Skip to content

Skip to table of contents

“Misei e Mongkar”​—E a Sikang er a Kerrekeriil a Mla Mei!

“Misei e Mongkar”​—E a Sikang er a Kerrekeriil a Mla Mei!

“Misei e Mongkar”​—E a Sikang er a Kerrekeriil a Mla Mei!

A tekoi el ngar er a chelsel tia el suobel a mlengai er a brochure el Keep on the Watch! el lultebedii er a district convention el mla er ngii er a beluulechad el rokir er a 2004/05.

“Misei e mongkar, e ngdiak modengei el kmo a Rubak er kemiu ngmei er choingeral sils.”​—MATTEUS 24:42.

1, 2. A Jesus ngulemekesiu er a demiel el mo er a ngerang?

 KE MO mekerang a lsekum ke medengei el kmo a merechorech el chad a me merechorech a klalo er a blim? A lsoam el omekerreu er a rebetik er a rengum ma mekreos el kloklem, e ngkirem el di mekar. E le a merechorech el chad a diak loldurokl er a babier el ouchais el kmo ngmei er a oingerang. Ngdiak, ngbai me tmoech er sel taem el diak dodengelii e diak dekltmokl el kirel.

2 E a kuk bebil er a taem, e a Jesus a uluusbech a rolel a merechorech el ua okesiu. (Lukas 10:30; Johanes 10:10) El kirel a tekoi el mo duubech er a taem er a ullebongel el olecholt el kmo ngmei el mo oukerrekeriil, e a Jesus a millekoi er tia el uleklatk el kmo: “Misei e mongkar, e ngdiak modengei el kmo a Rubak er kemiu ngmei er choingeral sils. Bo modengelii tia el kmo, a rubak ra blai a lodengei el kmo a merechorech a mei ra cho uangera ra klebesei, e ngdi mekar e diak le bechere me bo lsiseb ra blil.” (Matteus 24:42, 43) Ma Jesus a ulemekesiu er a demiel el ua sel lemei a merechorech el diak dodengelii.

3, 4. (a) Nguldimukl er a ngerang a doltirakl er a uleklatk er a Jesus el kirel a demiel? (b) Ngera el ker a mo duubech?

3 A okesiu a mle ungil, e le sel ulterekokl el sils er a demiel a Jesus a diak a medengelii. A uchei, el ngar er tia el ulaoch, e a Jesus a dilu el kmo: “Ngdiak a medengelii sel sils malechub e ngsikang, el ka le anghel ra eanged, ma ka le ngiil Ngalek, ngdi Chedam a medengelii.” (Matteus 24:36) Misei a uchul ma Jesus a mlengelechel er a rullerrenges er ngii el kmo: “Ngkiriu el di kldmokl.” (Matteus 24:44) Me tirke el orrenges er a uleklatk er a Jesus a di kltmokl, el ungil a blekerdelir er a ngii dil taem a lemei ngike el mla metutk er a Jehovah el mo Oukerrekeriil.

4 A bebil el meklou a ultutelel el ker a mo duubech el kmo: A uleklatk er a Jesus, ngdi mo er a rechad er a beluulechad ma lechub e a remera el Kristiano a dirrek el kirir el “mongkar”? Ngera uchul me ngorechudel el “mongkar,” e tiang nguldimukl er a ngerang?

A Uleklatk el Kirir a Rua Techang?

5. Kede mekerang e medengei el kmo sel uleklatk el “misei e mongkar” a melutk el mo er a remera el Kristiano?

5 Ngklemerang el kmo a demiel a Jesus a sebeched el lomekesiu er ngii el ua merechorech sel le mei, el sebechel el merechorech er tirke el chad el dikea le rengesii a uleklatk er a mereku el telemall. (2 Petrus 3:3-7) E kuk mekerang el kirir a remera el Kristiano? A apostol el Paulus a milluches el mo er a rekldemel loumerang el kmo: “Le ngua sel msal medengelii el kmo, a sils ra Rubak a mei el ua merechorech a le mei ra klebesei.” (1 Thesalonika 5:2) Me ngdiak doumededenger el kmo “a sils ra Rubak a mei.” Me tiang belkul a kmo ngdiak el kired el di mekar? Ka momes a tekingel a Jesus el mo er a redisciplo er ngii el kmo: “Le Ngelekel a chad a mei ra diak dolechesuar el sikang.” (Matteus 24:44) A uchei er sera longelechel er a redisciplo er ngii el mo blechoel el osiik er Rengedel, e a Jesus a dilu el kmo: “Me kemiu me bo mkldmokl; e a Ngelekel a chad a mei er sel diak mudesuii el sikang.” (Lukas 12:31, 40) Ngkmal bleketakl el kmo a Jesus a millatk er a redisciplo er ngii er sera ledu el kmo: “Misei e mongkar”?

6. Ngera uchul me ngkired el “di mekar”?

6 Ngera uchul me ngkired el di “mongkar” e “di kldmokl”? A Jesus a milsaod el kmo: “Isei e a terul chad a le ngara sers; e a tang a mengai e a tang a mo medechel. Ma terul dil a longsous er chongesekikl; e a tang a mengai e a tang a mo medechel.” (Matteus 24:40, 41) Me tirke el di kltmokl a mo “mengai” ma lechub e te mo suobel, sel lemetemall tia el diak loluu er a Dios el beluulechad. A rebebil a mo “medechel” el mo er a tellemall e le tir el di uleltirakl a ngelbesel a rengrir. Tirkang a uldimukl er tir a tirke el mla er a llomes engdi ngdimlak lolemolem el di mekar.

7. Ngmeskid a techelled el mo mekerang a lak dodengelii sel taem er a ullebongel?

7 E le kid el diak dodengelii sel ulterekokl el sils er a ullebengelel tia el mekngit el blekeradel me ngmeskid a techall el mo mesiou er a Dios el ngar er a rengud el rokir. El mekerang? E le alta e a ullebongel a kmal meoudang el mei. Ngmekngit a rengud e le rebebil er a Rekristiano el uaisei a uldesuir a mla mecherei a blakerreng er a omesiungir el mo er a Jehovah me ngmo mekelekolt. Me nguaisei, el oeak a telbilel a reng er kid e kede kilengei el odersii a klengar er kid el rokir el mo mesiou er a Jehovah. Tirke el medengelii a Jehovah a medengei el kmo a di telkib el taem el blakerreng a diak lodeuir a rengul a Dios. Ngii a omes aike el ngar er a rengud.​—1 Samuel 16:7.

8. Ngmekerang e a bltikerreng el mo er a Jehovah a rullid el di mekar?

8 E le ngmera el betik a rengud er a Jehovah a uchul, me kede metik er a klou el deurreng sel doruul a soal. (Psalm 40:8; Matteus 26:39) E soad el mesiou er a Jehovah el mo cherechar. Tia el techall a kmal mekreos e dirrek el kmal kired el oba blakerreng el mengiil er ngii el kuk kemanget er sel klemengetel a taem el dullatk er ngii. A ngar er a uchei er ngii el rokui, ngkired el mengkar e le kede semeriar el mengiil e le sils er a Jehovah a klou a ultutelel er a otutel a moktek er ngii. Ma urunguled el mo odeuir a rengul a Dios a otbechid el mo oltaut a uleklatk er a Tekingel e nguu a Rengedel el mo kot er a klengar er kid. (Matteus 6:33; 1 Johanes 5:3) Me bo dosaod er a kmo ngmekerang e a di demekar a ngar er ngii a lerellii er aike el tekoi el soad el mo meruul ma rolel a klengar er kid er a bek el sils.

A Klengar er Kau Ngmerael el Bedul Ker?

9. Ngera uchul me ngorechudel el kirir a rechad er a beluulechad el mo medengelii a ultutelel a taem el dekiei er ngii?

9 A rebetok el chad er a chelecha el sils a medengei el kmo a meklou el mondai ma mechas a rengud er ngii el tekoi a mla mo tekoi er a bek el sils, e tir a dirrek el diak el deu a rengrir er a rolel a klengar er tir. Engdi tirka te medengelii a mera el belkul a blekeradel er a beluulechad? Tirka te medengei el kmo kede kiei er a “ullebongel ra taem ra belulechad”? (Matteus 24:3) Tirka te melechesuar el kmo a obdisel a bechelechelingaol el reng ma kdekudel el diak loluu er a Dios el omeruul a omeketakl aike el taem el kmo ng “uriul sils”? (2 Timoteus 3:1-5) Ma taem a orechudel el kirir el mo medengei a belkul aika el rokui e bo lolatk el kmo a klengar er tir ngmerael el bedul ker.

10. Ngera kired el meruul me bo lsebeched el di mekar?

10 E kuk mekerang el kired? A bek el sils e ngkired el melilt a tekoi el kirel a urered ma klisichel a bedenged ma telungalek er kid ma omesiou er kid. Kede medengei a lolekoi a Biblia e melasem el oltirakl er ngii. Ma leuaisei, e ngungil a di lekid el oker er kid el kmo: ‘A sebekreng er a klengar ngmla otekak el mo cheroid er a turrekong er ngak er a klengar? A llomeserreng er a beluulechad ngomekrael er a uldesuek?’ (Lukas 21:34-​36; Kolose 2:8) Ngkired el melemolem el olecholt el kmo kede oumerang el ultuil er a Jehovah er a rengud el rokir e diak dultuil er a di llemesel a rengud. (Osisechakl 3:5) El ngar er tia el rolel, e kede melemolem el “nguu a klengar, el meral klengar”​—el diak a ulebengelel el klengar el ngar er a beches el beluulechad er a Dios.​—1 Timoteus 6:12, 19.

11-13. Ngera sebeched el suubii er a okesiu el dilubech er a (a) sils er a Noah? (b) sils er Lot?

11 A Biblia a ngar er ngii a betok el okesiu el sebechel ngosukid el di mekar. Ka molatk er a tekoi el dilubech er a taem er a Noah. A kemanget el taem er a uchei er a bo loruul a tekoi, e a Dios a ultebedii a klemechel. Engdi Noah ma telungalek er ngii a ullerrenges e a rebek el chad a dimlak lorrenges. (2 Petrus 2:5) El kirel tiang, e a Jesus a dilu el kmo: “Le be ldum a Ngelekel a chad e ngua sel taem ra Noah. Er ser uche ra le me eeleb e te mlenga e melim, e mo bechiil e melibuk a chebechiil, el mo lmuut er sel sils ra bocha lsiseb ra Arhe a Noah, e sola e dimlak lolechesiu el mo lmuut er sera le me eeleb el okngemedeterir el rokui, ma le me Ngelekel a chad e ngdirrek el uaisei.” (Matteus 24:37-39) Ngera kede suubii er tiang? A lsekum a derta er kid a mechei a diak a ultutelel el tekoi, el mo lmuut er a tekoi er a bek el sils, el mo oltitech a urered er a klereng el Dios a kmo ngkirel mo kot er a klengar er kid, e ngkired el mo dmolech el omdasu el kirel a blekerdeled.​—Rom 14:17.

12 Ka molatk er a sils er a Lot. A mats er a Sodom, el ble lekiei er ngii a Lot ma telungalek er ngii, a mle merau er a kerruul engdi ngmle mekngit a blekeradel er a chelsel. A Jehovah a uldercheterir a rechanghel er ngii el mo tomellii. A rechanghel a milengelechel er a Lot ma telungalek er a ngii el mo chemiis el tuobed er Sodom e lak lomes el beduluriul. Me te tilobed er a mats. Engdi a bechil a Lot a di millemolem el omdasu er a blil el ngar er a Sodom. Ngdimlak lorrenges e chilsngekl me ngurridii a klengar er ngii. (Genesis 19:15-​26) A Jesus a ulemeklatk el kirel a ngar er a medad el klebesei el kmo: “Mletkii a bechil a Lot.” Kid kede oltirakl er tia el uleklatk?​—Lukas 17:32

13 Tirke el ullerenges er a uleklatk er a Dios a silobel. Tiang a mle uaisei el kirel a Noah ma telungalek er ngii ma Lot ma rengelekel el redil. (2 Petrus 2:9) Sel bo dungil el melebedebek a uleklatk er aika el okesiu, e a klumech el ngar er a chelsel a dirrek el melisiich er tirke el sorir a llemalt. Tia mekekii a rengud er a ulterekokl el omelatk el kirel a otutel a telbilel a Dios el kirel a “beches el eanged ma beches el chutem el bo le kiei er ngii a llemalt.”​—2 Petrus 3:13.

A Sikang er a Kerrekeriil a Mla Mei!

14, 15. (a) A “sikang” er a kerrekeriil nguldimukl er a ngerang? (b) Nguldimukl er a ngerang a bo ‘demedakt er a Dios e debsa klebkall’?

14 Ma dolemolem el mekar, e ngera mo duubech? A babier er a Chocholt a ouchais a blechebechel a tekoi el kirel a otutel a moktek er a Dios. A bo doltirakl aike el tekoi el lolekoi e ngklou a ultutelel a lsekum e kede olecholt el kmo kede kltmokl. A ulaoch a mesaod aike el tekoi el mo duubech er a “klsel a Rubak,” el ulemuchel er sera bo leking a Jesus el ngar er a eanged er a 1914. (Chocholt 1:10) Ma Chocholt a ouchais el kirel a anghel el ngike el mla moterekokl er ngii a “oba diak a ullebengelel evangkelio el kirel omerk er ngii.” Ngmle klou a ngerel el ouchais el kmo: “Bo medakd ra Dios e bsa klebkall, e ngmocha blsechel a loukerrekeriil.” (Chocholt 14:6, 7) Tia el “sikang” er a kerrekeriil a di kedeb el taem, el uldimukl er ngii sel subed er a klumech ma otutel a kerrekeriil el meldung er a ulaoch. Kid a kiei er a chelsel tiakid el taem.

15 Me chelechang er a uchei er a bo lemerek a sikang er a kerrekeriil, e kede muklatk el kmo: “Bo medakd ra Dios e bsa klebkall.” Tiang nguldimukl er a ngerang? A melemalt el dakt er a Dios a kirel el rullid el mo cheroid er a mekngit. (Osisechakl 8:13) A lsekum e kede kobkellii a Dios, e kede orrenges er ngii el oba dmolech el omeluu. Ngdiak bo demechesang me bo lak donguiu er a Tekingel el Biblia er a bek el sils. Kede melatk a tekingel me kede mo er a bek el miting er a Rekristiano. (Hebru 10:24, 25) Ngmo mekreos er a rengud tia el techall el omerk er a ungil el chais er a Rengedel a Messias e mo blak a rengud el meruul er ngii. Kede mo oumerang el ultuil er a Jehovah er a rengud el rokir er a bek el taem. (Psalm 62:8) E le kede medengei el kmo a Jehovah a Merredel er a eanged ma chutem, me kede kongei el mo mengebkall er ngii el Merredel er a klengar er kid. Kau ke mera el medakt er a Dios e omsa klebkall el ngar er choua ika el rolel?

16. Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a kerrekeriil el kirel a Klou el Babilon el ngar er a Chocholt 14:8 a mla motaut?

16 A Chocholt er a 14 el klou el bliongel a mesaod a lmuut el bebil el tekoi el mo duubech er sel sikang er a kerrekeriil. A Klou el Babilon, el renged er a klsuul el klechelid el meliuekl er a beluulechad a obasech el kot: “Ma lmuut el tal ongerul anghel a ulekiuellel el melekoi el kmo, ‘Ngmla meukel, ngmla meukel ngiil kloul Babilon.’ ” (Chocholt 14:8) Chochoi, el ngar er a osengel a Dios e a Klou el Babilon a mla muukel. Sera 1919, e a rengellitel el mesiungel a Jehovah a mlo mimokl er a osisechakl ma omerellel a Babilon, el ngii a mlengedereder er a rechad ma renged el betok el telael el rak. (Chocholt 17:1, 15) Miseikid e ngmocha sebechir el tonget a klengar er tir el meleketek er a mera el omengull. Ma berkel a ungil el chais er a Rengedel a Dios a mla oberk er a beluulechad el rokir er seikid el taem el me er a chelechang.​—Matteus 24:14.

17. Ngera nguldimukl er ngii a bo detobed er a Klou el Babilon?

17 Ngdiak el di letiaikid a kerrekerilel a Dios el kirel a Klou el Babilon e lemerekong. Sel ullebongel el telemellel a di kmedu el mo er ngii. (Chocholt 18:21) Misei a uchul ma Biblia a mengelechel er a rechad er a chutem el kmo: “Kemiul chad er ngak, mtobed ra chelsel, me lak mobengkel er a kngtil.” (Chocholt 18:4, 5) Kede mekerang e mo tuobed er a Klou el Babilon? Tia kuk klou er a di bo lak de teloi er a klsuul el klechelid e lungiang. A klisichel a Babilon a domes el ngar er aike el ungil el klebesei ma siukang ma dirrek el bleot el reng el kirel a deleboes el omeruul ma tekoi er a ongelaod el ousbech er a olai ma lmuut el betok el tekoi. Ma dolemolem el mengkar, e ngklou a ultutelel a omerelled ma ike el ngar er a rengud a lolecholt el kmo kede mera el mla mo cheroid er a Klou el Babilon er a bek el rolel.

18. El oltirakl er sel meldung er a Chocholt 14:9, 10 e a Rekristiano a kirir el mo kerekikl el mo cheroid er a ngerang?

18 Ngar er a Chocholt 14:9,10, e a ta er a telengtengil a sikang er a kerrekeriil a losaod er ngii. A ta er a anghel a kmo: “A le ngarngii a mengull el meluluuch er ngiil charm ma bilt er ngii, e bo le nguu cholangch el mora medal a bdelul malechub e le chimal, ingikei a dirrek el mo melim er sel bilong ra cheldechuderreng ra Dios.” E ngera uchul? A “charm ma bilt er ngii” a omtechei er a omengederederel a klechad, el kmal diak lekengei er a omengederederel a Jehovah. A Rekristiano a mo kerekikl er a osengir ma blekerdelir me lak lebo er a cheungel a klisichel ma lechub e lenguu a olengchelir tirke el diak lekengei er a ngar er a bab el omengederederel a mera el Dios, el Jehovah. A Rekristiano a medengei el kmo a Rengedel a Dios a mla medalem er a eanged e ngii a mo okngemed a rokui el omengederederel a klechad e ngii a mo medechel el mo cherechar.​—Daniel 2:44.

Lak Mobes el kmo a Taem a Orechudel!

19, 20. (a) A lorael a taem el mo er a ullebongel, e a Satan ngulterekokl el mo meruul a ngerang? (b) Ngulterekokl a rengud el mo mekerang?

19 Ma lolemolem tia el taem er a ullebongel, e a orrimel ma ongetikaik a mengal el mo mesisiich. E le kede kiei er tia el mechut el blekeradel me kid el diak demecherrungel a uchul, me kede mo chuarm er a secherel a bedenged ma cheluodel ma kodellir a rebetik er a rengud ma kngtil a rengud ma bleot el reng el kirel a urered el omerk er a Tekingel a Dios ma lmuut el betok. Kele mobes el kmo a Satan a sebechel el ousbech aikaikid el orrimel el rullid el mo mechitechut a rengud e mo meterob el omerk er a ungil el chais ma lechub e ngmo diak doltirakl a llechul a Dios. (Efesus 6:11-​13) Chelechang e ngdiak el kired el mo obes el kmo a taem el dekiei er ngii a kmal orechudel el taem!

20 A Jesus a mle medengei el kmo kede mo chelebangel a betok el tekoi el sebechel el mengitechut er kid me ngulemeklatk el kmo: “Misei e mongkar, e ngdiak modengei el kmo a Rubak er kemiu ngmei er choingeral sils.” (Matteus 24:42) Ma leuaisei, e me bo deblechoel el di mekar el kirel a taem el dekiei er a chelsel. E di demekar el kirel a ulekbat er a Diabelong el sebechel el rullid el mo mesaik ma lechub e kede torebengii a omesiunged. Me doutekangel el smisiich a rengud el mo omerk er a ungil el chais er a Rengedel a Dios el oba klou el blakerreng. Chochoi, me lak dobes er a orechudel el taem a dolengesenges er a uleklatk er a Jesus el kmo: “Misei e mongkar.” A doruul el uaisei e kede mengebkall er a Jehovah e mo teloi er tirke el chad el tir a mo ngmai a klengeltengat er ngii el diak a ullebengelel.

Ke Mekerang a Omonger?

• Kede mekera e medengei el kmo a uleklatk er a Jesus el kmo “misei e mongkar” a melutk el mo er a mera el Kristiano?

• Ngera el okesiu el ngar er a Biblia a ngosukid el kmo “misei e mongkar”?

• Ngerang a sikang er a kerrekeriil, e ngera kired el meruul er a uchei er a bo lemerek?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 9 el llel]

A Jesus a ulemekesiu er a demiel el ua lemei a merechorech

[Siasing er a page 10 el llel]

A telemellel a Klou el Babilon a kmedang

[Siasing er a 11 el llel]

Me doutekangel el smisiich a rengud el mo omerk el oba klou el blakerreng