kldung el oltirakl a rechad a merael el mo mechitechut. A Bades a mesaod el kmo tiang ngera uchul me nguaisei. Uriul er a lomuchel a omengederderel a Rengedel a Dios er a rak er a 1914, e ngmlo er ngii a mekemad el ngar er a eanged. A Satan ma remekngit el anghel er ngii a mlo mechitechut er a mekemad me te ulebidokl el mei er tia el beluulechad. Ngesechel a rengul a uchul, e a Satan a mengal el mlo mesisiich er a ureor el mengeblad e mengeuid er a beluulechad el rokir. (Chocholt 12:​1-9, 12, 17) Me ngngar er aike el rokui el cheldechuul el sebechel el ousbech, e ngmo er sel tkurrebab “el le sebechel e te mengetikaik rar ngellitel el mora cheleuid.” (Matteus 24:24) Me kid el chedal a Dios a uchul, e ngkid a kot el ngar er a bab el mato er ngii. Ngblak a rengul el melemall a klaumerang er kid me bo luchul e doridii a kengei er a Jehovah ma omelatk er a diak a ullebengelel el klengar.

4 A Satan a melasem el melemall er a Biblia, el ngii a kmal mekreos el babier el olisechakl er kid el kirel a betik a rengul el Ulemeob. A remesiungel a Jehovah a betik a rengrir er a Biblia e omes er ngii el kmal mekreos el klalo. Kede medengei el kmo ngmlukreng el Tekingel a Dios, el diak el tekingir a rechad. (1 Thesalonika 2:13; 2 Timoteus 3:16) Engdi, tia el beluulechad er a Satan a sorir a soal a bo lengodech a uldesued el kirel tiang. El ua tia el olechotel, a tekoi el debetik er a uchelel a ta er a babier el ngii a milluches el omtok er a Biblia a melekoi el kmo: “Ngdiak a ngerang el ‘chedaol’ er a Biblia, ma dirrek el diak el ‘tekingel a Dios’. Ngdimlak lemeluches el uleak a rechad el mlukreng er a Dios, e ngbai melluches er a repriist el mle sorir el osiik a klisiich.” Tirke el mo oumerang aika el tekoi a sebechir el beot el mekesuseu el mo oltirakl er a uldasu el kmo te mimokl el mo mengull er a Dios er a ngii di el rolel el sorir​—⁠ma lechub e ngdiak bo longull er ngii.​—⁠Osisechakl 14:⁠12.

5 A ultok er a Biblia el di melemalt ma lechub e ngokiu a bebil er a rael, luldimukl er a cheleblad el mocholt er a chelsel a klechelid el leko te melisiich er a Biblia, a mla mo uchul e te merael el mengal el mo betok el chad a diak el kengei a klechelid, el uldimukl er a klechelid el olab a Biblia. A chais er a buai ma delongelir a rengar er a bab a skulir er tia el beluulechad, e a klechelid a lemeringel el omtok. A ta el meluches a babier el chad a melekoi el kmo: “A osengir a rechad el kirel a klechelid er a Rechijudea ma Rekristiano el ngii a mla oberk er a delongelel a bek el bedengel a beluu a diak el ungil. A lemeues er sel kot el klungiolir me te kora ngodech el kmal mechuodel el uldasu a loltirakl, ma lemeues er aike el kot el mekngit er tir, me te olab a mechut el uldasu el ngii a omekmeoud a olengeriakl el llomeserreng ma tekoi er a science. Ngar er a chelsel aika el mereko el tela el rak e tia el diak lungil el uldasu a mla mukeroul el mo bleketakl el omelenguul ma odechelakl.” Tiaikid el mesisiich el ultok a blechoel el mukdubech er a delongelir a rechad el melekoi el kmo ngdiak a Dios me ngmla mo “diak a blkul a uldesuir.”​—⁠Rom 1:​20-22.

6 Me nguaisei, ngkmal diak el mechas a rengud el mesterir a rechad el di merael el mengal el mo cheroid er a melemalt el blekeradel el lekengei a Dios. El di ua tiang, a Biblia a mesaod er a deleuill er a remengolchotaor el kmo “a de merur er ngii el tekoi.” (Rom 1:​26,27) Ng dirrek el melekoi el kmo tirkel kiei el ngar er a deleboes ma laokreng a diak el mudiukes er a Rengedel a Dios. (1 Korinth 6:⁠9) Me nguaisei, engdi ngngar er a betok el beluu e a chouaisei el bedengel a klengar a diak di lekengei er ngii el merekong e te dirrek el mengebkall ngii el blekeradel er a chelsel a hong, ma magazine, ma chelsel a chelitakl, ma katsudo, ma dirrek el show er a TV. Tirke el mo melekoi el lomtok chouaika el blekeradel a bo lomes er tir a rebebil el ua leblutek a uldesuir, e mekngit osengir el melekiakl er a rechad, e dirrek el uldesuir a diak loltirakl er a olengeriakl el omes er a beluulechad. Ma beluulechad a bai diak lomes a llechul a Dios el ua lolechotel a bltikerreng er ngii el omekerreu er a klechad, e te bai omes ngii el llechul a Dios el ua lolibesongel el melenget er tir er a ngeiul a deurreng er tir ma temetel a rengrir.​—⁠Osisechakl 17:15; Judas 4.

7 Me kede kiei er a beluulechad el ngii a mengal el di merael el mo mesisiich el dechor el omtok er a Dios a uchul, e ngolecholt a llomeserreng a di lekid el mo omes a blekerdeled ma uldesued el kirel a tekoi. Ngkired el kuk mong, e di kid el ngar er a nglunguuch e shiojiki el merritel er kid el mo oterekeklii el kmo ngdiak dokokid lomechakl el mocha cheroid er a uldesuel a Jehovah ma llechul el kirel a melemalt el omeruul. Ngsebeched el di kid el oker er kid el kmo: ‘Ngak ak mengelaod er ngak el olab a tekoi el ngii a kuleltngakl er a tela el rak er a mla me mong? Ngak ngmla mo sebechek el di kongei a omeruul el ngii a lomtok a Dios? A kumekesiu er ngak er a ngar er a mong e ngak ngua bla bo lebeot a osengek el kirel a tekoi er a klereng? A blekerdelel a klengar er ngak ngolecholt el kmo ak meruul a tekoi er a Renged el mo kot er a klengar er ngak? (Matteus 6:33) Choua ika el omelebedebek a sebechel el ngosukid el mo omtok er a reng er tia el beluulechad.

“Lak Moberius”

8 A apostol el Paulus a milluches el mo er a rekeldemel el Kristiano el kmo: “Misei a uchul e ngkired el lmuut el mo blak a rengud el melelem a ikel bla de renges el tekoi, le lak e kede oberius el mo cheroid er ngii.” (Hebru 2:⁠1) A diall el mla oberius a diak el sebechel el mo er sel kirel el mo er ngii el beluu. A lsekum a kabitei a diak el kerekikl er a omelekeuel a eolt ma chedesaoch, e ngbeot er a dillel el oberius el engelakl a ungilbesul el olekerodel e ngmasech er a chibekbad el kederang. Me ngdi osisiu, a lak dekerekikl er a mekreos el klemerang el ngar er a Tekingel a Dios, e ngsebechel el mo beot el doberius el mo cheroid er a Jehovah e mo chuarm er a terudel a klereng er kid. A bo decharm er a choua isei el tellemall, e ngdiak el belkul a kmo ngmla mo kired el otngeklii a klemerang. E mera el uaisei, el diak el betok a di mereched el lotngeklii a Jehovah. Oumesingd el taem, e ngngar er ngii a kmung ngerang el osengterir me ngmo diak lekerekikl a Tekingel a Dios. Me ngblechoel el diak lolechesuar e oberius el mo er a klengit. Me ngdi ua kabitei el imiit a medal, choua isei el chad a blechoel el diak el mekar el mo er sel lemeuda rokui el tekoi.

9 Ka molebedebek er a klengar er a Solomon. A Jehovah a ulterekeklii er ngii a kleking er a beluu er a Israel. A Dios a kilengei er a Solomon me ngmlo omekedechor er a templo e ulemekrael er ngii me ngmlo meluches a bebil er a babier er a Biblia. A Jehovah a mle eru el taem el longedecheduch er ngii e milsa kerruul, ma chetengakl ma budech er a omengederderel. E a ngar er a bab er a rokui el tekoi, a Jehovah a milsa Solomon a klou el llomeserreng. A Biblia a melekoi el kmo: “A Dios a millemolem el lomsa Solomon a llomeserreng ma klemedengei el kmal imis el klou, ma tengel a rengul, el ua chelechol er a rriil. A llemesel a rengul a Solomon a kuk mle ngar er a bab er a llemesel a rengrir a rokui el chad er a Orient e dirrek el mla er bab er a rokui el llomes er a Egipten.” (1 Kings 4:​21, 29, 30, NW; 11:⁠9) Ngulterekokl el sebechel a chad el mo melebedebek el kmo a lsekum ngngar er ngii a ta el chad el mo melemolem el blak a rengul el mo er a Dios, e ngulterekokl el Solomon. Engdi a Solomon a uleberius el mo mengull a ngodech el chelid. Ngmilekerang tia el tekoi e duubech?

10 A Solomon a kmal mle ungil el medengei e bleketakl er a rengul a Llechul a Dios. Ngulterekokl el kmal mle ileakl el kerekikl aike el ulekrael el kirir tirke el mo king er a Israel. A ta er aikaikid el ulekrael a omellach el melekoi el kmo: “A king a diak el kirel el omdois er a rebechil el redil, me lak lemechitikaik a rengul el mo er a cheroid.” (Duteronomi 17:​14, 17, NW) Malta ngmla er ngii choua itia el bleketakl el ulekrael, engdi Solomon a childelterir a recheuid el dart el bechil el redil ma rechedei el dart el songel. Te betok er tirka el redil a milengull a ngodech el chelid. Ngkmal diak dodengei el kmo ngera uchul ma Solomon a ulemdois er a rebechil, ma diak dodengei el kmo ngmilekerang er a losaod er tia el blekeradel el lurruul er ngii. Engdi a dodengelii el tekoi a kmo ngmlo diak lolengesenges er a bleketakl el ulekrael el mla er a Dios. Ma mlo rsel tia el tekoi a di ua ike el ledilu Jehovah el kmo ngsebechel el mo duubech el tekoi. Kede menguiu el kmo: “A rebechil a Solomon a milekekokterir el kursii a rengul el mo oltirakl a bebil er a chelid.” (1 Kings 11:​3, 4, NW) “Ng milekekokil”​—⁠engdi ngmle ulterekokl​—⁠e sel llemesel el mla er a Dios a ngilemed. E ngii a uleberius. Ma lorael a taem el mei, e a urungulel a Solomon el mo oldeu a rengrir a rebechil el milengull a klsuul el chelid a kuk mlo mesisiich er a urungulel el mo olengesenges e oldeu er a rengul a Dios. Ngkmal klou el klengiterreng, e le Solomon el ngii a ngike el milluches aika el tekoi el kmo: “Bo lemellomes a rengum, e rungalek, me modeuir a renguk, me bo lsebechek el onger er ngike el melenguul er ngak”!​—⁠Osisechakl 27:⁠11, NW.

A Reng er a Beluulechad a Mesisiich

11 A kerebil a Solomon a osisecheklid el mo mesa el kmo ngkmal kengaol a bo domdasu el kmo kede medengelii a klemerang, ma ongetikaik er tia el beluulechad a diak a ngera el letemellii er a uldesued. Me ngdi ua meues el kall el sebechel el melisiich a bedenged, ma kall er a uldasu a melisiich a uldesued. Aike el dolab el olsiseb er a bdelud a mo omeob a uldesued ma blekerdeled. Te medengelii tia el tekoi a uchul, e a betok el meklou el kombalii a mengoit a betok el billiol el udoud er a bek el rak el advertise a klungiolel a kloklir. Aike el ungil el oureor el advertise a blechoel el ousbech a tekoi el olechau oderngesir a rechad ma siasing el omes a rechokiak e mo sorir me te oureng. Tirka el chad a dirrek el medengei el kmo a tang ma erung el taem el lesa sel advertise e ngdiak el mekesuseu a chad el mereched el mo tuobed el mo omechar er sel klalo. Engdi, a lomelekl el omes er a klalo el kemanget el taem, e ngsebechel a chad el mo omes er ngii el soal. Aika el advertise a kmal loureor a uchul​—⁠ ma rechad a mengoit a kmal betok el udoud el kirel. Ngngar er ngii a klou el klisichel el choderedel a uldesuel ma blekerdelel a buai.

12 Me ngdi ua chad er a advertise, a Satan a oldubech a uldesuel el oeak sel rruul el kmal mo olechaumad, e medengei el kmo a lekelekall er ngii e ngsebechel el kususeterir a rebetok el chad el mo olab a uldesuel. Ngoeak a tekoi er a ongelaod ma lmuut el bebil er a tekoi, e a Satan a omulak er a rechad el mo oumerang el kmo a ungil a mekngit e a mekngit a ungil. (Isaiah 5:20) Ngmo lmuut er a remera el Kristiano me te dirrek el mla mekususeu el mo oltirakl aika el cheleuid el tekoi el omerk a Satan. A Biblia a mengelechel el kmo: “Ngdi Reng a bleketakl el mesubed el kmo, a le bor sel uriul blsechel e ar bebil rar chad a mo merodel a rengrir ra reng el mengeuid ma chosisechakl rar mekngit el reng, me toberuud el mo cheroid ra kloumerang, el oeak a cheleblad rar bulak el mla melecha delul lolangch ra ukltkir.”​—⁠1 Timoteus 4:​1, 2; Jeremia 6:⁠15.

13 A reng er tia el beluulechad a sebechel el ngar er ngii a letemellii er a derta ma derta er kid. A eolt ma berius er tia el blekeradel er a beluulechad el chederdall er a Satan a kmal mesisiich. A Biblia a meskid a mellomes el omellach el kmo: “Lako mecheuid: A mekngit el klausechelei a tomii a ungil blekeradel.” (1 Korinth 15:33) A mekngit el klausechelei a uldimukl er ngii a ngii di lengerang ma ngii di el techang​—⁠el mo lmuut er a rengar er a chelsel a ongdibel​—⁠el blekerdelir a olecholt er a reng er tia el beluulechad. A lsekum kid a mo melebedebek el kmo a mekngit el klausechelei a diak el sebechel el tomellid, e tiang ngdiak el belkul a kmo a ungil el klausechelei a diak el sebechel el ngosukid? Ngkol ua ngera el cheleuid choua isei el uldasu. A Biblia a kmal bleketakl el melekoi el kmo: “Mosuub rar mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum. Cho mousechelei rar mekebelung el chad e ke mo metemall.”​—⁠Osisechakl 13:⁠20.

14 A bo domtok er a reng er tia el beluulechad, e ngkmal kired el mo obengterir a remellomes a rengrir​—⁠el tirke el mesiou er a Jehovah. Ng kired el omekeek a uldesued er aike el tekoi el mo meleketek er a klaumerang er kid. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Bo msichedekl a ikal tekoi ra rengmiu, el rokui el klemerang, ma rokui el kuoll, ma rokui el melemalt, ma rokui el bliochel, ma rokui el kirel morngii a bltikerreng, ma rokui el ngarngii a chetengel, ma ngiidi le ngeral klungiaol, ma rokui el odengesall.” (Filipi 4:⁠8) Me kid el ulebeob el mimokl el melilt aike el soad a uchul, e ngsebeched el melilt el kmo ngera el tekoi a bo dolab. Me bo lsebeched el blechoel el melilt aike el tekoi el ngii a mo olekeed er kid er a Jehovah.

A Chedaol el Reng er a Dios a Lmuut el Kmal Mesisiich

15 A remera el Kristiano a mukrael er a chedaol el reng er a Dios, me ngdiak el ua tirke el mecheblad er a reng er tia el beluulechad. A Paulus a milluches el mo er a ongdibel er a Korinth el kmo: “Me sel de ngiluu a diak le reng ra belulechad, e ngReng el mlara Dios el mei, el kirel me bo lsebeched lomtab a sengk ra Dios el mer kid loeak a grazia.” (1 Korinth 2:12) A Korinth er a irechar a kmal mle iliuekl er a reng er tia el beluulechad. A rechad er ngii a kmal mle mimokl el meruul a ngii di el tekoi el sorir me ngmlo uchul e ngmlukdubech a omelekoi el kmo “te omek-Korinth” el belkul a kmo “te ngera deleboes el omeruul.” A Satan a mla tonget a uldesuir a rechad. Me seikid, e ngdi dertelkib a bo lodengei ma lechub e ngkmal diak a ngera el bo lodengelii el kirel a mera el Dios. (2 Korinth 4:⁠4) Engdi, nguleak a chedaol el reng er ngii, e a Jehovah a milok a mederir a rebebil er a rechad er a Korinth, me ngmlo sebechir el ngmai a klemedengei el kirel a klemerang. A chedaol el reng er ngii a milngitengtik er tir e ulemekrael er tir el mo meruul a meklou el omelodech er a klengar er tir me bo lsebechir el ngmai a kengei ma klengeltengat er a Dios. (1 Korinth 6:​9-11) Malta reng er a beluulechad a mesisiich, engdi a chedaol el reng er a Jehovah a kuk lmuut el mesisiich.

16 Osisiu el blekeradel a ngar er ngii er a chelecha el sils. A chedaol el reng er a Jehovah sei a kot el ngar er a bab el klisiich el ngar er ngii er a uldekial a beluulechad ma melidiul, e ngii a mimokl el omesterir tirke el rokui el olengit er ngii el ngar er a klaumerang. (Lukas 11:13) Engdi a bo doba reng er a Dios, e ngkuk betok a kired el mo meruul er a di bo domtok er a reng er a beluulechad. Ngkired el blechoel el mesuub e oltaut a Tekingel a Dios er a klengar er kid me bo lsebechel a reng er kid​—⁠sel blekerdelel a uldesued​—⁠el mo melebedebek a tekoi el oltirakl er a uldesuel a Dios. Sel doruul er tiang, e a Jehovah a mo smisichid me ngmo sebeched el dechor el omtok a ngii di el ulekbat er a Satan el lousbech el mo melemall a klereng er kid.

17 Alta Rekristiano a diak el teloi er tia el beluulechad, engdi te kiei er a chelsel tia el beluulechad. (Johanes 17:​11, 16) Ngdiak a ta er kid el sebechel el kmal mo ungil el lochebir er a reng er tia el beluulechad, e le kede kiei ma lechub e kede oureor el teloi er a rechad el tir a kmal diak a bltikerreng er tir el mo er a Dios ma rolel. Me kid a uldesued ngua uldesuel a Lot el ngii a kmal “chilarm” a uldesuel er aike el mekngit el omerellir a rechad el kiliei er a beluu er a Sodom, el lekiliei el teloi er tir? (2 Petrus 2:​7, 8) A lsekum e kede uaisei, e bo lemesisiich a rengud. A Jehovah a ulemekerreu e silebecheklii a Lot er a telemellel sel beluu, me ngdirrek el sebechel el mo meruul a osisiu el tekoi el kired. A betik a rengul el Demad a omes e medengei a blekeradel el dengar er a chelsel, e sebechel el meskid a ngeseu ma klisiich el dousbech el mo melemolem a klisichel a klereng er kid. (Psalm 33:​18, 19) Altang kmal mo meringel a blekerdelel a klengar er kid, engdi, a lsekum kede ultuil er ngii, e oumerang er ngii, e omekedong er ngii, e ngmo ngosukid el mo omtok er a reng er tia el beluulechad.​—⁠Isaia 41:⁠10.

18 Ngar er a beluulechad el ileakl er a Dios e mecheblad er a Satan, e kid el chedal a Jehovah a mla mukngeltengat er a klemedengei er kid el kirel a klemerang. Me kede melechesuar a deurreng ma budech el ngii a diak er a rechad er tia el beluulechad. (Isaia 57:​20, 21; Galatia 5:22) Kede oba mekreos el omelatk er a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a Paradis, el reng er tia el ngomedu el beluulechad a diak er a chelsel. Me bo leblak a rengud el urrekodel er tia el mekreos el deleuill er kid ma Dios e dekerekikl el omeklemalt a ngii di el blekerdeled el mo uchul e kede oberius er a klereng. Me deluut el mengal el olekeed er kid er a Jehovah, e ngii a mo ngosukid el mo omtok er a reng er tia el beluulechad.​—⁠Jakobus 4:​7, 8.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Satan a mla mengeblad e mengeuid er a rechad?

• Kede mekerang e mo diak doberius el mo cheroid er a Jehovah?

• Ngera ochotii el kmo a reng er a beluulechad a mesisiich?

• Kede mekerang e nguu e dirrek el melemolem el oba reng el mla er a Dios el mei?

[Study Questions]

1. Ngoeak a ngera el rolel e a Eba a mlecheblad?

2. (a) A Satan ngmekera longeuid er a rechad er a chelecha el sils? (b) Ngerang a “reng er a belulechad”, e ngera el ker a bo domes er a chelechang?

3. Ngera uchul ma “reng er a belulechad” a kmal merael el mo bleketakl er a chelecha el taem?

4. Ngua ngera osengir a remesiungel a Jehovah el kirel a Biblia, e ua ngera osengir a rechad er a beluulechad el kirel?

5. (a) Ngerang millekoi a ta el chad er a omeluches el kirel aike el klechelid el olab a Biblia? (b) Ngmekera bebil er a merael a chisel el uldasu er a beluulechad a lemokesiu er a tekoi el lolekoi a Biblia? (Modekiar a box el ngar er a bita el llel)

6. Ngera osengel a beluulechad el kirel a tekoi er a durs el omtok a Dios?

7. Ngera el ker a kirel el di kid el oker er kid?

8. Ngmekera chad e sebechel el loberius el mo cheroid er a Jehovah?

9. Nguleak a ngera el rolel er a Jehovah a ulemekngeltengat er a Solomon?

10. Ngera el ulekrael a dimlak lolengesenges a Solomon, me tiang mlo uchul a ngerang?

11. Ngmekera e aike el tekoi el dolab el omekeek er a bdelud a ngar er ngii a lrellii er a rolel a omelebedebeked?

12. (a) Ngmekera Satan a longesuseu a uldesuir a rechad? (b) Ngera ochotii el kmo a Rekristiano a dirrek el sebechir el mekususeu?

13. Ngera mekngit el klausechelei, e a klausechelei er kid ngngera ngrullii el kired?

14. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el omtok er a reng er a beluulechad?

15. Te milekerang a Rekristiano el kiliei er a Korinth el mle ngodech er a rebebil el kiliei er ngii el mats?

16. Kede mekerang e nguu e melemolem el oba reng er a Dios?

17. Ngoeak a ngera el rolel e a tekoi el dilubech el mo er a Lot a mo uchul a ongelaod el kired?

18. Ngera uchul me ngkired el omes er a deleuill er kid ma Jehovah el kmo ngmekreos?

[Box on page 9]

A LLOMES ER A BELUULECHAD EL OMTOK ER A LLOMES EL MLA ER A DIOS

A klemerang a diak el lulterekokl​—⁠e le rechad a di tir el meruul er a klemerang el kirir.

“A tekinge[l a Dios] a klemerang.”​—⁠Johanes 17:⁠17.

A obo meklii a melemalt er a chebirukel, e ngkirem el oumerang er sel molechesuar er ngii el tekoi.

“A reng a lmuut el kdekudel er a ngii di lengerang e melib a chelebirukel.”​Jeremia 17:⁠9.

Moruul aike el di soam el meruul.

“Ngdiak lsebechel a chad el di ngii el omekrael er a blekeklel.”​—⁠Jeremia 10:⁠23.

A kerruul a uchul a deurreng.

“Ele ngibes el mora udoud a risel a bek el mekngit.”​—⁠1 Timoteus 6:⁠10.

[Picture on page 8]

A Solomon a uleberius el mo cheroid er a mera el omengull e mlo mesiou a klsuul el chelid.

[Picture on page 10]

Di ua chad er a advertise, e a Satan a mesisiich el oldubech er a reng er a beluulechad. Kau ke omtok er ngii?