Skip to content

Skip to table of contents

A Omesodel a Babier er a Job

A Omesodel a Babier er a Job

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

A Omesodel a Babier er a Job

A RUBAK el Job a kiliei er a beluu er a Uz, el ngar er a beluu er a Arabia er a chelechang. Ngmle betok el chad er a Israel a kiliei er a Egipten er isel taem. A Job a dimlak el chad er a Israel engdi ngmilsiou er a Jehovah el Dios. A Biblia a melekoi el kirel el kmo: “Ng diak a ngar a beluulchad el blak a rengul e ungil el ua ingii. Ng meluu er ngak e kerekikl el diak a ngeral le rellii el mekngit.” (Job 1:8) Tia el tekoi a dilubech er a temir a reteru el mesiungel a Jehovah er a lengar er tia el beluulechad, el Joseph el ngelekel a Jakob ma profet el Moses.

A Moses el milluches er a babier er a Job a locha mlo medengelii a chisel a Job er a lekiei el 40 el rak er a beluu er a Midia el kmeed er a beluu er a Uz. A Moses a mle sebechel el remenges aike el mlo ullebongel el rak er a Job er a lengar er a bita er a Uz er sel ullebengelel el 40 el rak el omerollir er a ked. a Tia el cheldechedechal a Job a kmal mle klebokel a omelechesel ma merael a chisel el chad er a omeluches er a beluu er a England a melekoi el kirel el kmo, “ngdiak a ngodech el chelitakl el mo ua ingii er a irechar el mei er a chelechang.” Engdi tia el cheldecheduch a diak di lungil a omelechesel e lemerekong. Ngonger a ker el ua ika el kmo: Ngera uchul ma rungil el chad a mo chuarm? Ngera uchul ma Jehovah a mechei a chelebirukel me ngngar er ngii? A rediak lemecherrungel el chad ngsebechir el urrekodel er a blakerreng er tir el mo er a Dios? E le ngii el telengtengil a mlukreng el tekingel a Dios a uchul, ma klumech el ngar er a babier er a Job a di ngar e ngar er ngii a klisichel er a chelecha el taem.​—Hebru 4:12.

‘MDEBEKLII SEL SILS EL KMLECHELL ER NGII’

(Job 1:1–3:26)

A ta er a klebesei e a Diabelong a millasem er a blakerreng er a Job er a medal a Dios. A Jehovah a kilengei er a Diabelong me bo lomekcharm er a Job er a betok el ringel. Engdi a Job a dimlak bo ‘lesiuesii a Dios.’​—Job 2:9.

A retedei el sechelil a Job a mlei el “mengelaod er ngii.” (Job 2:11) Te dilengchokl el obengkel el di liluk el mo lmuut er a bocha longedecheduch a Job el kmo: “Mdebeklii sel sils el kmlechell er ngii.” (Job 3:3) Nguluureng el ‘mlad er a chelsel a delel a delal, ma lechub e ngmlad er sel taem er a lemechell.’​—Job 3:11, 16.

Ker er a Biblia a Mlonger:

1:4—A rengelekel a Job te merruul a tanziobi? Ngdimlak. A tekoi er a Biblia el ousbech el kirel a “sils” ma “tanziobi” a kakerous el tekoi e dirrek el kakngodech a belkul. (Gen. 40:20) Ngar er a Job 1:4, e a tekoi el “sils” a lousbech er ngii el kirel a taem er a ngesechel a sils el mo lmuut er a ngeltel a sils. Me tirke el teuid el sechal el ngelekel a Job a mle bek el rak el bo lekldibel tir ma telungalek er tir el euid el klebesei. Me te mle kaukotai, el chad ma ‘sils er ngii’ el meruul er a ungil el klebesei er a blil.

1:6; 2:1—Te rua techang a mle sebechir el mo er a medal a Jehovah? Tirke el mlo dechor er a medal a Jehovah a di ta el Ngelekel el Sechal, el Tekoi; ma reblak a rengrir el anghel ma remekngit el anghel ‘el ngelekel a Dios,’ el uldimukl er a Satan el Diabelong. (Johanes 1:1, 18) A Satan ma rechanghel er ngii a dimlak lemodik er a eanged el mo lmuut er a telkib er a uriul er a lemedalem a Rengedel a Dios er a 1914. (Chocholt 12:1-12) A Jehovah er a lekengei er tir el mo dechor er a medal, e ngulechotii sel omelsemai er a Satan ma ike el meklou el tekoi el obengkel er a mederir a rokui el bleob el reng el ngar er a eanged.

1:7; 2:2—A Jehovah ngmle melemalt el mengedecheduch er a Satan? A Biblia a diak lolecholt a komakai el omesodel a rolel a Jehovah a longedecheduch er a rebleob el reng. Engdi, a profet el Mikaia el ngar er a ues a milsa anghel el mengedecheduch el mo er a Jehovah. (1 King 22:14, 19-23) Misei a uchul e ngsebeched el melekoi el kmo a Jehovah a mle melemalt el mengedecheduch er a Satan.

1:21—Ngoeak a ngera el rolel e a Job a ua lluut el mo er a “delel a delal”? E le a Jehovah a milebii a chad er a “chutem” ma tekoi el kmo “delal” el ngar er tiang a lomekesiu er ngii er a chutem.​—Genesis 2:7.

2:9—Ngmle ua ngera el rengelel a uldasu a lebla er ngii a bechil a Job er a ledu er ngii el kmo msiuesii a Dios e mad? A Job ma bechil a dul chilarm a betok el ringel. Ngkmal mle meringel er ngii el omes er a bechil el kmal mle mesisiich e chelechang e ngkmal chormang. Ngdirrek el kmal mle betik a rengul er a remla mad el ngelekel. Ngkmal mlo chuarm er aika el ringel a uchul me ngmlo diak el sebechel el mesa sel klou a ultutelel el tekoi el ngii a deleongel er tir ma Dios.

A Klubeled:

1:8-11; 2:3-5. El di ua tekoi el mlocholt er a cheldechedechal a Job, e a ungil el omeruul ma omelekoi, el obengkel a blakerreng a olecholt el kmo a chad a mesiou er a Jehovah el ngar er a rengul el rokir.

1:21, 22. A dolemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah er a chelsel a ungil ma mekngit el blekeradel; e ngsebeched el ochotii a Satan el kmo ngbulak.​—Osisechakl 27:11.

2:9, 10. Kede mo ua Job, el melemolem el mesisiich el dechor er a klaumerang el mo lmuut er sel taem el rechad er a blid a omtok er kid el kirel a tekoi er a klereng e orrimel er kid el mo tomellii ma lechub e kede mo choitii a klaumerang er kid.

2:13. A resechelil a Job a dimlak el sebechir el mengelaod er a Job el kirel a Dios ma telbilel e le tir el mle olengesonges er a tekoi er a klereng.

“NG MO LMUUT ER A KODELLEK EL DI KDU EL KMO NG DIAK A TELEMELLEK”

(Job 4:1–31:40)

Sel kmal belkul a tekingir tirke el tede el sechelil a Job a ua ledu el kmo ngii a locha mla tomellii a klou el tellemall ma uchul e a Dios a omals er ngii. Ma Elifas a ulemuchel el mengedecheduch. A Bildad a uleakuriul el mlengedecheduch el telkib el mle meringel a cheldechedechal. Engdi a Sofar a mlengedecheduch el uleak a ngasecherreng.

A Job a dimlak lekengei aike el klsuul el uldesuir tirke el sechelil. Ngdimlak lodengelii sel uchul ma Dios a kilengei me ngchuarm, me tia mlo uchul me ngmillatk el kmo ngii a ngar er a llemalt. Me nguaisei, engdi a Job a mle betik a rengul er a Dios me ngmillekoi el kmo: “Ng mo lmuut er a kodellek el di kdu el kmo ng diak a telemellek.”​—Job 27:5.

Ker er a Biblia a Mlonger:

7:1; 14:14—Ngera belkul a “klengar er a chad a ua orimel el mor a mekemad” ma lechub e “ngsibai”? Ma Job a kmal chilarm me ngmlo melatk el kmo a klengar a di mui er a ringel ma ongarm ma orimel el ureor. (Job 10:17) A Job a ulemekesiu er sel taem el chad a ngar er a Sheol, er a taem er a kodellel el mo lmuut er a okiis, el ua letaem er a klsibai.

7:9, 10; 10:21; 16:22—Aika el tekoi ngolecholt el kmo a Job a dimlak el oumerang er a okiis? Aika el tekoi a melutk el kirel a Job er a ngar er a medal el klebesei. Engdi, ngera mle belkul a tekingel? Ma ta er ngii a kmo a lemedei, e ngdiak a ta el sechelil el mo mesang. Ngdi ngar er a osengir, e te melatk el kmo ngdikea lluut el mo remei ma ka lenguu a kengei el mo lmuut er sel telutk el temel a Dios. A tekingel a Job a dirrek el mle sebechel a belkul el kmo ngdiak a chad el sebechel el di ngii el mekiis er a Sheol. Sel omeltkel a Job er a okiis er a ngar er a medal a mle bleketakl el ngar er a Job 14:13-15.

19:20—Ngera mle belkul a tekingel a Job el kmo “A bedengek a mla mo merterat; mak di kmedul mad”? A belkul a tekingel a ua ledu el kmo ngurriid a rokui el di mlo bedengel a medechel.

A Klubeled:

4:7, 8; 8:5, 6; 11:13-15. Ngdiak el kired el mereched el omdasu el kmo a chad el chuarm a meridm aike el leriruul e dikea lenguu a kengei er a Dios.

4:18, 19; 22: 2, 3. A omellach er kid a kirel el mo oltirakl er a Tekingel a Dios, el diak el di oeak a uldesued.​—2 Timoteus 3:16.

10:1. A ngasechereng a rirellii a Job me ngmlo diak el sebechel el mtab a bebil el uchul me ngchuarm. Ngkmal diak el kired el melemolem er a ngasechereng sel bo dechelebangel a ringel, e le kid el mla mo medengei el kmo ngera uchul me kede mo chuarm.

14:7, 13-15; 19:25; 33:24. Ngar er a chelsel a ngii di el omelsemai er a Satan, e a omelatk er a okiis a sebechel el ngosukid el mo outekangel.

16:5; 19:2. A tekinged a kirel el mengelaod e melisiich er a rebebil, el diak lolengasech a rengrir.​—Osisechakl 18:21.

22:5-7. A omellach el medung el oeak a ultelechakl el diak a bleketakl el olechotel a diak a ultutelel e di melemall.

27:2; 30:20, 21. A dolemolem el blak a rengud a diak el belkul a kmo ngkired el mo cherrungel. A Job a mle cheleuid el mellekoi a mekngit el bedul a Dios.

27:5. Engdi Job oleko ngmle soal, e ngmle sebechel el choitii a blakerreng er ngii, el diak loeak a orimel, e le blakerreng er a chad a ultuil er a bltkil a rengul el mo er a Dios. Ma leuaisei e ngkmal kired el omekeroul er a mesisiich el bltikerreng er kid el mo er a Jehovah.

28:1-28. A lsekum a chad a medengelii a basio er a chelsel a chutem el lengar er ngii a mekreos el klalo, e soal el mo osiik er ngii, e ngmo er a chelsel sel milkolk el medeldelechel a chutem el dirrek el diak el sebechel aike el kmal ungil a osengel el suebek el charm el mesang. Engdi, a llomeserreng er a Dios a mei, el okiu a dakt el mo er a Jehovah.

29:12-15. Ngkmal kired el mo ungil el olecholt a blekokuii el bltikerreng el mo er tirke el ousbech a ngeso.

31:1, 9-28. A Job a ulechotii a ungil el kerebai el kired er a longeroid er ngii er a klimang, ma deleboes el omeruul, ma mekngit el blekeradel el bedul a rebebil, ma ngibes er a kerruul, ma omengull el bleob.

“MAK UUCHELA ER A RENGUK MAK ULAT ER A CHEBECHAB E MENGAB ER NGAK ER A CHAB.”

(Job 32:1–42:17)

A kekere el chad el ngklel a Elihu a uleba kllourreng el orrenges aika el klaititekangel. E chelechang e ngmocha mengedecheduch. Ngulemeklemalt er a Job ma tirke el tedei el ulemekcharm er ngii.

Ma lebocha lemerek a Elihu el mengedecheduch, e a Jehovah ulenger el oeak a eolt. Ngdimlak el louchais er a Job el kmo ngera uchul me ngchilarm. Engdi sera loker a betok el ker, e Ngike el Olab a Bek el Klisiich a rirellii a Job el mo melechesuar a kllungel a klisichel ma ngar er a bab el llemesel. Me nguluuchel el melekoi el kmo ngdimlak a klemedengei er ngii a uchul me ngmillekoi aika el tekoi el kmo: “Misei e ak merrengang er a ikel rokui el bla kdung, mak uuchela er a renguk mak ulat er a chebechab e mengab er ngak er a chab.” (Job 42:6) Ma lebocha lemerek aika el ongarm el bedul a Job, e ngmlukngeltengat el kirel a blakerreng er ngii.

Ker er a Biblia a Mlonger:

32:1-3—Ngchoingerang e a Elihu mlo duum? Malta e a Elihu a mle sebechel el remenges aike el rokui el cheldecheduch, me ngulterekokl el dilengchokl el cheroid engdi ngmle sebechel el rongesii a Job er a lomuchel el mengedecheduch el tirrebengii sel mong me ngeuid el klebesei er tirka el tedei el sechelil el diak longedecheduch.​—Job 3:1, 2.

34:7 (NW)​—A Job ngmilekerang e sebechel el ua chad el “melim a otuub el ua lralm”? Ngar er a chelsel a chelebulel, e a Job a ngilai aike el otuub el mla er tirke el tedei el sechelil el ua lolutk er ngii, engdi a mera er ngii, e te bai milengedecheduch el omtok er a Dios. (Job 42:7) Ma leuaisei, e ngngilai aika el otuub el ua chad el dmeu a rengul el melim a ralm.

A Klubeled:

32:8, 9. A llomeserreng a diak lemei el oeak a rekil a chad. Ngbai ousbech er a klemedengei el kirel a Tekingel a Dios ma ulekrael er a chedaol el reng er ngii.

34:36. A blakerreng a mocholt el oeak sel ‘lemeasem el mo er sel tkurrebab el telkael’ er a ngii di el rolel.

35:2. A Elihu a mle blak a rengul el orrenges e ulemtab aike el meklou a belkul el tekoi er a uchei er a bo longedecheduch. (Job 10:7; 16:7; 34:5) Ma remechuodel el Kristiano a kirir el mo kerekikl el orrenges, el ngmai aike el klemera el tekoi, e mo ungil el medengelii a tekoi el rokir er a uchei er a bo lollach.​—Osisechakl 18:13.

37:14; 38:1–39:30. A dolebedebek aike el mengasireng el urerel a Jehovah, ma olechotel a klisichel ma llomeserreng er ngii, e ngrullid el mo ngar er a eou a rengud me ngmo sebeched el mesa sel llemeltel a omengederderel el ngii a kuk klou a ultutelel er aike el tekoi el soad.​—Matteus 6:9, 10.

40:1-4. Sel domelechesiu er kid el sokod el mengeremrum er Ngike el Olab a Bek el Klisiich, e ngkired el ‘diak deluut el melekoi a ngerang.’

40:15–41:34. Ngkol ua ngerang a kllungel a klisichel a Behemoth (el hippopotamus) ma Leviathan (el ius)! Ma doutekangel er a omesiou el mo er a Dios, e kid a dirrek el ousbech a ngeso er ngike el Ulemeob aika el meklou a klisichel el charm, el ngii a omeskid a klisiched.​—Filipi 4:13.

42:1-6. Sera lorrenges a tekingel a Jehovah e lengai a uleklatk el kirel a ngar er a bab el klisichel, e a Job a mlongeseu el “mo mesa Dios,” ma lechub e ngmlo mesa klemerang el kirel. (Job 19:26) E tia silmecheklii a uldesuel. Sel demuklemalt el oeak a Biblia, e ngkired el mo kongei a kngtid e mereched el sumechokl.

Momekeroul er a “Dechal a Rengul a Job”

A babier er a Job a meketeklii el kmo a Dios a diak el uchul a ongarm el mo er a rechad. Ngbai Satan a uchul. A Dios el mecherei a klengit el ngar er a chutem a meskid a techall el mo onger el kmo kid kede dechor er ker el kirel aike el meklou a ultutelel el tekoi er a omengederderel a Jehovah ma blakerreng er kid.

El uai a Job, a rokui el betik a rengrir er a Jehovah a mo measem. A cheldechedechal a Job a melisiich er kid el kmo ngsebeched el outekangel. Ngomeklatk er kid el kmo aika el mondai er kid a diak lolemolem el mo cherechar. A Jakobus 5:11 a melekoi el kmo: “Ko mla rongesii a dechal a rengul a Hiob, e dirrek el mo medenge cho momes a ulisul a ikel le riruul a Rubak el mor ngii.” A Jehovah ulemekngeltengat er a Job el kirel a blakerrreng er ngii. (Job 42:10-17) Ngkol ua ngera el omelatk er a ngar er a medad el klebesei, el diak a ulebengelel el klengar el ngar er a Paradis er tia el chutem! El ua Job, me dukduch a rengud e dolemolem el loba blakerreng.​—Hebru 11:6.

[Footnote]

a A babier er a Job a mesaod aike el 140 el rak, er a delongelel a 1657 ma 1473 B.C.E.

[Siasing er a 6 el llel]

Ngerang a sebeched el suubii er a blakerreng er a Job?