Skip to content

Skip to table of contents

A Omesodel a Babier er a Nehemia

A Omesodel a Babier er a Nehemia

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

A Omesodel a Babier er a Nehemia

NGMLA mo merek a teruich ma eru el rak er a lemeketmokl aike el ullebongel el tekoi er a babier er a Esra. Me chelechang e ngmocha temel el “le tobed a tekoi el bo lluut el meteketek a Jerusalem”​—el ngii el tekoi a mo uchelel a 70 el sandei el melemolem el mo lmuut er a lemei a Messias. (Daniel 9:24-27) A babier er a Nehemia a ouchais er a reksi er a rechedal a Dios er a loleketek er a cheuotelel a Jerusalem. Tia mo mesaod er sel klou a ultutelel el taem er a chelsel a 12 el rak, el ulemuchel er a 456 B.C.E. el mo er a telkib er a uriul er a 443 B.C.E.

A Gobernor el Nehemia a milluches el ouchais er a smiich el ngesecheklel a mera el omengull ma ulterekokl el reng er a ureor el uldimukl er a cherrungel el reng el ultuil er a Jehovah. Ngbleketakl el olecholt er a rolel e a Jehovah a omekrael a tekoi me lemeketmokl aike el soal. Tia dirrek el ouchais a chisel a mesisiich e bekeu el merreder. Tirke el ngar a er a mera el omengull er a chelechang a sebechir el mo nguu a klou a belkul el suobel er tia el babier er a Nehemia el kmo, “ele tikingel a Dios a dingar e ngarngii a klisichel.”​—Hebru 4:12.

“MA CHEUATEL A MLO MEREK”

(Nehemia 1:1–6:19)

A Nehemia a mla er a blil a King el Artakserses Longimanus, el mesiou er ngii el ungil a deruchellel. Ma lerengesa chisir a rechedal el ngar er a Jerusalem el “ngar a chelsel a klou el chelebuul; me tirkel chad er a ngodech el beluu el kiei el kmeed er tir a metengel osengir er tir . . . a cheuatel er a Jerusalem a dirk ulengkangk ma siseball a dirkak lluut el meteketek er ser a le meseseb el mer chelechang.,” e a Nehemia a kmal mlo ouedikel a rengul. Ngkmal mle blak a rengul el meluluuch el mo er a Dios el kirel a ulekrael. (Nehemia 1:3, 4) E sola e a king a mlo medengelii a kngtil a rengul a Nehemia, me tia milekengii a techall me bo lsebechel el mo er a Jerusalem.

Ma lemerema er a Jerusalem, e ngmlo merritel er a cheuatel er a metuda klebesei, e ulechotii el mo er a Rechijudea a moktek er ngii el mo meleketek er a cheuatel. A okedecherul a cheuatel a omuchel. Ma ultok el kirel a ureor a dirrek el mlo er ngii. Engdi ngmla er a cheungel a bekeu el omengederederel a Nehemia, e a “cheuatel a mlo merek.”​—Nehemia 6:15.

Ker er a Biblia a Mlonger:

1:1; 2:1—Sel tekoi el kmo “ng lluich el rak” el meldung er aika el teblo el bades ngmelutk el mo er a di osisiu el rak? Ochoi, a lluich el rak a melutk el mo er a omengederederel a Artakserses el king. Engdi a rolel a lomechur el ngar er aike el bades a kakerous. A olechotel a reksi a melutk el mo er sel rak er a 475 B.C.E. er a bo leking a Artakserses. Tirke el chad er a omeluches er a Babilon a ulemechur a rak el ulemuchel er sel omengederederel a king er a Persia el ngar er a Nisan (Ongedei/​Ongeua el Buil) el mo er a Nisan, me sel kot el rak er a omengederederel a Artakserses a ulemuchel er a Nisan 474 B.C.E. Me sel lluich el rak er a omengedereder el losaod er ngii a Nehemia 2:1 a ulemuchel er a 455 B.C.E. Sel buil el Kisleb (Ongeteruich ma Tang/Ongeteruich ma Ongeru el Buil) el ngar er a Nehemia 1:1 a melutk el mo er a Kisleb er sel mlo merek el rak​—el 456 B.C.E. A Nehemia a melekoi el kirel seikid el buil el kmo ngar er a chelsel sel lluich el rak er a omengederederel a Artakserses. Tia locha mlo uaisei e le ngulemechur el ngar er sel sils el blo lenguu a omengederederel. Ngdirrek el sebeched el melekoi el kmo a Nehemia a ulemechur a sils el di ua sel lolekoi er ngii a rechad er a Rechijudea er a chelechang el kmo a rak er a beluu, el omuchel er a buil el Tishri, el omtechei er a Ongetiu/Ongeteruich el Buil. Me nguaisei engdi, sel rak el tilobed a meirei el mo meleketek er a Jerusalem a mle 455 B.C.E.

4:17, 18—A chad ngmekerang a loureor el meleketek el di oba bita el chimal? Ngmle beot er a chad el mengol a klalo. E tia el telechull sel lengar er a bderrir ma lechub e ngongelngelir, e ngsebechir el orreked er ngii el oba chimo el chim e sel bitang “a urrekodel a klekedellel a mekemad.” Tirke el meleketek el ousbech a chimorir el oureor “a mlar ngii a saider el telichekl er a techulir.” Te mle kltmokl el mo oumekemad a lsekum e a recherrouir a tmoech.

5:7—A Nehemia ngmlekerang er a lomuchel el “mlo omes er a re merreder ma ruungerachel a ureor”? Tirka el chad a milengebuul er a rebebil er tir el melai a klou el olengil a udoud el omtok er a Llach er a Moses. (Levitikus 25:36; Duteronomi 23:19) A lsekum te melai a ‘derdart’ er a bek el buil, e tia di ua le 12 el basent er a ta el rak. (Nehemia 5:11) Ngkmal mle mekngit el omeruul el mo er a rechad el chuarm el harau a tax ma ngelsengesel a kall. A Nehemia a uluusbech er a Llach er a Dios el mellach e mengokl er tir el olecholt a mekngit el omerellir.

6:5—A berrotel el babier a mle ngar er a chelsel a tutuu, me ngera uchul ma Sanbalat a uldureklii a “di mle blok” el babier el mo er a Nehemia? A Sanbalat a locha mle soal a rechad a bo lodengei aike el klsuul el ultutakl el luldurokl el ngar er tia el blok el babier. Nglocha uluureng me longesechii a rengul a Nehemia me lechitii a omeleketek el ureor e lemei e losaod er ngii. Ma lechub e a Sanbalat a mellatk el kmo aike el tekoi el ngar er tia el babier a sebechel el omekdakt er a Rechijudea me lemeterob el oureor. A Nehemia a dimlak lebecherei tia el tekoi me bo lechesengur me lak loruul er a ureor el lebilsang a Dios.

A Klubeled:

1:4; 2:4; 4:4, 5. Sel bo dechebangel a meringel el blekeradel ma lechub a meringel el omelilt, e ngkired el “diblechoel meluluuch” e oltirakl a ulekrael el mla er a Dios el mei.​—Rom 12:12.

1:11–2:8; 4:4, 5, 15, 16; 6:16. A Jehovah a onger a nglunguchir a remesiungel.​—Psalm 86:6, 7.

1:4; 4:19, 20; 6:3, 15. A Nehemia a mle chad el medemedemek a rengul engdi ngochotii a ungil el kerebai er a chad er a ureor el oba blekeu el kirel a llemalt.

1:11–2:3. Sel kmal uchul a deuil a rengul a Nehemia a dimlak el sel deruchellel el omsa imelel a king. Ngbai sel mle ngesecheklel a mera el omengull. A omesiunged el mo er a Jehovah ma ngelsecheklel a mera el omengull a kirel el mo kot er a uldesued e mo uchul a deuil a rengud.

2:4-8. A Jehovah a rirellii a Artakserses me lekengei er a Nehemia me bo loleketek er a cheuatel er a Jerusalem. A Osisechakl 21:1 a melekoi el kmo: “A rengul a king a omoachel el longedereder er ngii a Rubak, ng orrael er ngii el mor sel soal.”

3:5, 27. Ngdiak el kired el omdasu el kmo aike el ureor er a chim el kirel a mera el omengull a ngar er a eou el ureor, el di ua sel mle uldesuir a “re mengeteklel a beluu” er a Tekoa. E kede bai oltirakl er a re hutsu el chad er a Tekoa el kilengei el olengeseu.

3:10, 23, 28-30. A rebebil a sebechir el melukl el mo er a basio el ousbech a ngeso el kirel a Renged, engdi betok er kid a olengeseu er a mera el omengull el ngar er aike el beluu el kmeed er kid. Ngsebeched el dirrek el olengeseu er a okedecherul a Kingdom Hall e olengeseu er a remiltemall a belurir, engdi sel kmal klou el ngerecheled a omerk er a klumech er a Renged.

4:14. Sel bo dechelebangel a ultok, e ngdirrek el diak bo demedakt a lsekum kede melatk er a “RUBAK el mesisiich e kdekudel.”

5:14-19. El kirir tirke el oungerachel er a ongdibel, e a Gobernor el Nehemia a ochotii a kmal ungil el kerebai er a klengareourreng, ma diak lebechechelingaol el reng, ma sekutaberreng. Nguleba blakerreng el oltaut a Llechul a Dios, engdi ngdimlak el longedereder er a rebebil el kirel a klungiolel. Ngii a bai mle kerekikl er tirke el mle chuarm ma remechebuul. Ngoeak a blekokuii el reng, e a Nehemia a kot el ungil el kerebai el mo er a rokui el mesiungel a Dios.

“MLETKAK E DIOS ER NGAK, E BO LUNGIL A RENGUM ER NGAK EL KIREL TIANG”

(Nehemia 7:1–13:31)

Sera bo lemerek a cheuotelel a Jerusalem, e a Nehemia a di mle mereched el lochang a siseball e riruul a tekoi el mo mengkar er a beluu. Ngmlo meluches a rekord er a uldidellel a rsechir a rebek el chad. A rokui el chad er a bo lekldibel er a “klou el mekesekesel a siseball el Ralm a ngklel,” e a Esra el priist a chiliuii a babier er a Llach er a Moses, e a Nehemia ma Relevait a milsaod er a Llach el mo er a rechad. (Nehemia 8:1) A bocha lodengelii a belkul tia el Chedaol el Sils er a Delidui e te milengedaol er ngii el oba klou el deurreng.

A ta er a ongdibel a mlo er ngii, el ‘ngalek er a Israel’ a ullecholt a kngterir a rechad er a beluu, e a Relevait a milsaod a omerellel a Dios el mo er a Israel, e a rechad a tibir el “loltirakl a llechul a Dios.” (Nehemia 9:1, 2; 10:29) Ngdimlak el betok el chad a kiliei er a Jerusalem, me ngmlo er ngii a omelmors el tang er a bek el teruich el chad el kiliei er a ikrel a beluu a melukl el mo er a chelsel a beluu. E a uriul, e ngmlechedaol a cheuatel el oba klou el deurreng “ma ngerel a deurreng er a Jerusalem a mlorenges er a kmal cheroid.” (Nehemia 12:43) A Nehemia a chiloit a teruich ma eru el rak el ngar er a Jerusalem e liluut el mo er sel mle deruchellel el obengkel a Artakserses. Ngdi mle telkib el taem e a rechad er a Rechijudea a liluut el mo er a klengit. Ma ltel el me er a Jerusalem, e ngliluut el mo oureor el mesmechokl a blekeradel. Nguleba klengareourreng el ullengit er a Jehovah el kmo: “Mletkak e Dios er ngak, e bo lungil a rengum er ngak el kirel tiang.”​—Nehemia 13:31.

Ker er a Biblia a Mlonger:

7:6-67—Ngera uchul ma ulecherengelir tirke el mle medechel el chad el tir a liluut el mo er a Jerusalem el lulebang a Nehemia a mle ngodech er sel ulecherangel el lengiluu a Esra el kirir a rechad er a dersta el obliil? (Esra 2:1-​65) A uchul me ngmle kakerous e le Esra ma Nehemia a ngilai er a kakerous el babier. El uai tiang, a ulecherengelir tirke el liluches a ngklir el sorir el mo remei a mle kakerous er a ulecherengelir tirke el chad el mlo remei. Aika el eru el omeluches a dirrek el sebechel el kakerous e le ngmla er ngii a rebebil er a Rechijudea el dimlak el sebechir el meketeklii a uldidellel a rsechir er a uchei engdi ngmlo sebechir er a uriul. Engdi, aika el teblo el cheldecheduch a dul kongei er a ta el tekoi: A ulecherengelir tirke el mle kot el mo remei a mle 42,360, el diak el uldimukl er a resibai ma rechad er a chelitakl.

10:34—Ngera uchul ma rechad a mle kirir el mo omngar? A omelenget el idungel a dimlak el ngar er a Llach er a Moses. Engdi tia el omeruul a mlo er ngii e le ngmle klou a ultutelel. Betok el idungel a luluusbech el mo melul a tenget er a olengetongel. E te mle mekesai a Renethinim, el diak el chad er a Israel el milsiou er a templo. Sei a uchul, e ngmlo er ngii a omelmors el mo oterekeklii me bo lsebechel el melemolem el ngar er ngii a idungel.

13:6—Ngmle ua ngera klteketel a taem el ble ledibus a Nehemia er a Jerusalem? A Biblia a melekoi el kmo ng “mle telkib,” e a Nehemia a ullengit er a kengei er a king e liluut el mo er a Jerusalem. Ma leuaisei, e ngmeringel el bo dodengelii a klemengetel a taem el ledibus. Engdi sera lebo er a Jerusalem, e a Nehemia a miltik el kmo ngdiak a rechad el olengeseu er a repriist, ma llechul a Ulengull el Sils er a Rechijudea a dimlak lemotirakl. Te betok a remla mo becherir a redil er a ngodech el beluu, ma rengelekir a dimlak el lolekoi a tekoi er a Judea. A Nehemia a locha mle cheroid el meketeket e le blekeradel a kmal mle mekngit.

13:25, 28—Ma dirrek er sera bo ‘lomes’ er tirka el robeta er a klengit el chad er a Chijudea, ngera el ngodech el omellach a lebilsterir? A Nehemia a ‘mellebeakl er tir’ e ulemelekl el mo er tir a kerrekeriil el ngar er a Llechul a Dios. Ng ‘milengelebed er a rebebil,’ el locha mle meringel el oukerrekeriil er tir. Ma lolecholt a cheldechuderreng el kirel a llemalt, e ng ‘mesumk a chiurir.’ Ngdirrek el uldikii a ngelekel a ngelekel a Ngar er a Bab el Priist el Eliasib, el mlo bechil a ngelekel a Sanballat el redil er a Beth-Horon.

A Klubeled:

8:8. Kid el sensei er a Tekingel a Dios a kired el ‘ungil smaod’ e mo ungil a omengiued ma delecherul a ngered e mo bleketakl el menguiu a bades, el ungil el meketakl a tekoi.

8:10. A ‘deurreng er a Jehovah’ a denguu sel dolechesuar el kmo kede ousbech a tekoi er a klereng e mo oldeu a rengud er ngii e dirrek el mo oltirakl er a ulekrael el mla er a Dios. Ngkmal klou a ultutelel a bo leblak a rengud el mesuub er a Biblia, e blechoel el ngar er aike el miting, e oba blak el reng el omerk er a klumech er a Renged e meruul er a remo disciplo.

11:2. A bo lebechei a dikesel e lolukl el mo er a Jerusalem a mle uldimukl er ngii a bebil er a ongarm er a klengar. Tirke el di mle tir el sorir el melukl a ulechotii a reng er a omelenget. Kid a dirrek el sebeched el ochotii a osisiu el reng sel lebo er ngii a techall el mo olengeseu er a rebebil el ngar er aike el convention er kid ma kuk bebil er a taem.

12:31, 38, 40-42. A chelitakl a kot er a ungil el rolel e kede mengebkall er a Jehovah e ochotii a omereng el saul el mo er ngii. Ngkmal kired el rokui el mengitakl el oba rengud el rokir er aike el miting er kid.

13:4-31. Ngkmal kired el mo kerekikl me lak bo dechelsechusem er a ngibes er a kerruul, ma mekngit el omeruul, ma ultok er a mera el osisechakl.

13:22. A Nehemia a mle ungil el medenge el kmo ngkirel el mo onger er a Dios er aike el rokui el omerellel. Kid me kede dirrek el kired el mo mesaod er kid el mo er a Jehovah.

A Klengeltengat er a Jehovah a Klou a Ultutelel!

A milluches er a psalm a milengitakl el kmo: “Chomko RUBAK a diak lomekedechor er a blai e a urerir a rumekedechor er ngii a diak a belkul.” (Psalm 27:1) A babier er a Nehemia a kmal mlo ungil el omekesiu er a klemerang er aika el tekoi.

A suobel el me er kid a bleketakl. A lsekum e ngsoad el mo ungil er a ngii di el ngerang el bo desiseb er ngii, e ngkmal kired el nguu a klengeltengat er a Jehovah. A lsekum a mera el omengull a diak el kot er a klengar er kid, e omomdasu e ngsebechel a Jehovah el mo omekngeltengat er kid? El uai a Nehemia, e bo denguu a omengull el mo er a Jehovah ma ngesecheklel a omengull el mo kot el tekoi er a chelsel a klengar er kid.

[Siasing er a 28 el llel]

“A rengul a king a omoachel el longedereder er ngii a RUBAK”

[Siasing er a 29 el llel]

A Nehemia​—a chad el oltaut a tekoi e medemedemek a rengul​—a mei er a Jerusalem

[Siasing er a 30 el llel]

Ke medenge el kmo ngmekera ‘omolecha belkul’ a Tekingel a Dios?