Skip to content

Skip to table of contents

Te Ngeltengat Tirke El Mengebkall Er A Dios

Te Ngeltengat Tirke El Mengebkall Er A Dios

Te Ngeltengat Tirke El Mengebkall Er A Dios

“Te mo terrob er a medam, O Jehovah, e mo mengebkall er a ngklem.”​—PSALM 86:​9, NW.

A JEHOVAH a rredemelel a odanges er a rokui el blebelel. Aike el diak a klengar er ngii el blebelel a di lmuk e omsa klebkall, engdi kid el chad a sebeched el omdasu, e omtab, e mereng a saul, e mengull el meluluuch. Me seikid, e a meluches er a psalm a melekoi er kid el kmo: “Bo mklou el oldiu el mo er a Dios, kemiu el rokui el chad el ngar er a chutem. Bo mongitakl el oldanges er a ngklel. Bo bsa klebkall el odanges.”​—Psalm 66:1, 2.

2 A ruumesingd er a klechad a diak el sorir el mo medengelii a Dios ma lechub el mo omsa klebkall. Nguaisei, engdi chelsel a 235 el beluu, e a kuk betok er a elolem el milliol el Sioning er a Jehovah a olecholt el kmo te omes aike el “diak le meues el blekerdelel” a Dios el okiu aike el tekoi el bla lruul e dirrek el mla “orrenges” aike el diak a cheldechedechal el bleob. (Rom 1:20; Psalm 19:2, 3) Ma losuub er a Biblia, e te dirrek el mla mo medengelii a Jehovah e betik a rengrir er ngii. A Psalm 86:9, 10 (NW) a dilu el kmo: “A rokui el renged el kau a riruul a mei, te mo terrob er a medam, O Jehovah, e mo mengebkall er a ngklem. E le kau a ngar er a bab e meruul a mengasireng el tekoi; kau a Dios, ngdi kau el tang.”

3 A Chocholt 7:9, 15 a dirrek el mesaod er a “kloul seked” el mengull e “mesiou er ngii el ngara templo er ngii ra llomes ma klebesei.” Tia diak el belkul a kmo a Dios a soal a remesiungel a lak e lemeterob el oldanges er ngii, e ngbai a remengull er ngii a cheldebechel el ngar er a beluulechad el rokir. Me sel leklebesei er a bebil er a beluu, e a remesiungel a Dios el ngar er sel kuk bitang er a chutem a mechesang el ousioning. Me ngsebechel el ua dedu el kmo a sils a diak bo lengelt er a bebrir tirke el mengebkall er a Jehovah. Ngdi kmedung e a “rokuil di ngar el bleob” a mo klou a ngerir el oldanges er a Jehovah. (Psalm 150:6) Nguaisei, engdi chelechang, e a derta ma derta er kid ngngera sebeched el meruul el mo mengebkall er a Dios? Ngera el omelsemai a bo dechebangel? E ngera el klengeltengat a mo er tirke el mengebkall er a Dios? A bo donger, e me bo desa cheldecheduch er a Biblia el kirel a ta er a klebliil er a Israel, el Gad a ngklel.

A Omelsemai er a Irechar

4 Uchei er a bo lsiseb er a Beluu er a Nglat, e a rechad er a Kebliil er a Gad er a Israel a ullengit me bo lsebechir el mo kiei er a beluu el ungil el kirel a kerebou el ngar er a ongos er a Jordan. (Ulecherangel 32:1-5) A bo lekiei er isei a belkul a kmo te mo chelebangel a meringel el omelsemai. Aike el klebliil el ngar er a ngeberdel a Jordan a ousbech er a Dellas el Jordan el ua lomekerreu er tir​—el melenget er a urrurt er a resoldau el me soiseb er a belurir. (Josua 3:13-17) Nguaisei, a losaod er aike el renged el ngar er a ongos er a Jordan, e a The Historical Geography of the Holy Land, el lulluches er ngii a George Adam Smith, a dmu el kmo: “Aike el beluu a moded e oberberk, e diak a kora ngera el tengetengel, el ngar er a klou el ked er a Arabia. Me seikid e ngdi telebiob ma resongerenger el chad ma delebechel er tir a bek el rak el be lsiseb er ngii el osiik a kelel a cheremir.”

5 A kebliil er a Gad ngmo mekerang a bo lechebangel er a choua itia el klou el orimel? A betok el dart el rak er a uchei, er a lemedkung e lolekoi a ulaoch, e a demerir er a irechar el Jakob a ulemlaoch el kmo: “A Gad a mo modechelakl rar delebechel merechorech, ngdi ngmo oldechelakl el mo oltoir er tir.” (Genesis 49:19) A kot el osenged, e aika el tekoi a kora mo uchul a chelebuul. Engdi, a mera er ngii, aike el tekoi a bai mellach er a rechad er a Gad el mo oldechelakl er tir. A Jakob a ulterekeklii el kmo a lsekum te mo oldechelakl, e a redelebechel el merechorech a mo medakt e chemiis, e a rechad er a Gad a mo oltoir er tir.

A Mondai el kirel a Omengull er Kid er a Chelechang

6 Me te di ua kebliil er a Gad, a Rekristiano er a chelechang a chelebangel a orimel ma oberaod el tekoi el mla er a blekeradel er a Satan; e diak a ongasireng el rolel e bo lsebeched el olechib er kid er ngii. (Job 1:10-12) A betok er kid a kired el outekangel a orimel a dengar er a skuul, ma dongereker, ma domekeroul er a rengeleked. E diak dobes aike el orimel el ngar er a bedenged ma ngar er a chelsed el mei. A rebebil a kirir el outekangel “ngmlara tech . . . a teluol toched” el tang a meringel el chelitechut ma lechub e ngrakt. (2 Korinth 12:7-10) A rebebil a omdasu el kmo ngdiak a ultutelir el chad. E aike el “mekngit el sils” er a cheluodel a sebechel el tomer er a chudela el Kristiano el mesiou er a Jehovah el ousbech er sel mle klisichel er a klengeasek er ngii.​—Olisechakl 12:1.

7 A apostol el Paulus a dirrek el omeklatk er kid el kmo “kede bai oumekemad . . . a ikel ngara ikel beluu ra eanged el mekngit el reng.” (Efesus 6:12) E kid a blechoel el omes er a “reng ra belulechad,” el ngii a reng er a ultok ma telemellel a tekoi er a kldung el Satan ma mengelengalek el reng er ngii a melisiich. (1 Korinth 2:12; Efesus 2:2, 3) Me ngdi ua ngike el meluu er a Dios el Lot, kid er a chelechang a mo chuarm a rengud er aike el delebeseaol el tekoi el lolekoi ma loruul a rechad el iliuekl er kid. (2 Petrus 2:7) Kid a dirrek el omes er a medad a loldechelakl er kid a Satan. A Satan a oumekemad er tirke el medechel el ngellitel el chad, “el tir cholab a llechul a Dios ma chocholt ra Jesus.” (Chocholt 12:17) E a “ngodech el chermek el sib” er a Jesus a dirrek el chuarm er a odechelakl er a Satan el oeak sel lomul a urered ma odechelakl.​—Johanes 10:16.

Mo Mechitechut Ma lechub e Mo Okoad?

8 Kede mo mekerang er a odechelakl er a Satan? Kede mo ua kebliil er a Gad er a irechar, el mo mesisiich er a klereng e mo okoad el oltirakl a ulekrael er a Dios. Ngmekngit a rengud, e le a rebebil a omechelang el mo mechitechut a rengrir er a cheungel a rengelel a klengar, el ousumengoit a ngerechelir er a klereng. (Matteus 13:20-22) A ta el Sioning a mesaod er a uchul e ngkmal ngar er a eou a chocherengelir a rechad el mo er a miting er a ongdibel er ngii: “A rudam a kmal mla mo mesaul a bedengir. Ngkmal betok a mondai er tir.” Chochoi, a rechad er a chelechang a ngar er ngii a betok el uchul e ngmesaul a bedengir. Seikid a uchul, e ngsebechir el mo omes er a omengull er a Dios el di ua lekuk ta er a orimel, el omekberaod el ngerachel. Engdi tiang ngungil​—ma lechub e ngmelemalt⁠—el tekoi?

9 Ka molatk er a tekingel a Jesus el mo er a seked er a sils er ngii el tir a uaisei el mechitechetong er a rengelel a klengar el kmo: “Mer ngak, kemiu el rokui el merengela ra ureor el mengol er choberaod el chellungel, me kungellemiu.” A tekingel a Jesus ngmle belkul a kmo a ongelaod a mo er ngii a lsekum kede olengeasek a omesiunged el mo er a Dios? Ngkmal diak, a Jesus a dilu el kmo: “Ngak a medemedemek e ngariou a renguk, mo mchelngii chongelungel er ngak e mosuub er ngak, e cho bo muaisei e a ulengull a mora reng er kemiu.” A ongelungel a klekedall el rruul er a kerrekar ma lechub a deel el ousbech er ngii a chad ma lechub a charm el mengol er a oberaod el telechull. Me ngera uchul, ma chad a soal el mo oba choua tia el ongelungel? Tia el “oberaod el chellungel” ngdiak desal kmal oberedang el mengol er ngii? Chochoi, engdi tia el tekoi er a Griik a sebeched el dirrek el menguiu er ngii el kmo: “Mei er cheungel a ongelungel el obengkek.” Ka di momdasu er tiang: A Jesus a soal el olengeseu er kid el mo mengol er a telechelled! Me ngdiak di lekid el mengol el ousbech er a di klisiched.​—Matteus 9:36; 11:28, 29, footnote; 2 Korinth 4:7.

10 Sel dekengei el mo oba ongelungel er a kledisciplo, e kede okoad el omtok er a Satan. A Jakobus 4:7 a tibir el kmo: “E momtok ra diabelong me le chiis er kemiu.” Tia diak lebelkul a kmo ngbeot el tekoi. Omesiou el mo er a Dios a ousbech er a klou el telekangel. (Lukas 13:24) Engdi Biblia a mla tibir el ngar er a Psalm 126:5 el kmo: “Mrelleterir tirkel lilangel ra lolalem a dellomel, me longudel ra blsechel chomeridm el oba deurreng!” Chochoi, kid a mengull er a Dios el ngii a medengei a saul. “Tirikel osiik er ngii a le besterir chomeksulir,” e ngii a omekngeltengat er tirke el mengebkall er ngii.​—Hebru 11:6.

Kobkellii a Dios el Ua Rumerk er a Renged

11 A Jesus a milellach el kmo: “Misei e morael el mora rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek.” A berkel a klumech a kot el rolel a doldars a “tenget er chodanges” el mo er a Dios. (Matteus 28:19; Hebru 13:15) A “le ngarngii choeacher er chochemiu longedmeklel a evangkelio ra budech” a kmal usbechall el telengtengil sel moubail er a “cherrungel el klekedellel a mekemad”​—el ngii a omekerreu er kid er a odechelakl er a Satan. (Efesus 6:11-15) A doldanges er a Dios sel doldingel obliil a kot el ungil el rolel a dolisiich er a klaumerang er kid. (2 Korinth 4:13) Ngngosukid el mo choroid er a uldesued a mekngit el uldasu. (Filipi 4:8) Ma deteloi er a ureor el oldingel el obliil e ngmeskid a techall el mo oldeu a rengud er a ungil el klausechelei el obengterir a rekldemed er a omengull.

12 A berkel a klumech a dirrek el sebeched el ta er a ungil el ureor el loruul er ngii a telungalek. Me ngulterekokl, a remekekerei el ngalek a ousbech a tabesul el rolel a omilil. Nguaisei, a telungalek el dmak el rokui el oldingel obliil a diak el kirel uchul a seselkreng. A rechedam ma rechedil a sebechir el rullii el mo uchul a deurreng a bo losisecheklterir a rengelekir el mo meduch el ngar er a omesiou. A rengalek ngdiak bai lesemeriar er aike el tekoi el tir a meduch er ngii? A rechedam ma rechedil a lochotii a tabesul el blekeradel, el diak el orrimel er a rengelekir el chengelakl er a telkelir, e ngsebechir el ngosuterir el mo metik a deurreng el ngar er a omesiou.​—Genesis 33:13, 14.

13 Ma dirrek, a telungalek el dmak el oldanges er a Dios a olekes er a kmes el deleuill er tir. Ka mesa odos el bechil el diak loumerang a chilitii ngii ma reteim el ngelekel. Me seikid e ngmlo chelebangel er a omelsemai el oureor er a urerel e mengetmokl a lousbech a rengelekel. Ngikang ngkmal mlo mesaul a bedengel me ngmlo imikr a tekoi er a klereng el kirir a rengelekel? Ngii el dil a kmo: “Ngmle blak a renguk el mesuub er a Biblia ma ike el babier el mesaod er a Biblia e millasem el oltaut aike el bla kchuiu. Ak ngilititerir a rengalek el mo er a miting e mo oldingel obliil er a bek el blsechel. Me ngera mlo rsel a urerek? Tirka el teim el ngalek a mla metecholb.” A bo mcherrungel el teloi er a odingel obliil a dirrek el sebechel el ngosukau er a ulekuruliir a rengelekem er a “chomengedung ma chomellach ra Rubak.”​—Efesus 6:4.

14 Kemiu el ngeasek, a lsekum kom kiei er a beluu el subed er a llach a douchais a tekoi er a klechelid, e kemiu kom oldanges er a Dios el omerk er a klumech er a skuul, ma lechub e kom mecherei a dakt er a chad el olekebai er kemiu? (Olisechakl 29:25) A 13-a-rekil el Sioning el kiei er a Puerto Rico, a meluches el kmo: “Ngkmal diak merur el omerk a klumech el ngar er a skuul e le kmedengei el kmo tiang a klemerang. Me sel ki mngar er a class, e ak blechoel el oldars a chimak e ouchais aike el bla kusuub er a Biblia. E sel bo kmededaes, e ak mo er a library er a skuul e menguiu er a Young People Ask el babier.” * A Jehovah ngmla omekngeltengat a urerel? Ngii el dil a kmo: “A lebebil e a reclassmate er ngak oker a ker e dirrek el olengit me kbesterir a hong er tir.” A lsekum e ngngar er ngii a orreked er kau el meruul er tia el tekoi, e kele lekirem el di kau el merritel el “kmo ngngera soal a Dios, me ngngera ungil el dodeuir a rengul a Dios” el oeak a omesubem el di kau. (Rom 12:2) Me sel lebocha lulterekokl er a rengum el kmo aike el bla msuub a klemerang, e kau a mo kmo “ngdiak kmerur ra evangkelio.”​—Rom 1:16.

Ngblkais a Siseball er a Omesiou

15 A apostol el Paul a milluches el kmo “ngkloul blkais a siseball ra ngarngii a klisichel lurreor” a ulebkais el kirel. (1 Korinth 16:9) A blekerdelel a klengar er kau ngmeskau a techall el mo soiseb er a kuk ta er a ureor? El ua tiang, a doureor el regular ma lechub e ngchauxiliary pioneer, e ngkired el chemoit a 70 ma lechub 50 el sikang er a bek el buil el omerk er a klumech. Nguaisei, a rekldemir el Kristiano a medengelii a blakerreng el urerir a repioneer. Malta e te chemoit a kuk betok el temir el ngar er a omesiou engdi tia diak el relleterir el mo kuk ngar er a bab er a rudam ma rudos er tir. Tir, a bai kirir el omekeroul er a blekeradel el lullisiich er ngii a Jesus el kmo: “A ki ngesonges el mesiou; a ki di riruul a ikel kiram el meruul e merekong.”​—Lukas 17:10.

16 A klepioneer a ousbech er a chad el di ngii el oderderii, el uleketmokl, e kongei el olecholt er a reng er a omelenget. Nguaisei, engdi a klengeltengat el mei, a uchul a klou el deurreng. A ta el ngeasek el pioneer, el Tamika a ngklel, a kmo, “Ngmera el klou el klengeltengat sel bo demeduch el ousbech er a Tekingel a Dios er a klemerang er a melemalt el rolel. A lsekum kau a pioneer, e ke ousbech er a Biblia el betok el taem. Chelechang e sel bo kuldingel obliil, e ngsebechek el mdasu a bades el ungil el kirir a derta el chad er a blai.” (2 Timoteus 2:​15) A Mica el pioneer a kmo: “Sel desa rolel a klemerang a lolengeseu er a klengar er a chad a ta er a klou el klengeltengat.” A kekerei el chad, el Matteus a ngklel, a dirrek el mesaod er a deurreng sel “lesa chad el mei er a klemerang. Ngdiak a kuk ta er a bedengel a deurreng el sebechel el mekesiur tiang.”

17 Kau ke melatk el mo nguu a techall er a klepioneer? Alta ngsoam engdi ke omdasu el kmo ngdiak lsebechem. A ngeasek el odos el Kenyatte a ngklel a ouchais el kmo, “Ngmla er ngii a mekngit el uldesuek el kirel a klepioneer. A kulemdasu el kmo ak metitur. Ngdimlak kudengei el kmo ngmekera kumuchel a cheldechedechak ma lechub ngmekera kusaod a Bades.” Engdi, a rechelder a ulderchii a ta er a meduch el pioneer el odos el mo oureor el obengkel. A Kenyatte a dmu el kmo: “Ngmera el mle ungil a renguk el oureor el obengkel. Seikid a rirellak el mo soak el mo pioneer.” Ma lengar er ngii a telkib el omelisiich ma osisechakl, e alta e kau a dirrek el mo soam el mo pioneer.

18 A klepioneer a sebechel el mkais a siseball er a kuk bebil el techall er a omesiou. El ua tiang, a rebebil el kaubuch el chad a sebechir el mo er a osisechakl el kirel a klemissionari e modurokl el mo omerk er a klumech er a cheroid el beluu. A remissionari a kirir el mo sebechir el oltirakl a teletael er a beches el beluu, altang ngodech el omelekoi, ma ngodech el siukang, ma ngodech el kall. Engdi a klengeltengat a remuul choua ika el meringel el tekoi el mo ua lak lsal meringel. A Mildred, el meketeketang el missionari er a beluu er a Mexico, a dmu el kmo: “Ngkmal diak kkora ouuchel a renguk e le ktilbir el mo missionari. Tiang a kmal kuluureng er ngii er sera kdirk kekere el ngalek.” Ngera el klengeltengat a loldeu a rengul er ngii? “Sera kngar er a beluak, e ngkmal meringel a debetik er a Bible study. Ngar er tiang, e ngngar er ngii a reteua el chad el mesuub a Biblia el obengkek el mocha omuchel el omerk er a klumech er a osisiu el taem!”

19 A betok el klengeltengat a dirrek el mo er tirke el oureor er a obis er a branch er a Bethel er a Resioning er a Jehovah. A Sven, a kekere el chad el oureor er a Dois, a melekoi el kirel a urerel el ngar er a Bethel el kmo: “Ak melechesuar el kmo ak meruul a tekoi el ngar er ngii a ultutelel el mo cherechar. Ngmle sebechek el ousbech aika el duch er ngak el ngar er a beluulechad. Engdi tia di ua dolecha ududed er a bank el di kmedung e ngmo metemall.” Ngmerang, a dosiou el diak duduudel el volunteer a ousbech er a reng el soal el melenget. Engdi Sven a dmu el kmo: “Sel bo mrei, e ke medengei el kmo aike el rokui el mriruul er isel sils a di mlo er a Jehovah el rokui. E tia meskak a klou el deuilareng.”

20 A bebil er a rudam a mla oldeu a rengrir er a klengeltengat el mesiou el omekedechor a branch el construction er aike el cheroid el beluu. A teru el obekel el mla mesiou el ngar er a eai el ureor er a cheroid el beluu a milluches el kmo: “A rudam el ngar er tiang a mera el ungil. Ngmera el mo mekngit a rengmam sel bo lekiram el merael​—tia mocha eai el taem e a rengmam a ‘miltemall.’ Ngkmal mle ungil a expeience er kemam!” E sola e ngkuk ngar er ngii a Ministerial Training School. Tiang a ngar er ngii a osisechakl er a klereng el mo er a rredemelel el mesobil el odam. A chad el mla tuobed er tia el skuul a milluches el kmo: “Ngkora meringel er ngak el osiik a rolel el mo mereng a suliu er tia el kmal ungil el skuul. Ngera el kuk ngodech el cheldebechel a mo er sel tkurrebab el sebechir el kirel a osisechakl?”

21 Chochoi, a betok el siseball er a ureor a blkais. Ngulterekokl, oumesingd er kid a diak lsebeched el mo mesiou er a Bethel ma lechub a cheroid el beluu. A Jesus a mle medenge el kmo a Rekristiano a mo “ourodech” a kakerous el ildisel a rodech e le a kakerous el blekerdelel a klengar er tir a uchul. (Matteus 13:23) Ma omelsemai el dechelebangel er ngii el Kristiano, a tiakid, el mo er sel tkurrebab el sebeched er a chelsel a blekeradel el dengar er ngii​—el mui el mesiou er a Jehovah er aike el techall el me er kid. Sel doruul el uaisei, e kede mengebkall er a Jehovah, e ulterekokl a rengud el kmo kede omotech er a rengul. Ka molatk er a Ethel, el chuodel el odos el kiei er a blirir a remechuodel. Ngii a blechoel el oldingel er a rechad el kiei er isel blai e dirrek el oudengua el omerk a klumech. Malta ngngar er ngii a chelitechetul, engdi a oumesiungel a ngar er a rengul el rokir.​—Matteus 22:37.

22 Engdi, kele mobes, e a berkel a klumech a di ta er a rolel e kede mengebkall er a Jehovah. A lsekum a blekerdeled ma teleteled a ungil el kerebai el ngar er a urered, ma ngar er a skuul, ma ngar er a blid, e kede oldeu er a rengul a Jehovah. (Osisechakl 27:11) A Osisechakl 28:20 (NW) a tibir el kmo: “A chad el blak a rengul er a ureor a mo ngmai a betok el klengeltengat.” Ma leuaisei e ngkired el ‘omriid el obdois’ el ngar er a omesiunged el mo er a Dios, e medenge el kmo kede mo meridm el obdois. (2 Korinth 9:6) A doruul el uaisei, e ngmo er ngii a techelled el dirk ngar el ngar er sel kmal ungil el taem e a “rokuil di ngar el bleob” a mo mengebkall er a Jehovah e ngii a kmal rredemelel ngii el klebkall!​—Psalm 150:6.

[Footnote]

^ A hong el Questions Young People Ask​—Answers That Work a loltobed er ngii a Resioning er a Jehovah.

Ke Dirk Melatk?

• Te mekerang a rechedal a Dios a losiou er a Jehovah “ra llomes ma klebesei”?

• Ngera el omelsemai a blo lechebangel er ngii a klebliil er a Gad, e ngera mo klubelir a Rekristiano er a chelechang?

• Ngmekerang e a odingel obliil a ua lomekerreu el omtok a odechelakl er a Satan?

• Ngera el ‘blkais el siseball’ a bla lesiseb er ngii a rebebil, e ngera el klengeltengat a blo loldeu a rengrir er ngii?

[Study Questions]

1. Ngera uchul me kid a sebeched el mengebkall er a Dios el ngar er a uchei er aike el loruul aike el blebelel el diak a klengar er ngii?

2. Te rua techang a mla onger er a okedong el mo mengebkall er a Dios e ngera uchul?

3. Ngmekerang a “kloul seked” a mesiou “el ngara templo er ngii ra llomes ma klebesei”?

4. Ngera el omelsemai a blo lechelebangel er ngii a klebliil er a Gad?

5. Ngmlekera Jakob er a lolisiich er a ruldidellel a rsechel a Gad el mo okoad er a cheungel a odechelakl?

6, 7. Ngmekerang e a blekerdelir a Rekristiano er a chelechang a di ua blekerdelir a rechad er a klebliil er a Gad?

8. Kede mekerang a bo domtok a odechelakl er a Satan, e ngera uchul?

9. Ngera ma denguu a ongelungel er a Kristus e ngmo uchul a ongelaod?

10. Ngera mo er ngii er a urered el mengebkall er a Dios?

11. Ngmekerang e a odingel obliil a omekerreu er kid er a odechelakl er a Satan?

12, 13. Ngmekerang e a deblechoel el teloi er a odingel obliil a mo klungiolel a telungalek? Momekesiu.

14. (a) Te mekerang a rengeasek e mengebkall er a Dios el ngar er a skuul? (b) Ngera sebechel el ngosuterir a rengeasek me “ngdiak kmerur ra evangkelio”?

15, 16. Ngera el “kloul blkais a siseball ra ngarngii a klisichel lurreor” a bla lebo lsiseb er ngii a rebebil el Kristiano, e ngera el klengeltengat a mlo er ngii?

17. Ngmlekerang a ta el Kristiano e mlo sebechel el mo mesisiich er a mekngit el uldesuel el kirel a klepioneer el ureor?

18. Ngera el klengeltengat a mo er tirke el mo soiseb er a omesiou er a klemissionari?

19, 20. Ngmekerang e a omesiou el ngar er a Bethel, ma omesiou er a betok el beluu, ma Ministerial Training School a mlo uchul a klengeltengat el mo er rebetok el chad?

21. Ngera el omelsemai a lechelebangel er ngii a Rekristiano el ngar er a omesiungir el mo er a Dios?

22. (a) Ngera el kuk bebil el rolel e ngsebeched el kobkellii a Dios? (b) Ngera el kmal ungil el taem a ngar er a medad?

[Picture on page 23]

A rechedal a Gad a uleldechelakl er a delebechel el merechorech, ma Rekristiano a kirir el omtok a odechelakl er a Satan

[Picture on page 25]

Kede oldeu a rengud er a ungil el klausechelei sel doldingel obliil

[Picture on page 26]

A klepioneer a mo omkais a siseball el mo er a kuk bebil el techall er a omesiou, el uldimukl er a:

1. Omesiou el ngar er a betok el beluu

2. Omesiou el ngar er a Bethel

3. Omesiou er a klemissionari