Skip to content

Skip to table of contents

“Moruul A Urerel Chomerk Ra Evangkelio”

“Moruul A Urerel Chomerk Ra Evangkelio”

“Moruul A Urerel Chomerk Ra Evangkelio”

“Bo mulserechakl ra ngiidil tekoi, . . . e moruul a urerel chomerk ra evangkelio.”​—⁠2 Timoteus 4:⁠5.

A NGKLEL a Jehovah ma moktek er ngii a oberkang er a beluulechad el rokir. Tiang a uaisei e le tirke el mla tuib a rengrir el chedal a Dios a kmal kerekikl el melatk er a ngerachel el Jesus Kristus a milsterir a rulebengkel er a ledu el kmo: “Morael . . . el rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng. E molisechakl er tir me bo lolab a ikel rokui el bla kdu er kemiu.”​—⁠Matteus 28:​19, 20.

2 Tirke el disciplo er a Jesus el mle kiei er a chelsel a kot-el-dart el rak a kmal mle kerekikl er tia el ngerachel. El ua itiang, a apostol el Paulus a milengelechel er a kldemel el overseer el Kristiano el Timoteus el kmo: “Moruul a urerel chomerk ra evangkelio, el churrengelii chomesiungem.” (2 Timoteus 4:⁠5) Chelecha el sils, a ta el rolel e a overseer a sebechel el churrengelii a omesiungel a sel bo leblak a rengul el omerk er a klumech, el blechoel el mo oldingel obliil. El ua itiang, ngike el overseer er a Book Study er a Ongdibel a ngar er ngii a kmal ungil el techellel el mo oungerachel er a ureor er a berkel a klumech e ngosuterir a rebebil. A Paulus a uleltaut er a ngerechelel el mo omerk er a ungil el chais, e dirrek el ngilsuterir a rebebil er a omesiou.​—⁠Rellir Ar Apostol 20:20; 1 Korinth 9:​16, 17.

Mle Blak a Rengrir el Omerk er a Evangkelio er a Irechar

3 Tirke el kot el Kristiano a ble lodengelterir a rechad el kmo te mle blak a rengrir el omerk er a evangkelio. Ka di molatk er a Filipus el ngike el ulemerk er a evangkelio. Ngmle ta er tirke el “teuid . . . el ungil a chisir, el mui ra Chedaol Reng ma llomeserreng” el mlengilt el diak longetukel er a rechad e merous a kall er a bek el sils el mo er a remellakl el dil el ngar er a Jerusalem el melekoi er a tekoi er a Griik me tirke el melekoi er a tekoi er a Hebru. (Rellir Ar Apostel 6:​1-6) Uriul er a blo lemerek er sel ileakl el ureor ma meringel el odechelakl a mlo uchul e te melterakl a rokui engdi tirke el apostol a dimlak, e a Filipus a mlo er a Samaria. E ngar er isei e ngulemerk er a ungil el chais e ngngiluu a klisiich er a chedaol el reng el mo oltobed er a remengelengalek el reng e omekungil er a redekor ma rechitechut. A rebetok el chad er a Samaria a kilengei er a klumech er a Renged e mlo metecholb. Me sera lorrenges el kirel tiang, e a rechapostol el ngar er a Jerusalem a uldercheterir a rechapostol el Petrus ma Johanes el mo er a Samaria me bo lsebechir tirke el dirk mlo metecholb el mloumerang el mo nguu a chedaol el reng.​—⁠Rellir Ar Apostel 8:​4-17.

4 A reng er a Dios a mocha oteklii a Filipus el mo olsiuekl er ngike el chad er a Ethiopia el ngar er sel rael el mo er a Gaza. Uriul er a lomeketakl e losaod er a ulochel a Isaia, e ngika el “chad ra Ethiopia, el olab a klisiich, el ngarbab el mesiungel a Kandake, el king el dil ra Ethiopia” a mlo oumerang er a Jesus Kristus e mlo metecholb. (Rellir Ar Apostel 8:​26-38) E uriul er isei e a Filipus a mlo er a beluu er a Asdod e mlo tmurk er a Sesarea, el “merrael a bek el mats lomerk ra evangkelio.” (Rellir Ar Apostel 8:​39, 40) Me ngmilecherei a ungil el kerebai er a omerellel a ureor er a lomerk er a evangkelio!

5 A Filipus a millemolem er a omesiou el ngar er a beluu er a Sesarea er a bekord el 20 el rak er a uriul. A Paulus ma Lukas er sera lekiei er a blil, e a Filipus a “mlarngii a teual ngelekel el redil el direkak le bechiil, el ulemlaoch.” (Rellir Ar Apostel 21:​8-10) Me ngulterekokl e ngkmal mle ungil a ulekurulir er a klereng, e mle blak a rengrir er a omesiou, e mla er ngii a techellir el omlaoch. A blakerreng er a chedam ma chedil el kirel a omesiou a sebechel el ungil el omekrael er a rengalek el sechal ma redil er a chelecha el sils, el omekrael er tir el mo blak a rengrir er a ureor er a berkel a evangkelio er a chelsel a klengar er tir.

Blak a Rengrir el Omerk er a Klumech er a Chelecha el Sils

6 Ngar er sel klou el ulochel el melutk el me er a chelecha el sils er kid me sel taem er a ullebongel, e a Jesus a dilu kmo: “Ma kot e a evengkelio a kirel mo oberk ra bek el beluu.” (Markus 13:10) A ullebongel a mei er a uriul er a bla loberk a ungil el chais “ra belulechad el rokir.” (Matteus 24:14) Sera lomerk er a ungil el chais a Paulus me tirke el kuk bebil chad er a kot-el-dart-el-rak, e a rebetok a mlo oumerang, ma betok el ongdibel a mleketmokl er a betok el beluu er a chelsel a Renged er a Rom. Ma rechelder el mlengilt el mo mesiou er a chelsel aike el ongdibel a dirrek el ulebengterir a rudam ma rudos er tir el lomerk er a evangkelio e milenglou er a ureor er a berkel a klumech el mo er aike el cheroid el beluu. Ma tekingel a Jehovah a uleberk el mo klou e mlo mesisiich er sel taem, el dirrek el uaisei er a chelecha el sils e le te betok el milliol el Sioning er a Jehovah a omerk er a evangkelio. (Rellir Ar Apostel 19:⁠20) Kau ke mla mo dechor el ua ta er tirke el dmeu a rengrir el chad el oldanges er a Jehovah?

7 A rebetok el lomerk er a Renged er a chelecha el sils a ousbech a techall el menglou er a omesiungir er a ureor er a berkel a klumech. Te betok el telael a mlo soiseb er a ureor el klemissionari, e a betok el dart el telael a teloi er a mui-el-taem el ureor el ua regular pioneer ma auxiliary pioneer. E ngkol ua ngera el ungil el ureor el loruul er ngii a resechal, ma redil, ma rengalek el blak a rengrir el mesiou el ua republisher er a Renged! Nguaisei, a rokui el chedal a Jehovah a oldeu a rengrir er a klengeltengat er ngii e kaiuereked chim el mesiou er ngii el ua rumerk er a klumech el Kristiano.​—⁠Sefania 3:⁠9.

8 A Dios a milsterir a rengellitel el obengkel a Jesus a ngerechelir el mo omerk er a ungil el chais er a beluulechad el rokir. A di merael el mo klou a ildisir el “ngodech el chermek el sib” a olengeseu er tir el ngar er tia el ureor er a berkel a evangkelio. (Johanes 10:16) A doltirakl er a ulaoch, e tia el ureor el olsobel a klengar a ua dolecha a olangch er a medal a bderrir tirke el mekngit a rengrir el ongingd el kirel aike el mengelengalek el tekoi el ngar er ngii er a chelechang. Ngdi kmedung, e a remekngit a mo nguemed. Me nguaisei, ngkol ua ngera el ungil el techelled el mo omerk er tia el klemerang el lolsobel a klengar el mo er a rechad el kiei er tia el chutem!​—⁠Esekiel 9:​4-6, 11.

9 A lsekum e kede meketeketa el teloi er a ureor er a berkel a evangkelio, e ngulterekokl el sebeched el ngosuterir tirke el beches el ngar er a ongdibel. A lebebil er a taem, e ngsebeched el kaukedong el oldingel obliil. Me tirke el mesiou el ua rechelder a mo sorir el meruul aike el sebechir el melisiich er a rekldemir el oumerang er a tekoi er a klereng. A ungil el urerir tirke el ngar er a eou a rengrir el elder a sebechel el ngosuterir a rebebil el mo blak a rengrir ma urerir el chad er a evangkelio a mo ourodech.​—⁠2 Petrus 1:​5-8.

Domerk er a Klumech el Ngar er a Blai el Mo er a Blai

10 A Jesus Kristus a milecherei a ungil el kerebai el kirir a rulebengkel el kirel a chad el omerk er a klumech. A Tekingel a Dios a melekoi el kirel a omesiungel a Kristus, ma rechapostol er ngii, el kmo: “E a Jesus a merrael el meliuekl a mats ma mekekerel beluu, el olisechakl e omerk a ungil klumech ra rengedel a Dios. Mar truich ma terul Obengkel me te dilak.” (Lukas 8:⁠1) Ngmle kuk ua ngerang el kirir tirke el apostol? Uriul er a oitelel a chedaol el reng er sera Pentekost er a 33 C.E., “e mle bek el sils el lolisechakl ra templo ma blai, el dimlak le meterob lomerk el kmo a Jesus a Kristus.”​—⁠Rellir Ar Apostel 5:⁠42.

11 E le ngmle blak a rengul er a ureor er a evangkelio, ma apostol el Paulus a mle sebechel el melekoi er a rechelder el Kristiano el mla er a beluu er a Efesus el kmo: “E dimlak kulechib er ngak el olecholt a ikel mo klungioliu e olisechakl er kemiu ra seked ma rekeblimiu.” Sera ‘lolisechakl er a rekeblirir’ a rechad, e ngii nguleldingel er a rekeblirir tirke el mle kldemel el mengull er a Jehovah, el oldingel el olengeseu er tirke el oumerang? Ngdiak, e le ngmelemolem el mesaod el kmo: “El ullecholt rar Chijudea mar Chigriik a bult el mora Dios ma kloumera el mora Rubak er kid el Jesus Kristus.” (Rellir Ar Apostel 20:​20, 21) Me nguaisei, tirke el mla tuib a rengrir el mo er a Jehovah a diak lousbech a osisechakl el kirel a “bult el mo er a Dios ma kloumera el mora Rubak er kid el Jesus Kristus.“ A Paulus a bai ulsisecheklterir tirke el elder el Kristiano el ngar er a beluu er a Efesus er a rolel a odingel obliil er sera lolisechakl er a rediak loumerang el kirel a bult ma klaumerang. Sera loruul el uaisei, e a Paulus a uleltirakl er a rolel el bla leketmeklii a Jesus.

12 A ureor el oldingel obliil a sebechel el mo meringel el ureor. El ua itiang, a rebebil a mo kesib a rengrir sel doba a klumech er a Biblia el mo er a rekeblirir. Ngdiak lsoad el mo olengasech a rengrir a rechad. Engdi, a ureor er a odingel obliil a ngar er a chelsel a Biblia, ma bltikerreng er kid el mo er a Dios ma rengar er a bita er kid a otbechid el mo omerk er a klumech er tia el rolel. (Markus 12:​28, 31) A bo ‘dosaod el omtebechel’ er a llemelted el mo oldingel obliil el omerk er a klumech, e kede mla mo er a medal a betok el kourt, el uldimukl er sel Kot el Ngar er a Bab el Kourt er a Merikel. (Fil. 1:⁠7) Ma oumesingd el taem e iseikid el court a kilengei er kid. A uldesuir a blechoel el di ua itia el kmo:

13 “A omerusel a babier er a klechelid a meketeketa el rolel a ureor er a evangkelio er a remissionary​—⁠el meketeketang el di ua reksi er a omerellel a mesil el meruul a babier. Ngmle ta er a mesisiich el tekoi el uluusbech er ngii aike el klechelid er aike el mereko el betok el rak. Me tia el rolel a evangkelio a dirrek el ousbech er ngii er a chelecha el taem, el kmal klou el rolel er a bebil er a klechelid e a rechederir a omerk er itia el Evangkelio el mo er a betok el telael el obliil e melasem el oldingel er tir e ngosuterir el mo oltirakl er a klaumerang er tir. . . . Tia el rolel a ureor er a klechelid a dirrek el kmal klou a ultutelel er a chelsel a Kot el Amendment er a Constitution er a Merikel el di ua omengull el ngar er a chelsel a eklesia ma osisechakl er a chelsel a eklesia.”​—⁠Murdock v. Pennsylvania, 1943.

Ngera Uchul Me Ngkired el Melemolem el Omerk er a Klumech?

14 Ngngar er ngii a betok el uchul e ngkired el oldingel obliil el omerk er a klumech. A bek el taem a dongedecheduch er a chad, e kede melasem el melalem er a tane er a klemerang er a Biblia. Sel deluut el mo oldingel er tir, e kede melasem el melubs er ngii. Me ngike el chad a sebechel el merael el mo mesisiich, e le Paulus a milluches el kmo: “Ngak a mellalem, ma Apollos a mellubs, ngdi ngikel ulemekdubech a Dios.” (1 Korinth 3:⁠6) Me bo lsebeched el melemolem el ‘melalem e melubs,’ el ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a ‘mo omekdubech.’

15 Kede meruul er tia el ureor er a evangkelio e le klengar er a rechad a ngar er a kmal kdekudel el blekeradel. Sel domerk er a klumech e ngmo uchul a osebeled me tirke el orrenges er kid el dirrek. (1 Timoteus 4:16) A lsekum e kede medenge el kmo a klengar er a chad a ngar er a kdedukel el blekeradel, ngmo mechitechut a rengum el melasem el ngosuir? Ngkmal diak! E le tiang a ureor er a olsobel, me kede blechoel el mo oldingel er a blirir a rechad. Ngdi blechoel el mo mengodech a blekerdelel a klengar er a chad. A chad el kmal mle mechesang er a ngar er a mong a locha mo kongei el orrenges er a klumech er a Biblia er a kuk ta er a taem. Altang mo er ngii a techelled el mengedecheduch er a kuk ta er a chad er sel blai, e locha mo sebechel el mo uchul a omesodel er a Biblia.

16 Ngdiak ldi leblekerdelel a klengar er tir e lemerekong e ngdirrek el uldesuir a rechad a sebechel el mo mengodech. El ua itiang, a klengiterreng er a chad e le a betik er a rengul a mlad a sebechel el rullii a chad el mo soal orrenges er a klemechel a Renged. Kede melatk el mengelaod er ngii el chad, e ngosuir el melatk er a tekoi er a klereng, e olecholt el kmo ngmekerang e tia sebechel el mo tmaut.​—⁠Matteus 5:​3, 4.

17 A kot el ngar er a uchei el uchul e kede oldingel obliil el omerk er a klumech ma lechub el mo teloi er a kuk bebil er a ureor er a omesiou er a Rekristiano e le ngsoad el mo ouchais er a rechad el kirel a ngklel a Jehovah. (Exodus 9:16; Psalm 83:18) Ngkol mo ua ngera el deurreng el mo er ngii sel dodengei el kmo a urered er a berkel a evangkelio a ngilsuterir tirke el betik a rengrir er a klemerang ma llemalt el mo oldanges er a Jehovah! Ngike el milluches er a psalm a milengitakl el kmo: “Ar mekekerel chad mar ekebil, mar mechuodel chad e dirrek ar ngalek! Tir el rokui bo loldanges ra ngklel a Rubak. A ngklel a kuk chetengakl ra ikel rokuil ngodech el ngakl; a klebkellel a ngarbab ra chutem ma eanged!”​—⁠Psalm 148:​12, 13.

A Berkel a Evangkelio a Mo Uchul a Klungioled el Rokui

18 A doruul er a ureor er a berkel a evangkelio e ngmo uchul a betok el klungiaol el me er kid er a kakerous el rolel. Sel doldingel obliil el omerk er a ungil el chais e ngngosukid el omekeroul er a klengareourreng, el ileakl sel bo lekesib a rengrir a rechad er kid. A bo demeduch el omerk er a evangkelio, e ngkired el mo ua Paulus, el ‘mlo uar bek el chad el bedul ar bek el chad, el leko di le ngera kung me losobelterir ar bebil.’ (1 Korinth 9:​19-23) A klaodengei er a teletelel a odingel obliil a ngosukid el mo medemedemek a blekerdeled. E a dultuil er a Jehovah e mo kerekikl el melilt a tekinged, e ngsebeched el oltaut a uleklatk er a Paulus el kmo: “Mdiblechoel lousbech a medemedemek el cheldecheduch, el ulsar, me bo modengei a ikel kiriu longer ra dertal chad.”​—⁠Kolose 4:⁠6.

19 Tia el ureor er a berkel a evangkelio a dirrek el oremelid el mo ultuil er a chedaol el reng er a Dios. (Sekaria 4:⁠6) Me nguaisei, aike el redechel​—⁠el “bltikerreng, ma deourreng, ma budech, ma kllourreng, ma blekokuii, ma ungilreng, ma blakerreng, ma delemedemek, ma chomengerem”​—⁠a mo bleketakl er a omesiunged. (Galatia 5:​22, 23) Ngngar er ngii a lerellii er a omerelled el mo er a rebebil, e le sel doltirakl er a ulekrael er a reng e ngosukid el mo ochotii a bltikerreng, e mo oba deurreng ma budech, e mo klou a rengud e bekokeuii, e mo ochotii a ungilreng ma blakerreng, e oltaut er a delemedemek ma omengerem sel domerk er a ungil el chais.

20 A kuk ta er a klengeltengat el bo denguu kid el omerk er a evangkelio a tiakid kede lmuut el mo kerekikl el melatk er a rebebil. Sel ouchais er kid a mondai er tir​—⁠el secher, ma diak a urerir, ma ongarm er a chelsel a delengcheklir​—⁠e ngdiak dolasem el ouchais er tir el kmo ngungil el bo lokerang, e kede bai ouchais er tir aike el bades el melisiich e mengelaod er tir. Kede melatk el kirir tirke el meiiko er a tekoi er a klereng e ngdi dirrek el betik a rengrir er a llemalt. (2 Korinth 4:⁠4) E ngkol ua ngera el deurreng sel dengesuterir tirke el “kirir el mo nguu a diak a ullebengelel klengar” el kirel a tekoi er a klereng!​—⁠Rellir Ar Apostol 13:⁠48.

21 A bo deblechoel el mo teloi er a ureor er a berkel a evangkelio e ngngosukid el mo melelem er a tekoi er a klereng. (Lukas 11:34) Tiang a mera el uchul a klungiaol, e le lak e ngsebeched el mo mechitechut er a ongarm er a kerruul el ngii a kmal klou el ongetikaik el ngar er tia el beluulechad. A apostol el Johanes a milengelechel er a Rekristiano el kmo: “Lak bo le betik a rengmiu ra belulechad ma ikel tekoi el ngara belulechad. A lsekum ngngarngii a betik a rengul ra belulechad, e a bltikerreng ra Chedam a diak ra chelsel ngiil chad. Ma ikel rokui el ngara belulechad, el ngibes ra tech, ma ngibes ra mad, ma ilad ra keruul a dimlak le ngara Chedam el mer, e ngbai mlara belulechad. Ma belulechad ma ngelbokl ra belulechad a mo nguemed; ngdi ngikel meruul a soal a Dios a di kiei el mo cherechar.” (1 Johanes 2:​15-17) A bo demechesang er a berkel a evangkelio el mo blak a rengud er a urerel a Rubak a ngosukid me ngdiak bo lebetik a rengud er a beluulechad.​—⁠1 Korinth 15:⁠58.

Momatek a Mekreos el Klalo er a Eanged

22 A ureor er a berkel a Renged el oeak a blakerreng a mo uchul a diak a ullebengelel el klungiaol. A Jesus a ulechotii tiang er a ledu el kmo: “Lak momatek a mekreos el klalo el kiriu er tial belulechad, e le ngarngii e ngmeka ra metmut, e chemert, el soiseb er ngii ar merechorech el ruchorech, e bai momatek a mekreos el klalo el kiriu era eanged, el le ngarngii e ngdiak le meka ra metmut, el ka le chert, ma diak el siseb er ngii ar merechorech el ruchorech. Le sel le ngarngii a mekreos el kloklem, isei a le borngii a rengum.”​—⁠Matteus 6:​19-21.

23 Me bo lsebeched el melemolem el omatek a mekreos el klokled el ngar er a eanged, e le kede medengei el kmo ngdiak a kuk ngar er a bab el techall el dobang er a domtechei er ngike el Chimong el Kedidai el Rubak el Jehovah el ua Resioning er ngii. (Isaia 43:​10-12) Sel doltaut er a ngerecheled el ua remesiungel a Dios, e ngsebeched el mo melechesuar el ua ngike el 90 ma derngel a rekil el redil el Kristiano el ngii a millekoi el kirel a kemanget el klengar er ngii el mesiou er a Dios el kmo: “Cherrengelel a omesiungek e a kuureng a sulel a Jehovah e le ngkilengei er ngak el mo mesiou er ngii er aika el mereko el betok el rak e altang mle betok a ngelsengesek, e ak kmal blak a renguk el meluluuch el kmo bo lsebechel el melemolem el betik er a renguk el Demak el mo cherechar.” A lsekum e tia el delongeled kid ma Dios a mekreos el tekoi er a rengud, e ngulterekokl el soad el mo churrengelii a ureor er a berkel a evangkelio. Me sel ongingil el suobel a mo ngosukid el mesa el kmo kede mekerang e churrengelii a omesiunged.

Ke Mekerang e Onger?

• Ngera me ngkired el meruul er a ureor el omerk er a evangkelio?

• Ke dmu el kmo ngerang el kirel a urerir a ruumerk er a evangkelio er a ngar er a mong ma chelecha el taem?

• Ngera uchul e kede omerk er a klumech er a rekeblirir a rechad?

• Ngerang a mo klungiolem sel omoruul er a ureor el omerk er a evangkelio?

[Study Questions]

1. A Jesus ngmilsterir a rulebengkel a ngera el ngerachel?

2. Ngike el overseer el Timoteus ngngiluu a ngera el ulekrael, e ngerang a ta el rolel e a rechoverseer er a Rekristiano a mo churrengelii a omesiungir?

3, 4. Ngera mle bebil er a experience er a Filipus er a lomerk er a evangkelio?

5. A rechad te mle medengelterir tirke el teua el redil el ngelekel a Filipus el kirel a ngerang?

6. Ngera el ungil el ureor a lerirellii tirke el omerk er a evangkelio er a kot-el-dart el rak?

7. Te mekerang a rumerk er a Renged er a chelecha el sils?

8. Ngera el ureor er a omelecha olangch a meketmokl er a chelechang, e te rua techang a meruul er ngii?

9. Te mekerang e ngosuterir a rebeches el chad el kirel a omesiou?

10. A Kristus me tirke el chad el mle kot el obengkel a milecherei a ngera el kerebai el kirel a omesiou?

11. A doltirakl er a Rellir Ar Apostel 20:​20, 21, ngerang mirruul er ngii a apostol el Paulus er a omesiungel?

12, 13. A doltirakl er a Filipi 1:​7, te milekerang a rechedal a Jehovah el kirel a llemeltir el mo omerk er a klumech?

14. Ngmekerang a chad a sebechel el merael el mo mesisiich el oeak a omesiunged?

15, 16. Ngera uchul me kede blechoel el lmuut el mo oldingel er a rechad el ngar er a blirir?

17. Ngera isel kot el ngar er a uchei el uchul e kede omerk er a klumech?

18. Kede mekerang e ngmai a klungioled el oeak a ureor er a berkel a evangkelio?

19. Te mekerang a rumerk er a evangkelio el mongeseu er a chedaol el reng?

20, 21. Ngera bebil er a klengeltengat ma klungiaol el me er kid sel bo demechesang el omerk er a evangkelio?

22, 23. (a) Ngera el mekreos el klalo a lomatek er ngii tirke el omerk er a evangkelio el Kristiano? (b) Ngmekerang e sel ongingil el suobel a mo ngosukid?

[Picture on page 18]

A rumerk er a evangkelio el ua Filipus ma rengelekel el redil a ngar er ngii a ruumtechei er tir er a chelecha el sils

[Picture on page 22]

Ngerang a mo klungiolem sel omomerk er a ungil el chais el mo er a rebebil?