Skip to content

Skip to table of contents

Omesodel a Babier er a Ulecherangel

Omesodel a Babier er a Ulecherangel

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

Omesodel a Babier er a Ulecherangel

URIUL er a tebedir er a Egipten, e a rengaleker er a Israel a mlechudel el mo ta el renged. Ngdi mle mereched er a uriul, e alta e ngmle sebechir el mo soiseb er a Beluu er a Nglat, engdi dimlak. Te bai mirrael el kmeed el okeua el rak el ngar er “klou el kdekudel ked.” (Duteronomi 8:15) E ngera uchul? A reksi er tia el cheldecheduch a ngar er a babier er a Biblia el Ulecherangel a ouchais el kmo ngngera dilubech. Ngkirel el melisiich er kid er a klungel a ultutelel a dolengesenges er a Jehovah e mengull er tirke el omtechei er ngii.

Ngmilluches er ngii a Moses el ngar er a ked ma mats er a Moab, e tia el babier er a Ulecherangel a ouchais a chisir a Rengalek er a Israel er aike el 38 el rak ma etiu el buil​—el ulemuchel er a 1512 B.C.E. el mo lmuut er a 1473 B.C.E. (Ulecherangel 1:1; Duteronomi 1:3) A ngklel a mlengai er aike el eru el ulecherengelel a Rengalek er a Israel, el mlengai er a 38 el rak er a delongelel. (A 1-4, ma 26 el klou el bliongel.) Tia el cheldecheduch a blii el mo ede el bliongel. Sel kot el bliongel a ouchais aike el tekoi el dilubech er a Rois el Sinai. Sel ongeru el bliongel a ouchais aike el tekoi el dilubech er sera lorael er a ked a Rengalek er a Israel. E sel ullebongel el bliongel a ouchais aike el dilubech er aike el mats er a Moab. Sel omonguiu aike el cheldecheduch, e ngsoam el di kau el oker er kau aika el ker el kmo, ‘Ngera ngosisecheklak er ngii aika el tekoi el dilubech? Ngngar er ngii a omellach el ngar er tia el babier el sebechel el mo uchul a klungiolek er a chelecha el sils?’

NGAR ER A ROIS EL SINAI

(Ulecherangel 1:1-10:10)

Aike el kot er a eru el ulecherangel a dilubech er sel taem el Rengalek er a Israel a dirk lengar er a uchul a Rois el Sinai. A resechal a 20 a rekrir el mo er a bab, el diak luldimukl er ngii a rechad er a Levi, a ildisir a mle 603,550. Etia el ochur a mlengai el kirel a klsoldau. Sel rokir el camp, el uldimukl er ngii er a redil, ma rengalek ma rechad er a Levi a ildisir a betok er a ede el milliol el chad.

Uleakuriul er tia el ochur, e a Rengalek er a Israel a ngilai a omesodel a teletelel a lorael, ma komakai el omesodel a ngerechelir a rechad er a Levi ma oketmeklel a tento el templo, ma omellach el kirel a cheisei, ma llach el mesaod a tekoi er a klachechei, ma ike el telbiil el lurruul a Renazarite. A 7 el klou el bliongel a ngar er ngii a omesodel a tenget el loruul a remengeteklel a kebliil el kirel a omengedaol er a olengetongel, e a 9 el klou el bliongel a mesaod el kirel a oketmeklel a Baskua. A cheldebechel a dirrek el ngar er ngii a omesodel a lomekedechor ma lorruud aike el tento er tir.

Aike el Ker er a Biblia a Mlonger:

2:1, 2—Ngera ike el “olangch” el mle kirir el oltirakl aike el bek el ede el uldak el kebliil el mo meruul a delengcheklir el tento el ngar er a ked? A Biblia a diak louchais a omesodel aika el olangch el kmo ngngerang. Engdi, aikang a dimlak lechedaol el klalo ma lechub el rredemelel a omengull. Aika el olangch a mla er ngii a ungil el moktek er ngii​—me bo lsebechel a chad el mo metik er sel basio el bo lekiei er ngii.

5:27—Ngera belkul sel tekoi elmkmo ‘rebetel a chadlochil’ er a bechiil el redil el mlo mekngit er a deleboes? Tia el tekoi el “chadlochil” a lousbech er ngii er tiang el melekoi el kirel a omcherellel a redil. (Genesis 46:26) Tia el tekoi el “rebetil” a olecholt a telemellel aika el klekedall, me ngmo diak lsebechel el omechell.

A Klubeled:

6:1-7. A Renazirite a mle kirir el omekiai er tir er aika el mlengai er a bilong ma rokui el ilumel el mengetelaol er kid. Ngmle kirir el mechei a chiurir el mo mekemanget​—a olangch er a chederdellir el mo er a Jehovah, el di ua rdeil el kirir el chederdall er a rebecherir ma lechub a redemerir. Tir el Nazarite a mle kirir el di melemolem el klikiid sel longeroid er tir er a ngii di lulekoad el chad, el uldimukl er ngii a ulekoad el bedengel a kmal kmeed el chederir. A remui-el-taem el mesiou er a chelecha el sils a olecholt a reng er a omelenget sel lomekiai e mo chederdall er a Jehovah ma ike el oketmeklel. A bebil er a ureor er tir a locha mo uldimukl er ngii a mo er a cheroid el beluu, el rullii me ngmo meringel ma lechub e ngmo diak lsebechir el lmuut el me remei el kirel a kodellel a kmal kmeed el chederir.

8:25, 26. Me bo lsebechel el ungil el melilt er a rechad el mo olab aike el ngerechelir a rechad er a Levi, ma dirrek el oeak sel uldasu el kirel a rekrir, e a remechuodel a mlo olengull er aike el kmal usbechall el ngerachel. Engdi, ngmle sebechir el mo olelengeseu er a rebebil er a rechad er a Levi. E le ngii a diak el sebeched el mo meterob el omerk a klumech er a chelecha el sils, tia el omellach a osisecheklid er a kmal meklou a ultutelel el tekoi. A lsekum e ngcheluodel a uchul ma Kristiano a diak lsebechel el kutmokl a bebil er a ngerechelel, ngsebechel el kuk mo soiseb er a ta er a bedengel a omesiou el chater er a klisichel a bedengel el meruul a tekoi.

NGMLA ER A BASIO EL MO ER A BASIO ER A KED

(Ulecherangel 10:11–21:35)

Sel lebocha lengasech sel eabed el ngar er a belul a templo el tento, e a Rengalek er a Israel a omuchel er a omerollir el mo ngoititerir el mo er aike el medidirt el mats er a Moab er a 38 el rak ma tang ma lechub e ngeru el buil. Ke locha mo metik el kmo ngmo uchul a klungiolem a doltirakl a omerollir el ngar er a map er a page 9 er sel babier el “See the Good Land,” el lurruul er ngii a Resioning er a Jehovah.

El ngar er a omerael el mo er a Kadesh, el ngar er a ked er a Paran, e ngngar er ngii a lsal kesai e ngmle ede el taem a longeremrum. Sel kot a mlo diak er sera lodureklii a ngau a Jehovah el mo olekngemed a rebebil er a rechad. Sel ongerul el taem el mla er ngii a omengeremrum a sera llangel a Rengalek er a Israel el kirel a tech, e a Jehovah a milsterir a suebek el charm el quail. Sel ongede el taem a sera Miriam ma Aron a longeremrum er a Moses el mlo uchul e a Miriam a mlo chebedes el telkib el taem.

Sera lebo lekiei er a Kadesh, e a Moses a uldureklterir a 12 e1 chad el mo ouerabek er sel beluu er a Nglat. Te liluut el mei er a uriul er a 40 el klebesei. E le te uluumera er aike el mekngit el tekingir tirke el teruich el ouerabek, e tir el chad a mle sorir el mekodir a Moses, ma Aron, me tirke el blak a rengrir el ouerabek el Josua ma Kaleb. A Jehovah a millekoi el kmo ngmo omekcharm er a rechad el oba meringel el tereter, engdi a Moses a mlo meluluuch ma Dios a ulterkeklii el kmo te mo meael er a ked el 40 el rak​—el di mo lmuut er sel lemad tirke el mla mochur.

A Jehovah a milsterir a lmuut el bebil er a omellach. A Korah ma rebebil a mlo omtok er a Moses ma Aron, engdi tirka el ulemtok a mlokngemed er a ngau ma lechub e te meldakl er a chutem. Sera lebo lekukuk e tia el seked el rokir a milengeremrum er a Moses ma Aron. Tia mlo uchul e a 14,700 el chad a mlad er a ringel el mla er a Jehovah. El meruul er tirke el lulengilt er tir el mo ngar er a bab el priist el mo chemolt, e a Dios a rirellii a kerrekerul a Aron el mo omung. Uriul er tiang e a Jehovah a milsterir a lmuut el bebil er a llach el mesaod el kirel a ngerechelir a rechad er a Levi ma omengikiid er a rechad. A usbechel a chebul a bekerekard-el-kerebou a melutk el mo er a omengikiid el okiu a tengetengel a Jesus.​—Hebru 9:13, 14.

A Rengalek er a Israel a liluut el mo er a Kadesh, el sel lemlad er ngii a Miriam. A seked a luueta el mengeremrum er a Moses ma Aron. A uchul: ngdiak a ralm. E le Moses ma Aron a dimlak loldanges er a ngklel a Jehovah er sera loruul me lebo er ngii a ralm el ngar er a mengasireng el rolel, te urridii a techellir el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Ma Israel a millukl el mo cheroid er a Kadesh, e a Aron a mlad er a Rois el Hor. Sera loliuekl er a Edom, e a Rengalek er a Israel a mlo mesaul me te ulemtok er a Dios ma Moses. A Jehovah a mocha oldurokl a dok el bersoech el mo omals er tir. Ma Moses a lluueta lmuut el meluluuch, ma Dios a mellach er a Moses me lerellii a sinstiu el bersoech el nguu el loia er a dellemakl el kerrekar me ngsebechir tirke el ulebangch el omes er ngii me be lungil. Tia el bersoech a melutk er sera bo lemedeel a Jesus Kristus el kirel a diak a ullebengelel el klungioled. (Johanes 3:14, 15) A Israel a mlo mesisiich er a King er a Amor el Sihon ma Og e lmuut el ngmai a chetemir.

Aike el Ker er a Biblia a Mlonger:

12:1—Ngera uchul ma Miriam ma Aron a milengeremrum el omtok er a Moses? Sel kmal uchul tiang a kmo a Miriam a kmal mle soal a klou el klisiich. Sera lluut el mo obengkel a Moses el ngar er a ked a bechil el Sipora, e a Miriam a locha mlo medakt el kmo ngdikea lluut el omes er ngii el kmo ngmle kot el mesisiich el redil era delongelir.​—Exodus 18:1-5.

12:9-11—Ngera uchul ma di ta el Miriam a mlo chebedes? Ngkmal ulterekokl el kmo ngii a mle kot el omuchel el omtok er a Moses e milengitikaik er a Aron el mo obengkel. A Aron a ulechotii a melemalt el reng sera lebeches el ouchais er a kngtil.

21:14, 15—Ngera sel babier el meldung er tiang? A bades a ouchais el kirel a betok el kakerous el babier el uluusbech a remelluches a Biblia el ua babier er a omerritel. (Josua 10:12, 13; 1 Kings 11:41; 14:19, 29) Sel “Babier el kirel Aike el Mekemedil a Jehovah” a ta er aike el babier. Ngmla er ngii er a chelsel a reksi er aike el mekemedil a rechedal a Jehovah.

A Klubeled:

11:27-29. A Moses a ochotii a kmal ungil el kerebai el kmo kede mekerang a lsekum a rebebil er a rechad a ngmai a techall er a omesiou el mo er a Jehovah. A Moses a dimlak lemechechei el osiik a chetengakl el di kirel, e ngbai mle ungil a rengul er sera lomuchel a Eldad ma Medad el oureor el ua leprofet.

12:2, 9, 10; 16:1-3, 12-14, 31-35, 41, 46-50. A Jehovah a mengerechir er a remengull er ngii el mo olecholt a omengull er tir el mo er aike el mla metutk er a Dios el omerredel.

14:24. A ta el tekoi el sebeched el mo meruul er ngii me bo lsebeched el mo cheroid er aike el mekngit el ongetikaik er tia el beluulechad a sel domekeroul er a “ngodech el reng,” ma lechub e nguldasu. Ngkirel el tekoi el kmal ngodech er tia el beluulechad.

15:37-41. Sel ileakl el rsel aike el bilir a Rengalek er a Israel a mirruul el omeklatk er tir el kmo tir a ileakl el chad el mengull er a Dios e oltirakl e llechul. Kid ngdiak el kired el dirrek el kiei el oltirakl a uldesuel a Dios e chemolt el ngodech er tia el beluulechad?

NGAR ER A KED ER A MOAB

(Ulecherangel 22:1–36:13)

Sera lebo lekiei er aike el medirdirt el ked er a Moab a Rengalek er a Israel, e a rechad er a Moab a kmal mlo medakt er tir. Misei, e a King er a Moab el Balak a ullengit er a Balaam el mo melebeakl er a Rengalek er a Israel. Engdi, a Jehovah a ulerrimel er a Balaam el bai mo omekngeltengat er tir. A redil er a Moab ma Midian a luluusbech er tir el mo mengetikaik er a resechal er a Israel el mo er a deleboes ma omengull el bleob. E a mlo rsel, e a Jehovah a ulekngemedeterir a 24,000 el mlo er a klengit. Tia el meringel el blekeradel a mlo merek er sera Fineas a lochotii el kmo ngdikea lekengei era klachechei el mo er a Jehovah.

Sel ongeru el ulecherangel a olecholt el kmo ngdimlak a ta er tirke el sechal er sel kot el ulecherangel el dirk chad, ngdi ta el Josua ma Kaleb. A Josua a mlo melai er a deruchellel a Moses er a uriul. A Rengalek er a Israel a ngilai a omesodel a rolel a betok el bedengel a tenget ma omesodel a rrellel a omeruul el telbiil. A rechad er a Israel a dirrek el mlo melaitechei er a rechad er a Midia. A Ruben, ma Gad, ma tedobech er a kleblilel a Manaseh a mlo kiei er a ongos er a Omoachel el Jordan. A Israel a lebilsang a omesodel a rolel a bo leiuul er a Jordan e lenguu a beluu. A komakai el omesodel a oliochel er a beluu a ngar er ngii a belkul. A dikesel a chutem a oeak a omelmors. A rechad er a Levi a moterekokl er tir a 48 el mats, e a elolem er aikang a rruul el mats er a omerotel.

Aike el Ker er a Biblia a Mlonger:

22:20-22—Ngera uchul ma ngasechereng er a Jehovah a mlo bedul a Balaam? A Jehovah a dilu er a profet el Balaam me lak lolebeakl er a Rengalek er a Israel. (Ulecherangel 22:12) Engdi, ngii el profet a ulebengterir a rechedal a Balak el oba mui el blakerreng el mo melebeakl er a Rengalek er a Israel. A Balaam a mle soal el odeuir a rengul a king er a Moab me lebo er ngii a nguked er ngii er a uriul. (2 Petrus 2:15, 16; Judas 11) Ngdirrek er sera lemorimel el mo omekngeltengat er a bai lolebeakl er a Rengalek er a Israel e ngulsiik a kengei er a king er a lolekoi er ngii el kmo a remengull er a Baal el redil me bo longesuseu er a resechal er a Israel. (Ulecherangel 31:15, 16) Ma leuaisei, sel luchul a ngasechereng er a Dios el mo er a Balaam a kirel sel diak lemutebechel el ngibes er ngii el profet.

30:6-8—Ngsebechel a bechiil el sechal el Kristiano el chemoit a telbilel a bechil el redil? El kirel a telbiil, e a Jehovah er a chelecha el taem a omes er a remesiungel el ua redersta el chad. El ua itiang, a telbilel a reng el mo er a Jehovah a telechellel ngii el chad. (Galatia 6:5) A bechiil el sechal a diak a klisichel el choitii ma lechub e ngmecherei tia el telbiil. Engdi, a bechiil el redil a kirel mengeroid er ngii er a omeruul el telbiil el omtok er a Tekingel a Dios ma lechub aike el ngerechelel el bedul a bechil.

A Klubeled:

25:11. Ngkol ua ngera el ungil el kerebai el kirel a blakerreng el mo er a omengull er a Jehovah el kiltmeklii a Fineas el kired! Ngdiak el kirel tia el rengud el oureng el mo melemolem el mengikiid er a ongdibel a otbechid el mo ouchais a ngii di el klemedengei er kid el kirel a mengelengalek el omeruul el mo er a remechuodel el Kristiano?

35:9-29. Sel tekoi el kmo a chad a dimlak el durengul el mekodir a chad a mle kirel el mecherei a blil e chemiis el mo er a ta er aike el mats er a omerotel el kirel a telkib el taem a osisecheklid el kmo a klengar a kmal mekreos me kid a kired el oba omengull el kirel.

35:33. A beluulechad el moitel er a rsechel tirke el dimlak a kngterir a di sebechel el mo ungil a lsekum a rsechir tirke el ulemekoad a moitel er ngii. Ngkmal melemalt el kmo a Jehovah a kirel el olekngemed er tirke el mekngit el chad er a uchei er a longetmokl er tia el chutem el mo paradis!​—Osisechakl 2:21, 22; Daniel 2:44.

A Tekingel a Dios a Ngar er Ngii a Klisichel

Ngkmal kired el rokui el mo olecholt a omengull el mo er a Jehovah me tirke el metutk er ngii el mo er aike el deruchall er a delongelir a rechedal. A babier er a Ulecherangel a kmal melisiich er tia el tekoi. Ngkol ua ngera el kmal klou a ultutelel el suobel el mo melemolem el beduch ma kltarreng er a chelsel a ongidbel er a chelecha el sils.

Aike el tekoi el dilubech el meduch er a Ulecherangel a olecholt el kmo ngkmal beot er tirke el mengoit a klereng er tir el mo ruebet er a klengit el ua omengeremrum, ma deleboes, ma omengull el bleob. A bebil er aika el okesiu ma suobel el mlengai er tia el babier er a Biblia a sebechel el mo uchetemel aike el lousbech a ongdibel el cheldecheduch el ngar er ngii er aike e1 Service Miting el ngar er a ongdibel er a Resioning er a Jehovah. Nguaisei, “a tekingel a Dios a di ngar e ngarngii a klisichel” er a chelsel a klengar er kid.​—Hebru 4:12.

[Siasing el ngar er a 28-29 el llel]

Ngoeak sel mengasireng el eabed er a bebul er a templo el tento, e a Jehovah a ulemekrael er a okedecherul ma terudel a blirir el tento er a Rengalek er a Israel

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

A Jehovah a rredemelel a blekongesenges er kid e soal a bo dongull er tirke el omtechei er ngii