Skip to content

Skip to table of contents

Omekerreu Er A Remechuodel—Ngngerechelir A Rekristiano

Omekerreu Er A Remechuodel—Ngngerechelir A Rekristiano

Omekerreu Er A Remechuodel​—Ngngerechelir A Rekristiano

“Ngak a Dios er kemiu, mak mo omekerreu er kemiu el dimerkmo cho bo mechuodel el mo cheball a bdelmiu.”​—ISAIA 46:4.

A REBLAK a rengrir el chedam ma rechedil a omekeroul er a rengelekir sel letolechoi, ma klengalek er tir, ma taem er a klengeasek er tir. Ngmo lmuut er a lebocha lemeklou el chad tirke el ngalek e lebocha loungalek, e a redemerir ma rederrir a melemolem el olecholt a bltikerreng e olengeseu er tir.

2 A rechad a ngar er ngii a telkael er aike el tekoi el sebechir el remuul el mo er a rengelekir, engdi a Demad el ngar er a eanged a blechoel el sebechel el omesterir a reblak a rengrir el mesiungel a bltikerreng ma ngeseu. Ma lolekoi er a rengellitel el chedal er a irechar, e a Jehovah a dilu el kmo: “Ngak a Dios er kemiu, mak mo omekerreu er kemiu el dimerkmo cho bo mechuodel el mo cheball a bdelmiu.” (Isaia 46:4) Ngkol ua ngera el ungil el tekoi aikang el kirir a remechudela el Kristiano! A Jehovah a diak lechititerir tirke el melemolem el blak a rengrir el mo er ngii. Ngii, a bai tibir el mo omekerreu, e olengeseu, e omekrael er tir er a cherrengelel a klengar er tir, el mo lmuut er a lechudelang.​—Psalm 48:14.

3 Ngmekera e sebeched el oukerebai er a bltkil a rengul a Jehovah el mo er a remechuodel? (Efesus 5:1, 2) Ka me bo dosaod a rolel e a rengelekir, ma rechoverseer er a ongdibel, ma derta el Kristiano a sebechir el olengeseu aike el ousbech a remechudelang el chedal a klodam er kid el meliuekl er a beluulechad el rokir.

A Ngerecheled Kid el Ngelekir

4 “Mongull ra demam ma delam.” (Efesus 6:2; Exodus 20:12) Ngoeak tia el beot el dirrek el klou a ultutelel el tekoi el mlengai er a Bades er a Chuodel el Renged, e a apostol el Paulus a omeklatk er a rengalek er a ngerechelir el ngar er ngii el mo er a redemerir ma derrir. Engdi ngmekera e aika el tekoi a motaut el kirel a ulekerreu el kirir a remechuodel? A olechotel el mera el mengeald a rengud a desang er a uchei er a taem er a Klekristiano el ngii a mo ngosukid el onger er tia el ker.

5 Ngar er a kuk betok er a 20 el rak, e a Josef a dimlak lesa chudela el demal, el bdelul a kebliil el Jakob. Me nguaisei, engdi Josef a dimlak lechitii a bltkil a rengul el mo er a Jakob. Misei, e a Josef er a lochotii el kmo ngii ngmera el techang el chad el mo er a rubekul, e nguleker el kmo: “A demak ngdirk chad?” (Genesis 43:​7, 27; 45:⁠3) Seikid el taem, e a beluu er a Kanaan a mla er ngii a klou el bosech er a chelsel. Misei, e a Josef a melsumech el mo er a demal, el kmo: “Be metengel el me er ngak. Lak bo meoud, Kau a mo kiei er a beluu er a Gosen, el mo kmeed er ngak . . . E ngak a mo meskemiu a keliu er sei.” (Genesis 45:9-11, NW; 47:12) Chochoi, a omengull el mo er a chuodel el chedam ma chedil a uldimukl er ngii a domekerreu er tir e domesterir aike el ousbech er a bedengir a lsekum tir a diak el sebechir el di tir el ngosuterir. (1 Samuel 22:1-4; Johanes 19:25-27) A Joseph a kmal kilengei er a ngerachel.

6 Me ngoeak a ulengesuil a Jehovah, e a Josef a mle ta er tirke el kot el meteet e ngar er a bab el chad er a Egipten. (Genesis 41:40) Engdi ngii a dimlak lolatk el kmo ngkmal ngar er a bab ma lechub e ngkmal mechesang me ngdiak el sebechel el olecholt a omengull el mo er a demal el mla mo 130 a rekil. A bocha lodengei el kmo a Jakob (ma lechub e ng Israel) a meremang, “e a Josef a mlo doiderekl ra mlil e mora Gosen el mo olsiuekl ra demal el Israel. E tia ra le bocha er medal, e ngmilechulii a chiklel e lilangel el kmal mle kemanget el taem el di ulemchull er ngii.” (Genesis 46:​28, 29) Tia el klautkeu a ulechotii a lmuut el klou er a di olechotel a omengull e lemerekong. A Josef a mera el mle betik a rengul er a chuodel el demal e dimlak lemerur el olecholt er a bltikerreng er ngii. A lsekum e kid a ngar er ngii a demad ma delad el chudelang, e kid kede uaisei el mera el olecholt er a bltkil a rengud el mo er tir?

7 A omengull er a Jakob el mo er a Jehovah a millemolem el mesisiich el mo er a kodellel. (Hebru 11:21) E le ngii a uluumerang er a telbilel a Dios a uchul, ma Jakob a ullengit ma lemad, e bo lemedakl er a Kanaan. A Josef a milengull er a demal el oltirakl aike el ledilung, altang ngmle klou el chitel a udoud ma klou el omengetmokl a mla er ngii el dirrek.​—Genesis 47:29-31; 50:7-14.

8 Ngera rirellii a Josef el mo omekerreu er a demal? A bltikerreng ma reng el soal el omtechei sulel ngike el milsa a klengar er ngii e ulemekeroul er ngii a bebil er a uchul e ngmirruul el uaisei, ma dirrek a Josef a ulterekokl el uluureng el meruul a soal a Jehovah. Me kid me ngdirrek el soad el mo uaisei. A Paulus a milluches el kmo: “E a lengarngii a ngelekel malechub e le ngelekel a ngelekel a mellakl dil, e bo lomuchel mesuub a ngerechelel a ulekeroul el omteche sulir ar chederir; le tia ungilbesul ra rengul a Dios.” (1 Timoteus 5:⁠4) Chochoi, a bltikerreng el mo er a Jehovah ma dmolech el omeluu el mo er ngii a odbechid el mo omekerreu er a remechuodel el demad ma redelad, el outekangel er a chelsel a ngii di el ringel el sebechel el mo duubech. *

Te Mekerang a Rechelder a Olecholt el Kmo Te Omekerreu

9 Sera lolekedang a ullebongel er a klengar er ngii, e a Jakob a millekoi el kirel a Jehovah el kmo: “A Dios el ngikel mlengetikaik er ngak el mer chelechang.” (Genesis 48:15) Chelechang, e a Jehovah a mengetikaik er a remesiungel el ngar er a chutem el okiu a Rekristiano el overseer, ma lechub e te elder, el ngar er a cheungel a ulekrael er a Ngelekel, el Jesus Kristus, “ngike el Bderrir ar klekerengel a sib.” (1 Petrus 5:​2-4) Te mekerang a rechoverseer e oukerebai er a Jehovah sel omekerreu er tirke el chudelang el chedal a delebechel?

10 Ngdi mle telkib er a uriul er a lemedalem a ongdibel er a Klekristiano, e a rechapostol a ngilelteterir “ar teuid. . .el mui ra Chedaol Reng ma llomeserreng” el mo oungerachel “er chomerukel el kall ra bek el sils” el mo er a remechebuul el mellakl el dil el Kristiano. (Rellir Ar Apostel 6:1-6) Uriul, e a Paulus a dilu er a overseer el Timoteus el mo lmuches a ngklir a remellakl el dil el chudelang el ungil a chisir er a ungil el omerellir el mera el ousbech a ngeso. (1 Timoteus 5:3, 9, 10) Me nguaisei, a rechoverseer er a ongdibel er a chelechang a kongei el mo ungil el kutmokl a rolel a ngeseu el kirir a rechudelang el Kristiano a lsekum ngkirir el olengeseu. Engdi, ngar er ngii a lmuut el klou el tekoi el uldimukl er a ulekerreu el mo er a reblak a rengrir el mechuodel el chad.

11 Sera lebocha lekeed a ullebengelel a omesiungel el ngar er a chutem, e a Jesus a mlo dengchokl er a templo “e omes ra seked el melecha udoud ra blil a tenget.” E sola e tilaut osengel er a ta er a chad. E a cheldecheduch a kmo: “E mlei a tal chebuul el mellakl el dil el lilecha teblol bekerekard, el kirel a chimol sens.” A Jesus a uleker er a rubengkel el me er ngii e dilu er tir el kmo: “Ak meral dmu er kemiu el kmo, ngikal chebuul el mellakl dil a lilecha kuk betok er tir rokui el mlelecha ra blil a tenget. Ele tir rokui a mlelecha ra sibes er tir; e ngiil dil a ngilai ra chelsel a chelebulel el ikel bek el lolab, el rokui lousbech ra klengar er ngii el lochang.” (Markus 12:​41-​44) A dosaod el kirel a udoud, e a tengetengel a mellakl el dil a kmal mle kekerei, engdi a Jesus a mle medengelii a osengel a Demal el ngar er a eanged el kirel a kerresel choua ika el omengull el ngar er a reng el rokir el mei. Me ngdiak a klaodengei er kid er a rekil ngike el mellakl el dil, engdi Jesus a dimlak el obes el mesaod er a omerellel ngii el dil.

12 A rechoverseer el Kristiano, el di ua Jesus, a diak el olechib a mederir er a urerir a remechudelang el melisiich er a mera el omengull. A rechelder a ngar er ngii a uchul e te chemat er a rechudelang er a urerir el oldingel obliil, ma longer el ngar er a miting, ma ungil el ulekrael er tir el ngar er a ongdibel, ma ducherreng er tir. A tekoi el melisiich er tir a sebechel el ngosuterir a remechuodel “me bo lsebechel chemat er ngii ra di ngii” el ngar er a omesiungir, el diak el omekesiu er a urerir a rekuk bebil el Kristiano ma lechub e lomekesiu er aike el mle urerir er a ngar er a mong el sebechel el mo uchul e ngmo mechitechut a rengrir.​—Galatia 6:4.

13 A rechelder a dirrek el sebechir el ochotii a kerresel a urerir tirka el mechuodel sel lsekum e te ousbech a experience ma duch er tir. A rechudelang el ungil el kerebai a sebechir el mo teloi er a demonstration ma interview. A ta el elder a dmu el kmo: “A rechad er a ongdibel a kmal kerekikl el orrenges sel lsekum ak kuker a chisel a chuodel el odam ma lechub e ngodos el tir a mla mekerulterir a rengelekir el ngar er a klemerang.” A rechelder el ngar er a kuk ta er a ongdibel a ouchais a chisel a 71-a-rekil el odos el pioneer el kmal ungil a urerel el olengeseu er a republisher er a Renged el mo blechoel el oldingel obliil. Ngii el dil a dirrek el melisiich er tir er aike el “uchetemel a tekoi,” el ua omengiuel a Biblia ma bades er a bek el sils e sola e mo dmolech el melebedebek aike el tekoi el bla lechuiu.

14 A rechelder a dirrek el medengelii a klungel a ultutelel a urerir tirke el chudela el kldemir el overseer. A José, el 70 ma derengel a rekil e mla mo betok el rak el losiou el elder, a mlo er a klou el botk er a tela el sandei er a mla memong. Ma bocha lodengei el kmo ngousbech er a kemanget el taem el mo omekungil e melisiich er a bedengel, e ngulemdasu el mo olutii a ngerechelel er a ongdibel el ngii a mle presiding overseer. A José a dmu el kmo: “Ak mera el kilebetiekl er a blekerdelir tirke el bebil el elder. Ngdimlak lekengei er a tekingek, te bai uleker el kirel aike el tekoi el kuusbech me bo lsebechek el melemolem el mengetmokl er a ngerechelek.” A ta er a kekere el chad el elder el dirrek a mlo olengeseu er a José me ngmlo sebechel el melemolem el dmeu a rengul el mesiou el ua presiding overseer, e tia mlo uchul a klengeltengat el mo er a ongdibel. A kldemel el elder a kmo: “A rudam er a ongdibel a kmal mereng a sulel a José el ngii a oureor el ta er a rechelder. Ngbetik a rengrir er ngii e mengull er ngii er a experience ma kerebai er ngii er a klaumerang. Ngmera el mla smisichii a ongdibel er kemam.”

Mo Kaukerreu

15 Ngdiak di el tirke el ngelekir a rechudelang el chedam ma rechedil ma remlengilt el elder a kirir el mo kerekikl er a remechuodel el chad e lemerekong. Ma lomekesiu er a ongdibel er a Klekristiano er a bedengel a chad, ma Paulus a milluches el kmo: “Ma Dios a riruul a ikel ulenganget el klekedall ra bedenged el kmal mo kuoll, me nguldekiar a bedenged, el kirel me bo lak chomelekiakl ra chelsel a chelechad, e bai bo lkaukerreu a ikel bek el klekedall.” (1 Korinth 12:24, 25) A lsekum a ongdibel er a Rekristiano a dmak el oureor el ngar er a kltarreng, e a derta ma dertang el chedal a kmal kirir el mo kerekikl er a klungiolir a rekldemel er a klaumerang, el uldimukl er a remechuodel.​—Galatia 6:⁠2.

16 Aike el miting er a Rekristiano a meskid a ungil el techall el ochotii a klemeriarreng er kid er a remechuodel. (Filipi 2:4; Hebru 10:24, 25) Kid kede chemoit a taem el mengedecheduch el obengterir a remechuodel er aike el blsechel? Me ngungil a doker el kmo te kora ua ngerang, engdi kele bai sebeched “el meskemiu a bebil ngat el reng,” a douchais a ungil el experience ma lechub a uldasu el mengai er a Bades? A rebebil el mechuodel a meringel er tir el merael, me ngbai ungil a dorael el mo er tir er a bai dongiil er tir el merael el me er kid. Ma lsekum a chad a telkib el mechad, e ngkired el mekekokid el mengedecheduch e mo bleketakl a tekinged. Ma bo luchul e kid a mo “dul kasisiich,” e ngkmal kired el mo kerekikl el orrenges aike el lolekoi ngike el chuodel el chad.​—Rom 1:11, 12.

17 E kuk mekerang a lsekum a rebebil el chuodel el chad a diak el sebechir el me er a miting er a Rekristiano? A Jakobus 1:27 a olecholt el kmo ngngerecheled el “choldingel rar ngalek el metacherbesrir, el diak a demerir ma derrir, mar mellakl dil.” Me ngkired el mo “choldingel” er tir. (Rellir Ar Apostel 15:36) E kol ua ngerang el uchul a deuil a rengrir a remechuodel sel bo doldingel er tir! A Paulus er a lengar er a kelebus er a Rom er a bekord el 65 C.E., e ngii a “chudelang” el di mle ngii el tang er isei. Me nguluureng el mesa kldemel er a ureor el Timoteus me ngmilluches el kmo: “Bo le blak a rengum el mereched el mer ngak.” (Filemon 9; 2 Timoteus 1:3, 4; 4:9) Malta te diak lengar er a kelebus, engdi rebebil er a remechuodel a di ngar er a rekeblirir e le ngsecher a uchul. Ma leuaisei, e ngua lolengit el kmo, ‘Alii, kom kuk mong e me oldingel.’ Kid kede biusech a medad er aikang el ongit?

18 Lak moumededenger er a klungiolel choua ika el odingel el mo er a chudelang el odam ma rudos er kid er a klereng. A Kristiano, el ngklel a Onesiforus, a mla er a Rom, e nguluutekangel el osiik er a Paulus, e a lebetik er ngii, e sola ‘e ngmle mekudem el mengelaod er ngak.’ (2 Timoteus 1:16, 17) A ta el chuodel el odos a kmo, “Ngmera el ungil a renguk sel knguu a babilengel a chad el me er ngak, ma lechub e loudengua el me er ngak, ma lechub e be loldingel el telkib. Engdi ua ungil el eolt el melisiich.”

A Jehovah a Mesterir a Omeksaul el Mo er a Rumekerreu

19 A domekerreu er a remechuodel a sebechel el mo uchul a betok el klengeltengat. A dobengterir a remechuodel e dengai a klubeled er a klemedengei ma experience er tir a ta er a ileakl el techall. Tirke el omekerreu a melechesuar a klou el deurreng el ngar er a omerous er tir el mei, ma dirrek el ungilreng el merekui er a urerir ma budech er a rengrir e le te mla rokir a ngerechelir el ngar er a Biblia el mei. (Rellir Ar Apostel 20:35) Ma lmuut kung, tirke el omekerreu er a remechuodel a diak lemedakt er a kmo te mo mechoit sel lebo lechuodel. A Tekingel a Dios a oterekeklii el kmo: “A bekerurau el chad a mo ungilbesul, me ngike el mimokl el omesterir a rechad a ralm a dirrek el mo ngmai a diak el ocheraol el ralm.”​—Osisechakl 11:25, NW.

20 A Jehovah a mesterir a omeksaul a rengalek el meluu-er-a-Dios, ma rechoverseer, ma rekuk bebil el Kristiano el diak longreos el omekerreu e mengetmokl aike el ousbech a remechuodel el kldemir er a klaumerang. Choua isel reng a oltirakl er tia el osisechakl el kmo: “Ngike el olecholt a ungil el mo er a chebuul a meleng el mo er a Jehovah, e Ngii a mo omtechei a sulel.” (Osisechakl 19:17) A lsekum a bltikerreng a rullid el mo olecholt a ungil el mo er a ngar er a eou ma chebuul el chad, e a Dios a melatk el kmo choua ike el omerous a ua llengiil el ngii a mo omekmad el obang a klengeltengat. Ngii a mo omtechei a suled el ullengesenges er a rekldemed er a omengull el oeak a bltikerreng, el betok er tir a ‘mechebuul er tial belulechad e merau ra klaumerang.’​—Jakobus 2:5.

21 Ngkol ua ngera el bekerurau a lomtechei a saul a Dios! Nguldimukl er ngii a diak a ullebengelel el klengar. El kirir a ruumesingd el mesiungel a Jehovah, e tiang a diak a ullebengelel el klengar el ngar er a paradis el chutem, e ngar isei e ngmo diak a terached er a dikesel a klengit, e a reblak a rengrir el mechuodel el chad a mo oldeu a rengrir sel lemoluut a klisichel a bedengir er a lengeasek. (Chocholt 21:3-5) Me chelecha el dongiil er seikid el taem er a klengeltengat, e mei me dolemolem el merekui a ngerecheled el Kristiano el omekerreu er a remechuodel.

[Footnote]

^ A ungil el ulekrael el kirel a okedmeklir a remechuodel el demad ma delad, e momes er a Awake! er a February 8, 1994, er a pages 3-​10.

Ngerang a Nger er Kau?

• Te mekerang a rengalek a longull er a chudelang el demerir ma derrir?

• Te mekerang a rechelder e ochotii a omereng el saul el mo er a remechuodel el chedal a delebechel?

• A derta ma derta el Kristiano te mekerang e ochotii a mera el klemeriarreng er tir el mo er a remechuodel?

• Ngera el klengeltengat a mo er ngii sel domekerreu er a chudelang el Kristiano?

[Study Questions]

1, 2. Ngmekera e a ulekerreu er a Demad el ngar er a eanged a ngodech er a ulekerreu er a rechedam ma rechedil?

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4. Ngera el ngerachel a loba rengalek el Kristiano el kirir a redemerir ma rederrir?

5. (a) Ngera ochotii el kmo a Josef a dimlak el obes er a ngerechelel a ngalek el mo er a demal? (b) Ngera belkul a kmo mongull er a demam ma delam, e ngera el ungil el okesiu a lerirellii a Josef el kirel tia el tekoi?

6. Ngmilekerang a Josef er a lochotii a mera el bltikerreng el mo er a demal, e kid kede mekerang e oukerebai er ngii?

7. Ngera uchul ma Jakob a millatk el mo medakl er a Kanaan?

8. Ngera sel ngar er a uchei el uchul e kede omekerreu er a rechudelang el demad ma delad?

9. A Jehovah ngmla ngiltiterir a rua techang el mo klekar er a delebechel, el uldimukl er a rechudelang el Kristiano?

10. Ngera mla meketmokl el mo ngosuterir er aike el ousbech a rechudelang el Kristiano?

11. Ngerang dilu Jesus el kirel a chebuul el mellakl el dil el lilia kekerei el tenget?

12. Te mekerang a rechelder e olecholt a omereng el saul er a ulengesuir a rechudelang el Kristiano?

13. Ngoeak a ngera el rolel e a rechelder a sebechir el ousbech a duch ma experience er a remechuodel?

14. Ngmekerang e a ta el chelechad er a rechelder a ulechotii a omereng el saul el bedul a chudelang el kldemir el overseer?

15. Ngera uchul ma rokui el Kristiano a kirir el mo kerekikl er a klungiolir a remechuodel el ngar er a delongelir?

16. Kede mekerang e ochotii a klemeriarreng el mo er a chuodel el chad sel dengar er a miting er a Rekristiano?

17. Kede mekerang e ochotii el kmo kede kerekikl er a remechuodel el Kristiano el tir a di ngar er a rekeblirir?

18. Ngera el klungiaol a sebechel el mo er ngii a bo doldingel er a remechuodel?

19. Ngera el klengeltengat a mo er ngii a domekerreu er a remechuodel?

20, 21. Ngua ngera osengel a Jehovah el kirir tirke el omekerreu er a remechuodel, e ngera kired el melib er a rengud el mo meruul?

[Picture on page 13]

Kid kede bekerurau er a olechotel a bltkil a rengud el mo er a rechudelang el demad ma delad?

[Picture on page 14]

A rokui el ngar er a ongdibel a sebechir el ochotii a bltikerreng el mo er a rechudelang el kldemir er a klaumerang