Skip to content

Skip to table of contents

Dorael el Ngar er a Kloumerang, el Diak el Ngar er Aike el Meues!

Dorael el Ngar er a Kloumerang, el Diak el Ngar er Aike el Meues!

Dorael el Ngar er a Kloumerang, el Diak el Ngar er Aike el Meues!

“Le kede merael el ngara kloumerang, el diak de ngara ikel meues.”​—2 KORINTH 5:7.

1. Ngera olecholt el kmo a apostol el Paulus a mirrael el ngar er a klaumerang, el diak lengar er aike el meues?

 A RAK a 55 C.E. Ngmla chuib a bekord el 20 el rak e a Paulus el uleldechelakl er a Rekristiano a bai mla mo ta er a Rekristiano. Ngdimlak lebecherei a ta el taem me lechitechetur a klaumerang er ngii er a Dios. Malta ngdimlak leues er a medal a tekoi el ngar er a eanged, engdi a klaumerang er ngii a millemolem el mesisiich. Sera loluches el mo er a rengellitel el Kristiano el ngar er ngii a omeltkir el mo er a eanged, e a apostol el Paulus a dilu el kmo: “Le kede merael el ngara kloumerang, el diak de ngara ikel meues.”​—2 Korinth 5:7.

2, 3. (a) Kede mekerang e ochotii el kmo kede merael el ngar er a klaumerang? (b) Ngera belkul a dorael el ngar er aike el meues?

2 A dorael el ngar er a klaumerang, e ngkired el oumerang el kmo a Jehovah a kmal sebechel el omekrael er a klengar er kid. Ngkired el mo ulterekokl a rengud el kmo ngkmal ungil el medengei aike el mo uchul a klungioled. (Psalm 119:66) Sel dolib a tekoi e doureor el kirel, e ngkired el melatk er a “ikel tekoi el diak le meues.” (Hebru 11:1) E aikang a uldimukl er ngii aike el “telbilel a Dios el beches el eanged ma beches el chutem.” (2 Petrus 3:13) Engdi a lsekum kede merael el di kirel aike el meues, e di oltoir er a rolel a klengar el longedereder er ngii a ngelbesel a rengud. E tiang a kdekudel e le ngsebechel el rullid el mo mengemikr er a soal a Dios.​—Psalm 81:12; Olisechakl 11:9.

3 Ma deteloi er a “kekerel delebechel,” el omeltked a ngar er a eanged, ma lechub e kede “ngodech el chermek el sib,”el omeltked a ngar er a chutem, e a derta er kid a kirel el mo oltirakl er a uleklatk el mo merael el ngar er a klaumerang el diak lengar er aike el meues. (Lukas 12:32; Johanes 10:16) Me ngsebeched el mesang el kmo ngmekera e tia el mlukreng el ulekrael a omekerreu er kid me ngdiak bo demetemall er a “tedeb el deourreng ra klengit” ma lechub a bedikl er a ngibes er a kerruul ma lechub e doridii a osenged el kirel a ullebengelel tia el mekngit el blekeradel. Kede dirrek el mo merritel el kirel a telemellel a dorael el ngar er aike el meues.​—Hebru 11:25.

Motngeklii a “Tedeb el Deourreng ra Klengit”

4. Ngerang ngileltii a Moses el mo meruul, e ngera uchul?

4 Ka molatk er sel rolel a klengar el mle sebechel el oldeu a rengul er ngii a Moses, el ngelekel a Amram. Ngmle sebechel el ngar er ngii a klisichel ma iltetel ma chisel e le ngmlukeroul er a delongelir a remeteet el chad er a Egipten er a irechar. A Moses a mle sebechel el melebedebek el kmo: ‘Ak mla mosisechakl er a llomeserreng er Egipten, me ngngar er ngii a klisichel a tekingek ma omerellek. A lsekum ak melemolem el kiei er a blil a king, e ngsebechek el ngosuterir a rechedak el chad er a Hebru!’ (Rellir 7:22) A Moses a “bai ngileltii a bo lobengterir ar chad ra Dios el mukringel.” E ngera uchul? Ngera ultbechii a Moses el mo mengemikr er aike el rokui el mle sebechel el ngmai er a Egipten? A Biblia a onger el kmo: “A kloumera uchul me ngtilobed ra Egipten, el dimlak le medakt ra ngasecherreng ra king; ele nguluutekangel el ua lomes er ngikel diak le meues.” (Hebru 11:24-27) A Moses a uluumerang el kmo a Jehovah a mo omekngeltengat er ngii a lsekum e ngmeruul a llemalt, me tiang a ngilsuir el mo oltngakl a klengit ma ngelbesel a rengul ma ike el klungiaol el di tedeb.

5. Ngmekera kerebil a Moses a melisiich er kid?

5 Kid me kede dirrek el mo chelebangel a meringel el omelilt el kirel a choua ika el tekoi: ‘Ngak, ngkirek el chemoit a bebil el omeruul el diak el loltirakl er a omellach er a Biblia? Ngak ak kongei er a ureor el uchul a kerruul engdi ngsebechel el mo torbengii a ngelsecheklek er a tekoi er a klereng? A kerebil a Moses a melisiich er kid me lak bo dolilt a tekoi el oltirakl er a beluulechad; kede bai otuil a klaumerang er kid er a klou el llomeserreng “er ngikel diak le meues”el Jehovah el Dios. Kede mo uai a Moses el dmeu a rengud er a klausechelei el obengkel a Jehovah el kuk ngar er a uchei er a ngii di lengera el denguu er tia el beluulechad.

6, 7. (a) Ngmilekera Esau e ochotii el kmo ngmle soal el merael el ngar er aike el meues? (b) Ngera el uleklatk a denguu er a blekerdelel a Esau?

6 Ka mesa klekakerous er a Moses ma Esau el ngelekel a Isak. A Esau a mle soal el di oldeu er a rengul. (Genesis 25:30-34) A Biblia a kmo: “El ua Esau, el di mle kirel a telblengur el kall a uchul me ngulterur a klisichel a ngerachel ra kot el ngalek.” (Hebru 12:16) Ngdimlak lolatk el kmo ngera mo duubech el kirel a deleuill er ngii ma Jehovah ma dirrek el klengelakel er ngii a lsekum e ngoterur a dikesel a kot el ngalek. Ngmle olengesonges a osengel er a tekoi er a klereng. A Esau a milutek a medal er aike el mekreos el telbilel a Dios, el ua lak a ultutelel. Ngmirrael el ngar er aike el meues, el diak lengar er a klaumerang.

7 A Esau a meskid a klubeled er a chelechang. (1 Korinth 10:11) A lsekum e ngmocha kired el melib a tekoi, a leklou ma lekekerei el tekoi, me kid a kerekikl me lak demecheblad er a chisel tia el beluulechad er a Satan, el kmo ngkired el di melai a soad er a chelecha el taem. Ngkired el di kid el oker er kid el kmo: ‘Ngak, ak mla mo uai a Esau sel kuruul a tekoi? A lsekum ak di oltoir aike el soak e tia ngbelkul a kmo a tekoi er a klereng a mla mo rullek? Aike el tekoi el soak ngmo tomellii a delongelek ngak ma Jehovah er a chelechang ma ngar er a medak? Ngua ngera el kerebai a kulecholt er ngii el mo er a rebebil?’ A lsekum aike el dolilt el tekoi a olecholt a omereng el saul el kirel a chedaol el tekoi, e a Jehovah a mo omekngeltengat er kid.​—Osisechakl 10:22.

Dongeroid er Kid er a Ngibes er a Kerruul

8. Ngera el uleklatk a lengiluu a Rekristiano er a Laodisea, e ngera uchul me kede semeriar er ngii?

8 Ngar er a ues el mo er a Johanes er a ullebengelel a kot el dart el rak e a kebkall el Jesus Kristus a milsumech a tekoi el mo er a Laodisea, el ngar er a Asia Minor. Ngmle uleklatk el kirel a ngibes er a kerruul. A Rekristiano el ngar er a Laodisea a mle merau er a tekoi er a kerruul engdi te mle chebuul er a tekoi er a klereng. Ngdimlak lolemolem el merael el ngar er a klaumerang e le mederir er a klereng a mlo meiko er aike el betok el kloklir. (Chocholt 3:14-18) A ngibes er a kerruul a ngar er ngii a lerellii el kired er a chelechang. Ngchoitechetur a klaumerang er kid e torebengid “el rurtii sel kirel de borngii el klaidesachel.” (Hebru 12:1) A lsekum e ngdiak dekerekikl, e a “tameterreng er tial klengar” a sebechel el otitech a ureor er a klereng “me ng di mo diak a ultutelel.”​—Lukas 8:14.

9. Ngmekerang e a omereng el saul er kid el kirel a okelel a klereng a omekerreu er kid me ngdi ungilbesul a rengud?

9 A ta el tekoi el lomekerreu er a klereng er kid a bo lungilbesul er a rengud er aike el dolab er a bai bo demui el ousbech er tia el beluulechad e domdois a kerruul er kid. (1 Korinth 7:31; 1 Timoteus 6:6-8) Sel dorael el ngar er a klaumerang el diak lengar er aike el meues, e kede oldeu a rengud er a paradis er a klereng el dengar er ngii er a chelecha el taem. Ma dolai a ungil el kall er a klereng, e kede modubech el “mo mengitakl er a deurreng.” (Isaia 65:13, 14) Ma lmuut el tang, e kede oldeu er a rengud er a klausechelei el obengterir tirke el olecholt er a rodech er a reng er a Dios. (Galatia 5:22, 23) Ngkmal klou a ultutelel a dolai a omelisiich e bo lungilbesul a rengud er aike el omeskid a Jehovah!

10. Ngera el ker a ungil a di lekid el oker er kid?

10 Aikaikid a bebil er a ker el kired el di kid el oker er kid el kmo: ‘Ngua ngera klungel a ultutelel a kerruul er a klengar er ngak? Ngak a kuusbech a kerruul el di mo uchul a tameterreng ma lechub e ngmo melisiich er a mera el omengull? Ngerang a meskak a klou el deurreng? Ngomesubel a Biblia ma klausechelei el ngar er a miting er a Rekristiano ma lechub e ngulengull el cheroid er a ngerachel er a Rekristiano? Ngak a kumechei a betok el ulengull el kirel a omilil ma lechub e ak bai ousbech er ngii el mo oldingel el obliil e meruul a kuk bebil er a tekoi el uldak er a mera el omengull?’ A dorael el ngar er a klaumerang a belkul a kmo kede mo mechesang er a ureor er a Renged, e mui el oumerang er a telbilel a Jehovah.​—1 Korinth 15:58.

Bo Blechoel el Melatk el Kirel a Ullebongel

11. Ngmekerang a dorael el ngar er a klaumerang a ngosukid el di melatk er a ullebongel?

11 A dorael el ngar er a klaumerang a ngosukid el mo ouketui a uldesuel a klechad el kmo a ullebongel a kmal dirk cheroid ma lechub ngdiak lemei. Ngdiak bo deua tirke el melenguul a ulaoch er a Biblia, e bai omtab el kmo ngmekera aika el dubechang el tekoi el ngar er a beluulechad a oltirakl a ulaoch er a Tekingel a Dios el kirel taem er kid. (2 Petrus 3:3, 4) El di ua tiang, a teletelir ma blekerdelir a rechad ngdiak lolecholt el kmo kid a kiei er a “uriul sils?” (2 Timoteus 3:1-5) A osenged er a klaumerang a mesang el kmo aika el tekoi el dubechang a diak el di leblelekl el tekoi er a reksi e lemerekong. Ngbai “ngeral olangch a morngii kau sel mei, ma ullebongel ra taem ra belulechad.”​—Matteus 24:1-14.

12. Ngmlekerang a tekingel a Jesus er a Lukas 21:20, 21 a mlo tmaut er a kot el dart el rak?

12 Ka molatk er a tekoi el dilubech er a kot el dart el rak C.E (Rak er a Rubak) el ngar er ngii a klaisisiu er ngii me chelecha el sils. A Jesus er a lengar er a chutem e ngulemeklatk er a rubengkel el kmo: “A lsekum ko mesengei a Jerusalem el miueklang ra urrurt, isei e bo modengei el kmo a blsechel a ngemedel a kmedang. Isei e ar chad el ngara Judea le chiis el mora rois, mar ngara chelsel a mats ltobed.” (Lukas 21:20, 21) A otutel tia el ulaoch, e a urrurt er a Rom er a cheungel a merredel el Cestius Gallus a chiliueklii a Jerusalem er a 66 C.E. Engdi a urrurt er a resoldau a di mle mereched el merael el mesterir a olangch ma techellir a Rekristiano me “le chiis el mora rois.” E sera 70 C.E. e a urrurt er a Rom a liluut el mei, e tilemellii a mats er a Jerusalem ma templo er ngii. A Josefus a ouchais el kmo a betok el milliol el chad er a Judea a mlad, e a 97,000 a mlengai el mlo blebaol. Ma Dios a uluukerrekeriil er a blekeradel er a beluu er a Judea. Tirke el mirrael el ngar er a klaumerang e ullengesenges er a uleklatk er a Jesus a chiliis er tia el chelebuul.

13, 14. (a) Ngera el tekoi a kmedu el mo duubech? (b) Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl er a otutel a ulaoch er a Biblia?

13 A osisiu el tekoi a kmedung el mo tmaut er a chelecha el taem er kid. A cheldebechel el ngar er a chelsel a United Nations a mo kudmeklii a kerrekerilel a Dios. A urrurt er a Rom a milekedmokl el mo lomelemii a Pax Romana (Budech er a Rom), el di ua United Nations er a chelechang el moktek er ngii a mo meruul er a budech. Alta e a urrurt er a Rom a millasem el omekerreu er a rechad er sel taem, me nguaisei engdi tir a bai mlo uchul a telemellel a Jerusalem. Me nguaisei er a chelechang, a ulaoch er a Biblia a omeketakl el kmo a urrurt er a soldau el ngar er a United Nations a mo omes er a klechelid el ua luchul a uldikel me ngmo tomellii a Jerusalem er a chelecha el sils, el ngii a Klsuul el Klekristiano ma Klou el Babilon el rokir. (Chocholt 17:12-17) Chochoi, a renged er a klsuul el klechelid el ngar er a beluulechad el rokir a kmedung el mo nguemed.

14 A telemellel a klsuul el klechelid a olangch el kirel a uchelel a klou el ringel. Ngar er a ullebengelel sel klou el ringel, e aike el dirk medechel el tekoi er tia el mekngit el blekeradel a mo metemall. (Matteus 24:29, 30; Chocholt 16:14, 16) A dorael el ngar er a klaumerang a rullid me kede mo kerekikl el di mekar el kirel a otutel a ulaoch er a Biblia. Ngdiak demecheblad el mo omdasu el kmo a ngii di el cheldebechel er a rechad el uai a United Nations a sebechel el mo uchul a mera el budech ma ulekerreu. Ma leuaisei, a rolel a klengar er kid a kirel el ochotii a klaumerang er kid el kmo “a kloul sils er a RUBAK [Jehovah] a kmedang.”​—Sefania 1:14.

Ngua Ngera el Kdekudel a Dorael el Ngar er Aike el Meues?

15. Alta te ngilai a klengeltengat er a Jehovah, engdi ngera el bedikl a mlo tomellii a renged er a Israel?

15 Aike el dilubech el mo er a Israel er a irechar a olecholt er a telemellel a klaumerang er tir e le tir el merrael el ngar er aike el meues. Alta te miles aike el teruich el ringel el ulemekrur er aike el klsuul el chelid er a Egipten e dirrek el mlo imuul er a Bekerekard el Daob, engdi a rechad er a Israel a dimlak lolengesenges e rirellii a kolt el ngelekel a kerebou e mlo mengull el meluluuch er ngii. Ngmlo seselk a rengrir el mengiil e le “a Moses a meketeketang er a rois e dirkak be le metengel.” (Exodus 32:1-4) Ngmlo kedeb a rengrir me te mlo mengull er a bleob el klalo el sebechir el omes er ngii. Tir el merrael el ngar er aike el meues me te uleltuub er a Jehovah e mlo uchul a kodellir a “bekord el 3,000 el sechal.” (Exodus 32:25-29) Nguchul a klengiterreng a lsekum a chad el mengull er a Jehovah er a chelechang a tibir el mo melib a tekoi el olecholt el kmo ngdiak loumerang er a Jehovah me sel klisichel el mo oltaut a telbilel.

16. Aike el meues er a ikrel ngerang rirellii el mo er a rechad er a Israel?

16 Aike el meues er a ikrel a dirrek el mlo uchul a mekngit el kirir a rechad er a Israel. Ma lorael el ngar er aike el meues e ngrirelleterir el mo omritel er a dakt el bedul a recherrouir. (Ulecherangel 13:28, 32; Duteronomi 1:28) Ngrirelleterir el mo melsemai er a klisichel a omerredel er a Moses el lebilsang a Dios e mlo mengeremrum er a blekerdelel a klengar er tir. A ngelsengesel a klaumerang er tir a mlo uchul me te mlo sorir a Egipten el mui er a mengelengalek el reng er a bai loureng er a Beluu er a Nglat. (Ulecherangel 14:1-4; Psalm 106:24) Ngkol ua ngera el uchul a kngtil a rengul a Jehovah er a lesterir a rechedal el diak longull er ngii el ngike el diak lemeues el King er tir.

17. Ngera rirelleterir a rechad er a Israel el mo oltngakl er a ulekrael er a Jehovah er a taem er a Samuel?

17 Sera taem er a Samuel, e a cheleoch el renged er a Israel a dirrek el mlo obedikl el oeak a osengir. A rechad a mlo oureng er a king el ngii a sebechir el mesang. Malta e a Jehovah a ulechotii el kmo ngii a King er tir, engdi tia dimlak el relleterir el mo merael el ngar er a klaumerang. (1 Samuel 8:4-9) Te ultngeklii a cherrungel el ulekrael er a Jehovah e bai mlo sorir el mo ua aike el renged el meliuekl er tir me tia mlo uchul a telemellir.​—1 Samuel 8:19, 20.

18. Ngera el suobel a bla desuub er a telemellel a dorael el ngar er aike el meues?

18 Kid el mesiungel a Jehovah er a chelechang a kired el oldeu a rengud er tia el deleongel er kid ma Dios. Kid a kmal semeriar el mesuub a meklou a ultutelel el suobel er a ngar er a mong e mo oltirakl er a klengar er kid. (Rom 15:4) A rechad er a Israel er sera lorael el ngar er aike el meues e te ulebes el kmo a Dios a uluusbech er a Moses el omekrael er tir. A lsekum e ngdiak dekerekikl, e ngdirrek el sebeched el mo obes el kmo a Jehovah me ngike el Klou el Moses, el Jesus Kristus, a omekrael er a ongdibel er a Rekristiano er a chelecha el sils. (Chocholt 1:12-16) Ngkired el di mekar me ngdiak doba osengel a klechad el kirel a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem. A doruul el uaisei a sebechel el mo uchul e kede mo oba reng er a omengeremrum e oridii a omereng el saul el mo er a ruumtechei er a Jehovah ma dirrek el kall er a klereng el omeskid “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.”​—Matteus 24:45.

Bo Lulterekokl a Rengum el Mo Merael el Ngar er a Klaumerang

19, 20. Ngera ke melatk el mo meruul, e ngera uchul?

19 A Biblia a kmo: “E kid a diak doumekemad ra tech ma rasech, kede bai oumekemad er chomengedereder, ma klisiich, ma merreder ra ilkolk er tial belulechad, ma ikel ngara ikel beluu ra eanged el mekngit el reng.” (Efesus 6:12) A kot el klou el cherroued a Satan el Diabelong. A moktek er ngii a mo tomellii a klaumerang er kid er a Jehovah. Ngmo ousbech a bek el rolel el rullid el mo tomellii a telbiled el mo mesiou er a Dios. (1 Petrus 5:8) Ngera sebechel el mo omekerreu er kid me lak demecheblad er a meues el blekeradel er a Satan? A dorael el ngar er a klaumerang, el diak loeak aike el meues! A doumerang e dultuil er a telbilel a Jehovah a mo omekerreu er a klaumerang er kid me ngdiak “[de]melteruud el ua melteruud el diall.” (1 Timoteus 1:19) Ma leuaisei, e me bo lulterekokl a rengud el merael el ngar er a klaumerang, e demui el oumerang er a klengeltengat er a Jehovah. E bo deblechoel el meluluuch me bo lsebeched el chemiis er aike el tekoi el di kmedu el mo er ngii.​—Lukas 21:36.

20 Sel dorael el ngar er a klaumerang, el diak loeak aike el meues, e kede oltirakl er ngike el ungil el Kerebai er Kid. A Biblia a kmo: “Kristus el mlukringel el kiriu a milechere kerebai el momakes loltirakl a ultil chochil.” (1 Petrus 2:21) A ongingil el suobel a mo mesaod el kmo ngmekerang e sebeched el omakes el oltirakl a ultil a ochil.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera ke siluubii er a kerebai er a Moses ma Esau el kirel a omerael el ngar er a klaumerang el diak lengar er aike el meues?

• Ngera el tekoi a ngosukid el mo olekebai a ngibes er a kerruul?

• Ngmekerang a dorael el ngar er a klaumerang a ngosukid el mo oridii sel uldasu el kmo a ullebongel a kmal dirk cheroid?

• Ngera uchul ma dorael el ngar er aike el meues a kdekudel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 9 el llel]

A Moses a mirrael el ngar er a klaumerang

[Siasing er a 10 el llel]

A tekoi er a omilil ngblechoel el mengesang er kau me ngdiak moruul a tekoi er a Renged?

[Siasing er a 12 el llel]

Ngmekera e a omkerekikl er a Tekingel a Dios a omekerreu er kau?