Skip to content

Skip to table of contents

Oldak A RokuiOldak a Rokui el Tekoi el Ngar er a Eanged ma Chutem

Oldak A RokuiOldak a Rokui el Tekoi el Ngar er a Eanged ma Chutem

Oldak a Rokui el Tekoi el Ngar er a Eanged ma Chutem

“El oltirakl ra dibla ltibir el telbilel a rengul, el oeak a Kristus el kmo, a bo lturk a blsechel e ngodekdak a bek el tekoi ra eanged ma chutem el mo tang el ngara Kristus.”​—EFESUS 1:9, 10.

1. Ngera “uldesuel a rengul” a Jehovah el kirel a eanged ma chutem?

 NGBUDECH ER A ULDEKIAL A EANGED MA CHUTEM! Tiakid sel chetengakl el moktek er a Jehovah el ngii a “Dios er a budech.” (Hebru 13:20) Ngulemekreng er a Paulus el mo meluches el kmo a deuil a rengul a Dios a “mo oldekdak a bek el tekoi ra eanged ma chutem el mo tang el ngara Kristus.” (Efesus 1:9, 10) Ngera belkul tia el tekoi el moiuid el kmo ‘oldekdak’? A ta er a remesuub a Biblia el J.B. Lightfoot a kmo: “Tia el omelekoi a melutk el kirel a uldekial a kltang er a eanged ma chutem, el ngii a dikea ngodech el chad ma ngii di lengera el mekngit er a chelsel, ngbai ngii el rokui el klekedall a mo dmak e mo ngar er a kltang lobengkel a Kristus. A klengit ma kodall ma klengiterreng ma tellemall ma ringel a mo diak.”

“Tekoi el ngar er a Eanged”

2. Te rua techang a “tekoi el ngar er a eanged” el tir a kirir el mo mechudel?

2 A apostol el Petrus a milsaod er sel ungil el omelatk el oba Rekristiano er a loluches el kmo: “Ngdi kid a mengiil er sel ngara telbilel a Dios el beches el eanged ma beches el chutem el bo le kiei er ngii a llemalt.” (2 Petrus 3:13) A “beches el eanged” el ngar er tia el telbiil a melutk el mo er a beches el omengedereder el oeak a Rengedel a Messias. Ma ike el “tekoi el ngar er a eanged” el ua lullekoi a Paulus el ngar er a chelsel a babilengel el mo er a rengar er a Efesus a mo mechudel “el ngara Kristus.” Tirka tirke el lulterekokl a ildisir el chad el mlengilt el mo mengedereder el obengkel a Kristus el ngar er a eanged. (1 Petrus 1:3,4) Tirkang a 144,000 el ngellitel el Kristiano ‘a mlochar rar chad’ e ‘mlengubet er a delongelir a rechad ra beluulechad’ el mo obengkel a Kristus el mengedereder er a Rengedel el ngar er a eanged.​—Chocholt 5:9,10; 14:3,4; 2 Korinth 1:21; Efesus 1:11, 3:6.

3. Ngmekerang e sebeched el melekoi el kirir a rengellitel el kmo te dirk ngar er a beluulechad engdi ngua bla bo el ‘dengchokl er a eanged’?

3 A Rengellitel el Kristiano a oeak a chedaol el reng er a Dios e te mechell el beches el mo ngelekel a Jehovah er a klereng. (Johanes 1:12,13, 3:5-7) Me tir el lurrodel er tir a Jehovah el mo “ngelekel” a uchul e te mo odam er a Jesus. (Rom 8:15; Efesus 1:5) Tir el uaisei a uchul ma dirk lengar er a chutem, e ngmedung el kirir el kmo ‘me nguleak a Kristus Jesus el okisid lobengkel, e milekedengcheklid lobengkel ra eanged.’ (Efesus 1:3; 2:6) Te mo nguu tia el kebkall el deruchall er a klereng e le tir el ‘mlutebechel ra meltib el Chedaol Reng, ingii cholechotel a dikesir’el ngar er a eanged el mengiil er tir. (Efesus 1:13, 14; Kolose 1:5) Tirkaikid a “ikel tekoi el ngara eanged” el bla loterekokl a ildisir a Jehovah me ngkirir el mo mechudel.

A Omengudel a Omuchel

4. Ngoingerang e milekerang er a lomuchel a omengudel el “tekoi el ngara eanged”?

4 A doltirakl er a blekerdelel a “dereder” er a Jehovah ma lechub a rolel a longetmokl a tekoi, e a omengudel er a “tekoi el ngara eanged” a mle kirel el omuchel a ‘bo lturk a blsechel a telutk el taem.’ (Efesus 1:10) Seikid el taem a mlei er a Pentekost 33 C.E. Seikid el sils e a chedaol el reng a mloitel er a bebrir a rechapostol ma redisciplo el sechal ma redil el mle kldibel. (Rellir 1:13-15; 2:1-4) Tia el tekoi a mlo olechotel a kmo a beches el telbiil a mla mo oureor, ma cherellel a ongdibel er a Rekristiano ma dirrek el beches el renged er a Israel, er a klereng el “Israel er a Dios.”​—Galatia 6:16; Hebru 9:15; 12:23,24.

5. Ngera uchul ma Jehovah a milebii a beches el “renged” el mo omtechei er a Israel er a tech?

5 A telbiil el okiu a Llach el mleketmokl el obengterir a rengalek er a Israel a dimlak lerelleterir el mo ‘chimol beluu el prist el chedaol’ el mesiou el mo cherechar el ngar er a eanged. (Exodus 19:5, 6) A Jesus a dilu er a remengeteklel a klechelid er a Rechijudea el kmo: “Isei a uchul ma kdmu er kemiu el kmo, a rengedel a Dios a mengai er kemiu e morar ngodech el renged el ourodech a redemelel a rengedel a Dios.” (Matteus 21:43) Seikid el renged, el Israel er a klereng, a mlukdubech er a rengellitel el Kristiano el tir a mlengai el mo soiseb er a chelsel a beches el telbiil. Ma apostol el Petrus a milluches el mo er tirkaikid el chad el kmo: “Ngdi kemiu a mlengilt el rasech, e king el priist, el chedaol renged, e chad el bereked ra Dios, el kirel me momerk a chetengel chomerellel ngikel milekedongemiu era ilkolk losisebemiu ra mengasireng el llemesel. Kemiu a dimlak mchad ra Dios ra mlamemong, e chelechang e kom chad ra Dios.” (1 Petrus 2:9, 10) A Israel er a tech a mla mo diak lechedal a Jehovah er a telbiil. (Hebru 8:7-13) Me ngdi ua isel lullekoi er ngii a Jesus el kmo, a techall el mo chedal a Rengedel a Mesias a mo mengai er tir e kuk mo kloklir a re 144,000 el chedal a Israel er a klereng.​—Chocholt 7:4-8.

Mlo Soiseb er a Telbiil er a Renged

6, 7. Ngera el ileakl el telbiil a lerirellii a Jesus el obengterir tirke el odam er ngii er a klereng, e tiang ngera belkul el kirir?

6 Sel kesus el Jesus a rirellii a Chedaol el Blsoil el kirel a kodellel, e ngdilu er a reblak a rengrir el apostol er ngii el kmo: “Kemiu tirikel dimleblechoel lobengkek era ikel ongarm el mer ngak; misei a ak mo oterekeklii er kemiu chomengedereder ra renged, el ua Demak el ulterekeklii er ngak, ko mo dengchokl ra tebel ra blengur ra rengedek e menga e melim, e mo dengchokl era kingall er chomerreder el oukerrekeriil a ikel truich ma cherul klebliil ra Israel.” (Lukas 22:28-30) Ma Jesus a millekoi el kirel a ileakl el telbiil el lerirellii el obengterir tirke el odam er ngii er a klereng el 144,000, el tir a melemolem el ‘blak a rengrir el mo lmuut ra kodall’ me te mla mo ‘kats.’​—Chocholt 2:10; 3:21.

7 Tirka el ngellitel a mla chemoit aike el rokui el omelatk er a mo kiei er a chutem el mo cherechar. Te mo mengedereder el obengkel a Kristus el ngar er a eanged, el dengchokl er a kingall el oukerrekeriil er a klechad. (Chocholt 20:4, 6) Chelechang e me bo domes a bebil er a bades el melutk el di mo er tirka el ngellitel e dirrek el olecholt el kmo ngera uchul ma “ngodech el sib” a diak lolai aike el klekedall er a Chedaol el Blsoil.​—Johanes 10:16.

8. A rengellitel ngera te olecholt er ngii sel longang er a blauang?

8 Ma rengellitel a kongei el mo chuarm a ringel ma kodall el di ua ike el leblo er ngii a Kristus. A Paulus el chedal tia el cheldebechel a dilu el kmo ngmle kltmokl el mo melenget a ngii di el ngerang me bo lsebechel el “knguu a Kristus e bo kudengelii a Kristus ma klisichel chokisel, e bo kubengkel chuarm.” Chochoi, a Paulus a kilengei el mo chuarm “e bo kua teletelel a kodellel.” (Filipi 3:8, 10) A betok el ngellitel el Kristiano a uluutekangel a rengelel a bedengir el di ua “kodellel a Jesus a diblechoel ngara bedenged.”​—2 Korinth 4:10.

9. Sel blauang er a Chedaol el Blsoil ngomtechei er a ngerang?

9 Sera lomuchel el mengedaol er a Chedaol el Blsoil er a Rubak, e a Jesus a dilu el kmo: “Mnguu; tia bedengek.” (Markus 14:22) Ngmillekoi el kirel a mera el bedengel, el mochu mechelebed el di merekmo a ltobed a rasech. A blauang el diak a omkukel a ungil el okesiul a bedengel. E ngera uchul? Ngar er a chelsel a Biblia e a ongemim a melutk el mo er a klengit ma chelebirukel. (Matteus 16:4, 11, 12; 1 Korinth 5:6-8) A Jesus a mle cherrungel ma bedengel er a klechad a dimlak a klengit er ngii. Me ngmo odersii a cherrungel el bedengel el tngakireng el tenget. (Johanes 6:51) A loruul el uaisei a mo uchul a klungiolir a rokui el blak a rengrir el Kristiano, el tirke el melatk el mo kiei er a eanged ma lechub el tirke el mo kiei el mo cherechar el ngar er a paradis el chutem.​—Hebru 7:26; 1 Johanes 2:2.

10. Te mekera tirke el melim er a bilong er a Chedaol el Blsoil a ‘ngara klauchad er a rsechel a Kristus’?

10 El kirel sel bilong el lolai er ngii a rengellitel el Kristiano er a Chedaol el Blsoil, e a Paulus a milluches el kmo: “Sel kob ra klengeltengat el domekngeltengat er ngii, ngdiak le blkul a kmo kede ngara klauchad lobengkel a rsechel a Kristus?” (1 Korinth 10:16) Ngoeak a ngera el rolel e tirke el melim er a bilong a ‘ngara klauchad el obengkel a rsechel a Kristus’? Tirkang a diak el sebechir el mo melenget el kirel a olubet, e le te blals er a klengit. Me ngoeak a klaumerang er tir er a klisichel sel olubet el rsechel a Jesus e a kngterir a mla musubes me tir a mla muklemalt el mo er a klengar el ngar er a eanged. (Rom 5:8, 9; Titus 3:4-7) Me ngokiu a mla moiitel el rsechel a Kristus e tirke el 144,000 el oudiukes el obengkel a Kristus a mla“mechedaol,”el mleakl, el mla mekikiid er a klengit el mo “mechedaol.” (Hebru 10:29; Daniel 7:18, 27; Efesus 2:19) Me ngoeak a mloiitel el rsechel a Kristus e ng “ulemchar rar chad ra chelsel a bek el kebliil rar chad, ma chomelekoi, ma bliongel rar chad, ma renged el kirel a Dios, e rirelleterir el mo rengedel a king e priist el kirel a Dios er kemam, me te mo mengedereder ra belulechad.”​—Chocholt 5:9, 10.

11. Ngomtechei er a ngerang sel lolim er a bilong er a Chedaol el Blsoil?

11 A Jesus er sera lomuchel el meruul er a Chedaol el Blsoil el kirel a kodellel, e ngngiluu a kob er a bilong el mesterir a reblak a rengrir el disciplo er ngii e dilu el kmo:“Molim er tial kob, kemiu el rokui; e tia rsechek, el rasech era beches el telbiil, el mo moitel el kirir ar betok el kirel a chitel a klengit.” (Matteus 26:27, 28) El di uai a rsechel a sechal el kerebou ma kaming el ulterekeklii a llach er a telbiil er a delongelel a Dios ma renged er a Israel, ma rsechel a Jesus a mlo oterekeklii sel beches el telbiil el Jehovah a rirellii el obengkel a Israel er a klereng, el ulemuchel er a Pentekost 33 C.E. (Exodus 24:5-8; Lukas 22:20; Hebru 9:14, 15) Ma lolim er a bilong el okesiul a “rasech el omtebechel a telbiil,” e a rengellitel a olecholt el kmo te mla mo soiseb er a beches el telbiil e melai a klengeltengat er ngii.

12. Te mekerang a rengellitel e mo metecholb er a chelsel a kodellel a Kristus?

12 A rengellitel a mluklatk el kirel a ta er a tekoi. A Jesus a dilu er a reblak a rengrir el disciplo er ngii el kmo: “Sel kob el kngilmii a kiriu el mo ngilmii; me sel techolb el kmetecholb er ngii me ngkiriu el metecholb er ngii.” (Markus 10:38, 39) A apostol el Paulus er a uriul a millekoi el kirir a Rekristiano el kmo ‘te meltecholb el mora chelsel a kodellel [a Kristus].’ (Rom 6:3) A rengellitel a tonget a klengar er tir el rokir. A kodellir a mo metenget e le tir el mla chemoit a ngii di el omelatk el kirel a diak a ulebengelel el klengar er tia el chutem. Sel techolb er a rengellitel el Kristiano er a chelsel a kodellel a Kristus a mo mecherrungel er a loba blakerreng el mo er a kodall e lebekiis el bleob el reng el mo “mengedereder lobengkel” a Kristus el ngar er a eanged.​—2 Timoteus 2:10-12; Rom 6:5; 1 Korinth 15:42-44, 50.

Melai aike el Klekedall

13. Ngera uchul me tirke el melatk el mo kiei er a chutem a diak lolai aike el klekedall, engdi ngera uchul me te mo er a Chedaol el Blsoil?

13 E le omelai el blauang ma bilong er a Chedaol el Blsoil a uldimukl er aika el rokui, me ngbelkul a kmo tirke el melatk el mo kiei er a chutem a diak el kirir el mo mengang e melim. Tirke el melatk el mo kiei er a chutem a melechesuar el kmo tir a diak el ngellitel el chedal a bedengel a Kristus, ma ka lengar er a beches el telbiil el Jehovah a rirellii el obengterir tirke el mo mengedereder el obengkel a Jesus Kristus. E le “a kob” a omtechei er a beches el telbiil, me ngdi tirke el ngar er a beches el telbiil a mo melai aike el klekedall. Tirke el melatk el mo mecherrungel e kiei el mo cherechar el ngar er tia el chutem er a cheungel a Renged a diak bo lemetecholb el mo er a chelsel a kodellel a Jesus ma ka lemokedong el mo mengedereder el obengkel el ngar er a eanged. Misei e altang e ngdiak lolai aike el klekedall, engdi te mo er a Chedaol el Blsoil el olecholt a omengull er tir. Te olecholt a omereng el saul el mo er a Jehovah el kirel aike el rokui el bla lruul el kirir el okiu a Ngelekel, el uldimukl er ngii a klausubes el oeak a mla moiitel el rsechel a Kristus.

14. Te mekerang a rengellitel e mo mesisiich er a klereng el oeak sel longa er a blauang e lolim er a bilong?

14 Sel ullebongel el omelecha el olangch er tia el kmal kekerei el ildois er a Rekristiano el mlokedong el mo mengedereder el obengkel a Kristus el ngar er a eanged a di kmedung e ngmo merekui. Me ngmo lmuut er a ullebengelel a klengar er tir el bla letengetengii el kirel a omesiou el ngar er tia el chutem, e tirka el ngellitel a melemolem el melai a klisichir er a klereng el oeak sel longang e lolim aike el klekedall el dousbech er a Chedaol el Blsoil. Me te melechesuar a ochulel a kltarreng er tir el obengterir a rudam ma rudos el ledu el dmak el chedal a chelechad er a Kristus. Me sel lolim er a bilong e longang er a blauang sel lengar er a Chedaol el Blsoil e te muklatk er a ngerechelir el mo melemolem el oba blakerreng el mo lmuut er a kodellir.​—2 Petrus 1:10,11.

Mengudel a “Klalo el Ngar er a Beluulechad”

15. Te rua techang a mla mechudel el mo er a bita er a rengellitel el Kristiano?

15 Ngar er aike el rak er a 1930 el mei, e a “rekuk bebil er a sib” a melemolem el merael el mo obdois, el tir a diak luldimukl er a “kekerei el delebechel” e melatk el mo kiei el diak a ulebengelel el ngar er a chutem, a melemolem el oureor el kldemir a rengellitel. (Johanes 10:16; Lukas 12:32; Sekaria 8:23) Te kmal olecholt a blakerreng er tir el mo er a “rudam” er a Kristus, e olengeseu er tir er a ureor er a berkel a “ungil chais er a renged” el ocholt el bedul a bek el renged. (Matteus 24:14; 25:40) Ma loruul el uaisei, a rulleterir el mo mukerrekeriil er a Kristus el kmo te “sib” er ngii, e mo mengai el mo er a ‘kidekmel a chimal’ e loba kengei er ngii sel lemei el mo oukerrekeriil aika el renged. (Matteus 25:33-36,46) Ngoeak a klaumerang er tir er a rsechel a Kristus, e te rullii a “klou el seked” el tir a mo suobel er a “klou el ringel.”​—Chocholt 7:9-14.

16. Aike el “klalo el ngar er a chutem” nguldimukl er a ngerang, e mekerang e tir el rokui a ngar er ngii a techellir el mo okedongall el kmo “ngelekel a Dios”?

16 Sel ullebongel el omelecha el olengchelir a re 144,000 a mo dmedesii a rael el kirel a kedekedel a “eolt” er a tellemall el me omtok er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad er a Satan. (Chocholt 7:1-4) Ngar er a chelsel sel ta el telael el rak er a omengederederel a Kristus me tirke el bebil er a rekldemel el king e priist, e a rebetok el diak lemochur a ildisir el chad a mekiis er a kodall e mo teloi er a klou el seked. (Chocholt 20:12, 13) Ngmo er ngii a techellir el di melemolem el kiei el chederedall er a Messias el King el Jesus Kristus. E a uriul er a ta el telael el rak, e aike el rokui el “ngar tia el beluulechad” a mo chelebangel er a ullebongel el omelsemai el kirel a klaumerang er tir. Tirke el mo ochotii el kmo te blak a rengrir a mo merodel el mo “ngelekel a Dios” el ngar er a chutem.​—Efesus 1:10; Rom 8:21; Chocholt 20:7, 8.

17. Ngmekera e a telbilel a Jehovah a mo mecherrungel?

17 Me nguaisei el oeak a llemesel el mengedereder e a Jehovah a mla otaut a moktek er ngii el mo ‘chodekdak a bekl el tekoi ra eanged ma chutem el mo tang el ngar er a Kristus.’ Ma rokui el mellomes a rengrir el bleob el ngar er a eanged ma ngar er a chutem a mocha dmak el ngar er a kltarreng er a uldekial a eanged ma chutem e budech a delongelir, e dmeu a rengrir el olengesenges er a melemalt el klisichel Ngike el oltaut a moktek er ngii el Jehovah el Dios.

18. Te mekera e a rengellitel ma rekldemir a dul ngmai a klungiolir a lebo er a Chedaol el Blsoil?

18 Me ngkol ua ngera el klou el omelisiich el kirir tirka el kesai el ngellitel ma dirrek el betok el milliol el kuk bebil er a sib sel bo lekldibel er a April 12, 2006. Te mo meruul er a Chedaol el Blsoil el kirel a kodellel a Kristus el di ua lullekoi a Jesus el kmo: “Molemolm el meruul uaisei lomekltkiu er ngak.” (Lukas 22:19) Tirke el rokui el mo er a Chedaol el Blsoil a kmal kirir el mo melebedebek aike el rokui el bla lruul a Jehovah el mo er tir el oeak a Ngelekel el Sechal el Kristus Jesus.

A Omeleklel a Suobel

• Ngera moktek er a Jehovah el kirel a tekoi el ngar er a eanged ma tekoi el ngar er a chutem?

• Te rua techang a okedongall el “klalo er a eanged,” e milekerang a longudel er tir?

• Te rua techang a “klalo er a chutem,” e ngera el omelatk a ngar er ngii el kirir?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks er a 25 el llel]

“A Bedengel a Kristus”

Ngar er a 1 Korinth 10:16, 17 e a Paulus, el ngii a milsaod er a ileakl el belkul a tekoi el mo er a rengellitel el odam er a Kristus, me nguluusbech er a “bedengel” el ngar er a ileakl el rolel. Ngdilu el kmo: “Me sel blauang el dorukem er ngii, ngdiak le blkul a kmo kede ngara klauchad el obengkel a bedengel a Kristus? A blauang a di chimong, ma de betok me kede di tal chelechad, ele kid el rokui a dmak el menga ra di chimol blauang.” A rengellitel el Kristiano sel longang er sel blauang er a Chedaol el Blsoil, e te olecholt er a kltarreng er tir ma rebebil el ngar er a cheldebechellir a rengellitel, el di ua lebedengel ma Kristus a Bdelul.​—Matteus 23:10; 1 Korinth 12:12, 13, 18.

[Siasing er a 25 el llel]

Ngera ma rokui el ngellitel a kirir el menga er a blauang e melim er a bilong sel lengar er ngii a Chedaol el Blsoil?

[Siasing er a 27 el llel]

Ngoeak a omengederederel a Jehovah, e a rokui el bleob el ngar er a eanged ma rengar er a chutem a mo dmak el ngar er a kltarreng