Skip to content

Skip to table of contents

Ngsebechem el Omtab a Olangch er a Demiel a Jesus?

Ngsebechem el Omtab a Olangch er a Demiel a Jesus?

Ngsebechem el Omtab a Olangch er a Demiel a Jesus?

NGDIAK a chad el soal el mo smecher ma lechub e ngmo chelebangel er a klou el tellemall. A bo longeroid er ngii er a choua ika el tellemall, e a mellomes a rengul el chad a omtab a olangch e mengetmokl er ngii el kirel. A Jesus Kristus a uluuchais er a ileakl el olangch el kired el mo medengelii. A tekoi el luluuchais er ngii a ngar er ngii a klou el lerellii el mo er a klechad. Tiang a uldimukl er kau ma telungalek er kau.

A Jesus a millekoi el kirel a Rengedel a Dios, el ngii a mo choroid a chelebirukel e mo rullii a chutem el mo paradis. A redisciplo er ngii a mle semeriar el kirel tia el tekoi me ngmle sorir el mo medengei el kmo ngoingerang e tia el Renged a mei. Te uleker el kmo: “Msbedemam el kmo, a ikal tekoi ngmorngii er choingerang, e ngeral olangch a morngii kau sel mei, ma ullebongel ra taem ra belulechad?”​—Matteus 24:3.

A Jesus a mle medengei el kmo a uriul er a kodellel ma okisel, e ngmo chuib a betok el rak er a uchei er a bo ledengchokl er a kingellel el ngar er a eanged el King el Messias el mengedereder er a klechad. A uchul ma sera bo lenguu a kleking er ngii el diak lemeues er a rechad, e ngullecholt a olangch me bo lsebechir a rulebengekel el mo medengelii a “kau sel mei” ma dirrek “a ullebongel ra taem ra belulechad.” Tia el olangch a ngar er ngii a betok el telengtengil, el ngii el rokui a mo dmak e rullii a ta el olangch​—a olengchelel a demiel a Jesus.

A Matteus ma Markus ma Lukas a mle kerekikl el meluches er a nger er a Jesus. (Matteus 24 ma 25 ma Markus 13 ma Lukas 21 el bliongel) A rebebil a liluches a komakai el tekoi el kirel tia el olangch. (2 Timoteus 3:1-5; 2 Petrus 3:3, 4; Chocholt 6:1-8; 11:18) Ngdiak el sebeched el smaod el rokui me kede di mo mesaod a eim el blekerdelel a olangch el lullekoi a Jesus. Ke mo melechesuar el kmo ngklou a ultutelel el kirem.

“A Omelodech el Kirel a Beches el Telecheroll”

“Ele ngmo kautok ar beluu mar beluu, ma renged ma renged.” (Matteus 24:7) A simbung er a Dois el Der Spiegel a ouchais el kmo a uchei er a 1914, e a rechad “a uluumerang el kmo ngmo er ngii a ungil el klengar er a ngar er a mederir el klebesei, e mo ungil a keizai me tir a mo mimokl.” Me nguaisei, engdi seikid el taem e ngmlengodech a rokui el tekoi. “A mekemad el ulemuchel er a Ongeai el Buil er a 1914 e mlo merek er a Ongeteruich ma Ta el Buil er a 1918 a kmal mle klou el tekoi. A magazine el GEO a kmo “ngildechii a reksi er a klechad, el ileklii a beches er sel di mla telecheroll.”A kuk betok er a okolem el milliol el soldau er a eim el meklou el beluu a mle teloi er tia el klaumekemad. E bekord el elolem el telael el soldau a mad er a bek el sils. Seikid el taem el mei, e a remeluches a reksi er a bek el telecheroll ma rechad er a politiks a omes er “a rak er a 1914 el mo er a 1918 el kmo ngtaem er a omelodech el kirel a beches el telecheroll.”

A Kot el Mekemedil a Beluulechad a ngildechii a blekerdelel a klengar ma klechad a mlo soiseb er tia el uriul el sils. El ngar er a chelsel sel dart el rak e ngmla er ngii a lmuut el betok el mekemad ma klautok ma terrorism. Ma blekeradel a dirrek el dirkak lemengodech el me lmuut er a chelechang. Ngdiak di lemekemad e lemerekong, ngdirrek el sebeched el mes a lmuut el bebil er a olangch.

A Bosech ma Bekoiueiuul el Rakt ma Desiu

“Morngii a bosech.” (Matteus 24:7) Sel taem er a kot el mekemedil a beluulechad e a klengerenger a mlo er ngii er a Europe, me ngme lmuut er a chelechang e ngii el bosech a dirk melemolem. A chad er a reksi el Alan Bullock a milluches er sera rak er a 1933 er a beluu er a Rosia ma Ukraine, el kmo “a cheklechir a rechad a kmal betok el di chachisois er a tkul a rael  . . . ma rebetok el chad a di mererorael er a beluu el di olsengerenger.” Ngar er a 1943 e a chad er a omeluches el T. H. White a ouchais er a bosech el ngar er a Hinan el beluu er a Sina. Ngmilluches el kmo: “Sel taem er a bosech e a ngii di lengerang el sebechel el kall, a leresechii e lekelii me ngsebechel el smisiich a bedenged. E le ngdakt el kirel a kodall a uchul me ngsebechel a chad el morimel el mo menga aike el diak el kall.” Ngmekngit a rengud, e le ngklou el klengerenger a ngar er ngii er a Africa er a chelecha el taem. Alta e a chutem a sebechel el omekdubech a kelir a rokui el chad, engdi a UN Food and Agriculture Organization a kmo a 840 el milliol el chad er a beluulechad a dirk songerenger.

“Bekoiueiuul el rakd er ker me ker.” (Lukas 21:11)A ta el babier a mesaod el kmo “a rakt el Spanish flu a milekodeterir a bekord el 20 el milliol el mo bedul a 50 el milliol el chad er sera rak er a 1918, el kuk betok er tirke el mlad er a rakt ma sel kot el mekemedil a beluulechad.” Ngar er seikid el taem, e a diak lemochur el ildisir a rechad a mlo smecher er a rakt el ua malaria ma smallpox ma TB ma polio ma kolera. Ma beluulechad a dirrek el mechese a rengul er tia el dikea lemeterob el rakt el AIDS. Ngkmal mechas a rengud e le ngngar er ngii a bek el bedengel a kar ma ukeruul engdi a betok el rakt a dirk melemolem el ngar er ngii. Tia el chetituokel el blekeradel, el uchul a rrau el reng, a meketeklii el kmo ngkmal ileakl tia el taem el dekiei er ngii.

“Desiu.” (Matteus 24:7) Chelsel aika el mereko el 100 el rak, e a rebetok el dart el telael el chad a mlad el desiu a uchul. A ta er a suobel a kmo, sera rak er a 1914 el mei, e a bekord el 18 el desiu el ngar er ngii a klisichel el sebechel el tomall a meklou el blai e ongkongk a chutem a ngar er ngii er a bek el rak. E dirrek el chelsel a bek el rak e ngar er ngii a lmuut el meklou e mesisiich el desiu el ngar er ngii a klisichel el olengkangk a metongakl el blai. Altang ngar er ngii a betok el beches el klekedall er a science, engdi a okodellir a rebetok el chad a mo er ngii e le rechad el melasem el meleketek e omekedechor a meklou el mats er aike el basio el blechoel el omuchel a desiu er ngii.

A Ungil el Chais!

Oumesingd el blekeradel el olecholt er a uriul el sils a di uchul a ongarm. Engdi a Jesus a dirrek el uluuchais er a kmal ungil el chais.

Me tial evangkelio ra rengedel a Dios a mo oberk ra belulechad el rokir, el kirel locholt el bedul a bek el renged.” (Matteus 24:14) Sel ureor el ulemuchel er ngii a Jesus​—el omerk er a ungil el chais er a Renged​—a mo merekui er a uriul el sils. Tia el ureor a mera el mla mo tmaut. A Resioning er a Jehovah a omerk er a klumech er a Biblia e olisechakl er a rechad el tir a sorir el oltirakl aike el bla lesuub er a klengar er tir. Chelechang, e a kuk betok er a elolem el milliol el Sioning a omerk er a klumech el ngar er a 235 el beluu er a kuk betok er a 400 el omelekoi.

Molatk el kmo a Jesus a dimlak lolekoi el kmo a klengar a mo tmurk e diak el sebechel el mekerang e le ngmekngit el blekeradel er tia el beluulechad a uchul. Ngdirrek el dimlak ledu el kmo a beluulechad el rokir a mo chuarm er a di ta er aike el olangch er a uriul el sils. Ngii a bai ulemlaoch el kirel a betok el blekeradel el mo dmak el meketeklii sel olangch el bedul a beluulechad el rokir.

Sel omomes er aike el betok el duubecha el tekoi, e kau ke mesang a olangch el klou a belkul el mo er a beluulechad el rokir? Aike el tekoi el dubechang a ngar er ngii a ultutelel el kirem ma dirrek el telungalek er kau. Me kede mo oker el kmo, ngera uchul ma redi mekesai el chad a omtab er tia el tekoi?

Aike el Soad a Kot

“Ngdiak a Omengedub,” “Mesisiich el Dengki,” “Bo Msoro.” Aikang a bebil er a olangch ma uleklatk el deblechoel el omes e diak doltirakl. Ngera uchul? Kede blechoel el di oba rengud el meruul a tekoi. El ua itiang, kede omdasu el kmo ngsebeched el omekall el chengelakl er sel subed el llach, ma lechub ngsoad el mengedub er a mekull el basio. Ngklebelung el tekoi a lak doltirakl aika el olangch.

El ua itiang, a mlonguis el yuki ma chutem er a rois el Alpine er a beluu er a Austria ma France ma Italy ma Switzerland a mo uchul a kodellir a retourist a lebebil er a taem e le tir el diak loltirakl aike el uleklatk el medung el kirel aike el basio el subed a loilil er ngii. A ta el babier a kmo, a rebetok el tourist el diak loltirakl aike el uleklatk a oltirakl er a tekoi el kmo, ‘Ngdiak el ungil a lak lekdekudel.’ Me nguaisei, a doltngakl choua ike el uleklatk a sebechel el mo uchul a klou el tellemall.

Ngera uchul ma rechad a mengemikr er sel olangch el lulsaod er ngii a Jesus? A bebil er a uchul a uai a ngibes er a kerruul ma bleoterreng ma diak lulterekokl el rengrir ma oberaod el rolel a klengar ma dakt e le ngdiak el sorir a lemetemall a chisir. E kau ke mla mechei a bebil er aika el tekoi me ngrullau el mo mengemikr er sel olangch er a demiel a Jesus? Ngdiak bai lerolel a llomeserreng a bo dekerekikl el oltirakl e doltaut aike el olangch?

A Klengar el Ngar er a Paradis el Chutem

A betok el ildois er a rechad a oltirakl er sel olangch er a demiel a Jesus. A Kristian, el bechiil el chad er a Dois a milluches el kmo: “Chelecha el taem e ngtaem er a chelebuul. Kede mera el kiei er a ‘uriul el sils.’ ” Ngii ma bechil a chemoit a klou el taem el mengedecheduch er a rechad el kirel a Rengedel a Messias, el oltaut er a ta er a telengtengil sel olangch er a Jesus​—el omerk er a ungil el chais er a Renged.​—Matteus 24:14.

Me sel lebocha el temel a ullebongel er a uriul el sils, e a Jesus a mo okngemedii tia el mechut el bekeradel er a beluulechad ma rechad el oldubech er ngii. E a Rengedel a Messias a mo mengedereder er a chutem, e mo rullii el mo Paradis el ua ike el tekoi el meldung er a ulaoch. A rechad a mo mimokl er a secher ma kodall ma rulekoad a mo mekiis e mo kiei er tia el chutem. Aikang a kmal ungil el omelatk el mo er tirke el omtab er sel olangch er a taem el dekiei er ngii. Ngdiak bai lerolel a llomeserreng a dosuub a lmuut el bebil el kirel sel olangch ma ike el tekoi el kired el meruul me bo lsebeched el mo suobel er a ullebengelel tia el blekeradel er a beluulechad? Me ngbleketakl el kmo, tia el tekoi a kmal orechudel el kirir a rebek el chad.​—Johanes 17:3.

[Siasing er a 4 el llel]

A Jesus a ulemlaoch a betok el tekoi el mo duubech el kirel a ‘uriul el sils,’ me bo lebleketakl el mo er a rokui el chad er tia el chutem

[Siasing er a 5 el llel]

A resoldau er a WWI: Ngmla er a babier el The World War​—A Pictorial History, 1919; a chebuul el telungalek: AP Photo/​Aijaz Rahi; smecher er a polio: © WHO/​P. Virot