Skip to content

Skip to table of contents

Rengeasek, Kemiu Ko Moleketek El Kirel A Ngar Er A Medemiu?

Rengeasek, Kemiu Ko Moleketek El Kirel A Ngar Er A Medemiu?

Rengeasek, Kemiu Ko Moleketek El Kirel A Ngar Er A Medemiu?

“Ngak a ungil el medengei a uldesuek el kumdasu el kiriu, . . . a uldasu er a budech, el diak el tellemall, el mo meskemiu a ngar er a medemiu ma omelatk.”​​—⁠JEREMIA 29:​11, NW.

A RUUMESINGD er a remeklou el chad a melatk er a taem er a klengeasek er tir el ua lsal kmal mle ungil el taem er a klengar. Te melatk er a klisichir ma klemeriarreng er tir er sera lemekekerei. Te melebedebek er seikid el ungil el taem el tir a mle mekesai a ngerechelir, e mle betok a ungil el omililir ma klengar er a ngar er a mederir el ngii a mui er a bek el techall.

2 Kemiu el ngeasek a sebechel el mo kora kakerous a uldesuiu. Altang meringel er kau a mesmechokl a mengedengodech el tekoi el duubech er a bedengem ma uldesuem er a taem er a klengeasek. Ngar er a skuul, e ke locha osiuekl a meringel el orimel er tirke el omtelbesebasech. Nglocha kirem el meringel el omtok a usbechel a mekngit el kar, ma rrom, ma deleboes el omeruul. Ma betok er kemiu a dirrek el chelebangel a tekoi el diak doba bitang ma ka lebitang er a tekoi er a politiks ma kuk bebil el tekoi el ngar er ngii a delongelel ngii ma klaumerang er kau. Chochoi, a klengeasek a sebechel el mo meringel el taem. Engdi, ngii a dirrek el taem el kirel a ungil el techall. Ma ker a kmo, Ke mekera obo mousbech aike el techall?

Moldeu a Rengum er a Klengeasek er Kau

3 A remeklou el chad a mo dmu er kau el kmo a taem er a klengeasek a diak lemeketeket, e tia mera el tekoi. Engdi uriul er a tela el rak, e tia el klengeasek er kau a mo ua letekoi er a mla me mong. Mada moldeu a rengum er ngii! Tiaikid a mle uleklatk er a King el Solomon, el milluches el kmo: “Moldeu er a rengum, kau el ngeasek, er a klengeasek er kau, e becherei a rengum me loruul aike el soam er a klengeasek er kau, e morael er aike el rael el ngar er a rengum ma ike el tekoi el meues er a medam.” Nguaisei, engdi a Solomon a mlengelechel er a rengeasek el kmo: “Mcheroid a meringel er a rengmiu, e moltngakl a telemall er a bedengiu.” Ma dirrek el dilu el kmo: “A klengeasek ma kot el ungil el taem er a klengar a diak a belkul.”​—⁠Olisechakl 11:​9, 10, NW.

4 Kau ke omtab a belkul a tekingel a Solomon? Ka me domekesiu er ngii, ka momdasu er a kekere el chad el mla nguu a ungil el sengk, altang udoud ngii el dikesel. Ngikang mo mekera er ngii? Ngii a sebechel el okngemed el rokir el oldeu er a rengul​—⁠el di ua ngike el ririid el ngalek er a okesiu er a Jesus. (Lukas 15:​11-23) Engdi ngera mo duubech a lekea tia el udoud? Ngulterekokl el mo ouuchel er a rengul e le ngmle meterekakl a omerellel. Engdi ngar er a kuk bitang, omko ngii a uluusbech er a sengk el meleketek el kirel a ngar er a medal, el ousbech er ngii el mengerker a udoud. Ma klteketel a taem, el bocha lengai a klungiolel er a ududel, e omomdasu e ngmo ouuchel er a rengul e le ngdimlak lolekngemed a ududel el oldeu er a rengul er a klengeasek er ngii? Ngulterekokl el kmal diak!

5 Momdasu er a taem er a klengeasek er kau el ua lesengk el mla er a Dios el mei, e tia mera el tekoi. Ke mekerang obo mousbech er ngii? Ngsebechem el chemoit a rokui el klisichem ma klemeriarreng er kau er aike el soam, el ngar er a ta er a omilil el mo er a kuk tang e diak a uldesuem el kirel a ngar er a medam. Engdi, a lsekum ke mo uaisei, e a “klengeasek a mo kot el ungil el taem er a klengar” a ulterekokl el mo “diak a belkul.” Ngbai kuk ungil a omousbech er a klengeasek er kau el meleketek el kirel a ngar er a medam!

6 A Solomon a dillii a omellach el sebechel el ngosukau el mo ungil el ousbech er a klengeasek er kau. Ngdilu el kmo: “Molatk er Chomebelem sel cho dirke mngeasek.” (Olisechakl 12:⁠1) Seikid a mo uchul a ungil el klengar​—⁠molengesenges er a Jehovah e moruul a soal. A Jehovah a silebedeterir a Rechisrael er a irechar aike el soal el meruul el kirir el kmo: “Ngak a ungil el medengelii a uldesuek el kukmdasu el kiriu . . . el uldasu er a budech, el diak el tellemall, el mo meskemiu a ngar er a medemiu ma omelatk.” (Jeremia 29:​11, NW.) A Jehovah a dirrek el soal el meskemiu “a ngar er a medemiu ma omelatk.” A lsekum ko melatk er ngii el ngar er a omerelliu, ma uldesuiu, ma telbiliu, e a ngar er a medemiu ma omeltkiu a di mo ungil.​—⁠Chocholt 7:​16, 17; 21:​3, 4.

“Bo Mkeed ra Dios”

7 A Jakobus a melisiich er kid el mo melatk er a Jehovah sel ledu el kmo: “Bo mkeed ra Dios me bo le keed er kemiu.” (Jakobus 4:⁠8) A Jehovah a Ulemeob, el merredel er a eanged, el rredemelel a rokui el omengull ma odanges. (Chocholt 4:11) Nguaisei, a bo dekeed er ngii, e ngii a me kmeed er kid. Choua itia el bltikerreng ngdiak lerutechii a rengum?​—⁠Matteus 22:⁠37.

8 Kede olekeed er kid er a Jehovah er a kakerous el rolel. El ua tiang, a apostol el Paulus a dmu el kmo: “Mdiblechoel mekar el meluluuch el mereng a saul.” (Kolose 4:⁠2) Ngua dedu el kmo, momeksau er kau el meluluuch. Lak di lungiabesul er a rengum a kmo amen er a uriul er a demam ma lechub a kuk ta er a kldemem el Kristiano er a ongdibel a omtechei er kau el ngar er a nglunguuch. Kau ke mla ouchais aike el kmal ngar er a chelsel a rengum el mo er a Jehovah el ouchais a uldesuem, ma dektem, ma omelsemai el mchelebangel? Kau ke mla ouchais er ngii a tekoi el kau a merur el ouchais el mo er a ngii di lechad? A melemalt, el mla er a reng el nglunguuch a meskid a budech. (Filipi 4:​6, 7) Aikei a ngosukid el mo kmeed er a Jehovah e mo melechesuar el kmo ngii a kmeed er kid.

9 Kede mesa kuk ta er a rolel a dolekeed er kid er a Jehovah el ngar er aikaikid el mlukreng el tekoi el kmo: “Molengesenges a uleklatk e mngai a omellach, me bo lemellomes a rengum er a ngar er a medam.” (Osisechakl 19:​20, NW.) Chochoi, a lsekum ke olengesenges er a Jehovah e oltirakl er ngii, e kau a meleketek el kirel a ngar er a medam. Ke mekerang e ochotii el kmo ke olengesenges er a Jehovah? Kau a ulterekokl el mo er a bek el miting er a Rekristiano e orrenges aike el program er ngii. Ke dirrek, el “mongull ra demam ma delam” a omosuub a Biblia el telungalek. (Efesus 6:​1, 2; Hebru 10:​24, 25) Tia kmal ungil. Engdi, kau ke dirrek, el ‘ousbech a techall, el mengetmokl el kirel a miting, el blechoel el menguiu er a Biblia, e merritel a suobel? Kau ke melasem el oltaut aike el bla mchuiu, me bo lsebechem el merael el ua ‘mellomes a rengul chad’? (Efesus 5:​15-17; Psalm 1:​1-3) A lsekum e ke meruul aikang, e ke olekeed er kau er a Jehovah.

10 Aike el tekoi el ngar er a uchelel a babier a Osisechakl e ngike el mlukreng el meluches er ngii a mesaod er a moktek er tia el babier er a Biblia. A moktek a tiaikid, ngii el chad a kmo, “a ika blelau el mo ngosukau el mengetukel ra llomeserreng ma ungil uldasu, e omtab a ikel dmolech a belkul el omelekoi. Ngsebechel el osisecheklau el kmo ngmekera de chad, e mekera bo de bliochel, e de melemalt, e lak dongetukel rar chad. Ngsebechel rullii a diak a klemedengei er ngii ra tekoi el morngii a duch er ngii, e chosisecheklterir ar mekekerel chad el mo chedechuul.” (Osisechakl 1:​1-4) Sei a uchul, ma omonguiu e moltaut a tekoi er a Osisechakl​—⁠ma ike el ngar er a Biblia el rokui el dirrek​—⁠e ke mo omekeroul a llemalt ma blekongesenges, e a Jehovah a mo dmeu a rengul sel bo mkeed er ngii. (Psalm 15:​1-5) Ma doutekangel el mesuub el kirel a bo demelemalt, ma chedechuul, ma klemedengei, ma duch el omtab a tekoi, a ngosukid el mo meduch el melib aike el tekoi el bo doruul.

11 Ngdiak lungil a dolatk el kmo a ngeasek el chad a mo mellomes a rengul a loltirakl er tia el rael? Ngdiak, e le betok er a rengeasek el Kristiano a ungil a omerellir. Seikid a uchul, ma rebebil a mengull er tir e tir a diak lengar er a ‘kemril a mederir ar chad.’ (1 Timoteus 4:12) E a demerir ma rederrir a chemat er tir, e a Jehovah a dmu el kmo tir a odeuir a rengul. (Osisechakl 27:11) Malta te dirk ngeasek, engdi ngulterekokl a rengrir er aikang el mlukreng el tekoi el meldung el kirir el kmo: “Mutebengii a ungil chad, e momes ra melemalt el chad; a budech el chad a ngarngii ar uldidellel a rsechel.”​—⁠Psalm 37:⁠37.

Bo Mungil el Melilt

12 A klengeasek a taem el kired el melilt a tekoi, e a bebil er ngii a mo meketeket el medechel. A bebil el tekoi el molilt er a chelechang a mo obengkem el mo er a medam. A mellomes el rolel a omolilt a tekoi a mo uchul a ungilbesul el klengar, el ngar er a deurreng. E a oblo mekngit el melilt a sebechel el mo uchul a terached er a klengar er kau. Ka mesa el kmo ngmekera el tmaut tia el tekoi er a eru el rolel a obo molilt a tekoi. A kot: Ngtechang a obo molilt er ngii el mo sechelim? Ngera me tiang a klou a ultutelel? E le, a mlukreng el osisechakl a kmo: “Mosuub rar mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum. Cho mousechelei rar mekebelung el chad e ke mo metemall.” (Osisechakl 13:20) Ngdi ua dedu el kmo, cherengel a taem e kede mo ua itirke el chad el dousechelei er tir​—⁠el mellomes ma lechub el mekebelung. Ngsoam el mo ua techang er tirka el chad?

13 Sel momdasu er a rolel a klausechelei, e ke locha omdasu el di kirir a rechad. E tia mera el tekoi, engdi nguldimukl er a lmuut el bebil el tekoi. Sel momes er a program er a tv, ma omorrenges a chelitakl, ma omonguiu a hong, ma obo er a mubi, ma omousbech a bebil el klekedall er a Internet, e kau a obengkel a chad el sechelil. Ma lsekum tia el klausechelei a osiik a kdekudel ma deleboes el tekoi ma lechub e ngmelisiich a usbechel a mekngit el kar, ma cheltelaol er a rrom, ma ngii di lengerang el omtok a omellach er a Biblia, e kau a ousechelei er a “mekebelung el chad,” el omerellel a olecholt el kmo ngua lak el ngar er ngii a Jehovah.​—⁠Psalm 14:⁠1.

14 Malta ke melebedebek el kmo ke mo er a bek el miting er a Rekristiano e oureor el obengkel a ongdibel, me kau a mesisiich me ngdiak a ngera el metemall a omomes a kdekudel el mubi ma lechub e morrenges a chelitakl el ungil a ongngak er ngii engdi kora mekngit aike el tekoi er a chelsel. Me ke locha melebedebek el kmo ngdiak a ngera el mekngit el duubech a lsekum ke mereched el omes er a mekngit el siasing el ngar er a llel a Web er a Internet. A apostol el Paulus a dmu er kau el kmo a uldesuem a cheleuid! Ngii a dmu el kmo: “A mekngit el klausechelei a tomii a ungil blekeradel.” (1 Korinth 15:33) Ngmekngit a rengud, e le betok el ungil el ngeasek el Kristiano a mla tomall a ungil el blekerdelir el mekngit el klausechelei a uchul. Mada, bo msisichii a rengum, el ouketui choua ike el klausechelei. A omoruul el uaisei, e ke mo oltirakl er a uleklatk er a Paulus el kmo: “E lako bo blekerdelel tia el belulechad, e bai mngedechedmiu loeak a ukbechesul a reng er kemiu e bo msal medengei el kmo ngngera soal a Dios, me ngngera ungil lodeuir a rengul a Dios.”​—⁠Rom 12:⁠2.

15 Tiaikid a ongeru el tekoi el mchelebangel er ngii. A taem a mei el mo kirem el melilt el kmo ngera ke mo meruul er ngii er uriul er a obo mrekir a skuul. A lsekum a beluu el mkiei er ngii a mekesai a techall er a ureor er ngii, e ke locha morimel el mo nguu sel kot el ungil el ureor el ngar er ngii. Ma lsekum ke kuk kiei er aike el meteet el beluu, el betok a techall er a ureor, e a bebil er ngii a mo soam. Ma resensei ma lechub a demam ma delam, el omdasu a ungil el kirem, a mengelechel er kau el mo osiik a ureor el klou a udoud er ngii, e dirrek el ngar er ngii a kerruul er ngii. Engdi, a omesuub el kirel a choua ike el ureor a sebechel el melai a taem el mchoit el mesiou er a Jehovah.

16 Lak mobes el mo merritel er a Biblia er a uchei er obo molib er a tekoi el bo moruul. A Biblia a melisiich er kid el mo oureor el kirel a klengar er kid, el olecholt el kmo ngar er ngii a ngerecheled el osiik a siungel a bedenged. (2 Thesalonika 3:​10-12) Nguaisei, ngar er ngii a kuk bebil el tekoi el uldimukl er tiang. Maki melisiich er kemiu el menguiu aika el bades me bo mungil el omdasu el kmo ngmekera aikang e sebechel el ngosuir a ngeasek el chad el mo tabesul a uldesuel a lolilt a ureor el bo loruul er ngii: Osisechakl 30:​8, 9; Olisechakl 7:​11, 12; Matteus 6:33; 1 Korinth 7:31; 1 Timoteus 6:​9, 10. Ma obla mchuiu aika el bades, e ke mesa osengel a Jehovah el kirel tia el tekoi?

17 A ureor a diak el kirel kmal mo klou a ultutelel me ngmo ngar er a uchei er a omesiunged el mo er a Jehovah. A lsekum e ngsebechem el metik er a ureor el di ousbech er a babilengem el tilobed er a high skuul, e tia ungil. E a lsekum ke ousbech a lmuut el bebil el osisechakl er a uriul er a high skuul, e bo mchachedecheduch kau ma demam ma delam. Engdi, kele mobes el “mketkelii a ungil”​—⁠a tekoi er a klereng. (Filipi 1:​9, 10) Lak moruul er sel cheleuid el tekoi el lerirellii a Baruk, el melechesel a Jeremia. Ngii a chilitii a omereng el saul el kirel sel ileakl el techall er a omesiou e mlo ‘osiik a meklou el tekoi el kirel.’ (Jeremia 45:⁠5, NW.) Ngmle telkib el taem e ngulebes el kmo ngdiak a ‘klou el tekoi’ el ngar er tia el beluulechad el sebechel el nguu el mo kmeed er a Jehovah ma lechub e lengesuir el mo suobel er a telemellel a Jerusalem. Ngdirrek el sebeched el melekoi a uaisei el tekoi er a chelechang.

Momekedelad a Tekoi er a Klereng

18 Ke mla mes a siasing er a simbung er a rengalek el ngar er aike el beluu el klou a klengerenger er ngii? A obla mues, e nglocha kmal mlo mekngit a rengum. A rengum ngdirrek el uaisei el kirir a rechad er a tonari er kau? Ngera uchul me ngkirel el mo uaisei? E le oumesingd er tir a dirrek el olsengerenger. Tirkang a chuarm er a bosech el lulemlaoch er ngii a Amos el kmo: “A taem a mermang el sel bo kuldurokl ra bosech el mera beluu. Ar chad a mo songerenger e ngdi diak le klengerenger el kirel a blauang, e mo meched a rengrir e ngdi diak le chederreng el kirel a ralm. Te mo songerenger ra klumech el ngara Rubak el mei. A ika tikingek, ngak el Rubak.”​—⁠Amos 8:⁠11.

19 Ngmerang, oumesind er tirke el chormang er tia el bosech er a klereng a diak lodenge el kmo ng “mechebuul a rengrir.” (Matteus 5:⁠3) Te betok a diak lomelechesiu el kmo te songerenger er a klereng. A rebebil a locha omdasu el kmo te kmal medinges. A lsekum te uaisei, e le tir el mengang er a “llomeserreng er tial belulechad,” el uldimukl er a kerruul, ma uldasu er a science, ma uldesuir a rechad el kirel a kldung, ma kuk bebil el tekoi. A rebebil a omdasu el kmo a “llomeserreng” er a chelechang a mla mtechei aike el tekoi er a irechar el ngar er a Biblia. Engdi, “belulechad a dimlak loeak a di llomeserreng er ngii el mo melechesuar a Dios el ngara llemesel.” A llomeserreng er tia el beluulechad a diak lsebechel el ngosukau el mo kmeed er a Dios. Ngdiak a ultutelel a bai “klebelung er medal a Dios.”​—⁠1 Korinth 1:​20, 21; 3:⁠19.

20 Sel momes aike el siasing er a resongerenger el ngalek, e kau ngsoam el mo ua itir? Ngulterekokl el diak! Engdi, bebil el ngeasek el kiei el obengterir a rechad er a blirir el du el Kristiano a oureng el mo ua itirke el chad el songerenger er a klereng el iliuekl er tir. Tirkaikid el ngeasek, a locha omdasu el kmo a rengeasek er tia el beluulechad a diak a mondai er tir, e di oldeu a rengrir er a klengar er tir. Te mla obes el kmo tirka el ngeasek a cheroid er a Jehovah. (Efesus 4:​17, 18) Te dirrek, el mla obes, a terechedel a bosech er a klereng. A bebil er aikang a rengeasek el mlo dioll el dimlak er a rengrir ma telemall el mo er a bedengir ma rengrir el mla er a deleboes el omeruul, ma omeloko er a dekool, ma cheltelaol er a rrom, a usbechel a mekngit el kar. A bosech er a klereng a mo uchul a reng el omtok, ma reng el diak a omeltkel, ma klengar el diak a moktek er ngii.

21 Ma leuaisei, e sel omngar er a skuul el teloi er tirke el chad el diak el kldemem el mengull er a Jehovah, e lak bo mechitechut er a teletelir. (2 Korinth 4:18) A rebebil a mo melekoi a mekngit el kirel a tekoi er a klereng. Ma dirrek, a chais er a beluu a omekdubech a betok el tekoi, el melekoi el kmo ngdi ungil a doruul a deleboes, ma bo decheltelaol, ma dolekoi a sius el tekoi. Momtok choua ika el tekoi. Molemolem el blechoel el obengterir a rechad el tir a “mo mokedeldar a kloumerang ma melemalt luklatk.” Bo blechoel el “mo blak a rengmiu ra urerel a Rubak.” (1 Timoteus 1:19: 1 Korinth 15:58) Bo mechesang el ngar er a Kingdom Hall ma odingel obliil. Ma omngar er a skuul, e bo mteloi er a auxiliary pioneer el ureor a lebebil er a taem. Molisiich er a osengem er a klereng el ngar er tia el rolel, e seikid e kau a mo mesisiich el dechor.​—⁠2 Timoteus 4:⁠5.

22 A osengem er a klereng a sebechel el rullau el kmo melib a obo moruul el tekoi el kora mo meringel er a rechad el omtab er ngii. El di ua tiang, a ta el ngeasek el chad el Kristiano a kmal mle chad er a chelitakl e mle ngar er a bab a teng er ngii er a skuul. E sera bo lemerek, e ngmlo oureor el obengkel a demal el melatech a mado me bo lsebechel el oureor er a bla lengiltii el ureor el mui-el-taem el omerk er a klumech, ma lechub e ngpioneer. A resensei er ngii a dimlak lomtab er a uchul tia el telbilel, engdi a lsekum e kau a mla mo kmeed er a Jehovah, e kau a ulterekokl el medengelii a uchul.

23 Ma omolebedebek er a kmo ngmekera obo mousbech aike el mekreos el tekoi er a klengeasek er kau, e ‘me lsmecheklii a ungil lomekedecheraol el kirir el kudmeklii a ngar medad, me bo lsebechir el nguu a klengar, el meral klengar.’ (1 Timoteus 6:19) Moterekeklii a rengum el ‘melatk er Chomebelem’ er a klengeasek er kau​—⁠ma klengar er kau el rokir. Tiaikid a di ta el rolel a omoleketek er a ungilbesul el ngar er a medad, el ngar er a medad el mo era diak a ullebengelel el mo cherechar.

Ngera Ke Siluub?

● Ngera el mlukreng el uleklatk a sebechel el ngosuterir a rengeasek el kirel aike el tekoi el bo lolib el kirel a ngar er a mederir?

● Ngera bebil er a rolel e a ngeasek a sebechel el “bo mkeed ra Dios”?

● Ngera bebil er a tekoi el lolib a rengeasek el ngar er ngii a lerellii er a ngar er a mederir el klebesei?

[Study Questions]

1, 2. A taem er a klengeasek ngsebeched el omes er ngii er a ngera el kakerous el rolel?

3. A Solomon ngera el uleklatk ma ngera el ulekrael a lebilsterir a rengeasek?

4, 5. Ngera uchul me ngrolel a llomeserreng el kirir a remekekere el chad el mo mengetmokl el kirel a ngar er a mederir? Momekesiu.

6. (a) Ngera el uleklatk er a Solomon a omekrael er a rengeasek? (b) A Jehovah ngngera soal el mo rullii el kirir a remekekere el chad, e mekerang e a kekere el chad a mo nguu a klungiolel er ngii?

7, 8. Ngmekerang a ngeasek el chad a mo olekeed er ngii er a Dios?

9. Ngmekerang a ngeasek e olengesenges er a Jehovah?

10, 11. Ngera el meklou el klungiaol a lengai a rengeasek sel lolengesenges er a Jehovah?

12. Ngerang a ta er a klou a ultutelel el tekoi el bo lolilt er ngii a rengeasek, e ngera me tia el tekoi a mo obengterir el meketeket?

13, 14. (a) El obengkel a klausechelei el obengterir a rechad, e ngera dirrek el uldimukl er a tekoi er a klausechelei? (b) Ngera el cheleuid el tekoi a kirir a rengeasek el mo cheroid er ngii?

15. Ngerang a ongeru el tekoi el kirir a rengeasek el mo melilt er ngii, e ngera el orimel a lebebil er a taem a mo er tir el kirel tia el tekoi?

16, 17. Mosaod el kmo ngmekerang e a kakerous el bades a sebechel el ngosuir a ngeasek el chad el mo oba tabesul el osengel el kirel a ureor.

18, 19. (a) A ruumesingd er a retonari er kau te chuarm er a ngerang, e kirel el mo ua ngera uldesuem el kirir? (b) Ngera uchul ma rebetok el chad a diak lolechesuar el kmo te songerenger er a tekoi er a klereng?

20. Ngera uchul me ngdiak el ungil a lsoad el oukerebai er a rechad el diak ongull er a Jehovah?

21. Kede mekerang e omekerreu er kid me ngdiak dorodel a mekngit el uldesuir tirke el diak longull er a Jehovah?

22, 23. (a) Ngera uchul ma ngeasek el Kristiano a mo melilt a tekoi el mo rrau a rengrir a rechad el kirel? (b) Ngera el omengelechel el tekoi a mo er a rengeasek?

[Picture on page 23]

Kau ke mo kongei a soam el tekoi el mo ousbech a rokui el klisichem ma klemeriarreng er kau er a taem er a klengeasek er kau?

[Picture on page 25]

A remellomes a rengrir el ngeasek el Kristiano a mekedeldar a osengir er a klereng me ngdi mechellings