Skip to content

Skip to table of contents

Mesaul Engdi Dirkak Bo Lemechitechut

Mesaul Engdi Dirkak Bo Lemechitechut

Mesaul Engdi Dirkak Bo Lemechitechut

“A RUBAK el Jehovah . . . ng milebii a beluulchad el rokir. . . . Ng melisiich er tirkel mechitechut e mesulang.”​—ISAIA 40:28, 29.

KID el disciplo er a Jesus, a kmal ungil el medengelii a mekeald el okedongel el kmo: “Mer ngak, kemiu el rokui el merengela ra ureor el mengol er choberaod el chellungel, me kungellemiu. . . . Chongelungel er ngak a mechelechol, ma telechellek a kebekakl.” (Matteus 11:28-​30) Ngdirrek el mo er tirka el Kristiano a “blsechel chomelisiich el mlar medal a Rubak [el Jehovah].” (Rel. 3:​19) Me ngulterekokl e kau a medengelii a ongelaod el mo er ngii el ngar er a omesubel a klemerang er a Biblia, ma ungil el omelatk el kirel a ngar er a medam el klebesei, me kau el oltaut a omellach er a Jehovah er a chelsel a klengar er kau.

2 Engdi, a rebebil el mengull er a Jehovah a lebebil e te kora mo mesaul a rengrir. A lebebil e ngdi kedeb aika el taem er a chelitechut el reng. E a kuk bebil er a taem e sel chelitechut el reng a sebechel el melemolem el kemanget el taem. E a klteketel a taem, e a rebebil a mo omdasu el kmo aike el ngerechelir er a Klekristiano a mla mo oberraod er a bai lemechelechol el ongelungel el ua letilbir a Jesus. Choua ike el mekngit el uldasu a sebechel el mo uchul a kmal kdekudel el blekeradel el duubech er a deleongel er a Kristiano ma Jehovah.

3 Ngmle telkib er a uchei er a kelebsengel ma kodellel, e a Jesus a dilu er a redisciplo er ngii el kmo: “Lak louedikel a rengmiu; moumera ra Dios, e dirrek el moumera er ngak.” (Jn. 14:1) A Jesus a millekoi aike el tekoi er uchei er a bo lechelebangel a bebil er a meringel el blekeradel tirke el apostol. E a uriul er aikang e ngmo er ngii a klou el odechelakl. Ma Jesus a mle medenge el kmo a rechapostol er ngii a mle sebechir el mo mesibas el chelitechut el reng a uchul. (Jn. 16:1) A lak bo lemutebechel, e a klengiterreng a mle sebechel el mengitechut er a klereng er tirke el apostol e rulleterir el mo oridii a klaumerang er tir er a Jehovah. Tiang a dirrek el uaisei el kirir a Rekristiano er a chelecha el sils. A bo lemechitechut a rengud el kemanget el taem a sebechel el mo uchul a klou el klengiterreng, me ngmo oberaod a rengud. (Jer. 8:​18) Me ngike el chelsed el chad a sebechel el mo mechitechut. A dengar er a cheungel choua itia el orrimel, e ngsebechel el mo mechitechut a rengud ma klereng er kid, e dirrek el mo oridii a urunguled el kirel a omengull el mo er a Jehovah.

4 Me ngkmal ungil a uleklatk er a Biblia el kmo: “Bo mkerekikl er a uldesuem, ele uldesuem a omtebechel er a klengar er kau.” (Osis. 4:​23) A Biblia a meskid a ungil el uleklatk el ngosukid el omekerreu er sel okesiu el reng er kid er a chelitechut el reng ma saul er a klereng. Engdi, a kot, e ngkired el mo medengelii a uchul ma rengud a mo mesaul.

A Rolel a Klekristiano a Diak Lomekberaod

5 Ngmerang, e le kid a Kristiano me ngkired el meringel el oureor. (Lk. 13:24) A Jesus a dirrek el millekoi el kmo: “Ngikel diak le chelngii a [teluo el kerrekar] er ngii e lokiuellek, a diak el sebechel el mo Obengkek.” (Lk. 14:27) Sel domes aike el tekoi e ngua lekora ketouch ngii ma sel tekingel a Jesus el kmo a telechellel a kebekakl e uchul ongelaod, engdi a mera er ngii ngdiak leketouch.

6 A demesisiich el ouedikel ma demeringel el ureor, altang mo uchul e a bedenged a mo mesaul, ngdi dirrek el sebechel el mo uchul a deurreng ma ongelaod a lsekum ngmleketmokl el kirel a ungil el tekoi. (Olisechakl 3:​13, 22) E diak a ngera el tekoi el kuk ungil er a domerk aike el mengasireng el klemerang er a Biblia el mo er a rechad nguaisei, ngdiak? Ma dirrek, a doutekangel el oltirakl er sel ngar er a bab el omellach er a Dios el kirel a kldung a mo ua lekekere el tekoi a domekesiu er ngii er aike el klungiaol el doldeu a rengud er ngii er a chelechang. (Osisechakl 2:​10-​20) A lebo er ngii a odechelakl el me er kid, e kede melatk el kmo ngbai mo uchul a klebkall a bo decharm el kirel a Rengedel a Dios.​—1 Petrus 4:​14.

7 A telechellel a Jesus a mera el mo uchul a ongelaod, el ileakl sel domekesiu er ngii er sel ilkolk er a klereng el lengar er ngii tirke el mengol er a ongelungel er a klsuul el klechelid. A Dios a mera el betik a rengul er kid e diak lorrimel er kid el mo meruul er a kmu ngerang. Aike el “llechul [a Jehovah] a diak le meringel.” (1 Johanes 5:3) A mera el Klekristiano, el ua lemeketakl a Bades, a diak lomekberaod. Me ngbleketakl el kmo, a blekerdelel a omengull er kid a diak lengii a uchul ma rengud a mo mesaul ma uchul a chelitechut el reng er kid.

“Me De Bedobed a Bek el Berraod”

8 A ngii di el ngera el tekoi el sebechel el mo uchul e kede mo mesaul er a klereng a blechoel el dengai loeak a betok el oberaod el lebeskid tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad. E le “belulechad el rokir a chederdall er ngikel mekngit,” me ngiliuekl er kid e ngngar er ngii a ultok el sebechel el melemall a tabesul el uldesued el Kristiano. (1 Jn. 5:​19) Aike el diak a ultutelel el tekoi a sebechel el mengiseksikt e melemall a urered el Kristiano. Choua ika el berraod a sebechel el omekberaod er kid e dirrek el mengitechut er a reng er kid. Misei a uchul, ma Biblia a mengelechel er kid el kmo “bedobed a bek el berraod.”​—Hebru 12:​1-3.

9 El ua itiang, a otirel a beluulechad el kirel a chetengakl, ma udoud, ma omilil, ma omesarech er a beluu el kirel a tametereng, ma kuk bebil er a tekoi er a klechad a sebechel el mengetikaik er a uldesued. (1 Johanes 2:​15-​17) A rebebil el Kristiano er a kot-el-dart-el-rak el luleltoir er a kerruul a kmal milechiseksitk a klengar er tir. A apostol el Paulus a mesaod el kmo: “Me tirikel sorir el mo merau a ruebet el mor chongetikaik, ma bedikl, ma betok el klebelung el tomellid el ngibes, el olteremerm rar chad el mora telerruud ma tellemall. Ele ngibes el mora udoud a risel a bek el mekngit; el losiik er ngii ar bebil rar chad, me te mla mecheuid ra kloumerang e mla ngma betok el mekloul ringel el di tir ruseterir.”​—1 Timoteus 6:​9, 10.

10 Sel bo demesaul e bo lmechitechut a rengud er a omesiunged el mo er a Dios, omomdasu e nguaisei e le otirel a kerruul a omekseked er a klereng er kid? Tiang a mera el sebechel el mo uaisei, el ua lullecholt a okesiu er a Jesus el kirel ngike el omriid a tane. A Jesus a ulemekesiu er a “ulekerreu er tir er tial belulechad, ma chelebldil a ilteet, ma bek el ngelbokl” el mo er a techedel a techodulik “a soiseb el chuucheb” a tane er a tekingel a Dios el ngar er a rengud. (Mk. 4:​18, 19) Me nguaisei, a Biblia a omeklatk er kid el kmo: “Mongeroid ra klengar er kemiu ra ngibes ra udoud, e bai bo lungilbesul ra rengmiu a ikel molab; e a Rubak a dilu el kmo, ‘Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.’ ”​—Hebru 13:5.

11 A lebebil er a taem e aike el mengiseksikt er a klengar er kid, a diak el otirel a lmuut el betok el tekoi, e ngbai usbeched er aike el ngar er ngii er kid. A rebebil a mo mesaul a rengrir el kirel a meringel el secher, ma lechub a kodellel a betik er a rengrir, ma lechub a kuk bebil er a meringel el mondai. Me te milsa klungel a ultutelel a bo lengedechii a tekoi a lebebil er a taem. A teru el lubekel a millatk el mo chemoit a bebil er aike el sorir el meruul ma ike el diak a ultutelel el tekoi er a klengar er tir. Te ulemes a rokui el kloklir e oldekdak aike el rokui el dikea lousbech e lilecha er a basio me lak lesang. A lebebil er a taem, e ngdirrek el mo uchul a klungioled a dorritel er aike el soad el meruul ma ike el ngar er ngii er kid, el medobed el chemoit a bek el berraod me lak bo demesaul e bo lemechitechut e bo lekekere rengud.

Delemedemek ma Ungil el Blekeradel a Klou a Ultutelel

12 Aike el cheleuid el tekoi el doruul, el mo lmuut er aike el mekekerei el tekoi, a sebechel el mengiseksikt er a klengar er kid. Ngkmal klemerang a tekingel a David el kmo: “A kngtik a mla elebak; ng ua chelungel el kmal oberaod el dikea le mechol.” (Psalm 38:4) Me ngblechoel, a di bebil er a ungil el omeldechel a tekoi a mo oietii sel berraod er kid.

13 A Biblia a melisiich er kid el mo omekeroul a “llomeserreng ma utebengel a tekoi.” (Osisechakl 3:​21, 22) A Biblia a melekoi el kmo: “Ngdi llomeserreng el mlar bab el mei a . . . medemedemek.” (Jak. 3:​17) A rebebil a kora mlorimel el mo meruul a osisiu el ureor el di ua rekuk bebil el ngar er a omesiou er a Klekristiano. Engdi, a Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Ma chad di le ngii el merriter a di omerellel, me bo lsebechel chemat er ngii ra di ngii, e lak le chat er ngii ra kuk tara chad. Ele ar bek el chad a di chemur choberaod, el di telechellir.” (Galatia 6:​4, 5) Ngmerang, a ungil el kerebai er a rekldemed el Kristiano a sebechel el melisiich er kid el mo mesiou er a Jehovah er a rengud el rokir, engdi a llomeserreng ma delemedemek a sebechel el ngosukid el omdasu er a ungil el turrekong el oltirakl er a blekerdelel a klengar er kid.

14 A delemedemek el reng er kid el ngar er aike el kora diak lsal meklou a ultutelel el tekoi a sebechel el ngosukid me ngdiak bo lemesaul a rengud. El ua itiang, kid kede omeksau er kid el oltirakl a ungil el blekerdeled el mo uchul a klisichel a bedenged? Ka di molatk er a kerebai er tirke el teru el obekel el mesiou el ngar er a ta er aike el obis er a branch er a Resioning er a Jehovah. Te milsa klungel a ultutelel a llomeserreng el sebechel el olekebai er a reng el mesulang. Me ngike el bechiil el redil a melekoi el kmo: “Altang ngkmal betok a ureram, engdi aki melasem el mo mechiuaiu er a osisiu el taem er a bek el klebesei. Aki dirrek el blechoel el exercise. Tia kmal mla ngosukemam. Aki ma mlo medengei a telkelel a klisichel a bedengam, e meruul a tekoi el oltirakl er ngii. Ngdiak ki momekesiu er kemam el mo er a rebebil el tirke el kora kmal mesisiich a bedengir.” Kid kede blechoel el menga ungil er a bedenged el kall e mo ungil el olengull? A ungil el oketmeklel a klisichel a bedenged a sebechel el kokeringii a reng el mesulang ma klereng er kid.

15 A rebebil er kid a ngar er ngii a ileakl el blekerdeled. El ua itiang, a ta el odos el Kristiano el ngar er a mui-el-taem el omesiou a uluureor er a bebil er a meringel el territory. Ngmla er ngii a bebil el meringel el secherel, el uldimukl er a kasinoma. Ngerang a ngilsuir el mo outekangel er aike el meringel el blekeradel? Ngdmu el kmo: “Ngkmal klou a ultutelel a lebo er ngii a temek el di mo ngak el tang el ngar er a basio el kmal diak a cherodech er ngii. Sel lorael el mo klou a uldikel ma bedengek a mo mesaul, e ngkmal kirek el mo cheroid er a rechad e menguiu e olengull.” A llomeserreng ma sekutaberreng a ngosukid el mo medengei e mesmechokl aike el tekoi el dousbech me ngdiak bo demesaul er a klereng.

A Jehovah el Dios a Melisiich er Kid

16 Me nguaisei, a dekerekikl el omekerreu er a klisichel a klereng er kid a kmal klou a ultutelel. A lsekum ngkmes a deleongel er kid ma Jehovah el Dios, e ngsebechel el mo mesaul a bedenged, engdi ngkmal diak lsebeched el mo mesaul el mengull er ngii. A Jehovah a ngike el “melisiich er tirkel mechitechut e mesulang.” (Isaia 40:28, 29) A apostol el Paulus, el ngike el chirremii a klemerang er aika el tekoi, a milluches el kmo: “Misei e ngdiak bo le moalech a rengud. Ma le mad ngikal ikred el chad, e ngikel chelsed el chad a di mukbeches ra bek el sils.”​—2 Korinth 4:​16.

17 Ka mesa sel tekoi el kmo “bek el sils.” Tia belkul a kmo kede ousbech aike el sengk el lebeskid a Jehovah er a bek el sils. A ta el missionari el mle blak a rengul el mesiou el 43 el rak a chillebangel a blsechel a sulel a bedengel ma chelitechetul a reng. Engdi ngdimlak lebo lemechitechut. Ngdmu el kmo: “A kulemeksau er ngak el mo omkokl el mekiis er a bek el tutau me lebo er ngii a temek el meluluuch el mo er a Jehovah e menguiu er a Tekingel, er a uchei er a bo kumuchel el oureor. Me tia el blekeradel er a bek el sils a ngilsukak el mo outekangel el me lmuut er a chelechang.” Ngsebeched el ultuil er a klisichel a Jehovah el kirel a omelisiich a lsekum e kede blechoel, chochoi el “bek el sils,” el meluluuch el mo er ngii e melebedebek aike el ngar er a bab el blekderdelel ma ike el telbilel.

18 Tia ileakl el kmal sebechel el ngosuterir tirke el mechitechut a rengrir e le ngcheluodel ma secher a uchul. Tirke el uaise el chad a kora mo mechitechut a rengrir, el diak el uaisei e le te omekesiu er tir er a rebebil, ngdiak te bai omekesiu aike el loruul er a chelechang el mo er aike el lurruul er a ngar er a mong. Ngkol ua ngera el ongelaod sel dodengei el kmo a Jehovah a mengebkall er a remechuodel! A Biblia a melekoi el kmo: “Ma cheball el chui a krone er a klebkall.” (Osisechakl 16:31) A Jehovah a medengei aike el ngelsengesed e dmeu a rengul er sel omengull er kid el mla er a rengud el rokir el oeak aike el ngelsengesed. Ma ike el ungil el ureor el durruul er a mla memong a llechukl er a uldesuel a Dios. A Bades a melisiich er kid el kmo: “Ele Dios a diak le ngara chelebirukel, me ngdiak lobes a ureriu kemiu el mesiou rar mechedaol, me kom dirke mesiou er chelechang el ochotii sel bltikerreng el kirel a ngklel a Dios.” (Hebru 6:​10) Ngkol ua ngera el deurreng er kid e le ngar er ngii er a delongeled tirke el lullecholt er a blakerreng er tir el mo er a Jehovah er aike el mereko el betok el rak!

Nglak el Bo Lemechitechut a Rengum

19 A rebetok a oumerang el kmo a bo leblechoel el ouedikel el meruul a ureor e ngsebechel el oldoseb er a reng el mesulang. Me ngdi osisiu, a deblechoel el teloi er a ureor er a klereng e ngsebechel el smisichii a rengud el mesulang ma lechub e ngklereng er kid. A Biblia a melekoi el kmo: “Me lak bo de mesaul el meruul a ungil, ele de kelekelii e a bo le blsechel e kede mo meridm. Misei e a bo ltechall e doruul a ungil el mora ngiidil chad, e a ngaruchei e doruul el mor tirikel ngara klauchad ra kloumerang.” (Galatia 6:​9, 10) Ka mesa tia el tekoi el kmo “meruul a ungil” ma “doruul a ungil.” Aikang a mesaod er kid el meruul a ureor. A doruul a ungil el mo er a rebebil e ngsebechel el ngosukid me ngdiak bo demesaul el ngar er a omesiunged el mo er a Jehovah.

20 Ma kuk bitang, e a klausechelei ma omilil el obengterir tirke el mengemikr er a llechul a Dios a uchul a klou el berraod. A Biblia a omeklatk er kid el kmo: “A berredel a bad ma chelechol a diak bo le ua berredel a uldikel el sebechel duubech el telitur a uchul.” (Osisechakl 27:3) A bo dokoad el omtok er a chelitechut ma saul el reng, e ngkired el mengeroid er kid er tirke el blechoel el omdasu er a diak lungil el uldasu e blechoel el osiik a chelitecheterir a rebebil e melaes er tir.

21 Aike el miting er a Rekristiano a sengk el mla er a Jehovah el sebechel el meskid a klisiich er a klereng. Me ngar er isei e ngngar er ngii a betok el ungil el techall el bo dekasisiich el oeak a ungil el ulekrael ma klausechelei. (Hebru 10:25) A rokui el chad er a chelsel a ongdibel a kirir el melisiich er a rebebil sel longer el ngar er aike el miting ma lechub el oltobed a cheldechedecherir er a chelsel a ongdibel. Me tirke el oungerachel el olsisechakl a ngar er ngii a ileakl el ngerechelir el mo melisiich er a rekuk bebil. (Isaia 32:​1, 2) Ma lsekum ngkirel el mellach ma lechub el omeklatk, e a delecherul a ngerel sel lollach a dirrek el kirel el olecholt a delemedemek el melisiich er a chad. (Galatia 6:​1, 2) A bltikerreng er kid el kirir a rebebil a ulterekokl el mo ngosukid el mesiou er a Jehovah e diak bo demesaul.​—Psalm 133:1; Johanes 13:35.

22 A omengull er kid el mo er a Jehovah er a chelecha el taem er a ullebongel a uldimukl er a ureor. Ma Rekristiano a dirrek el chuarm er a berraod er a uldesuir, ma ringel er a rengrir, ma betok el meringel el blekeradel. Tia el diak lecherrungel el bedenged a okedeldaol, ngua bekai el rruul er a chutem. Engdi, a Biblia a melekoi el kmo: “Ngdi kid a ngarngii er kid tial mekreos el klalo el ngara blil el chutem, el kirel me le mocholt el kmo sel diak le metuk el klisiich a kloklel a Dios el dimlak le tobed er kid.” (2 Korinth 4:7) Chochoi, kede mo mesaul, engdi ngdiak bo lemechitechut a rengud ma lechub e doridii a omeltked. Ngbai, kired el melekoi el kmo: “ ‘A Rubak a ngelseuik’ ”​—Hebru 13:6.

A Kedeb el Omeleklel

• Ngera bebil er a berraod el sebeched el medobed el chemoit?

• Kede mekerang e “meruul a ungil” el bedul a rekldemed el Kristiano?

• A Jehovah ngmekerang e melisiich er kid sel bo demesaul ma lechub e ngmechitechut a rengud?

[Study Questions]

1, 2. (a) Ngera el ungil el okedong a mo er tirke el rokui el sorir el oltaut er a klikiid el omengull? (b) Ngera sebechel el mo uchul a meringel el mondai el kirel a klereng er kid?

3. Ngera uchul ma Jesus a millekoi er sel uleklatk el ngar er a Johanes 14:1?

4. Ngera sebechel el ngosukid el omekerreu er sel okesiu el reng er kid me lak bo lemesaul?

5. Ngera el tekoi el kora ketouch a ngar er ngii el kirel a kldisciplo el Kristiano?

6, 7. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a rolel a omengull er kid a diak lomekberaod er kid?

8. Ngerang a blechoel el uchul a saul er a klereng?

9. Ngmekerang a otirel a kerruul a omekberraod er kid?

10. Ngera kede suubii el kirel a kerruul er a okesiu er a Jesus el kirel ngike el omriid a tane?

11. Kede mekerang e chemoit aike el tekoi el sebechel el omekberraod er kid?

12. Ngera kired el medengei el kirel aike el cheleuid el tekoi el doruul?

13. Ngmekerang a delemedemek a ngosukid el mo tabesul a osenged el kirel a omesiunged?

14, 15. Kede mekerang e ochotii a llomeserreng sel dongetmokl aike el dousbech el kirel a bedenged ma rengud?

16, 17. (a) Ngera uchul ma oketmeklel a klisichel a klereng er kid a kmal klou a ultutelel? (b) Ngera kirel el mo uldimukl er aike el tekoi el doruul er a bek el sils?

18. Ngera el ongelaod er a Biblia a mo er tirke el blak a rengrir el mechuodel ma lechub e te smecher el chad?

19. Ngera mo klungioled a bo demechesang el meruul a ungil?

20. A dokoad a chelitechut el reng, e ngkired el mengeroid er kid er a rua techang?

21. Kede mekerang e melisiich er a rebebil el ngar er aike el miting er a Rekristiano?

22. Altang ngdiak demecherrungel, engdi ngera uchul me ngdiak bo demedakt?

[Picture on page 17]

A Jesus a mle medenge el kmo a bo lemeketeket a chelitechetul a reng e ngsebechel el melemall a rengrir a rechapostol

[Picture on page 18]

A rebebil a chiloit a bebil er a tekoi el sorir el meruul ma ike el diak a ultutelel el tekoi el loruul

[Picture on page 20]

Altang ngar er ngii a ngelsenged, engdi Jehovah a omes a omengull el mla er a rengud el rokir el ua lsal kmal mekreos