Skip to content

Skip to table of contents

“A Rolel a Rubak [el Jehovah] a Melemalt”

“A Rolel a Rubak [el Jehovah] a Melemalt”

“A Rolel a Rubak [el Jehovah] a Melemalt”

“A rolel a RUBAK a melemalt, ma re melemalt el chad a ngar el oeak ngii.”​—HOSEA 14:9.

1, 2. Ngmle ua ngerang a uchelir a rechad er a Israel, engdi ngera dilubech el mo er tir?

 SERA temel a profet el Moses, e a Jehovah a milsterir a rechad a melemalt el uchelir. Engdi, ngar er a uchelel a ongeai el dart el rak, e a blekerdelir a kmal mlo mekngit ma Dios a dimlak lekengei er a mekngit el blekerdelir. Tiang a bleketakl er a babier er a Hosea er a 10 el mo er a 14 el klou el bliongel.

2 A renged er a Israel a kmal mlo mekngit. A rechad er aike el teruich el renged a ‘millalem a klengit’ e riridm a chelebirukel. (Hosea 10:1, 13) A Jehovah a millekoi el kmo: “Ser a dirk le ngalek a Israel, e ng mle betik a renguk er ngii; sel taem er a le tobed er a Ekipten e ak milekedongii el ngelekek el sechal.” (Hosea 11:1) Alta e a Jehovah a ultebedeterir a rechad er a Israel er a beluu er a Egipten, engdi a rechad er a Israel a ulemulak er a Dios. (Hosea 11:12) Ma leuaisei a Jehovah a milsterir tia el omellach el kmo: “Mokiu a ngelsuil a Dios e mobult. Morekedii a bltikerreng ma llemalt, e di blechoel el mengiil er a Dios er kemiu el oba kllourreng.”​—Hosea 12:6.

3. Ngera dilubech er a rumtok el chad er a Samaria, e mekerang e a rengalek er a Israel a ngmai a klechubechub?

3 A Samaria ma king er ngii a kmal ulemtok me ngmlo mekngit a ullebengelir. (Hosea 13:11, 16) Engdi sel ullebongel el bliongel er a babilengel a Hosea a omuchel el melekoi el kmo: “Kemiu el chad er a Israel, mluut el mor a RUBAK el Dios er kemiu.” A lsekum a rechad er a Israel a ulsiik er a klausubes, e a Dios a mo olecholt er a klechubechub. Engdi ngmo kirir el kongei el kmo “a rolel a RUBAK a melemalt” e oeakngii.​—Hosea 14:1-6, 9.

4. Ngera el omellach er a ulochel a Hosea a bo dosaod?

4 Ngar er tia el ulochel a Hosea e ngar er ngii a betok el omellach el sebechel el olengeseu er kid el merael el obengkel a Dios. Kede mo mesaod aika el bldukl er iou: (1) a Jehovah a soal a diak el cheleblad el omengull, (2) a Dios a olecholt er a rechedal a blekokuii el bltikerreng, (3) ngkmal kired el di blechoel el melatk el kirel a Jehovah, (4) a rolel a Jehovah a blechoel el melemalt, ma (5) a remlo er a klengit a sebechir el lmuut el mo er a Jehovah.

A Jehovah a Soal A Omengull el Diak a Cheleblad er Ngii

5. Ngera el rolel a omesiou a soal a Dios a doruul er ngii?

5 A Jehovah a soal a debsa chedaol el omesiou el klikiid, el diak a cheleblad er ngii. E ngdi, a Israel a dikea lourodech el “ua bekerredechel el dellomel el bilong.” A rechad er a Israel a bai “mengal mo betok a olengetongel el loleketek” el ousbech el kirel a klsuul el omengull. Tirka el omtok a mera el osisechakl a tileketek a btangch, el ua bleob el chaus el ousbech er a diak leklikiid el omengull. A Jehovah a mo tomall aika el olengetongel ma btangch er tir.​—Hosea 10:1, 2.

6. Ma dorael el obengkel a Dios, e ngkired el mo mimokl er a ngera el blekeradel?

6 A cheleblad a diak a deruchellel er a delongelir a remesiungel a Jehovah. Me nguaisei, engdi, ngera dilubech el mo er a rengalek er a Israel? Chochoi, “a rengrir a cheblad”! Ma lta e te mla er a telbiil el obengkel a Jehovah el ua lechedal, engdi ngii a miltik er tir el cheblad. Ngera sebeched el suubii er tiang? A lsekum e kede mla tibir a klengar er kid el mo er a Dios, e ngkired el diak dongeblad. A Osisechakl 3:32 a mengelechel el kmo: “Le RUBAK a ouketui er a re chad el meruul a mekngit, e bai kmeed er a re melemalt.” A lsekum kede merael el obengkel a Dios, e ngkired el ochotii a bltikerreng “el tuobed ra klikiid el reng, ma ungil luklatk ma kloumerang el diak a telingaol er ngii.”​—1 Timoteus 1:5.

A Dios a Olecholt er a Blekokuii el Bltikerreng el mo er a Rechedal

7, 8. (a) El ngar er a ua ngera el blekeradel e ngsebeched el oldeu er a rengud er sel blekokuii el bltikerreng er a Dios? (b) Ngkired el mo mekerang a lsekum e kede ruebet er a oberaod el klengit?

7 A dosiou er a Jehovah er a melemalt el klikiid el rolel, e kede mo nguu sel diak lemekimd el bltikerreng, ma lechub e ngblekokuii el bltikerreng. A redimlak lolengesenges el ngalek er a Israel a mluklatk el kmo: “Mosib er a beches el chutem el kiriu, e mdelemii a llemalt, e moridm a klengeltengat el blakerreng er kemiu er ngak a mo mekdubech. Ng mla mo taem el mobult el mer ngak el RUBAK er kemiu, me kikong e kuiitel a klengeltengat er kemiu.”​—Hosea 10:12.

8 A lechulekum e a Rengalek er a Israel a obult el mo osiik er a Jehovah! E seikid e ngii a mo ‘mesterir a osisechakl el ngar er a llemalt.’ A lsekum e kede ruebet er a oberaod el klengit, e me dolemolem el osiik er a Jehovah, el meluluuch el olengit a klausubes e dolengit a ngeso er a tekoi er a klereng er a remechuodel er a ongdibel. (Jakobus 5:13-16) E kired el melemolem el osiik a ulekrael er a chedaol el reng er a Dios, “ele ngikel omriid el mora tech er ngii a mo meridm ra tech a ngemed; e ngikel omriid el mora Reng a mo meridm ra Reng ra diak a ullebengelel klengar.” (Galatia 6:8) A lsekum e kede “omriid el mora Reng” e kede ulterekokl el mo melemolem el oldeu er a rengud er sel blekokuii el bltikerreng er a Dios.

9, 10. A Hosea 11:1-4, ngmekerang e melutk el mo er a Israel?

9 Ngsebeched el oba ulterekokl el reng el kmo a Jehovah a blechoel el mesmechokl er a rechedal el oeak a bltikerreng. A olechotel tiang a debetik er ngii er a Hosea 11:1-4, e kede menguiu el kmo: “Ser a dirk le ngalek a Israel, e ng mle betik a renguk er ngii; sel taem er a le tobed er a Ekipten e ak milekedongii el ngelekek el sechal. . . . A re chedak a millenget el mor a Baal; te millul ochod el mor a bleob el chelid. Ng ngak ngikel ulsisecheklii a Israel el mo merael. Ak milenguoku er tir, ngdi dimlak lomtab el kmo ak ulemekerreu er tir. Ak ngilititerir el mer ngak el oba meral bltikerreng. Ak milengider er tir el mor bab el mo bereked er otengek; ak mlo terrob e ulemeka er tir.”

10 Me ngngar tiang e ngomekesiu er a Israel er a kekere el ngalek. A Jehovah a uleba bltikerreng el olisechakl er a Israel el merael, e milenguoku er tir. Ngmillemolem el olekeed er tir er ngii “el oba meral bltikerreng.” Ngkol ua ngera el ungil el ocholt! Ka molebedebek er kau el olengeseu er a kekerei el ngelekem er aike el kot el bekesel. Ke oldars a chimam. Ke locha ousbech er a kerreel me lorreked er ngii a ngelekem me lak bo lemoubuu. Me ngdi osisiu, a bltikerreng er a Jehovah a dirrek el uaisei. Ngkmal dmeu a rengul el omekrael er kau “el oba meral bltikerreng.”

11. Ngar er a ngera el rolel e a Dios a mo ua lechad el ‘milengider [er a ongelungel] er tir el mo er bab’?

11 Ma lomekrael er a rechad er a Israel, e a Jehovah a “milengider [er a ongelungel] er tir el mor bab el mo bereked er otengek; ak mlo terrob e ulemeka er tir.” A Dios a ua lechad el ngubetii ma lechub e ngsumecheklii a ongelungel me bo lsebechel a charm el mengang. A Israel er sera lorrengesmengoit me lekea lechederdall er a Jehovah, e tir a mlo er a eungel a meringel el ongelungel er a recherrouir. (Duteronomi 28:45, 48; Jeremia 28:14) Me kid lak bo dechederdall er ngike el kot el ngar er a bab el cherroued, el ngii a Satan, me bo dechermii sel mekngit el ongelungel er ngii. Ngdiak, kid a bai soad el melemolem el blak a rengud el merael el obengkel a Dios er kid.

Di Blechoel el Mengiil er a Jehovah

12. Ngar er a Hosea 12:6, e ngngerang a kired el meruul er ngii me bo lsebeched el merael el obengkel a Dios?

12 A dorael el obengkel a Dios, e ngkired el blechoel el oba omelatk el bedulngii. A rechad er a Israel a mluklatk el kmo: “Ma le ua isei e kemiu, mokiu a ngelsuil a Dios e mobult. Morekedii a bltikerreng ma llemalt, e di blechoel el mengiil er a Dios er kemiu el oba kllourreng.” (Hosea 12:6) A rechad er a Israel a sebechir el olecholt er a beltel a reng el bedul a Jehovah el oeak sel loba blekokeuii el bltikerreng ma llemalt me sel leblechoel el ‘mengiil er a Dios.’ Ma lta ngmla mo kemanget el taem el dorael el obengkel a Dios, me nguaisei, engdi ngkired el melemolem el olecholt er a blekokeuii el bltikerreng ma llemalt e blechoel el mengiil er a Jehovah el oba kllourreng.​—Psalm 27:14.

13, 14. A Paulus ngmilekera er a loltaut er a Hosea 13:14, el ngii a meskid a ngera el uchul e kede mengiil er a Jehovah?

13 Ma ulochel a Hosea el kirir a rechad er a Israel a meskid a ileakl el ungil el uchul me ngkired el mengiil er a Jehovah. A Jehovah a melekoi el kmo: “Ng diak bo kulsobel er tirkal chad er a belurir a re mla mad (Sheol), ma lechub e kulsobel er tir er a klisichel a kodall. Kodall, mei el olab a meringel rakt! Mei el oba omelemall, el belurir a re mla mad (Sheol)!” (Hosea 13:14) A Jehovah a diak bo lolsobel er a rechad er a Israel er a kodall er seikid el taem, engdi a taem a mei e ngii a mo okngemedii a kodall me ngmo diak a klisichel.

14 Sera loluches el mo er a rengelltitel el kldemel, e a Paulus a ulemelekl er a ulaoch er a Hosea el kmo: “Me tial nguemed el blekeradel sel bo loubail ra diak le ngemed, me tial mad el blekeradel bo loubail ra diak le mad, e ngii a motaut a ikel tekoi el llechukl el kmo: ‘A kodall a mla oberekakl ra kats.’ ‘Kau el kodall, ngarker a kats er kau? Kau el kodall, ngarker a techedem?’ A techebel a kodall a klengit, ma klisichel a klengit a llach. Ngdi doreng a sulel a Dios, e ngmla meskid a kats loeak a Rubak er kid el Jesus Kristus.” (1 Korinth 15:54-57) A Jehovah a ulekisii a Jesus er a kodall, el meskid a ulterekokl el ongelaod el kmo a rulekoad el chad el ngar er a omeltkel a Dios a mo mekiis er a kodall. (Johanes 5:28, 29) Ngkol ua ngera el klengeltengat a dotuil a omeltked er a Jehovah! Engdi, ngdirrek el ngar er ngii a kuk ta er a tekoi el obengkel a omelatk er a okiis el rullid el mo merael el obengkel a Dios.

A Rolel a Jehovah a Blechoel el Melemalt

15, 16. Ngerang a meldung el kirel a Samaria, e mekerang e mlotaut ngii el ulaoch?

15 A lulterekokl a uldesued el kmo “a rolel a Jehovah a melemalt” a ngosukid el melemolem el merael el obengkel a Dios. A rechad er a Samaria a dimlak lorael el oltirakl er a melemalt el rolel a Dios. Sei a uchul, e te mlo chuarm el kirel a kngterir e le ngdimlak leblak a rengrir el mo er a Jehovah. Me ngmeldung el kmo: “A Israel a kirel mo chuarm el oltekau a belsel a telemellel, ele uchul e ng millecherecher er a rengul el omtok er a Dios. A re chedal a mo mad er a mekemad; ma re tolechoi a mo mechiuert er a chutem, e a re dioll a bo letiud a delir.” (Hosea 13:16) A babier er a reksi a olecholt el kmo a rechad er a Asiria, el mlo mesisiich er a rechad er a Samaria, a mle sebechir el remuul choua ika el kdekudel el omeruul.

16 A beluu er a Samaria a mle klou el beluu er aike el teruich el klebliil er a Israel. Engdi, el ngar er tiang, e a ngakl el Samaria a melutk el mo er sel renged el rokir. (1 King 21:1) Ngike el king er a Asiria el Salmaneser V a mlo iueklii a mats er a Samaria er a rak er a 742 B.C.E. Me sera lemengai a beluu er a Samaria er a rak er a 740 B.C.E., e te betok er tirke el meklou a ultutelir el chad er a beluu a mlo blebaol er a beluu er a Mesopotamia ma Media. Ngdiak el sal bleketakl el kmo a Samaria ngmlengai er a Salmaneser V ma lechub el ngike el mlo omtechei er ngii el Sargon II. (2 King 17:1-6, 22, 23; 18:9-12) Engdi, a babilengel a Sargon a mesaod el kirel a otebedir a 27,290 el chad er a Israel el mo er aike el beluu el ngar er a Upper Eufrates ma Media.

17. Ngkired el mekerang er a bai douketui er a melemalt el llechul a Dios?

17 A rechad er a Samaria a kmal mlo chebuul e le ngdimlak loltirakl er a melemalt el rolel a Jehovah. Me kid el Kristiano a dirrek el kmal mo chebuul a lsekum kede mo er a klengit, e ouketui er a melemalt el llechul a Dios. Ngkmal diak el soad el oltirakl er choua itia el rael! E ngbai soad el oltaut er a tekingel a apostol el Petrus el kmo: “Lak a ta er kemiu lomekoad, malechub e lorechorech, malechub e loruul a mekngit, malechub e longesechusem er ngii ra tikingir ar chad, me bo le charm; ngdi cho mKristiano me bo mcharm, e ngdiak ko merur, e bai kobkellii a Dios er ngiil ngakl.”​—1 Petrus 4:15, 16.

18. Ngmekerang e sebeched el “kobkellii a Dios”?

18 Kede “kobkellii a Dios” sel dorael el oltirakl er a melemalt el rolel er a bai di doruul aike el soad. A Kain a milekodir a ochellel e le ngmirruul aike el soal e dimlak lorrenges er a uleklatk er a Jehovah el kmo ngmochu er a klengit. (Genesis 4:1-8) A Balaam a ngilai a udoud er a king er a Moab engdi ngdimlak bo lsebechel el melebeakl er a Israel. (Ulecherangel 24:10) E a Dios a milekodir ngike el chad er a Levi el Kora ma rekuk bebil e le tir el ulemtok er a deruchellel a Moses ma Aaron. (Ulecherangel 16:1-3, 31-33) Me ngbleketakl el kmo ngdiak el soad el “merael ra rolel a Kain,” ma lechub el mereched el “soiseb er chongetikaik ra Balaam el olechoud a klungiolir,” ma lechub e kede “mocha ua Korah el ulemtok me ngngilemed.” (Judas 11) Engdi, a lsekum e kede ruebet er a klengit, e a ulochel a Hosea a meskid a ongelaod.

A Rengar er a Klengit a Sebechir el Lmuut el Mo er a Jehovah

19, 20. A rulebult el chad er a Israel ngmle sebechir el melenget a ngerang?

19 Mo lmuut er tirke el mla ruebet er a klou el klengit a sebechir el lmuut el mo er a Jehovah. Ngar er a Hosea 14:1, 2 e kede menguiu aika el tekoi el kmo: “Kemiu el chad er a Israel, mluut el mor a RUBAK el Dios er kemiu. A kngtmiu a mla rullemiu el mesibas e moubuu. Mluut el mor a RUBAK, e tial nglunguuch bo le tengetengiu el mor ngii. Ng kmo, ‘Mousubes a rokui el kngtmam, e mrenges a nglungucham, e a kim mo oldanges er kau el sel ki bla mtibir.’”

20 A rulebult el chad er a Israel a mle sebechir el ‘oldanges er a Dios er sel bla ltibir.’ Aikang a mle tenget er a odanges el mla er a reng el mei. A Paulus a millekoi el kirel tia el ulaoch er sera longelechel er a Rekristiano el mo “oldars a tenget el mora Dios, el tenget er chodanges, el rodech ra ngor lolecholt ra ngklel.” (Hebru 13:15) Ngkol ua ngera el techall a dobang el sebeched el merael el obengkel a Dios e oldars choua ika el tenget er a chelecha el taem!

21, 22. Ngera el tekoi a bo lolechesuar a rulebult el chad er a Israel?

21 A rechad er a Israel el chiloit aike el mekngit el blekerdelir e liluut el mo er a Jehovah a ‘uleldanges er a Dios er sel bla ltibir.’ Me te mlukbeches er a tekoi er a klereng, el ua lullekoi er tir a Dios er a telbiil. A Hosea 14:4-7 a melekoi el kmo: “Ak mo oluuteterir a re chedak el mer ngak. Ng mo betik a renguk er tir el oba renguk el rokir; ele ng dikea lolengasech a renguk er tir. Ak mo ua chull el ngar a cheliliik el beluu el mor a Israel. Te mo omung el ua bung; te mo mesisiich el ourais el ua ikel kerrekar er a Lebanon. Te mo ngar el beches a ulekerulir e mo klebokel el ua kerrekar el olib. Ng mo ungil a burir el ua kerrekar el sidar er a Lebanon. Te lmuut el mo kiei er eungel osebecheklek. Te mo meloseb el ua chimol sers e mo bekerredechel el ua sers er a bilong. Ng mo merael a chisir el ua bilong er a Lebanon.”

22 Tirke el ulebult el chad er a Israel a mlukbeches er a tekoi er a klereng e mle sebechir el lmuut el mo dmeu a rengrir er a bltikerreng er a Dios. A Jehovah a mo ua nguches e le ngii a mo uchul a betok el klengeltengat el mo er tir. Tirka el mlukbeches el chedal a mo kebkall “el ua kerrekar el olib,” e mo merael er a rolel a Dios. E le kid a soad el merael el obengkel a Jehovah, me ngngerang a kired el meruul er ngii?

Molemolem el Merael er a Melemalt el Rolel a Jehovah

23, 24. A orokiolel a babier er a Hosea a ouchais er kid er a ngera el ulaoch, e tiang ngera ngrullii el kired?

23 A lsekum ngsoad el melemolem el merael el obengkel a Dios, e ngkired el oba “llomeserreng el mlar bab el mei” e mo blechoel el oltirakl er aike el melemalt el rolel. (Jakobus 3:17, 18) Sel ullebongel el bades er a ulochel a Hosea a melekoi el kmo: “Tirkel mellomes a rengrir bo lomtab er a llechukl er tiang, e le nguu el sichedeklii er a rengrir. A rolel a RUBAK a melemalt, ma re melemalt el chad a ngar el oeak ngii, e ngdi a re mekngit a mesibas e moubuu ele uchul e ng diak loeak ngii.”​—Hosea 14:9.

24 Me bo dolemolem el merael er a melemalt el rolel a Dios er a bai lomekrael er kid a llomeserreng ma llach er tia el beluulechad. (Duteronomi 32:4) A Hosea a mirruul el uaisei el bekord el 59 el rak ma lechub e nglmuut el betok el rak. Ngmle blak a rengul el ouchais er a tekingel a Dios e le ngmle medengei el kmo tirke el mellomes a rengrir e ngar er a eou a rengrir a mo medengei aike el tekoi. E kid a kuk mekerang? Ma lsekum a Jehovah a melemolem el mechikid me kede ousioning, e kede melemolem el osiik er tirke el kongei er a grazia er ngii. E ngdmeu a rengud el oureor el obengkel “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.”​—Matteus 24:45-47.

25. A omerritel er kid er a ulochel a Hosea ngkirel el ngosukid el mo mekerang?

25 A omerritel er kid er a ulochel a Hosea a kirel el ngosukid el melemolem el merael el obengkel a Dios e omes el bedul a diak a ullebengelel el klengar er sel beches el beluulechad. (2 Petrus 3:13; Judas 20, 21) Ngkol ua ngera el omelatk! Sel omelatk a mo klemerang el kired a lsekum kede olecholt el okiu a tekinged ma omerelled el kmo kede mera el oumerang aika el tekoi el kmo: “A rolel a RUBAK a melemalt.”

Ngmekerang a Omonger?

• A bo leklikiid a omesiunged el mo er a Jehovah, e ngmo mekerang?

• Ngera uchul me ngkired el blechoel el mengiil er a Jehovah?

• Ngera uchul me ke oumerang el kmo a rolel a Jehovah a melemalt?

• Ngmekera e sebeched el melemolem el merael er a melemalt el rolel a Jehovah?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 18 el llel]

Mkengei er a ngeseu er a klereng er a remechuodel el Kristiano

[Siasing er a 19 el llel]

A ulochel a Hosea a meskid a ungil el uchul e kede mengiil er a telbilel a Jehovah el kirel a okiis

[Siasing er a 21 el llel]

Molemolem el merael el obengkel a Dios el omes el bedul a diak a ullebengelel el klengar