Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Mo Merael el Obengkel a Dios?

Kau Ke Mo Merael el Obengkel a Dios?

Kau Ke Mo Merael el Obengkel a Dios?

“Mo oba ngariourreng el olengesenges er a Dios er kid.”​—MIKA 6:8.

1, 2. Ngmekera e a uldesuel a Jehovah el kired a di ua uldesuel a chedam el olisechakl er a ngelekel el mo merael?

 A NGALEK a dechor, el metiteriter, e oldars a chimal el mo er a demal e melasem el omakes er a kot el bekesel. Malta e ngkora kekerei el tekoi, engdi a chedam ma chedil a omes er ngii el ua leklou el tekoi el mo uchul a ungil el klengar er ngika el ngalek er a ngar er a medal el klebesei. A demal ma delal a kmal semeriar el mo orreked er a chimal a ngelekir e dmak el merael er aika el merael el mei el buil ma rak. Ngar er a betok el rolel, e te melatk el mo msa ngika el ngelekir a ulekrael ma ike el ousbech el kirel a ngar er a medal el klebesei.

2 A Jehovah el Dios a ngar er ngii a osisiu el blekerdelel el bedul a rengelekel el klengelakel er tia el chutem. Ngmle ta el lolekoi el kirir a rechad er a Israel ma lechub a Efraim el kmo: “Ng ngak ngikel ulsisecheklii a Israel el mo merael. Ak milenguoku er tir . . . Ak ngilititerir el mer ngak el oba meral bltikerreng.” (Hosea 11:3, 4) Ngoeak tiang e a Jehovah a ochotii el ua lebetik a rengul el chedam el olsisechakl er a ngelekel el mo merael e mereched el orekedii a chimal sel lemoubuu. Ma Jehovah a kot el ungil el Chedam a uchul, me ngsemeriar el osisecheklid el mo merael. E dirrek el dmeu a rengul el obengked el melemolem el olengeriakl. El di ua losaod a dai er tia el suobel el kmo, ngsebeched el merael el obengkel a Dios! (Mika 6:8) Engdi, ngera belkul a bo dorael el obengkel a Dios? E ngera uchul me ngkired el meruul el uaisei? E tiang mekera e sebechel el meketmokl? E ngera el klengeltengat a bo dengai sel dorael el obengkel a Dios? Ka me bo dosaod a derta er aika el ker.

Ngera Belkul a Dorael el Obengkel a Dios?

3, 4. (a) Ngera el ileakl el tekoi a sebeched el mesang sel dorael el obengkel a Dios? (b) Ngera belkul a dorael el obengkel a Dios?

3 Ngmera el tekoi, a chad el tech a diak el sebechel el dmak el merael el obengkel a Jehovah, e le ngii a reng. (Exodus 33:20; Johanes 4:24) Ma Biblia sel lolekoi el kmo a rechad a merael el obengkel a Dios, e ngousbech a okesiu el tekoi. Ngmesterir a rechad a uldasu el engelakl er a tekoi er a kebliil ma dirrek el siukang er a rechad er a bek el taem. Me ngngar er ker el basio ma oingera el taem, e ngmeringel er a rechad el oumerang el kmo a ta el chad a sebechel el merael el obengkel a kuk ta er a chad? Tiang a olecholt er a ungil el mekeald el deleuill er a delongelir a rechad, nguaisei ngdiak? Tia el blekeradel a ngosukid el mo medengelii a belkul a dorael el obengkel a Dios. Me deluut el mo mesaod er ngii.

4 Ka molatk er a reblak a rengrir el chad el Henok ma Noah. Ngera uchul ma cheldecheduch el kirir a melekoi el kmo te merael el obengkel a Dios? (Genesis 5:24; 6:9) A Biblia sel ledu el kmo “mo merael” e ngbelkul a kmo ke mo oltirakl er a ulterekokl el tekoi. A Henok ma Noah a ngileltii a rolel a klengar el uleltirakl er a soal a rengul a Jehovah el Dios. Tirkang a dimlak el ua rechad el meliuekl er tir, e le te bai ulemes el bedul a Jehovah el kirel a ulekrael e kilengei el oltirakl er ngii. Te kmal uluumerang er ngii. Me tiang belkul a kmo a Jehovah a millilt aike el bek el tekoi el bo loruul? Ngdiak. A Jehovah a mesterir a rechad a ilmokl el melilt, e ngii a soal a dousbech er tia el ngat el obengkel tia el “lomesiungiu el ngara klereng.” (Rom 12:1) Sel dolib a bo doruul el tekoi, e kede mecherei tia el omesiunged el ngar er a klereng me lomekrael er ngii a ngar er a bab el uldesuel a Jehovah. (Osisechakl 3:5, 6; Isaia 55:8, 9) Me nguaisei, a klteketel a klengar er kid e kede ngar er a omerael el obengkel a Jehovah.

5. Ngera uchul ma Jesus a millekoi el kirel a dechelel a cubit el mo er a klengar er a chad?

5 A Biblia a blechoel el omekesiu er a klengar el ua omerael. A lebebil er a taem e ngousbech er ngii el ua lechokesiu el tekoi, e a lebebil e ngmelekoi er a mera el omerael. El ua itiang, a Jesus a kmo: “Ngtecha ra chelsiu a mlo suebek a rengul me ngkillemengetii a telkib ra klengar er ngii?” (Matteus 6:27) Ma ltang ngar er ngii a tekoi er tia el bades el kora rrau a rengum er ngii. Ngera uchul ma Jesus a dilu el kmo “ngkillemengetii” a “klemengetel a klengar,” el ngii a melekoi el kirel a taem el diak el tekoi el kirel a klemanget? a Ma Jesus a ulemekesiu er a klengar el ua omerael. Chochoi, ngullisechakl el kmo a sebekreng a diak el sebechel el dochelii a di telkib el ngerang er a klengar er kid. Ma leuaisei, e ngsebeched el omdasu el kmo, ngdiak a ngerang el sebeched el rullii el mo komengetii tia el omerael? Ngkmal diak el uaisei! Tiang a mekedbechii a ta er a ker el kmo, Ngera uchul me ngkired el merael el obengkel a Dios?

Ngera Uchul Me Ngkired el Merael el Obengkel a Dios?

6, 7. Ngera el tekoi a lsal lousbech a diak el cherrungel el chad, e ngera uchul me ngkired el mo er a Jehovah me lebeskid aike el dousbech?

6 A ta el uchul me ngkired el mera el obengkel a Jehovah el Dios a losaod er ngii el ngar er a Jeremia 10:23 el kmo: “RUBAK, ak medengei el kmo ng diak a chad el medengelii a le bor ngii er a ngar medal, e diak a chad el sebechel el chodereder a blekeklel.” Me nguaisei, kid el chad a diak a dechad ma ka llemelted el di kid el omekrael a klengar er kid. Kede kmal el ousbech a ulekrael. Tirke el sorir el di tir el merael, el ileakl er a Dios, a oltirakl er a osisiu el cheleuid el rolel a Adam ma Eba. Me tirke el kot el obekel a mle sorir el di tir el melilt er a ungil ma mekngit el kirir. (Genesis 3:1-6) Tia el omeruul a “diak a llemelted er ngii.”

7 Kau ngdiak molechesukau el ousbech a ulekrael el ngar er tia el omerael er a klengar? A bek el sils, e ngkired el melib a meklou ma mekekerei el tekoi. A bebil er aikang a meringel e le ngngar er ngii a lerellii er a ngar er a medad el klebesei​—el kired ma dirrek el kirir a rebetik er a rengud. Engdi ka molatk er tiang, ngar er ngii a chad el kuk lmuut el klou e lmuut el mellomes a rengul er kid e kmal dmeu a rengul el mo omekrael er kid er aike el bo dolib el tekoi! Ngmekngit a rengud e le a ruumesingd el chad a sorir el ultuil er a di uldesuir e di tir el omekrael er a blekeklir. Te olechib a mederir er a klemerang el medung er a Osisechakl 28:26 el kmo: “Ngikel oumeral ulsirs er a di uldesuel a kebelung; ngdi ngikel merael er a chelsel a llomeserreng a mo mosobel.” A Jehovah a soal a dechiis er a tellemall el mlo er ngii e le ngcheblad el rengud a uchul. (Jeremia 17:9) Ngsoal a dorael er a rolel a llomeserreng, e bo dultuil er ngii el ua Lengike el sebechel el omekrael e olisechakl er kid. A doruul el uaisei, e a omerolled er a klengar e kid a mo ulterekokl e ungil.

8. A klengit ma diak lecherrungel el klechad ngngoititerir a rechad el mo er ker, engdi a Jehovah ngsoal a ngerang el kired?

8 A ta er a uchul me ngkired el merael el obengkel a Dios e le a klemengetel a omerael el dorael er ngii a uchul. A Biblia a melekoi a klemerang el tekoi el kmo, a rokui el diak lemecherrungel el chad a merael el bedul a osisiu el basio. Ma losaod er a rengelel a cheluodel, e a Olisechakl 12:5 a kmo: “Kede mor a ikel uriul el basio er a ulengelled, isei e ng mor ngii omengeiung el ngar a ikel chades.” Ngera sel “basio er a ulengelled”? Tiang a debull, el debo er ngii e le a klengit ma diak lecherrungel el klechad a uchul. (Rom 6:23) Me nguaisei engdi a Jehovah a soal a dengai a lmuut el betok er a di demechell e dorael el telkib e debo er a debull. (Job 14:1) A dorael el obengkel a Dios a di ta el rolel e ngmo sebeched el remolii sel kemanget el rael​—el mo cherechar. Kau ngdiak el soam tiang? Ma leuaisei, e ngkirem el merael el obengkel a Demam.

Kede Mekerang e Merael el Obengkel a Dios?

9. Ngera uchul ma lebebil er a taem e a Jehovah a mle berrotel er a rechedal, e ngerang dilung el ngar er a Isaia 30:20?

9 A ongedei el ker a kmal kired el mo kerekikl el melatk er ngii. E ngii a kmo, Kede mekerang e merael el obengkel a Dios? Kede metik er a nger el ngar er a Isaia 30:20, 21 el kmo: “A RUBAK a ua isei el mo meskemiu a chelebengeliu er a ringel, e ngdi ngii a mo osisecheklemiu e diak lomart er ngii, me ng diak bo molechoud er ngii. Kom mo rongesii a ngor el di ngar ulliu el kmo, ‘Tiakid a rael el bo mokiu ngii,’ sel bo metetuchakl el mor a kadikm ma lechub e kom mor a katur.” El ngar er a 20 el kekerei el bades, e a tekingel a Jehovah a ulemeklatk er a rechedal er sel taem el tir a ulemtok er ngii me ngmilertii er tir. (Isaia 1:15; 59:2) El ngar er tiang e a Jehovah a diak el berrotel e ngbai bleketakl el dechor er a mederir a reblak a rengrir el chedal. Ngsebeched el omes er ngii el ua lesensei el dechor er a mederir a rengalek er a skuul e olisechakl er tir.

10. Ke mekerang e “rongesii a tekoi er a ullem” el mla er ngike el Ngar er a bab el Sensei?

10 Ngar er a 21 el kekerei el bades, e ngngar er ngii a kuk ngodech el tekoi el meldung. A Jehovah a ua lorael er a ullir a rechedal, e lolecholt er a melemalt el rael el bo lokiungii. A remesuub er a Biblia a melekoi el kmo tia el tekoi a sebechel el mesaod er a mengkerengel a sib el lebebil er a taem e ngoeakullel a cheremel el sib e omekedong el omekrael er tir me lak lebo er a cheleuid el rael. Tiang mekera e motaut el kired? Sel debo er a Tekingel a Dios el kirel a ulekrael, e kede menguiu a tekoi el milluches er a betok el telael el rak er a uchei. Aika el tekoi a ua lengar er a ulled el mei. Me nguaisei, engdi ngkmal dirk klou a ultutelel er a chelechang el di ua isel taem er a lekot el meluches. A uleklatk er a Biblia a sebechel el ngosukid el mo ungil el melilt a tekoi er a bek el sils, e dirrek el sebechel el ngosukid el mo omeklemalt er a rolel a klengar er kid er a ngar er a medad. (Psalm 119:105) Sel dosiik a ulekrael er a Jehovah e doltaut er ngii, e a Jehovah a mo Omekrael er kid. Seikid e kede merael el obengkel a Dios.

11. A Jehovah ngera ngulechotii el mo er a rechedal el ngar er a Jeremia 6:16, engdi te mlekerang er a longer?

11 Kid kede mera el kongei er a Tekingel a Dios me lomekrael er kid? Me ngklou a ultutelel a bo dekerekikl el merritel er kid. Ka molatk er a bades el sebechel el ngosukid: “A RUBAK a dmu er a re chedal el kmo, ‘Bo mdechor er a metengal a rael, e momes; mker a ikel rael er a irechar, e mkerir a le ngar ngii sel kot el ungil rael. Bo mokiu ngii e ng mor ngii a budech er kemiu.’ ” (Jeremia 6:16) Aika el tekoi a kora mekltkid er a chad el merael el mo er a metucheklel a rael e oker er a melemalt el rael. Me ngdi osisiu el kirir a ruumtok er a Jehovah el chad er a Israel a mle kirir el oker a ker. Ngmle kirir el osiik er a rolel el lmuut el mo er aike el “rael er a irechar.” Tia el “ungil rael” a luleltirakl er ngii a reblak a rengrir el demerir er a irechar, engdi a beluu er a Israel a dimlak loltirakl er ngii. Ngmekngit a rengud, e le Israel a dimlak el kengei el oltirakl er a ungil el uleklatk er a Jehovah. A osisiu el bades a melemolem: “Ng di tir a kmo, ‘Ng diak kim okiu ngii!’ ” Chelecha el taem e a rechedal a Dios a kuk ngodech a nger er tir.

12, 13. (a) Te mlekera e a rengellitel er a Kristus a loltirakl er a uleklatk el ngar er a Jeremia 6:16? (b) Kede mekerang e di kid el merriter er a rolel a dorael?

12 Ngar er a ullebengelel a 19 el dart el rak, e a rengellitel er a Kristus a uleltaut er a uleklatk er a Jeremia 6:16. Te dmak el ua ta el cheldebechel el oba kltarreng el omekrael el lmuut el mo er sel “rael er a irechar.” Te mle blak a rengrir el “moukerebai a diak a rekdel losisechakl” el Jesus Kristus ma redisciplo er ngii a milechelii er a kot el dart el rak C.E., el diak el ua Klsuul el Klekristiano. (2 Timoteus 1:13) Me lmuut er a chelechang, e a rengellitel a dmak el kaingeseu tir ma “rekuk bebil er a sib” el oltirakl er sel ungil el rolel a klengar el Klsuul el Klekristiano a mla choitii.​—Johanes 10:16.

13 Ma omerusel a kall er a klereng er a ungil el blsechel, e a cheldebechel er a blak a rengul el mesiou a mla ngosuterir a rebetok el milliol el metik er sel “rael er a irechar” e mocha merael el obengkel a Dios. (Matteus 24:45-​47) Kau ke teloi er tirke el betok el milliol? Ma leuaisei, e ke mekerang e diak moberius? Me ngrolel a llomeserreng a dolemolem el merriter er sel rolel a klengar el dorael er ngii. A lsekum e ngblak a rengum el menguiu er a Biblia ma babier el mengai er a Biblia e bo er a bek el miting el longetmokl a rengellitel, e seikid e ngsebechem el mosisechakl el mo merael el obengkel a Dios. Sel bo moba klengareourreng e moltirakl a uleklatk, e ke mera el mocha merael el obengkel a Dios, el ngar er sel “rael er a irechar.”

Dorael el Ua “Lomes er Ngikel Diak le Meues”

14. A lsekum a Jehovah a mera el chad er a osenged, e ngmekera e mocholt el oeak a omelilt er kid?

14 Sel dorael el obengkel a Jehovah, e ngkired el mo oumerang el kmo ngmera el chad. Kele mobes el kmo, a Jehovah a melisiich er a reblak a rengrir el Israel er a irechar el kmo ngii a dimlak leberrotel. Me ngdi osisiu er a chelechang, ngdirrek el ochotii el mo er a rechedal el ua Ngar er a bab el Sensei. A Jehovah ngmera el chad er a osengem, el ua ledechor e lolisechakl er kau? Tiaikid el rolel a klaumerang a kired el obang a lsekum kede mo merael el obengkel a Dios. A Moses a uleba choua isel klaumerang, “ele nguluutekangel el ua lomes er ngikel diak le meues.” (Hebru 11:27) A lsekum a Jehovah a mera el chad er a osenged, e kede ulterekokl el mo melatk er ngii er a uchei er a doruul a tekoi. El ua tiang, ngkmal diak el soad el mo meruul a mekngit e dolasem el omart a omerelled er a remechuodel el Kristiano ma rechad er a blid. Kede bai, melasem el merael el obengkel a Dios er a bek el taem el mo lmuut er sel taem el diak a rechad el omes er kid. Kede mo ua King el David er a irechar, el dilu el kmo: “A omerellek a di mo melemalt . . . Ng mo bliochel a klengar er ngak el kiei er a blik.”​—Psalm 101:2.

15. Ngmekerang a dobengterir a rudam ma rudos er kid el Kristiano a ngosukid el mo omes er a Jehovah el ua lemera el chad er a rengud?

15 A Jehovah a medengei el kmo kid a diak demecherrungel el chad misei a uchul me ngmeringel el bo doumerang aike el diak lemeues. (Psalm 103:14) Ngremuul a betok el ngosukid el mo mesisiich er aike el chelitechetud. El ua itiang, ngii a “ngilteterir ar chedal ra chelsir el kirel a ngklel” er a bek el renged er a chutem. (Rellir 15:14) A bo lta rengud el mesiou, e kede kasisiich. Sel derenges a rolel a Jehovah a lengesuterir a rudam ma lechub te odos er kid er a klereng el mo mesisiich er a chelitecheterir ma lechub a ngii di el ngerang el chetituokel er tir e ngrullii a Jehovah el mo mera el chad er a rengud.​—1 Petrus 5:9

16. Ngmekerang e a dosuub er a blekerdelel a Jesus a ngosukid el mo merael el obengkel a Dios?

16 Ngar er a uchei er a rokui, e a Jehovah a mla meskid a kerebai er a Ngelekel. A Jesus a dilu el kmo: “Ngak a rael, e klemerang, e klengar; me ngdiak a chad el mora Chedam a lak lokiu ngak.” (Johanes 14:6) A dosuub er a blekerdelel a klengar er a Jesus er sera lengar er a chutem a kot el ungil el rolel a derellii a Jehovah el mo mera el chad er a rengud. A rokui el tekoi el ledilung a Jesus ma leriruul a mle cherrungel el olecholt er a blekerdelel ma rolel a Demal. (Johanes 14:9) Me sel dolib a tekoi el bo doruul, e ngkired el mo kerekikl el omdasu er a rolel a Jesus a loruul a tekoi. Ma ike el bla detib el tekoi el duluusbech er a nglunguuch e mlo kerekikl el omdasu er ngii, a ochotii el kmo kede oltirakl er a ultil a ochil a Kristus. (1 Petrus 2:21) E seikid, e kede merael el obengkel a Dios.

Ngera el Klengeltengat a Mo er Ngii?

17. A lsekum kede merael er a rolel a Jehovah, e ngera el “budech” a sebeched el metik er a klengar er kid?

17 A dorael el obengkel a Jehovah el Dios a mo uchul a klengeltengat er a klengar. Ka molatk er sel telbilel a Jehovah el mo er a rechedal a lsekum e te osiik er a “ungil rael.” Ngii a dilu el kmo: “Bo mokiu ngii e ng mor ngii a budech er kemiu.” (Jeremia 6:16) Ngera belkul a “budech”? Tiang klengar el mui er a tameterreng ma kerruul? Ngdiak. A Jehovah a meskid a lmuut el ungil el tekoi, el diak el sebechir el mo medengelii a rekot el merau el chad el ngar er a beluulechad. A bo debetik er a budech er a rengud a belkul a kmo kede mo medengelii er a chelsel a rengud a budech ma deurreng ma ungilreng ma tekoi er a klereng. E dirrek el ulterekokl a rengum el kmo ke ngileltii a kot el ungil el rolel a klengar el kirem. A choua tia el budech er a uldasu a meringel a debetik er ngii er a chelsel a beluulechad el di mui er a mondai!

18. Ngera el klengeltengat a soal a Jehovah el omeskau, me ngngerang a soal a rengum?

18 Ngmerang, a klengar a klou el klengeltengat. Ma dirrek a kedeb el omerael a kuk ungil er a lak a omerael el debo er ngii. Me nguaisei, engdi a Jehovah a dimlak lolatk er a di kedeb el omerael el omuchel er a omngeasek el mesisiich a bedengem el mo lmuut er a omchudelang el meringel a bedengem. Ngdiak, a Jehovah a soal a bo mnguu sel kot el ungil el klengeltengat. Ngii a soal a bo morael el obengkel el mo cherechar! Tiang a kmal bleketakl el ngar er a Mika 4:5: “A derta er a ikel beluu a mengull el meluluuch e olengesenges er a di chedul, ngdi kid a mo mengull el meluluuch e olengesenges er a [Jehovah] RUBAK el Dios er kid el mo cherechar el diak a ulebengelel.” Me kau ke mo urrekodel er tia el klengeltengat? Kau ke mo kiei er a “meral klengar” el ua isel lolekoi er ngii a Jehovah? (1 Timoteus 6:19) A leuaisei, e moterekeklii a rengum el mo merael el obengkel a Jehovah er a chelechang ma klukuk ma bek el sils el mo cherechar!

[Footnote]

a Ma bebil er a oidel a Biblia a ngodechii a tekoi el “cubit” el ngar er tia el bades el mo klemengetel a taem, el ua “telkib el taem” ma lechub a “tal bung.” Engdi, sel tekoi el luluusbech er ngii er a kot el uchul a cubit, el ngii a bekord el 18 el inch a klemengetel.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera belkul a dorael el obengkel a Dios?

• Ngera me ke omdasu el kmo ngkirem el merael el obengkel a Dios?

• Ngera ngosukau el mo merael el obengkel a Dios?

• Ngera el klengeltengat a mo er tirke el merael el obengkel a Dios?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 29 el llel]

Ngar er a bek el llel a Biblia, e kede orrenges er a ngerel a Jehovah er a ulled el kmo, “Tiaikid sel rolel”

[Siasing er a 31 el llel]

El ngar er a miting, e kede melai a kall er a klereng er a ungil el blsechel