Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Mengkerenged

A Jehovah a Mengkerenged

A Jehovah a Mengkerenged

“A RUBAK a mengkerengek, me ng diak a kngesonges er ngii.” ​—PSALM 23:1.

1-3. Ngera uchul me ngdiak lemechas a rengud er a David er a lomekesiu er a Jehovah er a mengkerengel a sib?

 OMKO ngngar er ngii a techellem el mesaod er a blekerdelel a Jehovah a lomekerreu er a rechedal, e ke mo kmo ngerang? Ngera el okesiu a obo mousbech er ngii el olecholt er sel ungil el rolel a lomekerreu er a reblak a rengrir el mesiungel? A bekord el 3,000 el rak er a mla me mong, e a king el David a lilechesii a klebokel el omesodel a Jehovah, el ousbech a tekoi er a urerel a David er sera lekekerei.

2 Sera lekekerei el chad a David, e ngmilengkar a sib me ngmle medengelii a rolel a domekerreu a sib. Ngkmal mle ungil el medengei el kmo a lsekum a sib a di cheloit, e ngsebechel el remiid ma lechub e te rucherechii ma lechub e ngmo kelel a tebelik el charm. (1 Samuel 17:34-36) A lsekum e ngdiak a mengkar, e a sib a diak el sebechel el di ngii el metik a mellekulek el chudel el mo kelir. Ma klemengetel a taem e a David a mle sebechel el melebedebek aike el betok el sikang el ngii a uluusbech el omekrael e omekerreu e omekang a sib.

3 Me ngdiak lemechas a rengud er a kmo a David a liltkii a urerel a mengkerengel a sib er sera lemukreng el mo mesaod er a rolel a Jehovah a lomekerreu er a rechedal. A 23 el Psalm, el lilechesii a David, a omuchel el ousbech aika el tekoi el kmo: “A [Jehovah] RUBAK a mengkerengek, me ng diak a kngesonges er ngii.” Ka me bo desa el kmo ngera uchul ma ika el tekoi a kmal ungil. E sola e dousbech er a Psalm 23 e mo mesa sel rolel e a Jehovah omekerreu er a remengull er ngii el di ua mengkerengel a sib a lomekerreu er a chermel el sib.​—1 Petrus 2:25.

A Kmal Ungil el Okesiu

4, 5. Ngmekera Biblia a losaod a blekerdelel a sib?

4 Ngngar er ngii a betok el dial a Jehovah el ngar er a Biblia, engdi sel dui el “Mengkerengel a sib” a kot el ungil. (Psalm 80:1) A bo lsebeched el mo medengelii a uchul ma Jehovah a rredemelel a okedongall ngii el kmo Mengkerengel a Sib, e ngungil a bo dodengei a eru el tekoi: a kot, a teletelel a sib ma ongerung, a urerel ma blekerdelel a ungil el mengkerengel a sib.

5 A Biblia a blechoel el mesaod el kirel a blekerdelel a sib, el kmo te mera el ousbech er a ulekerreuil a mengkerengir (2 Samuel 12:3), me lak lekakoad (Isaia 53:7), e le ngdiak el sebechel di ngii el sobecheklii. (Mika 5:8) A chad er a omeluches el milengkar a sib er a betok el rak a dilu el kmo: “A sib a diak el sebechel el di ngii el omekerreu er ngii, el ua lomdasu a rebebil. Te kmal ousbech er a mengkar el blechoel el kerekikl el omekerreu er tir, el kuk ngaruchei er a bebil er a delebechel el charm.” Ma lolemolem el dingar, e aika el mechitechut el charm a kmal ousbech er a kerekikl el mengkerengel a sib.​—Esekiel 34:5.

6. A ta el dictionary er a Biblia ngmekera losaod er a urerel a mengkar a sib er a irechar?

6 Ngmle ua ngera a blekerdelel a bek el sils el er ngike el mengkar a sib er a irechar? A ta el dictionary er a Biblia a mesaod el kmo: “Ngar er a dirk tutau e ngmo er a medal a delebechel e omekrael er tir el mo er sel basio el ngar er ngii a mellekulek el chudel. Me ngngar er isei e ngmengkar er tir el ta el sils me ngdiak a sib el mo cheroid, e a lsekum a tang a mo cheroid er a delebechel, e ngmo osiik er ngii el dimerekmo lebetik er ngii e lenguu el mei. . . . E sel bocha lekebesengei, e ngnguu a delebechel el mo er a blil, e omechur er tir el oba skersel me bo lulterekokl el medengei el kmo ngdiak a dibus er ngii. . . . . Ngdirrek el blechoel el mengkar er a delebechel a leklebesei me lak le mekesakl er a tebelik el charm, ma lechub e le merechorech.” a

7. Ngera uchul ma lebebil er a taem e a mengkerengel a sib a kirel el mo klou a rengul e dirrek el medemedemek?

7 A lebebil er a taem, e a dioll el sib ma rengelekel a ileakl el kmal ousbech er a klloureng ma ulekerreu. (Genesis 33:13) A babier el mesaod a tekoi er a Biblia a kmo: “A ngelekel a sib a blechoel el mechell el cheroid el ngar er a uchul a rois. Ma mengkar a sib a kirel di kmeed er a chedil er a temel a cheroll e sel lemechell e ngkiukuii e nguu el mo er a delebechel. Me ngar er a chelsel a sese el klebesei, el dimerekmo le bocha lsebechel merael, e ngmenguoku er ngii ma lechub e ngmilii er sel ikrel el bilel e oba el merael.” (Isaia 40:10,11) Ma mengkerengel a sib a kirel el dul mesisiich e medemedemek a blekerdelel.

8. A David ngmesaod a ngera el uchul e ngoumerang er a Jehovah?

8 “A RUBAK [el Jehovah] a mengkerengek,” tiang ngdiak el lsal rredemelel el mesaod er a Demad el ngar er a eanged? Ma bo dorritel er a Psalm 23, e kede mo mesa el kmo a lomekerreu er kid a Dios e ngousbech er a klisiich ma delemedemek el di uai a mengkerengel a sib. Ngar er a kot el bades, e a David a ulechotii a klaumerang er ngii el kmo a Dios a mo kutmokl a rokui el tekoi el lousbech a cheremel el sib me “ng diak a kngesonges er ngii.” E ngar er aike el ongingil el bades, e a David a ouchais a ede el uchul tia el klaumerang er ngii: A Jehovah a omekrael e omekerreu e omekang a cheremel el sib. Ka me bo dosaod a derta er aikang.

“Ng Choitikikak”

9. Ngera el ungil el basio er a budech a losaod er ngii a David, e a sib ngmekera e mo sebechir el mo er choua isel basio?

9 A kot, e a Jehovah a omekrael er a rechedal. A David a meluches el kmo: “Ng mechikak mak ulengull er a mellekulek el chudel, e choitikikak el mor a chelellakl ralm. Ng meskak a beches el klisiich. Ng choitikikak er a melemalt el rael el ua le tilbir.” (Psalm 23:2, 3) A delebechel a olengull er a bebul a mellekulek el chudel,​—e ngar er tiang e a David a ulechotii a blekeradel er a budech ma ulengull ma ulekerreu. A tekoi er a Hebru el mloiuid el kmo “mellekulek el chudel” a sebechel el belkul a kmo “ungil el basio.” Me nguaisei, e a sib a diak el sebechel el di ngii el mo metik er a ungil el basio el bo lolengull er ngii. Ma mengkerengir a kirel el mo omekrael er tir el mo er a choua isel “ungil el basio.”

10. A Dios ngmekera a lolecholt el kmo ngoumerang er kid?

10 Ngmekera Jehovah a lomekrael er kid er a chelechang? A ta er a rolel a oeak a kerebai. A Tekingel a mengelechel er kid el kmo “el oltirakl ra Dios.” (Efesus 5:1) Ma tekoi el uldimukl er aikang a klechubechub ma klausubes ma bltikerreng. (Efesus 4:32; 5:2) Chochoi, a Jehovah a mecherei a kot el ungil el kerebai er a olechotel aika el ungil el blekeradel. A Jehovah ngua lorrimel er kid el mo oukerebai er ngii? Ngdiak. Sel mlukreng el uleklatk a bai ochotii el kmo ngii a oumerang er kid. El mekerang? Kid a ulebeob el okesiul a Dios, el belkul a kmo kede olab a blekeradel er a kldung e sebeched el mo medengei a tekoi er a klereng. (Genesis 1:26) Misei a uchul, ma Jehovah medengei el kmo alta e ngdiak demecherrungel, engdi kid a sebeched el omekeroul a osisiu el blekeradel el ngii a olecholt. Ka di molatk er tiang, ngika el betik a rengul el Dios er kid a oumerang el kmo kid a sebeched el mo ua ingii. Ma lsekum e kede mo oltirakl er ngii, e ngmo omekrael er kid, el mo er a ‘ungil el basio.’ Me ngar er a chelsel tia el kdekudel el beluulechad, e kid a kiei “el ngar a budech,” el medengelii a budech el mo er tirke el chad el oba kengei er a Dios.​—Psalm 4:8; 29:11.

11. A Jehovah sel omekrael er a chermel el sib e ngmelatk er a ngerang e tiang mekerang e mocholt er aike el soal a bo doruul?

11 A Jehovah a lomekrael er kid, e ngolecholt a delemedemek e klou a rengul. A mengkar a sib a melatk a chelitechetul a chermel, me ‘ngmekekokil el mengoir er omerolel’ a delebechel. (Genesis 33:14) A Jehovah a dirrek el uaisei a lomekerreu a chermel el sib el ‘mekekokil el mengoir er omerolel.’ Ngmelatk aike el sebeched el meruul ma blekerdelel a klengar er kid. Me ngmekekokil el merael, e diak lolai er kid aike el diak el sebeched el remuul. Me nguaisei engdi ngolengit me dosiou er ngii el ngar er a rengud el rokir. (Kolose 3:23) E kuk mekerang a lsekum e ke kmal chudelang me ngdikea lsebechem el meruul aike el murruul er a ngar er a mong? Ma lechub a meringel el secher a rullau el mo mechitechut? Ngar er a chelsel sel blekeradel e a klebekelel a omesiou el ngar er a rengud el rokir a mo bleketakl. Ngdiak a reteru el chad el kmal osisiu a blekerdelir. Ma omesiou el ngar er a reng el rokir a belkul a kmo kau a ousbech a rokui el klisichem el mo er sel sebechem er a omesiungem el mo er a Dios. Ma lta chelitechut a ngar er ngii a lerellii er a omesiunged, engdi a omesiou el ngar er a rengud a mekreos er a Jehovah.​—Markus 12:29, 30.

12. Ngera el okesiu er a Llach er a Moses a olecholt el kmo a Jehovah a omekrael el ‘mengoir’ er a chermel el sib?

12 Ma lolecholt er a rolel a Jehovah a lomekrael el ‘mengoir’ er a chermel el sib e molatk a tekoi el medung el kirel a tenget el modars el kirel a klengit el ngar er a Llach er a Moses. A Jehovah a mle soal a ungil el tenget el mla er a reng el mei. E a osisiu el taem e aike el tenget a mle ultuil er aike el mle sebechel a chad el melenget. A Llach a kmo: “A lsekum ng diak el sebechel el oba ngelekel a sib el mo tengetengel . . . e ng ngmai a teblol belochel er a ked ma lechub e ng teblol ulekeroul el ngelekel a belochel.” E mekerang a lsekum e ngdiak el sebechel el mechar a teblo el belochel? E seikid e ngsebechel el ngmai a ungil el “merikengko.” (Levitikus 5:7, 11) Tia olecholt el kmo a Dios a diak lolengit aike el diak el sebechel a chad el melenget. E le Dios a diak lemengodech, me kede ngmai a ongelaod a dodengei el kmo ngdiak lolengit a kuk betok er aike el sebeched el msang: ngdiak, ngii a bai soal el ngmai aike el dolab el omsang. (Malaki 3:6) Ngkol ua ngera el luchul a deurreng a lomekrael er kid a sekutab el Mengkar a sib!

‘Ng Diak Bo Kmedakt, Ele Kau a Obengkek’

13. Ngerang melekoi a David el ngar er a Psalm 23:3, 4 e ngera uchul me ngdiak lemechas a rengud er ngii?

13 A David a meskid a ongeru el uchul a klaumera er ngii: e le Jehovah a omekerreu er a chermel el sib. Kede menguiu el kmo: “Ng mo lmuut ma lsekum sel rael a mo oeak a kmal milkolk, e ng diak bo kmedakt e RUBAK, ele kau a obengkek! A skersem ma chelebedem a mesebechakl er ngak.” (Psalm 23:4) A David a melekoi er a Jehovah el ousbech er a tekoi el kmo “kau.” Tia diak lemechas a rengud er ngii e le David a melekoi el kirel a Dios el ngilsuir el outekangel a ringel. A David a mlo chemau a betok el milkolk el blekeradel, el taem el ngii a mlo ocherur a kodall. Engdi ngdimlak lebecherei a dakt me bo longedereder er ngii e le ngmle medengei el kmo a Dios a obengkel el oba “skersel” ma “chelebedel.” A ulekerreuil a Dios a uchul ma David a mlo mechelaod e mlengal mlo kmeed er a Jehovah. b

14. Ngera el omelisiich el ngar er a Biblia a mesaod el kirel a ulekerreuil a Jehovah engdi tiang diak lebelkul a ngerang?

14 Ngmekera a Jehovah a lomekerreu er a chermel el sib er a chelecha el sils? A Biblia a oterekeklii a rengud el kmo ngdiak a ruumtok el mekngit el reng ma lechub a chad el sebechel el mo okngemedii a sib er ngii el ngar er a chutem. A Jehovah a kmal diak el sebechel el mecherei tia el tekoi me lduubech. (Isaia 54:17; 2 Petrus 2:9) Engdi tia diak lebelkul a kmo a Mengkerenged a mo omekerreu er kid er a rokui el ringel. Kede mo chelebangel a ongarm el mo er a rebek el chad, e dirrek el mo chemau a ultok el mo er a rokui el mera el Kristiano. (2 Timoteus 3:12; Jakobus 1:2) A lebebil er a taem e ngsebeched el melekoi el kmo ak merael el “oeak a kmal milkolk.” El di ua tiang, a odechelakl ma lechub a secher a sebechel el rullid el mo ocherur a kodall. Ma lechub a kmeed el chedad a mo smecher ma lechub e ngmad. Ngar er a chelsel a choua ikaikid el kmal milkolk el taem, e a Mengkerenged a obengked e mo omekerreu er kid. El mekerang?

15, 16. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a ngosukid el mo mesmechokl a ongarm er kid? (b) Ka mosaod er a tekoi el olecholt el kmo a Jehovah a ngosukid er a taem er a ringel.

15 A Jehovah a diak lolib a mengasireng el tekoi el olengeseu er a rechedal. c Ngdi ngulterekokl a rengud er tia el tekoi el kmo: A Jehovah a mo ngosukid el outekangel a ngii dil ringel el bo dechelebangel er ngii. E meskid a llomeserreng el mo outekangel “a bek el bedengel chomengarm.” (Jakobus 1:2-5) A mengkerengel a sib a ousbech er a skersel ma lechub a chelebedel el orriik a tebelik el charm e dirrek el lorrael er a sib el mo er a melemalt el rael. A Jehovah a sebechel el omekrael er kid el okiu a rekldemed er a klaumerang el mo oltaut a uleklatk er a Biblia el sebechel el ngosukid er a blekeradel el dengar er ngii. Ma dirrek, a Jehovah a sebechel el meskid a klisiich el mo outekangel. (Filipi 4:13) Me ngoeak a chedaol el reng er ngii, e ngsebechel el meskid “sel diak le metuk el klisiich.” (2 Korinth 4:7) A reng er a Dios a sebechel el ngosukid el outekangel a ngii di el ongarm el lomeskid a Satan. (1 Korinth 10:13) Tiang diak lsal mengelaod er kid sel dodengei el kmo a Jehovah a kltmokl el mo olengeseu er kid?

16 Chochoi, a lsekum e kede mo ngar er a milkolk el deliobech, e ngdiak bo dorael er ngii el di kid el tang. A Mengkerenged a obengked, el olengeseu er kid er a rolel el diak dolechesuar. Ka molatk er a cheldechedechal a ta el elder el Kristiano el mlo smecher el kasinoma. Ngdmu el kmo, “Sera kot el uchul e a kulemdasu el kmo a Jehovah locha kesib a rengul er ngak ma lechub e ngdikea lebetik a rengul er ngak. Engdi a ktilbir a renguk el diak bo kcheroid er a Jehovah. Misei e a kulecholt er ngii aike el ngar er a renguk. A Jehovah a ngilsukak el oeak a ungil el tekingir a rudam ma rudos er ngak. A rebetok er tir a uluuchais a chisir er a loutekangel a rektir. A ungil el tekingir a ulemeklatk er ngak el kmo tia el tekoi el kchelebangel er ngii a diak el sal kuk kmal ngodech el tekoi. A ngelsurir el oeak blekeruraurreng er tir a ulterekeklii el kmo a Jehovah a dirkak lechitak. Chochoi, ngkirek el outekangel er a secherek, e diak kudengelii a mo uriul er ngii. Engdi ak kmal oumerang el kmo a Jehovah a obengkek e mo melemolem el olengeseu er ngak er tia el chelebulek.

“Ke Kudmeklii a Ungil Blengur el Kirek”

17. A David el ngar er a Psalm 23:5, ngmekerang a losaod el kirel a Jehovah e ngera uchul me tia diak lomtok er sel okesiu er a mengkerengel a sib?

17 A David a mesaod er a ongedei el uchul a klaumerang er ngii el mo er a Mengkerengel: A Jehovah a omeka er a chermel el sib, e meruul el uaisei el olsibes. A David a meluches el kmo: “Ke kudmeklii a ungil blengur el kirek, er sel di sebechir a rokui el cherrouek el mesekak; kouetkeu er ngak el ua kngarbab el chad, e mekekii a kebengek el mer a tkul.” (Psalm 23:5) A David el ngar er tia el bades a mesaod er a Mengkerengel el ua lebekerurau el chad el omsang a kall ma ilumel el olsibes. Aika el eru el okesiu, el omekerreu el mengkar a sib ma bekerurau el chad a diak leketouch el tekoi. E le ungil el mengkerengel a sib a kirel el medengelii a ngar er ngii a mellekulek el chudel er ngii ma betok el ralm ma delebechel er ngii a ‘diak a lengesonges er ngii.’​—Psalm 23:1, 2.

18. Ngera ochotii el kmo a Jehovah a bekerurau el chad?

18 A Mengkerenged ngbekerurau el chad? Ngdiak a rraurreng el kirel tiang! Ka di momdasu er a klebkellel ma ildisel ma betok el bedengel a kall er a klereng el doldeu a rengud er ngii. El oeak a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou, e a Jehovah a meskid a ungil el babier ma osisechakl el ngar er a miting ma assembly ma convention e ngii el rokui a meskid aike el dousbech el kirel a klereng. (Matteus 24:45-​47) Ngkmal diak lolengesonges a okelel a reng. A “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a mla remuul a betok el milliol el Biblia ma babier er a omesubel a Biblia el ngar er a 413 el kakerous el omelekoi. A Jehovah a mla kutmokl a bek el bedengel a okelel a reng, el “milk” el ngii a uchetemel a osisechakl er a Biblia, ma “medecherecher el kall” el ngii a dmolech el suobel er a klereng. (Hebru 5:11-​14) Me sel bo dechebangel a mondai ma omelilt e ngsebeched el metik aike el dousbech. Kid kede mo er ker e a lsekum e ngdiak a choua ika el okelel a reng er kid? A Mengkerenged a mera el bekerurau el chad!​—Isaia 25:6; 65:13.

‘Mak Mo Kiei er a Blil a Jehovah’

19, 20. (a) Ngera el klaumerang a lolecholt er ngii a David el ngar er a Psalm 23:6, e kede mekerang e mo oba ngii el klaumerang? (b) Ngerang a mo soadel er a ongingil el suobel?

19 Uriul er a lolatk er a rolel a Mengkerengel ma Osebelel, e a David a milluches el kmo: “A klungiolem ma bltikerreng er kau a ulterekokl el obengkek er a klemengetel a klengar er ngak; mak mo kiei er a blim el mo cherechar.” (Psalm 23:6) A David a milengedecheduch el mla er a rengul el mui er a omereng el saul ma klaumerang, a omereng el saul el melatk aike el tekoi er a ngar er a mong ma klaumerang el kirel a ngar medal el klebesei. Ngika el milengkar a sib er a ngar er a mong a mle medengei el kmo a lsekum e ngmelemolem el di kmeed er a Mengkerengel el ngar er a eanged, el ua lekiei er a blil e ngii a mo omotech er a rengul a Jehovah.

20 E mera el dmeu a rengud er aike el klebokel el tekoi el llechukl er a 23 el Psalm! A David a uluusbech er a kmal ungil el okesiu el mesaod er a rolel a Jehovah a lomekrael e lomekerreu e lomekang a chermel el sib. A ungil el tekingel a David a medechel el meskid a klaumerang el kmo ngsebeched el omes er a Jehovah el ua Lemengkerenged. A lsekum kede blechoel el obengkel a Jehovah, e ngii a mo omekerreu er kid el ua Lemengkerenged “el mo cherechar,” el diak a ullebengelel. E le kid el sib er ngii a uchul me ngar er ngii a ngerecheled el mo merael el obengkel a klou el Mengkerenged, el Jehovah. E tia nguldimukl er a ngerang el mo soadel er a ongingil el suobel.

[Footnote]

b A David a dilibech a bebil er a psalm el uleldanges er a Jehovah el ulsebelii er a kdekudel.​—El uai tiang, momes er a tekoi el ngar bebul a Psalm 18, 34, 56, 57, 59, ma 63.

c Momes er a suobel el ngar er a Ongkerongel el tekoi er a Merikel er a October 1, 2003 el kmo “Divine Intervention​—What Can We Expect?”

Ke Dirk Melatk?

• Ngera uchul me ngungil a okesiul a David er a Jehovah el mo er a mengkerengel a sib?

• Ngmekera Jehovah a lomekrael er kid el oba sekutaberreng?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a ngosukid el outekangel a ringel?

• Ngera olecholt el kmo a Jehovah a bekerurau el chad?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 24 el llel]

A Jehovah a omekrael er a chermel el sib el ua mengkar a sib er a Israel