Skip to content

Skip to table of contents

Bo Bekeu El Ua Jeremia

Bo Bekeu El Ua Jeremia

Bo Bekeu El Ua Jeremia

“Moumeral ulsirs ra Rubak! Moba kloumerang e lak bo le kekere rengum. Di moumeral ulsirs ra Rubak!.”​​—⁠PSALM 27:⁠14.

A RESIONING ER A JEHOVAH a kiei el ngar er a paradis er a klereng. (Isaia 11:​6-9) Ngar er a chelsel tia el kmal uldikel el beluulechad, me te ngar er a ileakl el blekeradel er a klereng el obengterir a rekldemel el Kristiano, el tir a ngar er a budech el obengkel a Jehovah ma ta ma tang. (Psalm 29:11; Isaia 54:13) Ma paradis er a klereng er tir a merael el mo klou. Me tirke el rokui “loba reng el meruul a soal a Dios” a sebechir el menglou er ngii. (Efesus 6:⁠6) El mekerang? Sel lekiei el oltirakl er a omellach er a Biblia e olisechakl er a rebebil el mo uaisei, el mengemedaol er tir el mo ngmai a klou el klungiolir er sel paradis.​—⁠Matteus 28:​19, 20; Johanes 15:⁠8.

2 Engdi, a dekiei er paradis er a klereng a diak lebelkul a kmo ngdiak bo dechelebangel a ongarm. Kede dirk diak demecherrungel e chuarm er a rengelel a secher, ma cheluodel, ma kodall. Ma lmuut el tang, kede omes a otutel aike el ulaoch el kirel a “uriul sils.” (2 Timoteus 3:⁠1) A mekemad, ma delengerenger, ma secher, ma bosech er a kall, ma kuk bebil er a meringel el blekeradel a omekcharm er a rokui el chad, ma Resioning er a Jehovah a dirrek el diak el ileakl er tir.​—⁠Markus 13:​3-10; Lukas 21:​10, 11.

3 Obengkel aike el rokui, e kede ungil el medengei el kmo ikrel er sel mekeald el blekeradel er tia el paradis er a klereng er kid, e a mekelekolt el eolt er a ultok a meloko el meliuekl. A Jesus a ulemeklatk er a rulebengkel el kmo: “E ngdi kemiu a diak kom chedal a belulechad, ak mla ngiltemiu ra belulechad, misei a uchul e a belulechad chouketui er kemiu. Molatk a tekoi el bla kdu er kemiu el kmo, ‘A mesiou a diak le bor bab ra rubak er ngii.’ A lsekum toldechelakl er ngak, e toldechelakl er kemiu.” (Johanes 15:​18-21) Ngdimlak lebo lengodech a blekeradel er a chelecha el sils. Oumesingd el chad a dirkak lebo lodengelii ma lechub e lesang a klungel a ultutelel a rolel a omengull er kid. A rebebil a oltuub, ma lechub e te melenguul, ma lechub​—⁠el ua lulemeklatk a Jesus​—⁠te ouketui er kid. (Matteus 10:22) Kede blechoel, el delengchelel a klsuul el tekoi ma mekngit el oltuub el chais er a beluulechad. (Psalm 109:​1-3) Chochoi, kid el rokui a chelebangel a kakerous el omelsemai, ma bebil er kid a sebechir el mo mechitechut a rengrir. Me kede mekerang e sebeched el mo outekangel?

4 A Jehovah a mo ngosukid. Ngoeak a chedaol el reng, e a meluches er a psalm a dilu el kmo: “A ungil chad a chuarm ra betok el chelebuul, ngdi Rubak chosobelii er ngiil rokui.” (Psalm 34:19; 1 Korinth 10:13) Betok er kid a sebeched el ouchais el kmo sel dotuil a mui el klaumerang er kid er a Jehovah, e ngii a meskid a klisiich el mo sebeched el outekangel a ngii di el ringel. A bltkil a rengud el mo er ngii ma deurreng el ngar er a medad a ngosukid el mo mesisiich er a chelitechetel a reng ma dakt. (Hebru 12:⁠2) Misei, e a lsekum e kede chelebangel a ngii di el ngera el chelebuul, me ngdi sebeched el melemolem el mesisiich el dechor.

A Tekingel a Dios a Millisiich er a Jeremia

5 Ma klteketel a taem, e a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah a mla metik a deurreng er a chelsel a meringel el blekeradel. A rebebil a kiliei er a taem er a kerrekeriil er sera loltaut a cheldechuderreng er ngii a Jehovah el mo er a diak leblak a rengrir. Nguldimukl er tirke el uaisei el blak a rengrir el chad a Jeremia ma rebebil er tirke el kiliei er a osisiu el taem ngii me tir, me tirke el Kristiano er a kot el dart el rak. Aikeikid el kerebai er a reksi a melluches er a chelsel a Biblia el kirel el melisiich er kid, e kid a sebeched el suub a betok sel dosuub ngii el tekoi. (Rom 15:⁠4) El ua tiang, ka me dosaod er a Jeremia.

6 Ngii a dirk kekerei, e a Jeremia a mlokedong el mo mesiou el ua profet er a Juda. Tiang a dimlak lebeot el ureor. A rebetok el chad a mlengull a klsuul el chelid. Ma lta Josia, el ngii a mle king er sera lomuchel a Jeremia er a omesiungel, a mle blak a rengul, engdi a rokui el king el uleakuriul er ngii a dimlak leblak a rengrir, ma oumesingd er tirke el mle kirir el olsisechakl er a rechad​—⁠a reprofet ma repriist​—⁠a dimlak el dechor el ngar er a klemerang. (Jeremia 1:​1, 2; 6:13; 23:11) Ma leuaisei, e ngera mle uldesuel a Jeremia er sera lomekedong er ngii a Jehovah el mo profet? Ngmle medakt! (Jeremia 1:​8, 17) A Jeremia a millatk er a teletelel er a kot el uchul e kmo: “E sola mak dilu el kmo, ‘Rubak el Dios, ak metitur el mengedecheduch; ak kmal dirke ngeasek.’ ”​—⁠Jeremia 1:⁠6.

7 A ruumesingd el chad er a belual a Jeremia a dimlak lorrenges er ngii, me ngii a dirrek el chillebangel a mesisiich el ultok. A ta er a taem e a Pasur, el ngii a priist, a dilung me lemechelebed e lemelechet er a bombatel. A Jeremia a ouchais er a uldesuel er seikid el taem: “Ngdi sel bo kdu el kmo, ‘Ak mo obes ra Rubak e mo diak kungedecheduch el oba ngklel.’ ” Me kau a lebebil e ke locha mlo omdasu el uaisei​—⁠el soam el mo mechitechut a rengum. Ka mesa el kmo ngera ngilsuir a Jeremia el mo outekangel. Ngii a dilu el kmo: “Isei e a klmechem a kmard ra renguk el ua ngau; ngchelsimer er chelsel a chiusek. Ngmo mechitechut a bedengek a kurreked er ngii. le ngdikea lsebechel moreked.” (Jeremia 20:⁠9) A tekingel a Dios ngngar er ngii a uaisei el klisichel el kirem?

A Rekldemel a Jeremia

8 A Jeremia a dimlak di lengii el tang el oureor er a ureor er a kleprofet. Ngmla er ngii a rekldemel, e tia ulterekokl el millisiich er ngii. Nguaisei, engdi bebil er a taem, e a rekldemel a dimlak loureor el olecholt a llomeserreng. El di ua tiang, a kldemel el profet el Uria a ngklel a mle mechesang el melekoi a subed el omtok er a Jerusalem ma Juda “el di ua Jeremia.” Engdi, a King el Jehoiakim er a ledung me lokodir a Uria, e ngii el profet a mlo medakt e chiliis el mo er a Egipten. Seikid a dimlak bo luchul a osobelel. A rechedal a king a uleltoir er ngii, e mildechemii, e ngiluu el mo er a Jerusalem, me ngmlad er isei. Ngkol ua ngera el olekibetiekl el tekoi el mo er a Jeremia!​—⁠Jeremia 26:​20-23.

9 A ta er a kldemel a Jeremia a mle melechesel, el ngii a Baruk. A Baruk a kmal mle ungil el olengeseu er a Jeremia, engdi a ta el taem e ngii a dirrek el urridii a osengel er a klereng. Ngii a ulemuchel el mengerodech el kmo: “O, ngklou el chelebuul a merma er ngak, e le Jehovah a mla dochelii a klengiterreng ma ringel. Ak meral mechitechetong er a klengiterreng, me ngdikea kbetik er a bo kulengull er ngii.” A Baruk, el mlo mechitechut a rengul, a mocha beot a rengul er a tekoi er a klereng. Ngdi, a Jehovah mle ungil a rengul el omsa Baruk a mellomes el uleklatk, e ulemeklemalt er ngii. Ngdirrek el silebedii el kmo ngmo suobel er a telemellel a Jerusalem. (Jeremia 45:​1-5) A Jeremia a mlo mesisiich a rengul er a lesa Baruk el luueta el mo tabesul a klereng er ngii.

A Jehovah Ullengeseu er a Profet er Ngii

10 A kot el klou a ultutelel a kmo, a Jehovah dimlak lechitii a Jeremia. Ngmle medengelii a rengul a Jeremia me ngmilsa klisiich ma ngeso el luluusbech er ngii. El di ua tiang, ngar er a uchelel a omesiungel a Jeremia er a lekora oumededenger er a dechal er a ureor, e a Jehovah dilu er ngii el kmo: “Lak bo medakd er tir, ele ngak a mo obengkem el mo mesebechakl er kau. Tia tikingek ngak el Rubak.” E sola e, uriul er a lebsa profet er ngii a tekoi el kirel a urerel, e a Jehovah dilu el kmo: “Ngdiak lsebechir el mo mesisiich er kau, ele ngak a mo obengkem el mesebechakl er kau. A ika tikingek ngak el Rubak.” (Jeremia 1:​8, 19) Ngkol ua ngera el mengelaod el tekoi! A Jehovah mera el uleltaut a tekingel.

11 Nguaisei, uriul er a lekelebus er a otil a uach ma rechad lolenguul er ngii, e a Jeremia a dilu el kmo: “Ngdi kau e Rubak a ngar bitar ngak, el mesisiich e smiich, me tirkel loldechelakl er ngak a mo mesibas; ngkmal diak bo lemesisiich. Te mo kloul motuub, ele ngdiak lsebechir el mor uchei.” (Jeremia 20:11) Ngar er aike el uriul el rak er a lolasem el omekoad er a Jeremia, e a Jehovah a millemolem el obengkel, e di ua Baruk, ngii el Jeremia a silobel er a telemellel a Jerusalem el mimokl el chad, e tirke el uleldechelakl er ngii e dimlak lolengesenges a uleklatk er ngii a oketa mlad ma lechub e te mlengai el mo blebaol er a Babilon.

12 Me ngdi ua Jeremia, a betok el Sioning er a Jehovah er a chelechang a outekangel a ringel. Me ngdi ua ike el meldung er a uchei, a bebil er aikang a ngar er ngii e le kid el diak demecherrungel, ma bebil a duubech e le tia el cherremetai el teletael er tia el beluulechad a uchul, ma lmuut el bebil a ngar er ngii e le tirke el omtok er a urered a uchul. Choua ike el ringel a sebechel mengitechut a rengud. Me ngsebeched el mo ua Jeremia, el kora omdasu el kmo kele lekea lsebeched el melemolem er a omesiunged. Nguaisei, ngsebeched el mo mechitechut a rengud a lebebil er a taem. A mechitechut el rengud a blechoel el melasem er a delechel a bltkil a rengud el mo er a Jehovah. Me bo lsebeched el outekangel e lak debecherei a mechitechut el reng me lengikid el mo choitii a omesiou el mo er a Jehovah el di ua blekerdelel a Uria. Kede bai, mo oukerebai er a Jeremia el oumerang er a ulengeseuil a Jehovah.

Ngmekerang a Domtok er a Mechitechut el Reng

13 A Jeremia a mle blechoel el mengedecheduch er a Jehovah el Dios el olecholt aike el dmolech el tekoi er a rengul e olengit a klisiich. Tia kmal ungil el kerebai el doltirakl er ngii. A David er a ngar er a mong, el ulemes el bedul seikid el osisiu el Uchul a omelisiich, a milluches el kmo: “Morrenges a nglunguchek, O Jehovah; bo modengei a kngtil a renguk. Morrenges a ngerel a lengelek el olengit a ngeso, O King er ngak e Dios er ngak, e le kmeluluuch el eko er kau.” (Psalm 5:​1, 2, NW) A mlukreng el cheldechedechal a klengar er a David a olecholt el kmo a Jehovah a mle blechoel el onger a nglunguchel a David el kirel a ngeso. (Psalm 18: 1, 2; 21:​1-5) Me ngdirrek el uaisei, a bo lebetok a oberaod er kid ma lechub a mondai er kid a dikea cheldechulel er kid, e kede ngeltengat e le ngsebeched el mo er a Jehovah el oeak a nglunguuch e ouchais er ngii aike el ngar er a rengud. (Filipi 4:​6, 7; 1 Thesalonika 5:​16-18) A Jehovah a diak el chetil el orrenges er kid. Ngii, a bai oterekeklii el kmo ‘ngomekerreu er kid.’ (1 Petrus 5:​6, 7) Nguaisei, engdi ngdiak lungil a lsekum kede meluluuch el mo er a Jehovah e sola e kid a diak dorrenges aike el tekoi el lolekoi, nguaisei, ngdiak?

14 A Jehovah ngmekera longedecheduch er kid? Ka me deluut el mesaod er a Jeremia. A Jeremia a mle profet, ma Jehovah a mlengedecheduch er ngii. A Jeremia a milsaod er a teletael el dilubech er a rengul er a lengai a tekingel a Dios el kmo: “Ke melengedecheduch er ngak ma kulerrenges a bek el tekoi. Ngak a kloklem e Rubak el Dios el olab a bek el klisiich, isei a uchul ma tikingem a milekekii a renguk ra deurreng ma klengeltengat.” (Jeremia 15:16) Chochoi, a Jeremia a kmal dileu a rengul e le ngklel a Dios a mla er a bebul, ma Tekingel a mle mekreos er ngika el profet. Sei a uchul, me ngdi ua apostol el Paulus, e a Jeremia a mle soal el omerk er a klumech el mloterekokl er ngii.​—⁠Rom 1:​15, 16.

15 A Jehovah a diak longedecheduch er mo er a ngii di lechad er a chelechang. Engdi, kid a olab a tekingel a Dios el ngar er a llel a Biblia. Misei, e a lsekum e ngmeduch a rengud el mesuub er a Biblia e dmolech el melebedebek aike el tekoi el dosuub, e a tekingel a Dios a mo ua “deurreng ma klengeltengat” er a chelsel a rengud el dirrek. E dirrek el kmal ungil a rengud e le kede oba ngklel a Jehovah sel bo douchais a tekingel el mo er a rebebil. Ngkmal kired el diak dobes el kmo ngdiak a kuk bebil er a rechad el ngar er a beluulechad er a chelechang el omerk er a ngklel a Jehovah. Te di Resioning er ngii el ouchais er a ungil el chais er a mla medalem el Rengedel a Dios e olisechakl er a remedemedemek a rengrir el mo disciplo er Jesus Kristus. (Matteus 28:​19, 20) Ngkol ua ngera el klengeltengat a dobang! Me chelecha el bla loterekeklii tia el klou el ngerachel er kid a Jehovah, e kede mekerang e sebeched el di lmuk e diak domerk er ngii?

Mo Klekar er a Klausechelei er Kid

16 A Jeremia a ouchais er a ta er a tekoi el ngilsuir el mo bekeu. Ngdilu el kmo: “Ngdimlak kungoit a temek el obenterir ar ngodech el chad el ocherechur e kuldeu ra renguk er tial klengar. Ngureor el cho bilskak a uchul mak di mle ileakl el mui ra ngasecherreng.” (Jeremia 15:17) A Jeremia a mle soal el di mle ileakl er a bai bo loruul a delengerenger el obengterir a remekngit el sechelil. Kid er a chelechang me kede oba uaisei el uldasu. Ngdiak dobes er a uleklatk er a Paulus el kmo “A mekngit el klausechelei a tomii a ungil blekeradel,” el mo lmuut er a ungil blekeradel el dullab er a betok el rak el me er a chelechang.​—⁠1 Korinth 15:⁠33.

17 A mekngit el klausechelei a sebechel el mecherei a reng er a beluulechad el mo mengidokel er a uldesued. (1 Korinth 2:12; Efesus 2:2; Jakobus 4:⁠4) Mada, me domeksau a omelebedebeked el mo sebechel el kutukel a mekngit el klausechelei e mo cheroid er ngii. (Hebru 5:14) Omko Paulus a kiei er a chutem er a chelechang, e omomdasu e ngngerang mo dmu er a Kristiano el omes a deleboes el omeruul ma kdekudel el mubi ma lechub a merikl el klekool? Ngmekera bo lollach er a odam el oltoir a klausechelei el obengterir a rengodech el chad el ngar er a Internet? Ngera mo uldesuel a Kristiano el chemoit a betok el sikang el ousekool a video ma lechub e ngomes a tv e diak a ungil el blekerdelel el mesuub el di ngii el tang?​—⁠2 Korinth 6:14b; Efesus 5:​3-5, 15, 16.

Molemolem el Ngar er a Paradis er a Klereng

18 Ngkmal mekreos er kid a paradis er a klereng. Ngdiak a ngerang er tia el chutem er a chelechang el om ua ingii. Ngmo lmuut er tirke el diak loumerang me te chemat er a bltikerreng ma omelatk, ma blekokuii el chemolt er a delongelir a Kristiano el mo er a ta ma tang er tir. (Efesus 4:​31, 32) Me nguaisei, ngdi a lmuut el ngar er a uchei er a chelecha el taem el diak leua ngar er a mong, e ngkmal kired el okoad er a chelitechut el reng. A ungil el klausechelei, ma nglunguuch, ma ungil el blekerdeled el kirel a omesuub a sebechel el ngosukid el melemolem el mesisiich er a klereng. Aikeikid a smisichid el mo chobangel a ngii di longarm el mui el lultuil er a Jehovah.​—⁠2 Korinth 4:​7, 8.

19 Ngdiak el kired el mechititerir tirke el ouketui a klumech er a Biblia el mo omekdakt er kid el rellid el mo mechitechut a klaumerang er kid. Me ngdi ua tirke el cheraro el uleldechelakl er a Jeremia, me tirke el oldechelakl er kid a okoad el omtok er a Dios. Me ngdiak el sebechir el mo mesisiich. A Jehovah, el kuk lmuut el mesisiich er a ruldechelakl er kid, a dmu er kid el kmo: “Moumeral ulsirs ra Rubak! Moba kloumerang e lak bo lekekere rengum. Di moumeral ulsirs ra Rubak.” (Psalm 27:14) Ma omeltked er a Jehovah el dmolech a risel er a rengud a uchul, e ngsebeched el outekangel el meruul a ungil. Me bo lulterekokl a rengud, el ua Jeremia ma Baruk, el kmo kede mo meridm a lak bo lemesaul a rengud.​—⁠Galatia 6:⁠9.

20 A dokoad er a chelitechut el reng a blechoel el melsemai er a rebetok el Kristiano. Engdi, a rengeasek el chad, a ngar er ngii a ileakl el ongarm el bo lechelebangel. Engdi dirrek el ngar er ngii a meklou el techellir. Ma ongingil el suobel a suobel el kirir a rengeasek el ngar er a delongeled. Ngii a dirrek el ungil el kirir a rechedam ma rechedil , ma rebek el meklou el chad el mla tuib a rengrir el ngar er a chelsel a ongdibel er tir el oeak a tekoi, ma kerebai, ma ulekerreu er tir a kmal sebechir el ngosuterir a rengeasek er a chelsel a ongdibel.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngar er ngii a blekeradel el mengitechut er kid, e kede omes el bedul techang el kirel a ngeso?

• Ngmlekerang el Jeremia a mlo mesisiich er a chelitechut el reng er a chelsel a meringel el urerel?

• Ngerang rullii a rengud el mo ‘oldeu e oungeltengat’ er a chelsel a meringel el blekeradel?

[Study Questions]

1. Ngera el mekreos el klengeltengat a loldeu a rengrir er ngii a Resioning er a Jehovah?

2, 3. A remera el Kristiano te kirir el outekangel er a ngerang?

4. Kede osiik a ngeso er ker el ngosukid el outekangel?

5, 6. (a) A kerebai er a rua techa el mera el Kristiano a dolab el tir a mle sebechir el outekangel? (b) Ngmle ua ngera uldesuel a Jeremia er a lemokedong el mo profet?

7. Ngera dilubech el mo er a Jeremia el ngar er a belual, e ngmilekerang el kirel?

8, 9. (a) Ngera el chelitechut a lulechotii a profet el Uria, e ngera dilubech? (b) Ngera uchul ma Baruk a mlo mechitechut a rengul, e ngmlekera e mlongeseu?

10. A Jehovah ngmle iaksok a ngera el ulekerreu el mo er a Jeremia?

11. Kede mekerang e medengei el kmo a Jehovah a uleltaut er a iaksok er ngii el mo omekerreu er a Jeremia?

12. Ma lta ngar er ngii a uchul a chelitechut el reng, engdi ngera kired el melatk er ngii?

13. Kede mekerang e oltirakl a kerebai er a Jeremia ma David?

14. A tekingel a Jehovah ngngera ngrirellii el kirel a Jeremia?

15. Kede mekerang e dualem er a rengud a tekingel a Jehovah, e ngera el tekoi a rullid me ngdiak di deluk?

16, 17. Ngera mle osengel a Jeremia el kirel a klausechelei, e kede mekerang e oukerebai er ngii?

18. Ngera sebechel el ngosukid el di melemolem el mesisiich er a klereng?

19, 20. (a) Ngera mo ngosukid el mo outekangel? (b) Sel ongingil el suobel ngmo er a rua techang, e dirrek el ungil el kirir a rua techang?

[Picture on page 18]

A Jeremia a ulemdasu el kmo ngii a kmal kekere el ngalek e metitur el kirel a kleprofet

[Picture on page 20]

Ngmo lmuut er a loldechelakl er ngii, e a Jeremia a mle medenge el kmo a Jehovah a obengkel “el mesisiich e smiich”