Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah, A Sebechekled ‘Er A Taem Er A Chelebuul’

A Jehovah, A Sebechekled ‘Er A Taem Er A Chelebuul’

A Jehovah, A Sebechekled ‘Er A Taem Er A Chelebuul’

“A RUBAK olsobel er a re melemalt el chad e mesebechakl er tir er a belsechel a chelebuul.”​—PSALM 37:39.

A JEHOVAH a kot el mesisiich. Ngngar er ngii a klisichel el mo omekerreu er a reblak a rengrir el mesiungel er a ngii di el blekeradel el soal. Ngdirrek el sebechel el chekelterir a rechedal er a rebek el chad er a beluulechad e ngoititerir el mo er a basio el selebechakl e ngar er ngii a budech er ngii. Engdi, a Jesus a milluluuch el mo er a Demal el ngar er a eanged, el kirir a rulebengkel el kmo: “Ngak el olengit a diak le kirel mongeroid er tir ra belulechad, e ke bai mengkar er tir er ngikel mekngit.”​—Johanes 17:15.

2 A Jehovah ngileltii el diak bo “mo ngeroid er tir ra belulechad” a rechedal. Ngbai soal, a dekiei el teloi er a rebek el chad er tia el beluulechad me bo lsebeched el merekii a klemechel er a omelatk ma ongelaod el mo er a rebebil. (Rom 10:13-​15) Engdi, ngdi ua ike el lullekoi a Jesus er a chelsel a nglunguchel, a dekiei er tia el beluulechad, e kede di chemolt er “ngikel mekngit.” A rediak el bekongesenges el chad ma remekngit el reng a sebechir el mo uchul a betok el ringel ma sebekreng el kired, ma dirrek a Rekristiano a diak lak el sebechir el melechesuar a chelebuul.​—1 Petrus 5:9.

3 Ngar er a cheungel a ouaisei el omelsemai, e ngsebechel el beot el mo mechitechut a rengud. (Osisechakl 24:10) A Biblia a ouchais er kid el kirir a rebetok el mle blak a rengrir el mesiungel a Dios el chilarm a ringel. A milluches er a psalm a melekoi el kmo: “A ungil chad a chuarm er a betok el chelebuul, e ngdi RUBAK osebelii er ngii el rokui.” (Psalm 34:19) Chochoi, a mekngit el tekoi a dirrek el sebechel el duubech el mo er a “ungil el chad.” Me ngdi ua David, el ta er a milluches er a psalm, e a lebebil er a taem e kede locha mo melatk el kmo “ngdikea klisichek e kmal mla metemall.” (Psalm 38:8) Me nguaisei, engdi ngkmal mengelaod er kid sel dodenge el kmo “A RUBAK a kmeed er tirkel chelam a rengrir; ng olsobel er tirkel di dikea omeltkir.”​—Psalm 34:18; 94:19.

4 Me ngdi ua sel nglunguchel a Jesus, a Jehovah a mera el mengkar er kid. Ngii a “sebechekled er a taem er a chelebuul.” (Psalm 37:39) A babier er a Osisechakl a ousbech a osisiu el omelekoi sel ledu el kmo: “A ngklel a [Jehovah] a mesisiich el cheuatel; a melemalt a remurt el mor ngii e mo selebechakl.” (Osisechakl 18:10) Tia el bades a ochotii a chuchetemel a klemerang el kirel a ulekerreuil a Jehovah el mo er a reblebelel. A Dios a omesterir a rechad a ulekerreuil el ileakl er tirke el melemalt el tir a blak a rengrir el osiik er ngii, el ua chad el remurt el mo soiseb er a mesisiich el turm el kirel osebechakl.

5 Sel dechelebangel a kmal meringel el mondai, e kede mekera e remurt el mo er a Jehovah el kirel a ulekerreu? Ka me bo domes a ede el meklou a ultutelel el bakes el sebeched el melai me bo luchul e dengai a ngeseu el mla er a Jehovah el mei. A kot, e ngkired el meluluuch el mo er a Demad el ngar er eanged. E a ongerung, e ngkired el oureor el oltirakl er a ulekrael er a chedaol el reng er ngii. E a ongedei, ngkired el mo oltirakl a oketmeklel a tekoi el mla er a Jehovah el oeak sel dosiik el mo obengterir a rekldemed el Kristiano el tir a sebechir el ngosukid er aike el ringel el dechelebangel.

A Klisichel a Nglunguuch

6 A rebebil er a remeduch el omkar a melisiich er a nglunguuch el kmo ngsebechel el ngosuir a chad el ngar er a klou el klengiterreng ma stress. Ma ltang klemerang el kmo a dengar er a chelellakl el taem e melebedebek el ua doluluuch e ngsebechel el mo diak a stress er kid, engdi osisiu el blekeradel a sebechel el meketmokl sel dorrenges a ngerel aike el rokui el tekoi el meliuekl er kid ma lechub a losumech er a ulked a chad. Ma remera el Kristiano a diak lomekbeot er a klungel a ultutelel a nglunguuch el ua lekora tekoi el dousbech er ngii el ua lekerul a uldesued ma rengud. Kid a omes er a nglunguuch el ua kmal kuoll el cheldecheduch er a delongeled kid ma Ulemeob. Ma nglunguuch a kirel el olecholt er a blakerreng er kid ma klaumerang er kid el ultuil er a Dios. Chochoi, a nglunguuch a tedebechel a omengull er kid el mo er a Dios.

7 A nglunguched a kirel el obengkel a uldesued el ulterekokl a rengud, e oumerang, el ultuil er a Jehovah. A apostol el Johanes a milluches el kmo: “Sel doba lulterekokl kloumera el bedul a Dios a kmo, a dolengit a ngiidi le ngeral tekoi el oltirakl a uldesuel a Dios e ngrongesii ngiil ongtid.” (1 Johanes 5:​14) A Jehovah, el ngii Ngike el Chimong el Kedidai, el di ngii el tang a klemerang e kot el mesisiich el Dios, a ileakl el kmal lorrenges a nglunguchir a reblak a rengrir el mesiungel. Me sel dodenge el kmo a betik a rengul el Dios a orrenges a nglunguched sel douchais er ngii aike el suebek a rengud er ngii el tekoi ma mondai er kid e ngkmal mengelaod er kid.​—Filipi 4:6.

8 A reblak a rengrir el Kristiano a kmal diak el kirir el mo kora merur, ma lechub e te melatk el kmo ngdiak el rredemelel, ma lechub e lemedakt el meluluuch el mo er a Jehovah. Ngklemerang el kmo, sel lemechitechut a rengud ma lechub e domelechesiu er kid el ua bla demeieleb er a mondai, e ngblechoel el diak el sal sebeched el meluluuch el mo er a Jehovah. Engdi ngar er a chelsel aikaikid el taem e ngkmal kired el mo melatk el kmo a Jehovah a “chubteterir a re chuarm el chedal” e “mengelaod er tirikel chormang.” (Isaia 49:13; 2 Korinth 7:6) Ngileakl el ngar er a chelsel aike el taem er a klou el sebekreng ma ringel e ngkmal kired el oba ulterekokl el reng el kmo a Demad el ngar er a eanged a sebechekled.

9 A bo lsebeched el ngmai a cherrungel el klungioled er a techall er a nglunguuch el dobang, e ngkmal kirel el mo er ngii a mera el klaumerang er kid. A Biblia a melekoi el kmo, “tirikel sorir lolekeed er tir er ngii a diak le iit loumera el kmo ngngarngii a Dios, e dirrek loumera el kmo tirikel osiik er ngii a le besterir chomeksulir.” (Hebru 11:6) A klaumerang a kuk klou er a di doumerang el kmo ngngar er ngii a Dios el merekong. A mera el klaumerang a uldimukl er a mesisiich el klaumerang er kid er a duch er a Dios ma uldesuel el mo omeskid a omeksulled el kirel a blekongesenges er kid el mo er ngii. “Ele medal a Rubak a bedul ar melemalt, ma dingal a chemau a nglunguchir.” (1 Petrus 3:​12) A deblechoel el kerekikl el omtab er a ulekerreuil a Jehovah el oeak a bltikerreng er ngii el me er kid e ngsebechel el mo er ngii a ileakl el belkul a nglunguched el mo er ngii.

10 A Jehovah a orrenges er kid a doluluuch el mo er ngii el oba cherrungel el rengud. A milluches er a psalm a milluches el kmo: “Ak uba renguk el rokir el omekedong er kau e RUBAK. Monger er ngak.” (Psalm 119:145) Ma nglunguched a diak lekora di siukang ma lechub e di lak er a rengud e doruul er ngii el tekoi el ua blekerdelel a nglunguuch el loruul a betok el klechelid. Sel doluluuch el mo er a Jehovah el mla er a “rengud el rokir,” e a tekoi el dolekoi a dmolech a belkul ma moktek er ngii. Uriul er a ouaisei el nglunguuch el mera el mla er a chelsel a rengud, e kid a sebeched el mo omuchel el mo melechesuar a ulengull ma ongelaod er a uldesued e le kid el “milsa Jehovah a berreded.” Me ngdi ua ike el letilib a Biblia el kmo, a “ng kerekikl el lomekerreu er kemiu.”—Psalm 55:​22, New World Translation; 1 Petrus 5:​6, 7.

A Chedaol el Reng er a Dios a Ngelsuid

11 A Jehovah a diak di lorrenges a nglunguuch e ngdirrek el ngike el Onger. (Psalm 65:2) A David a milluches el kmo: “Ak umekedong er kau er a chelsel a chelebulek, le ke mo remenges a ongtik.” (Psalm 86:7) Ma loltirakl er tia el tekoi, e a Jesus a dirrek el millisiich er a redisciplo er ngii me “lolemolm el lolengit” el kirel a ngelseuil a Jehovah e le ngii el “Chedam el ngar er a eanged” a mo “mesterir a chedaol reng er ngii tirkel rokui el lolengit er ngii.” (Lukas 11:​9-​13, NW) Chochoi, a klisichel a Dios a oureor el olengeseu, e mengelaod er a rechedal a Dios.​—Johanes 14:16.

12 Ngdirrek el sel taem el dechelebangel a ringel ma omelsemai, e a chedaol el reng er a Dios a sebechel el smisichid er a “klou el klisiich” el chengelakl el sel kirel telkael el ngar er ngii er kid. (2 Korinth 4:​7, NW) A apostol el Paulus el ngii a kmal uluutekangel a kmal betok el meringel el blekeradel, a uleba ulterekokl el reng el melekoi el kmo: “Ngsebechek el meruul a rokuil tekoi loeak a Kristus, el ngikel melisiich er ngak.” (Filipi 4:​13) Ngdi osisiu, te ngar er ngii a rebetok el Kristiano er a chelecha el sils el melechesuar el kmo ngmlukbeches a klereng er tir e mlo mesisiich a rengrir er a uriul er a loluluuch el mera el ngar er a rengrir. Ngblechoel, el meringel el mondai er kid a mo diak el sal kmal kora ua loleleb er kid er a uriul er a denguu a ulengeseuil a chedaol el reng er a Dios. Me tiaikid el ngelseuil a Dios a ngar er ngii er kid a uchul, e ngsebeched el melekoi, el ua rechapostol el kmo: “Kede mosarech ra bek el bedengel a ringel, e diak bo lturk a rengud; e mo diak dodengei el kmo kede mekera, e diak doridii chomelatk; kede modechelakl, e diak de mechoit; e obengkangk, e diak de mad.”​—2 Korinth 4:​8, 9.

13 A chedaol el reng a dirrek el ulemekreng e mengeluolu a llechukl el Tekingel a Dios el kirel a klungioled. Ngmlekera Jehovah e meketeklii el kmo ngii a uchul a osebechakl el kired er a taem er a chelebuul el oeak a llechukl el Tekingel? A ta er a rolel a sel lomeskid a ngar er ngii a belkul el llomeserreng ma duch er kid el mo omdasu a tekoi. (Osisechakl 3:​21-​24) A Biblia a olisechakl a uldesued ma klisichel a uldesued el mo melebedebek a ungil el urebetellel a omesodel a tekoi. (Rom 12:1) A deblechoel el menguiu e mesuub a Tekingel a Dios, e dolasem el loltaut ngii el tekoi, e ngsebechel “a klisichel a omelebedebeked el mosisechakl el mo meduch el tiriter a ungil ma mekngit.” (Hebru 5:​14, NW) Kau a locha mla mesa er a klengar er kau el kmo ngmekera otireklem er a omellach er a Biblia el bla lengesukau el mo meruul a mellomes el omelilt sel obo mchelebangel a omelsemai. A Biblia a meskid a llomeserreng el sebechel el ngosukid el metik a ungil el semecheklel a meringel el mondai el bo dechelebangel.​—Osisechakl 1:4.

14 A Tekingel a Dios a dirrek el meskid a lmuut el ta er a uchul a klisiched​—⁠el ngii sel omelatk er a osobel. (Rom 15:4) A Biblia a ouchais er kid el kmo a mekngit el tekoi ma omeruul a diak di lolemolm el di uaisei el diak a ulebengelel. Ma ngii di lengera el ringel el bo decharm er ngii a rokui el kirel a di tedeb el taem. (2 Korinth 4:​16-​18) Kid a ngar er ngii er kid a omelatk e le “Dios el diak lomulak a tilib a ikang ra rechuodel el kirel chomelatk ra diak a ullebengelel klengar.” (Titus 1:2) Ma doldeu a rengud er ngii el omelatk, e deblechoel el melebedebek er sel ungil el klengar er a ngar er a medad el ngar er a telbilel a Jehovah, e ngulterekokl el sebeched el mtekangel a ngii di el ringel el dengar er a chelsel.​—Rom 12:12; 1 Thesalonika 1:3.

A Ongdibel​—A Olechotel a Bltikerreng er a Dios

15 A ta er a tekoi el lomeskid a Jehovah el mo olengeseu er kid er aike el meringel el taem el dengar er a chelsel a klausechelei el doldeu a rengud er ngii er a chelsel ongdibel er a Rekristiano. A Biblia a melekoi el kmo: “A sechelid a di blechoel el oubltikereng, e a ta er kid el sechal a ngosukid er a chelebuul.” (Osisechakl 17:17) A Tekingel a Dios a melisiich er a rokui el chad el ngar er a chelsel a ongdibel el mo kakull e kaubltikerreng. (Rom 12:10) A apostol el Paulus a milluches el kmo: “A chad lak di losiik ra di klungiolel, e bai bo losiik ra klungiolel a ngodech el chad.” (1 Korinth 10:24) Sel leuaisei a uldesued e kede mo blechoel el bai kerekikl el omes aike el ousbech a rebebil me ngmo diak di domes aike el ringel el dechelebangel. Sel dodersid er a rebebil, e ngdiak di dengesuterir el merekong e ngdirrek el sebeched el mo melechesuar a deurreng el ngii a remuul a berraod er a klengar er kid el mo telkib el sebeched el mtekangel.​—Rellir 20:35.

16 A remesisiich er a klereng el sechal ma redil a kmal klou a sebechir el rullii el mo melisiich er a rebebil. A bo loruul el uaisei, e ngkirir el rulleterir el mo mededaes e sebechir a rechad el mimokl el mo mengedecheduch er tir el diak lemedakt. (2 Korinth 6:​11-​13) Ngkmal mo klungiolel a ongdibel sel lsekum a rebek el chad a mo er ngii a temir el chemat er a rengeasek el kirel a tekoi el loruul, ma lechub e te kuk mo melisiich er a rebeches el oumerang, e melisiich er tirke el chelebangel a meringel el tekoi er a klengar er tir. (Rom 15:7) A bltikerreng er a klodam a ngosukid el mo mengeroid er kid er a mekngit el uldasu el mo uchul e ngdiak dekaumerang ma lechub e kede kora mo kautelechakl er a delongeled. Ngkired el mo meoud el melatk el kmo a omelsemai el lechelebangel a chad a olechotel a chelitechetul er a klereng. A Paulus a kmal mle melemalt er a longelechel er a Rekristiano el kmo ngkirir el mo “molisiich rar mechitechut a rengrir.” (1 Thesalonika 5:​14) A Biblia a olecholt el kmo ngmo lmuut er a reblak a rengrir el Kristiano me te mo chuarm a ringel.​—Rellir 14:15.

17 Aike el miting er a Rekristiano a meskid a kmal ungil el techall el mo mengelaod e melisiich er a tang ma tang. (Hebru 10:24, 25) Chouaika el klaiuecholt er a bltikerreng a diak el di lekirel ngar er ngii er sel temel a miting el merekong. Ngbai, kirir a rechedal a Dios el dirrek el kasisiik el dmak er a kuk di ngodech el taem el kirel a ungil el klausechelei. Me sel leduubech a meringel el taem, e ngsebeched el beot el kaingeseu el mong e mei e le ngii el mla meketmokl er a uchei a ungil el klausechelei er a delongeled. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “El kirel me bo lak chomelekiakl ra chelsel a chelechad, e bai bo lkaukerreu a ikel bek el klekedall. Ma lsekum a tal klekedall a mo chuarm, e a ikel bebil ra klekedall a mo obengkel chuarm; ma le kuoll a ta ra klekedall, e a rokuil klekedall a dul dmeu a rengrir.”​—1 Korinth 12:25, 26.

18 A lebebil er a taem, e kede mo melechesuar er kid el kmal mechitechut a rengud me ngdiak el deu a rengud el obengterir a rekldemed el Kristiano. Ngkmal kirel lodechelakl a ouaisei el uldasu el choroid er kid me lak di lekid el melenget er kid er a ongelaod ma ngeseu el sebechir a rechad el dedak el ngar er a ta el klaumerang el meskid. A Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Ngikel diak le ungil el obengterir a re chad a melatk er a di ngii; a ikel lodengei a re bek el chad el kmo ng ungil a di mekngit er ngii.” (Osisechakl 18:1) A rudam ma rudos er kid a ochotel a ulekerreuil a Dios el me er kid. Ma bo dekengei er tia el ochotel a bltikerreng el me er kid, e ngulterekokl el sebeched el metik a ongelaod er a klengar er kid er aike el taem el dechelebangel a ringel.

Mlemelemii a Blekeradel el Blechoel el Omdasu a Ungil el Tekoi

19 Sel lebo lemechitechut a rengud e bo lemekngit a rengud, e kede mo blechoel el beot er kid el mo melebedebek a mekngit. El ua tiang, sel bo lechelebangel a ultok, e a rebebil a sebechir el mo melatk el kmo a ringel er a klengar er tir a olechotel a kmo a Dios a diak el deu a rengul er tir. Engdi molatk er tia el tekoi el kmo, a Jehovah a diak lolasem er a rechad el olab a “mekngit el tekoi.” (Jakobus 1:​13) A Biblia a melekoi el kmo: “Ng diak ledeu a rengul el omekringel e omekcharm er kid.” (Klengiterreng 3:​33) Ma Jehovah, a bai kmal mekngit a rengul er a remesiungel sel lecharm.​—Isaia 63:​8, 9; Sekaria 2:8.

20 A Jehovah a “Chedam ra klechubechub, el Dios ra bek longelaod.” (2 Korinth 1:3) Ngomekerreu er kid, e di kmedung e ngmo mengididai er kid. (1 Petrus 5:​6, 7) A deblechoel el melatk er a bltkil a rengul a Dios el me er kid e ngmo ngosukid el mo blechoel el ungil a uldesued, e mo dmeu a rengud. A Jakobus a milluches el kmo: “Rudam er ngak, mousbech el kmo ngdeourreng cho mosiuekl a bek el bedengel chomengarm.” (Jakobus 1:2) E ngera uchul? Ngonger el kmo: “Ele sel lutekengelii, e ngmo nguu a krone ra klengar el telbiil ra Dios el mor tirikei el betik a rengrir er ngii.”​—Jakobus 1:​12.

21 A Jesus a milengelechel er kid el kmo, a dengar tia el beluulechad e ngmo er ngii a betok el ringel er a klengar er kid. (Johanes 16:33) Engdi Biblia a iaksok er kid el kmo ngdiak a “ringel, ngoturkreng, ngodechelakl, ngklengerenger, ngklemeau, ngkdekudel” a sebechel el meleakl er kid er a bltikerreng er a Jehovah ma Ngelekel. (Rom 8:​35, 39) Ngkol ua ngera el klou el ongelaod el kired sel dodenge el kmo a ngii di el ringel el dechelebangel a kirel a di tedeb el taem! Engdi chelecha el di mitil a taem, el dongiil er a ulebengelel aika el ringel er a klechad, e a Jehovah, el betik a rengul el Demad, a mengkar er kid. Ma derurt el mo er ngii el kirel a ulekerreu, e ngulterekokl el mo ua “osebecheklir a re mucheracheb, ngmesisiich el cheuatel er a temel a chelebuul” el kired.​—Psalm 9:9.

Ngera Kede Siluub?

• Ngera kirir el melatk a Rekristiano el kmo ngsebechel el mo duubech er a chelecha el lekiei er a chelsel tia el mekngit el beluulechad?

• Ngmekera e a nglunguuch el mla er a chelsel a rengud a sebechel el melisiich er kid sel bo dechelebangel a ringel?

• Ngmekerang a chedaol el reng er a Dios a lengelsuid?

• Ngera sebeched el meruul er ngii el mo olengeseu er a tang ma tang?

[Study Questions]

1, 2. (a) A Jesus ngerang milluluuch el kirir a redisciplo er ngii? (b) Ngera soal a Dios el kirir a rechedal?

3. Ngmo lmuut er a reblak a rengrir el mengull er a Jehovah me ngkirir el mo medengei a ngera el klemera el tekoi, engdi ngera el ongelaod a dengai er a Tekingel a Dios?

4, 5. (a) A doltirakl er a Osisechakl 18:10, e ngera kired el meruul me bo lsebeched el mo ngmai a ulekerreuil a Dios? (b) Ngera bebil er aike el ulterekokl el bakes el kired el mo ngmai a lsekum ngsoad el mo ngmai a ngelseuil a Dios?

6. Ngkirel mo ua ngera osengir a remera el Kristiano el kirel a nglunguuch?

7. Ngera belkul sel doluluuch el oba ulterekokl el reng, e mekera ouaisei el nglunguuch a lengesukid el mo outekangel a ringel?

8. Ngera uchul ma reblak a rengrir el Kristiano a kmal diak el kirir el melatk el kmo ngdiak el rredemelel a mo meluluuch el mo er a Jehovah?

9. Ngera el tekoi a loruul er ngii a klaumerang er a chelsel a nglunguched el mo er a Dios?

10. Ngkirel mo ua ngerang a nglunguched a lsekum ngsoad el mo ngmai a ngeseu er a klereng el mla er a Jehovah?

11. Ngera ta er a rolel e a Jehovah a onger er kid sel “dolemolem el lolengit” er ngii me lolengeseu er kid?

12. Ngmekerang a chedaol el reng er a Dios e lengesukid sel lsekum a mondai er kid a kora ua bla be loleleb er kid?

13, 14. (a) Ngmlekera Jehovah e meketeklii el kmo ngsebechekled el oeak a llechukl el Tekingel? (b) Ngmekerang a otireklem er a omellach er a Biblia a ngilsukau?

15. Ngmekerang e a Rekristiano a mo uchul a klengeltengat el kirir a rebebil?

16. Ngmekera e sebechir a rederta el Kristiano el mo uchul a omelisiich el mo er a tang ma tang?

17. Ngerang a ngar er ngii el techall el kired el mo melisiich er a klodam er a Rekristiano?

18. Ngera el blekeradel a kired el mengeroid er kid er ngii sel lsekum ngkora mechitechut a rengud?

19, 20. Ng mekera e sebechel a Bades el ngosukid el otngakl a mekngit el uldasu?

21. Alta kede mo chelebangel a ringel, engdi ngera el oterekeklel a tekoi a lebesterir a Dios tirke el chad el tir olecholt a blakerreng el mo er ngii?

[Picture on page 12]

Ngkmal kired el osiik er a Jehovah el di ua blekerdelel a derurt el mo soiseb er a mesisiich el turm

[Picture on page 14]

A remesisiich er a klereng a ousbech a bek el techall el mo chemat e melisiich er a rebebil