Skip to content

Skip to table of contents

Omekeroul er a Klengareourreng

Omekeroul er a Klengareourreng

Omekeroul er a Klengareourreng

“Kau a olsobel er a re ngariou a rengrir.” ​—2 SAMUEL 22:28.

1, 2. Ngngera sel chimo el tekoi el lekaisisiu er ngii a rebetok el merreder er a beluulechad?

 A OLEKELLIR a remeteet el chad er a Egipten a olecholt aike el mle blekerdelir a rechad el milengedereder er sel beluu. A rebebil el mle merael a chisir er a reksi a mle Senakerib er a Asiria ma Alexander the Great er a Kris, ma Kaiser el Julius er a Rom. Choua itirka el merreder a ngar er ngii a di ta el tekoi el ble lekaisisiu er ngii. Ngdimlak a ta er tir el ochotii a mera el klengareourreng.​—Matteus 20:25, 26.

2 Ngsebechem el mesa ta er tirka el merreder el bldukl er a bab el blekerdelel a mo meliuekl er a rengedel el osiik er a rekmal chebuul el chedal e mo ngosuterir? Ngkmal diak! Ma dirrek el diak el sebechem el mesterir el mo er a blirir a remechebuul el mo melisiich er tir. Ngkmal klou el klekakerous a blekerdelir el mo er a remechebuul el chad er ngike el Kot el Ngarbab el Merredel er a eanged ma chutem el rokir, el Jehovah el Dios!

Sel Kot er a bab el Kerebai er a Klengareourreng

3. Ngua ngerang a blekerdelel ngike el Kot el Ngar er Bab el Merreder el mo er a remesiungel?

3 A Jehovah a kot el ngar er a bab e kedidai, engdi “a osengel a RUBAK a mekelekelii a beluulchad el rokir, me ng omesterir a klisichir tirkel blak a rengrir er ngii.” (2 Kronika 16:9) A Jehovah ngmekerang sel lebetik er a remechebuul el chedal el chuarm a rengrir er a betok el ongarm? Me ngii a ua bo “le kiei” el obengterir choua itirkang el oeak a chedaol el reng er ngii, me seikid e ngii a “lmuut el omekngar a reng er tir e melisiich a rengrir.” (Isaia 57:15) Ma leuaisei, e tirka el mla mo mesisiich el mesiungel a mo sebechir el lmuut el mo mesiou er ngii el oba deurreng. Ngkol ua ngera el klengareourreng a lolecholt er ngii a Dios!

4, 5. (a) Ngmle ua ngerang a uldesuel ngike el milluches er a psalm el kirel a rolel a longedereder a Dios? (b) Ngerang a belkul a tekoi el kmo a Dios a “omes el mer iou” el olengeseu “er a re mechebuul?”

4 Ngdiak a kuk ngodech el chad el ngar er a eanged ma chutem el mla ochotii a klengareourreng el mo olengeseu er a rechad el ngar er a klengit el ua Jehovah. Me ngike el milluches er a Psalm a milluches el kmo: “A RUBAK a ngarbab el mengedereder a rokuil beluu, ma klebkellel a ngar bab er a eanged. Ng techa ua RUBAK el Dios er kid, el dengchokl er bab, e omes el mer iou er a eanged ma chutem? Ng olekiis er a re mechebuul er a chebechab, e mengider er a re metacherbesrir er a chelebulir.”​—Psalm 113:4-7.

5 Ka molatk er sel tekoi el kmo “omes el mer iou”. A lsekum a chad a omes el me er a eou, e tia el tekoi a sebechel el ua lemekngit a belkul, e le a chad a ‘omdasu el kmo ngngar er bab er a remechebuul.’ A choua itia el blekeradel er a kldidairreng a diak el sebechel el medung el kirel a Jehovah, e le ngii a klikiid e chedaol me ngdiak lolecholt er a “kldidairreng.” (Markus 7:22, 23) Engdi a tekoi el “omes el me riou” a sebechel el melutk el mo er a chad el ngar er a bab a deruchellel engdi ngkongei el me er a eou er a deruchellel, sel oureor el obengterir a rechad. Sei a uchul, ma bebil er a Biblia a oliuid er a Psalm 113:6 el kmo a Dios a omes el me er a eou. Tiang a kmal ungil el ochotii a klengareourreng er a Dios, el ngii a omesterir a remesiungel aike el ousbech!​—2 Samuel 22:36.

A Uchul ma Jesus a Mle Ngar er a eou a Rengul

6. Ngerang a kot el ngar er a bab el olechotel a klengareourreng er a Jehovah?

6 Sel kot el ngar er uchei el olechotel a klengareourreng ma bltikerreng er a Dios a sera lodureklii a di ta el ngelekel el me mechell er a beluulechad e mukeroul el chad el kirel a osebelir a rechad. (Johanes 3:16) A Jesus a ulsisecheklid a klemerang el kirel a Demal el ngar er a eanged e tilengetengii a klengar er ngii me bo lsebechel el okngemedii a “kngtil a belulechad.” (Johanes 1:29; 18:37) A Jesus a mle melemalt el olecholt er a blekerdelel a Demal, el uldimukl er a klengareourreng er a Jehovah, me ngkilengei el mo meruul er a ngii di lengerang el lolekoi er ngii a Dios. Tiang a mle kot el ngar er a uchei el kerebai er a klengareourreng ma bltikerreng el ulechotii a blebelel a Dios. Ngdiak el rokui el chad a kilengei er a klengareourreng er a Jesus, ma recherroel a ulemdasu el kmo ngii a ngar a “kemrilamad.” (Daniel 4:17) Engdi, a apostol el Paulus a mle medengei el kmo a rekldemel er a klaumerang a mle kirir el oltirakl er a Jesus e mo ngar er a eou a rengrir el bedul a derta el kldemir.​—1 Korinth 11:1; Filipi 2:3, 4.

7, 8. (a) A Jesus ngmilekerang e suubii a klengareourreng? (b) E ngera ngmillekoi a Jesus el mo er tirke el mo disciplo er ngii?

7 A Paulus a mileketeklii a kerebil a Jesus er a loluches el kmo: “Mnguu a Reng ra Kristus Jesus el mo rengmiu, ngmle teletelel a Dios, e dimlak lomdasu el kmo, Kungreos er ngak me di kua Dios, e bai di mle ngii el mechachongii e nguu a teletelel a mesiou, me ngmlo ua teletelel a chad, ma blekerdelel a diak le ngodech ra chad. Ngdi mle ngii loltubokl er ngii, me ngmle bekongesenges el mo lmuut ra kodall, el sel kodall ra [teluo el kerrekar].”​—Filipi 2:5-8.

8 A rebebil a mo melatk el kmo, ‘A Jesus ngmilekerang e mlo ngar er a eou a rengul?’ Ngsilubii er sera lengar er a eanged el obengkel a Demal el kemanget el taem, e seikid el taem e nguluureor el “ua chad er omelib el blai” er a lomeob a rokui el tekoi. (Osisechakl 8:30) Uriul er sel ultok er a Eden, e a Ngelekel a Dios a milsa klengareourreng er a Demal el mo er a rengar er a klengit el chad. E sera lengar er a chutem, e a Jesus a ulechotii a osisiu el klengareourreng e millekoi el kmo: “Ngak a medemedemek e ngariou a renguk, mo mchelngii chongelungel er ngak e mosuub er ngak, e cho bo muaisei e a ulengull a mora reng er kemiu.”​—Matteus 11:29; Johanes 14:9.

9. (a) Ngngerang mle semeriar er ngii a Jesus el kirir a rengalek? (b) Ngera el tekoi a lullisechakl er ngii a Jesus el ousbech er a kekerei el ngalek?

9 A Jesus a mera el mle ngar er a eou a rengul ma uchul ma rengalek a dimlak lemedakt er ngii. Te bai mlo kmeed er ngii. Ngii a dirrek el mle semeriar er a remekekerei el ngalek. (Markus 10:13-16) Ngera el blekerdelir a rengalek a ble lesemeriar er ngii a Jesus? Ngulterekokl el mla er ngii a ungil el blekerdelir el dimlak lolecholt er ngii tirke el meklou el disciplo er ngii. Kede medengei el kmo a rengalek a omes er a remeklou el chad el ua lengar er a bab er tir, me ngsebeched el mesa tiang el okiu aike el ker el loker. Chochoi, a remekekerei el ngalek a beot a dolisechakl er tir e diak lebo lekedidai a rengrir el ua remeklou el chad. A ta er a taem e a Jesus a tiltkii a chimo el ngalek e millekoi er a rulebengkel el kmo: “Ak meral dmu er kemiu el kmo, a lak mobult el mo ua kekerel ngalek, e ngkmal diak el sebechiu el soiseb ra rengedel a eanged. Ngikel ua ngikal kekerel ngalek el meruul er ngii el ngariou, a kot el ngarbab ra rengedel a eanged.” (Matteus 18:3, 4) A Jesus a milellach el kmo: “Ele ngikel di ngii el mengedidai er ngii a mengai el moriou, e ngikel di ngii loltubokl er ngii a mengai el morbab.”​—Lukas 14:11; 18:14; Matteus 23:12.

10. Ngera el ker a bo dosaod er ngii?

10 Tia el klemerang el tekoi a mekdubech a meklou a ultutelel el ker. A omeltked er a diak a ullebengelel el klengar a ultuil er kid el omekeroul er a ngareourreng, engdi ngera uchul ma bebil er a taem e ngmeringel er a Rekristiano el mo ngar er a eou a rengrir? Ngera uchul me ngmeringel a dechitii a kldidairreng e bai dolecholt er a klengareourreng a bo dechebangel a ongarm? E ngerang a sebechel el ngosukid el omekeroul er a mera el klengareourreng?​—Jakobus 4:6, 10.

A Uchul me Ngmeringel a Dolecholt er a Klengareourreng

11. Ngera uchul me ngmeringel er kid el olecholt er a klengareourreng?

11 A lsekum ngmeringel er kau el olecholt er a klengareourreng, e bo modengei el kmo ngdiak el di lekau el tang a uaisei. A Ongkerongel el tilobed er a rak er a 1920 a milsaod er a omellach er a Biblia el kirel a klengareourreng el kmo: “A lsekum a klengareourreng a klou a ultutelel el mo er a Rubak, e tiang a kirel melisiich er a remera el disciplo er ngii el mo omekeroul er ngii er a bek el sils.” E sola e dillii tia el tekoi el kmo: “Altang ngngar er ngii a betok el ungil el uleklatk er a Biblia, engdi a mekngit el blekerdelir a rechad a uchul me tirke el mo chedal a Rubak el merael er a melemalt el rael a kirir el mo outekangel el omekeroul er a klengareourreng ma ike el kuk bebil er a blekeradel.” Tia meketeklii a ta er a uchul me ngmeringel er a remera el Kristiano el ochotii a klengareourreng, e le kid el diak demecherrungel el chad a di osiik er a diak lemelemalt el klebkall. Tiang a klemera el tekoi e le kid el uldidellel a rsechir tirke el rirebet er a klengit el obekel, el Adam ma Eba, el tir a di uleltirakl er a ngibeserreng er tir.​—Rom 5:12.

12, 13. (a) Ngmekerang e a beluulechad a melsemai er a klengareourreng er a Rekristiano? (b) Ngtechang a rullii a okurulel a klengareourreng er kid el mo meringel?

12 A kuk ta er a uchul me ngmeringel er kid el olecholt er a klengareourreng a kmo kede iliuekl er a reng er a beluulechad el melisiich er a rechad el mo ngar er a uchei er rebebil. A rechad er tia el beluulechad a oltirakl er a “ngibes ra tech, ma ngibes ra mad, ma ilad er a keruul.” (1 Johanes 2:16) A redisciplo er a Jesus a kirir el mo diak a rektel a mederir e meruul a soal a Dios er a bai loltirakl a ngibes er a klechad.​—Matteus 6:22-24, 31-33; 1 Johanes 2:17.

13 A ongede el uchul me ngmeringel er kid el olecholt er a klengareourreng a kmo a Satan, el ngii a uchul a kldidairreng, a mengedereder er tia el beluulechad. (2 Korinth 4:4; 1 Timoteus 3:6) A Satan a melisiich er aike el mekngit el blekerdelel. El ua itiang, ngkilengei el msa Jesus a “rokuil renged ma klebkellel” a lsekum ngmengull el meluluuch el mo er ngii. A Jesus a mle ngar er a eou a rengul me ngultngeklii a Diabelong. (Matteus 4:8, 10) Me ngdi osisiu, a Satan a mengetikaik er a Rekristiano el mo osiik a klebkall el di kirir. Engdi a rengar er a eou a rengrir el Kristiano a melasem el oltirakl er a kerebil a Jesus, e oldanges e mengebkall er a Dios.​—Markus 10:17, 18.

A Domekeroul e Dolecholt er a Mera el Klengareourreng

14. Te rua techang “tirikel leko te ngariou a rengrir”?

14 Ngar er a babilengel el mo er a rechad er a Kolose, e a apostol el Paulus a ulemeklatk er tir el kirel a meues er a rechad el olechotel a klengareourreng. A Paulus a milsaod er tia el kmo “tirikel leko te ngariou a rengrir.” A choua itirika el chad a diak lemera el chad er a klereng. Te bai olecholt el kmo te “omkuuk er tir” er a kldidairreng. (Kolose 2:18, 23) A Jesus a millutk el kirel a kerebai er a diak lemera el klengareourreng. Ngulemtok er a Refarisee el kirel a olechaumad el nglunguchir ma dirrek a rolel a lolsengerenger el kora mengebuul a mederir me lomes er tir a rechad. Ngar er a kuk bitang, a lsekum ngsoad a bo lorrenges a nglunguched e ngkired el mo ngar er a eou a rengud el meluluuch.​—Matteus 6:5, 6, 16.

15. (a) Ngerang a sebeched el meruul er ngii me bo lengar er a eou a rengud? (b) Ngerang a bebil er a ungil el kerebai er a klengareourreng?

15 A kerebil a Jehovah ma Jesus a ngosuterir a Rekristiano el mo olecholt er a mera el klengareourreng. El uldimukl er tiang a deblechoel el mesuub er a Biblia ma ike el babier el mlengai er a Biblia el lebeskid “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” (Matteus 24:45) A choua itia el omesuub a kmal klou a ultutelel el kirir a ruungerachel er a ongdibel el Kristiano, “me ng diak bo le kedidai a [rengrir] er a re bebil er [tir].” (Duteronomi 17:19, 20; 1 Petrus 5:1-3) Ka molatk er tirke el mlukngeltengat el kirel a klengareourreng er tir, el ua Ruth ma Hanna ma Elisabeth ma lmuut el bebil er a rechad. (Ruth 1:16, 17; 1 Samuel 1:11, 20; Lukas 1:41-43) Ka dirrek el molatk er kerebai er tirke el chad el mle ngar er a eou a rengrir er a omesiungir el mo er a Jehovah, el ua David ma Josia ma Johanes el Techolb ma apostol el Paulus. (2 Kronika 34:1, 2, 19, 26-28; Psalm 131:1; Johanes 1:26, 27; 3:26-30; Rellir 21:20-26; 1 Korinth 15:9) E kuk ua ngerang a kerebai er a rengar er a eou a rengrir el chad el ngar er a ongdibel er kid er a chelecha el taem? Ma lolebedebek el kirel aika el kerebai, e a remera el Kristiano a mongeseu el mo “oubail ra ngariourreng.”​—1 Petrus 5:5.

16. Ngmekerang e a omesiunged el Kristiano a sebechel el ngosukid el mo ngar er a eou a rengud?

16 A bo deblechoel el oldingel a obliil a sebechel el ngosukid el mo ngar er a eou a rengud. A klengareourreng a sebechel el ngosukid el mo mengedecheduch er a rechad sel doldingel a obliil. Tia el tekoi a ileakl el klemerang sel lengar er ngii a chad el diak el soal el orrenges er a chais er a renged. A rechad a blechoel el oker a ker el kirel a klaumerang er kid, e a klengareourreng a sebechel el ngosuterir a Rekristiano el mo onger er aika el ker “loba delemedemek ma chomeluu.” (1 Petrus 3:15) A rengar er a eou a rengrir el mesiungel a Dios a mla melukl el mo er a beches el territory e mla ngosuterir a rechad el ngodech a blekerdelel a klengar er tir. A choua itirika el chad a ngar er a eou a rengrir el mesuub er a omelekoi er sel beluu me bo lsebechir el mo ungil el ngosuterir a rechad el mo rongesii a ungil el chais. Kede kmal chemat er tir!​—Matteus 28:19, 20.

17. Ngera el ngerechelir a Rekristiano a ousbech er a klengareourreng?

17 A rebetok el chad a mla oltaut er a ngerechelir el oeak a klengareourreng, e le tir el omdasu er a rebebil el kuk ngar er a uchei er tir. El ua itiang, a Kristiano el chedam a ousbech er a klengareourreng a lsekum ngchemoit aike el soal el mo meruul e bai mo mesuub a Biblia el obengterir a rengelekel. A klengareourreng a dirrek el sebechel el ngosuterir a rengalek el mo mengull e olengesenges er a demerir ma rederrir, el tir a diak lecherrungel. (Efesus 6:1-4) A rebechiil el redil el diak el oumerang a rebecherir a kirir el olecholt er a klengareourreng sel lolasem el olengeseu er tir el mo obult el oeak a ‘blekerdelir el meluu e klikiid.’ (1 Petrus 3:1, 2) A klengareourreng ma bltikerreng a kmal usbechall a lsekum kede olengeseu er a smecher el chudelang el demad ma delad.​—1 Timoteus 5:4.

A Klengareourreng a Sumechokl a Mondai

18. Ngmekerang e a klengareourreng a sebechel el ngosukid el sumechokl a mondai?

18 A rokui el chad el mesiungel a Dios a diak lemecherrungel. (Jakobus 3:2) A lebebil er a taem e a mondai a sebechel el duubech er a delongelir a reteru el Kristiano. Nglocha ngar er ngii a ungil el uchul me ngkesib a rengul a ta er tir. A lebebil er a taem e aika el blekeradel a sebeched el sumechokl a bo doltirakl er tia el omellach el kmo: “Bo mkaberekakl a chetimiu rar chad, ma le ngarngii a klaotutakl ra delongeliu e mkausubes; e ngmla ousubes a telemelliu a Rubak, misei e bo muaisei e mkausubes a telemelliu.” (Kolose 3:13) Ngmerang, ngdiak lebeot a doltirakl er tia el uleklatk, engdi a klengareourreng a mo ngosukid el oltaut er ngii.

19. Ngerang a kired el melatk er ngii a lsekum ngsoad el mengedecheduch er a chad el millibas er kid?

19 A lebebil er a taem e ngngar er ngii a Kristiano el mo omdasu el kmo ngdiak el sebechel el di obes er sel mondai. Seikid, e a klengareourreng a ngosuir el mo mengedecheduch er ngike el chad el omdasu el kmo ngulemuchel er sel mondai me lebo er ngii a budech er a delongelir. (Matteus 18:15) A ta er a uchul e ngmo er ngii a mondai er a delongelir a Rekristiano e le tir el terung a kedidai a rengrir e chetirir el mo mekngit. Ma lechub e ngike el mo kot el mengedecheduch a kmal kedidai a rengul e di mesaod a kngtil ngike el ta er a chad. Engdi, a mera el klengareourreng a kmal sebechel el sumechokl a betok el mondai.

20, 21. Ngerang a ta er a ngar er a uchei el ngesou el denguu a lengar er a eou a rengud?

20 Sel kot el rolel el domekeroul er a klengareourreng a kmo ngkired el meluluuch el mo er a Dios el kirel a ngelsuil ma reng er ngii. Lak mobes el kmo ‘a Dios . . . a omesterir a rengar er a eou a rengrir a grazia [ma chedaol el reng er ngii]. (Jakobus 4:6) Ma lsekum ngngar er ngii a mondai er kau ma kldemem el oumerang, e moluluuch el mo er a Jehovah me lengesukau el mo ngar er a eou a rengum el kongei er aike el mekngit el murruul. A lsekum ngmiltemall a rengum e ngike el tilemellii a rengum a mo kmo “Mousubes,” e bo lengar er a eou a rengum e mousubes er ngii. A lsekum tiang a meringel el tekoi, e moluluuch el mo er a Jehovah el osiik er a ngeso me lemengai a rokui el kldidairreng er a chelsel a rengum.

21 A bo dodengei aike el klengeltengat el dengai el oeak a klengareourreng a mo odbechid el mo omekeroul er tia el ungil el blekeradel. Me ngkmal bleketakl el kmo ngkmal ungil a kerebai el doltirakl, el kerebil a Jehovah ma Jesus Kristus! Lak mobes er a tekingel a Dios el kmo: “Moluu er a RUBAK, e le bor iou a rengum, me bo meteet, e mkuoll, e le kemanget a klengar er kau.”​—Osisechakl 22:4.

A Tekoi el Bo Dolebedebek

• Te rua techang a kot el ungil el kerebai er a klengareourreng?

• Ngera uchul me ngmeringel a domekeroul er a klengareourreng?

• Ngerang a sebechel el ngosukid el mo ngar er a eou a rengud?

• Ngera uchul me klou a ultutelel a dolemolem el ngar er a eou a rengud?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 24 el llel]

A Jesus a kmal mle ngar er a eou a rengul

[Siasing er a 25 el llel]

A beluulechad a melisiich er a rechad el mo ngar er a uchei er a rekuk bebil

[Siasing er a 25 el llel]

WHO el siasing el mlengai er a Almasi/K. Hemzǒ

[Siasing er a 26 el llel]

A klengareourreng a ngosukid el mo mengedecheduch er a rechad el ngar er a omesiunged

[Siasing er a 27 el llel]

Ngar er ngii a betok el rolel e a Rekristiano a olecholt er a klengareourreng

[Siasing er a 28 el llel]

A mondai a sebechel el mesmechokl a lsekum kede ousubes a mekngit el oeak a bltikerreng