Skip to content

Skip to table of contents

A Skel a Deurreng

A Skel a Deurreng

A Skel a Deurreng

A SESEI el rak er a mla memong, e a rechad er a France, ma Doits, ma Great Britain, ma Merikel a luleker er tir a ta er a ker el kmo, “Ngera ke dousbech er ngii a mo sebechel el mo dmeu a rengud?” Tirke el chad el blel interview er tir, e a 89 el basent er tir a dilu el kmo ngungil el klisichel a bedenged; ma 79 el basent a millekoi el kmo ngungil a deleuill er ngii el chebechiil ma lechub e ngklausechelei er kid ma rebebil; e a 62 el basent er tir a millekoi el kirel a klengeltengat er a klengelakl; ma 51 el basent a ulemdasu el kmo a ungil el lurelel a chad sei a lousbech er ngii a chad el mo dmeu a rengul er klengar. Ma lta ruumesingd el chad a medengei el kmo a udoud a diak el sebechel el mecherar a mera el deurreng, engdi 47 el basent er a rechad a luleker er tir er tia el ker a kmal mle mesisiich el melekoi el kmo a udoud a sebechel el mo uchul a deurreng. Ngdi a mera el blekerdelel a klengar ngera ngochotii?

A kot, e ka momes er a deleuill er a udoud ma deurreng. A survey er a redart el kot el merau el chad er a beluu er a Merikel a milketeklii el kmo a deurreng er tirka el chad a diak lekuk ngodech ma lechub e le kuk klou er a deurreng el lolechesuar er ngii a rebek el chad. Ma lmuut el tang, a doltirakl a tekingir a remeduch el toktang er a uldasu, e a lta kloklir tirke el ngar er a Beluu er a Merikel a mla mechisiois a ildisel a domekesiu ngii ma ildisel a kloklir er aika el mereko el okedei el rak, engdi a deurreng er tir a dimlak bo leklou er aike el deurreng er tir er a uchei. Me, ngngar er ngii a ta er a report el melekoi el kmo: “Ngar er a chelsel a osisiu el taem, e a rechad el melechesuar a klou el klengit el reng er a klengar er tir a kmal mla merael el mo obdois. A rengeasek el di tir el melai a klengar er tir a mla mo edei el taem el chachisois a ildisir. Ma dertel a chebechiil a mla mo eru el taem el chachisois a ildisel.” Ngar er a bekord 50 el kakerous el beluu, e a remerritel a tekoi el mesuub er a deleuill er a udoud ma deurreng a melekoi el kmo a udoud a diak el sebechel el mecherar a deurreng.

Ongingil, e ngua ngera klungel a ultutelel a klisichel a bedenged, ma ungil el chebechiil, ma ungil el lureor el kirel a deuil a rengul a chad? A lsekum aika el tekoi a kmal mera el kirel a chad el lousbech e ngmo dmeu a rengul, e ngngera sebeched el kuk mo melekoi el kirir tirke el betok el million el chad el tir a diak lemesisiich a bedengir me tirke el rokui el diak lungil a deleuill er a chebechielir? E kuk mekerang tirke el bechiil el chad el diak a rengelekir me tirke el betok el sechal ma redil el diak a ungil el urelir? Ngsebeched el kmo tirka el rokui el uaisei el chad a kmal diak el sebechir el mo dmeu a rengrir er a klengar? Me se el lekong ngar er ngii el deureng er a rechad letir el ngar er ngii a ungil el klisichel a bedengir ma ungil el chebechielir ngsebechel el mo diak a lsekum a blekerdelel a klengar er tir a mengodech?

Kid Kede Osiik er a Deureng er sel Lemera el ngar er ngii?

A rokui el chad a sorir el mo dmeu a rengrir. Tiang a diak lemechas a rengud er ngii el tekoi lechad a ulebeob el okesiul a Ulemeob er ngii el ngii a losaod er ngii el kmo “Ng dmeu a rengul Dios.” (1 Timoteus 1:​11; Genesis 1:​26, 27) Me seikid a uchul, ma rechad a di ulebeob e ngar er ngii a uldesuir el sorir el losiik a deurreng. Engdi, a rebetok a mla metik er ngii el kmo a lorreked er a deurreng e ngdi ua lorreked a chelechol er a chimorir​—⁠el kmal di beot el ngmill el mo diak.

Engdi, ngsebeched el kmo, te ngar er ngii a rebebil el kuk kmal imis el blak a rengrir el losiik a deurreng? A Social philosopher el Eric Hoffer a ulemdasu el uaisei. Ngdilu el kmo: “A skel a deurreng sei a ta er a kot el uchul ma rechad a diak a deurreng er tir.” E tiang a kmal klemerang a lsekum kede osiik a deurreng er a cheleuid el basio. Sel deuaisei, e kede blechoel el mo chelebangel a klengit el reng ma lechub e ngtekoi el mengerat a rengud. A dolasem el mo merau; ma leblak a rengud losiik a chetengakl ma lechub e bo lemerael chised; ma lechub e kede oltoir a tekoi er a palatiks, tekoi er a buai ma lechub e ngkerruul, ma lechub e di dosiik a tekoi el di soad ma lechub e ngmereched el meskid a deurreng a rokui el diak el sebechel el rullii a klengar er a chad el mo er ngii a mera el deurreng er ngii. Me ngmera el diak lemechas a rengud el remenges a uldesuir a rechad el di ua lullekoi a ta er a meluches a babier el kmo: “A chomstob el melasem el mo dmeu a rengum e ke ulterekokl el mo ungil a rengum er a klengar er kau.”

Ngdirrek, el sel survey el dulsaod el kirel er a uchelel tia el suobel a olecholt el kmo te teuang er a chelsir a rebek el teruich el chad a omdasu el kmo ngsebeched el mo dmeu a rengud a doruul a ungil e dolengeseu er a rebebil. E a tang er a chelsir a rebek el teuang el chad a melisiich er a kmo a blakerreng ma mesisiich el klaumerang er a chad er a klechelid er ngii a ngar er ngii a klou el rellii er a deu el reng er a chad. Me ngbleketakl el kmo, kede ousbech el lmuut el kmal mo ungil lomes el kmo ngera kede ousbech er ngii e mochu sebeched el mera el mo dmeu a rengud. A ongingil el suobel a sebechel el ngosukid el mo meruul er tia el tekoi.

[Picture on page 3]

A rebetok a omdasu el kmo a udoud, ma ungil el klengar er a telungalek er kid, ma ungil el ureled a kiis el mo er a deurreng er a klengar er kid. Kau ke kongei er tia el tekoi?