Skip to content

Skip to table of contents

A Dosiik a Llemalt a Ngmo Omekerreu er Kid

A Dosiik a Llemalt a Ngmo Omekerreu er Kid

A Dosiik a Llemalt a Ngmo Omekerreu er Kid

“Mo momuchel losiik. . . [ra Dios] ma llemeltel.”​—MATTEUS 6:33.

1, 2. Ngera el tekoi a lengileltii a ta el redil el mo rullii, e ngera uchul me ngmirruul el uaisei?

 A KEKEREI el redil el Kristiano er a beluu er a Asia a uluureor el secretary er a ta er a obis er a kabelment. Ngkmal mle kerekikl me lak el dob er a ureor e dirrek e diak loilil er sel temel el ureor. Tia el urerel a mle kirir el mo tirterii el kmo ngmo melemolem ma lechub e ngdikea lousbech er ngii. Ma merredel er tia el ureor a dilu er ngika el redil el kmo ngsebechel el melemolem el oureor e mo nguu a ngar er a bab el deruchellel a lsekum e ngkongei el mo meruul a deleboes el obengkel. Ngika el dil a dimlak lekengei er ngii, alta e ngmle medengei el kmo ngsebechel el mo uchul e ngoridii a techall er a ureor.

2 Me ngika el redil el Kristiano, ngmle klebelung a omerellel? Ngdiak, ngbai mle kerekikl el oltirakl er a tekingel a Jesus el kmo: “Mo momuchel losiik. . . [ra Dios] ma llemeltel.” (Matteus 6:33) Me ngika el redil a mle medengei el kmo, a loltirakl er a melemalt el ulekrael e nglmuut el klou a ultutelel er a lebo er a deleboes el lomeruul.​—1 Korinth 6:18.

A Klungel a Ultutelel a Llemalt

3. Ngerang a llemalt?

3 A “llemalt” a blekeradel el blechoel el olecholt ma lechub e ngmelekoi a klemerang. Ngar er a Biblia, e a tekoi er a Griik ma Hebru a mesaod er a tekoi el melemalt ma lechub e ngklemerang. Ngdiak el belkul a kmo a chad a di ngii el melekoi el kmo ngmelemalt, el di oltirakl er sel soal a rengul. (Lukas 16:15) Ngbai llemalt el oltirakl er a rolel a Jehovah. El ngii a llemeltel a Dios.​—Rom 1:17; 3:21.

4. Ngera uchul ma llemalt a klou a ultutelel el kirir a Rekristiano?

4 Ngera uchul ma llemalt a kmal klou a ultutelel? E le Jehovah, el ‘melemalt el Dios,’ a obotech a rengul er a rechedal sel loruul a llemalt. (Psalm 4:1; Osisechakl 2:20-22; Habakuk 1:13) A ngii di lechad el meruul a chelebirukel a diak el sebechel el mo er ngii a kmes el delongelel ngii ma Dios. (Osisechakl 15:8) Misei a uchul ma apostol el Paulus a milengelechel er a Timoteus el kmo: “Mongeroid er kau ra ngibes ra klengeasek, . . . el dul oltoir ra llemalt,” el obengkel aika el bebil er a meklou a ultutelel el blekeradel. (2 Timoteus 2:22) Tia uchul ma Paulus a dirrek el uldekiar a “tekerengel a llemalt” el obengkel aike el betok el klekedall er a mekemad er a klereng.​—Efesus 6:14.

5. Ngmekera e sebechir a rediak lemecherrungel el chad el osiik a llemalt?

5 Kid a medengei el kmo ngdiak a ta el chad el melemalt er a rokui el tekoi. Kid el rokui a diak demecherrungel el oeak a kngtil a Adam, me kede rokui el di mlechell el ngar er a klengit e diak demelemalt. Me nguaisei, engdi a Jesus a mengelechel er kid el kmo ngkired el osiik er a llemalt. Me tiang mekera e sebechel el mo uaisei? E le Jesus el mlo tongetengii sel cherrungel el klengar er ngii el kirel a kngtid, ma lsekum e kede melemolem el olecholt er a klaumera er kid el kirel sel tenget, e a Jehovah a mo kongei el ousubes a kngtid. (Matteus 20:28; Johanes 3:16; Rom 5:8, 9, 12, 18) Ma lsekum e kede melemolem el mesuub el kirel a melemalt el llechul a Jehovah e oltaut er ngii er sel tkurrebab el sebeched, e meluluuch me bo lsebeched el mo mesisiich er aike el chelitechetud, e a Jehovah a mo kongei er a omesiunged. (Psalm 1:6; Rom 7:19-25; Chocholt 7:9, 14) Ngkol ua ngeral el uchul a ongelaod!

Melemalt el Ngar er a Chelsel Tia el Chebirukel el Beluulechad

6. Ngera uchul ma beluulechad a mle kdekudel el kirir a Rekristiano er a irechar?

6 Tirke el disciplo er a Jesus er sera lenguu a ngerachel el mo ocholt el kirel “el mo lmuut ra bek lullebongel ra belulechad,” e te mlo chelebangel a meringel el blekeradel. (Rellir1:8) Aike el beluu el mle kirir el oureor er ngii “a chederdall er ngikel mekngit,” el Satan el Diabelong. (1 Johanes 5:19) Ma beluulechad a mla mukidokel er a mekngit el reng el lolisiich er ngii, ma Rekristiano er a chelecha el taem a kiei er a chelsel tia el mekngit a eltel el beluulechad. (Efesus 2:2) Me tia el beluulechad a kdekudel el basio el kirir. Ma lolemolem el osiik er a Dios ma llemeltel e ngmo sebechir el outekangel e lomelemii sel blakerreng er tir. Ngbetok er tir a uluutekangel, engdi a rebebil a tiluchakl el mo cheroid er sel “rael el mor a klengar.”​—Osisechakl 12:28; 2 Timoteus 4:10.

7. Ngera el ngerachel a rulleterir a Rekristiano el mo sebechir el oltngakl aike el mekngit el blekeradel?

7 A Rekristiano te kiei el selebechakl el ngar er tia el beluulechad er a chelechang? Ngkmal diak! Ngbai lmuut el kmal mekngit er sel blekeradel el mla er ngii er a kot el dart el rak. Ma lmuut el tang, a Satan a mlodik er a eanged el me er tia el chutem me ngmeringel el oumekemad er a rengellitel el Kristiano, el “tirikel medechel el ngelekel ngikal redil, el tir cholab a llechul a Dios ma chocholt ra Jesus.” (Chocholt 12:12, 17) Ma Satan a dirrek el oldechelakl er tirke el olengeseu er ngike ‘ngelekel ngika el redil.’ Me nguaisei, engdi a Rekristiano me ngdirrek el diak el sebechir el merteterir er tia el beluulechad. Malta e te diak el teloi er tia el beluulechad, engdi te dirk kirir el kiei er a chelsel. (Johanes 17:15, 16) E kirir el omerk er a klumech el mo er tirke el melemalt a rengrir el chad e rulleterir el mo disciplo er a Jesus. (Matteus 24:14; 28:19, 20) Ma leuaisei, e le tirka el Kristiano el diak el sebechir el olechib er tir er aika el rokui el chelebirukel er tia el beluulechad a uchul, e ngmocha kirir el omtok er ngii. Ka me bo dosaod a euang er aika el blekeradel.

A Bedikl er a Deleboes el Omeruul

8. Ngera uchul ma rengalek er a Israel a ulebult el mo mengull aike el chelid er a Moab?

8 El ngar er a ulebengelel a 40 el rak er a omerollir el ngar er a ked, e a rebetok el ngalek er Israel a mlo cheroid er sel rael er a llemalt. Me te miles a betok el leriruul a Jehovah el olsobel er tir, me ngdi kmedung e te mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Engdi ngar er seikid el klou a ultutelel el taem, e te mlo mesiou aike el chelid er a Moab. Ngera uchul? Te mlo mechitechut er a “ngibes ra tech.” (1 Johanes 2:16) Ma cheldecheduch a kmo: “E a re sechal er tir a mlo obengterir a ruteruul redil er a Moab.”—Ulecherangel 25:1.

9, 10. Ngera el blekeradel er a chelecha el taem a rullii me ngklou a ultutelel el di deklekar el kirel aike el mekngit el rolel a ngibes er a tech?

9 Me tia el blekeradel a olecholt er a rolel e a mekngit el ngibes er a tech a sebechel el mengetikaik er tirke el chad el diak el kerekikl. Me ngkired el ngmai a klubeled er ngii, el ileakl el kirel chelecha el taem e le a rechad a omes a deleboes el omeruul el ua di lungilbesul el rolel a klengar. (1 Korinth 10:6, 8) A report el mla er a beluu er a Merikel a melekoi el kmo: “Me lmuut er a rak er a 1970, e a rechad el dmak el kiei el diak lebechiil a ulemtok er a llach er aike el rokui el beluu er a Merikel. Engdi chelecha el taem, e ngmla mo ua di letekoi er a bek el sils. Me nguaisei el kuk betok er a 50 el basent er tirka el obekel a dilak el kiei er a uchei er a bo lebechiil.” Me tia el omeruul ma lmuut el bebil er a mekngit el blekeradel a diak el di lengar er a chelsel a di ta el beluu e lemerekong. Ngbai sebeched el mes el meliuekl er a beluulechad el rokir, e mekngit a rengud, ele a rebebil el Kristiano a oltirakl er tia el osisiu el omeruul, me ngmlo uchul me te urridii sel deruchellir er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano.​—1 Korinth 5:11.

10 Ma lmuut el tang, a chais er a beluu el melisiich a tekoi er a deleboes a domes el meliuekl er a beluulechad el rokir. Ngoeak a mubi ma show er a t.v. e ngmelisiich er sel tekoi el kmo ngdi ungilbesul er a remekekerei el chad a lebo er a deleboes el omeruul er a uchei er a bo lebechiil. Ma blekeradel er a delongelir a remengolchotaor me ngua di lungilbesul el tekoi. Ma betok el show a olecholt a kmal mekngit el rolel a deleboes el omeruul. Ma siasing el kirel a mekikiongel el deleboes el omeruul a dirrek el debetik er a chelsel a internet. El ua tiang, a ta el chad er a simbung a melekoi el kirel a ngelekel el 7 a rekil el mle remei el mla er a skuul e kmal mle semeriar el louchais er a demal el kirel a sechelil el mlo sebechel el omes er a redil el meruul a mekngit el deleboes el omeruul er a chelsel a internet. A demal a kmal kilebetiekl, engdi ka di molatk er tia el kmo te tela el ngalek a mla er ngii a techellir el omes chouaikang e diak el louchais er a redemerir ma rederrir? Ma lmuut el tang, te tela el chedam ma rechedil a medengei el kmo ngerang a ngar er a chelsel aike el klekool er a video el lousekool a rengelekir? Ngbetok er aike el klekool a olecholt e melisiich a tekoi er a deleboes, ma tekoi er a oltuubladek ma dirrek el koadelchad.

11. Ngmekerang e sebechel a telungalek el omekerreu er ngii er tia el mui er a deleboes el mekngit el beluulechad?

11 Ngmekerang a telungalek a loltngakl aika el mekngit el rolel a “klekool”? El oeak sel dosiik er a Rengedel a Dios ma llemeltel el mo kot, e doltngakl a ngii di el tekoi el chelsechusem er a tekoi er a deleboes. (2 Korinth 6:14; Efesus 5:3) A rechedam ma rechedil el kerekikl el omes aike el klokolir a rengelekir e osisecheklterir el mo betik a rengrir er a Jehovah ma ike el melemalt el llechul a melisiich er tir el mo cheroid er a ngii di el mekngit el babier ma siasing el ngar er a video, ma mubi er a deleboes el omeruul ma lmuut el bebil er a diak lemelemalt el ongetikaik.​—Duteronomi 6:4-9. a

Kdekudel el Orimel el Ngar er a Buai el Mei

12. Ngera el mondai a dilubech er sera kot el dart el rak?

12 A Paulus er sera lengar er a Listra el beluu er a Asia Minor, e ngulemekungil er a chad. A cheldecheduch a kmo: “Ma seked ra lesa tial le rirellii a Paulus, e te ngilkokl, el melekoi a tekoi ra Likaonia el kmo, ‘Ar chelid a mla oiuid a teletelir ar chad e metengela el mer kid!’ Me te milengklii a Barnabas el kmo Zeus, e a Paulus a diblechoel mengedecheduch, me te milengklii el kmo Hermes.” (Rellir 14:11, 12) A uriul e tia el seked a mlo sorir el omekoad er a Paulus ma Barnabas. (Rellir 14:19) Ngbleketakl el kmo tirke el chad a mle mechitechut er a orimel er a buai. Ma rebebil er a rechad el mla er aike el beluu el mlo Kristiano, a dirk ulerreked aike el uldedelid el osisechakl el ulemekdakt er a rechad. Ngar er a babilengel el mo er a Rekristiano er a Kolose, e a Paulus a ulemeklatk el kirel a “mengull rar anghel.”​—Kolose 2:18.

13. Ngera bebil er a siukang el kirel a Kristiano el mo cheroid er ngii, e ngmo metik er a klisiich er ker el mo ngosuir?

13 Me nguaisei er a chelecha el sils e a Rekristiano a kirir el mengeroid er tir er aike el merael a chisel el siukang el mengai er a klsuul el klechelid el omtok a omellach er a Rekristiano. El ua itiang, el ngar er a bebil er a beluu, e a betok el siukang el kirel a cheroll ma kodall a mengai er a blulak el tekoi el kmo ngar er ngii a reng el melemolem el di ngar er a uriul er a kodall. (Olisechakl 9:5, 10) Ngar er a bebil er a beluu e ngsiukang er tir el omotk er a rengalek el redil. b Tiang a kmal mekngit el omeruul, el diak lolecholt er a bltikerreng er a Rekristiano el chedam ma rechedil el mo er a rengelekir. (Duteronomi 6:6, 7; Efesus 6:4) Te mekerang a Rekristiano e mo sebechir el oltngakl a choua ike el orimel er a beluu e chemoit choua ike el omeruul? Loeak sel lotuil a cherrungel el klaumerang er tir er a Jehovah. (Psalm 31:6) A melemalt el Dios a mo melisiich e omekerreu er tirke el melekoi el mo er ngii el ngar er a rengrir el kmo: “Kau osebecheklek e klekerengek! Kau a Dios er ngak; ak uumeral ulsirs er kau.”​—Psalm 91:2; Osisechakl 29:25.

Lak Mobes er a Jehovah

14. Ngera el uleklatk a lebilsterir a rengalek er a Israel a Jehovah er a uchei er a bo lsiseb er a Beluu er a Nglat?

14 Telkib er a uchei er a bo lsiseb er a Beluu er a Nglat a Rengalek er a Israel, e a Jehovah a ulemeklatk er tir me lak lobes er ngii. Ngdilu el kmo: “Bo mkerekikl me lak mobes er a RUBAK el Dios er kemiu; lak mokor el olengesenges a rokui el llechul el bla kbeskemiu er chelechal sils. Sel le bor ngii a rokui el somiu el mengang, e bla mteketek a ungil blai el cho bo mkiei er ngii, me sel bla bo lobdois a chermiu el kerbou ma sib, ma silber ma kolt er kemiu, ma kuk di ngodech el klokliu, e bo mkerekikl me lak bo le kedidai a rengmiu e mobes er a RUBAK el Dios er kemiu el ngikel ultebedemiu er a Ekipten el ble msibai er ngii.”​—Duteronomi 8:11-14.

15. Kede mekerang e mo ulterekokl a rengud el kmo ngdiak dobes er a Jehovah?

15 A osisiu el tekoi ngsebechel el duubech el me er kid er a chelecha el taem? Chochoi, ngsebechel a lsekum e ngcheleuid a moktek er kid. Engdi, a lsekum e kede osiik er a Jehovah ma llemeltel el kot, e a bliochel el omengull a mo kot el klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a klengar er kid. Ngsebeched el mo oltaut a tekoi el lullisiich er ngii a apostol el Paulus el ‘mo ousbech a bek el techall’ e mo oba orechudel el reng el ngar er a omesiunged. (Kolose 4:5; 2 Timoteus 4:2) Ma lsekum e kede ngmai a tekoi er a omilil ma ulengull el mo ngar er a uchei er a mo er a miting ma odingel a obliil e ngsebechel el mo uchul e kede obes er a Jehovah e mo ua domes er ngii el ongeru el tekoi er a chelsel a klengar er kid. A Paulus a dilu el kmo a uriul el sils e a rechad a mo “betik a rengrir ra tametereng el kuk ngaruchei ra le betik a rengrir ra Dios.” (2 Timoteus 3:4) A remera el Kristiano a kerekikl el merritel er tir er a bek el sils me lak bo lemechetakl el mo omdasu el uaisei.​—2 Korinth 13:5.

Bo Mkerekikl er a Reng er a Omelekiakl

16. Ngera el mekngit el reng a mlukdubech er a rengul a Eba ma rengrir a rebebil er a taem er a Paulus?

16 Ngar er a sers er a Eden, e a Satan a mlo sebechel el mengesuseu er a Eba el mo oureng el mo ileakl. A Eba a mlo soal el mo di ngii el melilt a ungil ma mekngit. (Genesis 3:1-6) Ngar er a kot el dart el rak, e a rebebil er a chelsel a ongdibel er a Korinth a mlo oba uaisei el reng er a omelekiakl. Te ulemdasu el kmo te lmuut el medengei a betok er aike el lodengei a Paulus, e ngdi ngii a bai mlengerar er tir el leko te ngar er a bab el apostol.​—2 Korinth 11:3-5; 1 Timoteus 6:3-5.

17. Ngmekerang e sebeched el mengeroid er kid er a reng er a omelekiakl?

17 Ngar er a beluulechad er a chelechang, e a rebetok a “di olab a rengrir, e blkuuk,” misei e a rebebil er a Rekristiano a mlechetikaik er a choua ikeikid el uldasu. A rebebil a dirrek el mlo omtok er a klemerang. (2 Timoteus 3:4; Filipi 3:18) Sel dosaod er a bliochel el omengull, e ngklou a ultutelel a domes el bedul a Jehovah el kirel a ulekrael e doureor el obengkel a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” ma remechuodel er a ongdibel. Tiaikid a rolel a dosiik a llemalt, e omekerreu er kid me ngdiak bo doba omelekiakl el reng. (Matteus 24:45-47; Psalm 25:9, 10; Isaia 30:21) A ongdibel er a rengellitel a “chelsakl e omekedecheraol ra klemerang.” A Jehovah a ousbech er tir el mo omekerreu e omekrael er kid. (1 Timoteus 3:15) A bo dodengelii a klungel a ultutelel a urerel e ngngosukid el mo diak doruul a ngii di el tekoi el di kirel a ues e bai mo ngar er a eou a rengud el oltirakl er a melemalt el soal a rengul a Jehovah.​—Filipi 2:2-4; Osisechakl 3:4-6.

Bo Moukerebai er a Jesus

18. Kede muklatk el mo oltirakl er a Jesus er a ngera el rolel?

18 El kirel a Jesus, e a Biblia a ulemlaoch el kmo: “Ng soam a ungil e chetim a mekngit.” (Psalm 45:7; Hebru 1:9) Ngkol ua ngera el ungil el blekeradel el kired el obang! (1 Korinth 11:1) A Jesus a dimlak di ble lodengei a melemalt el llechul a Jehovah e lemerekong, e ngbai mle betik a rengul er ngii. Me sera lolasem er ngii a Satan el ngar er a ked, e a Jesus a mle ultebechel a rengul el diak bo lecheroid er a “rolel a llemalt.”​—Osisechakl 8:20; Matteus 4:3-11.

19, 20. Ngera el ungil el tekoi a mo duubech sel dosiik a llemalt?

19 Chochoi, a diak lemelemalt el ngibes er a tech a sebechel el kmal mo mesisiich. (Rom 7:19, 20) Engdi, a lsekum a llemalt a mekreos er a rengud, e tiang a smisichid el mo cheroid er a chelebirukel. (Psalm 119:165) A dmolech el bltikerreng el mo er a llemalt a mo omekerreu er kid sel bo dechebangel a mekngit. (Osisechakl 4:4-6) E kele dobes el kmo, sel dekengei a ongetikaik, e kede mla msa kats a Diabelong. Ngkol ua ngera el klungiaol sel dotngeklii e debsa kats a Jehovah!​—Osisechakl 27:11; Jakobus 4:7, 8.

20 E le te osiik a llemalt a uchul, ma remera el Kristiano a “mo meruul el kmal mo ungil er a rengul a Dios el okiu a Jesus Kristus, el kirel a klebkellel ma odengesel a Dios.” (Filipi 1:10, 11) Te oubail “er ngikel beches el chad, el ulebeob el okesiul a Dios ra meral llemalt ma cheledaol.” (Efesus 4:24) Te mo chedal a Jehovah e kiei el mesiou er ngii, e diak di loruul aike el sorir. (Rom 14:8; 1 Petrus 4:2) Tiaikid a olecholt aike el lomdasu ma loruul el tekoi. Ngkol ua ngera el uchul a deuil a rengul a Demerir el ngar er a eanged sel loruul el uaisei!​—Osisechakl 23:24.

[Footnote]

a Ma ungil el ulekrael el sebechir el ousbech a rechedam ma rechedil el omekerreu er a telungalek er tir er a deleboes el omeruul a debetik er sel babier el dai er ngii a kmo The Secret of Family Happiness, el mirruul er a Resioning er a Jehovah.

b A botk a luluusbech er ngii el mo omotk er a rengalek el redil.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel a dosiik a llemalt?

• Ngmekerang e a diak lecherrungel el Kristiano a sebechel osiik a llemalt?

• Ngera bebil er a tekoi el ngar er a beluulechad el kirel a Kristiano el mo cheroid er ngii?

• Ngmekerang e a dosiik a llemalt a omekerreu er kid?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 24 el llel]

El kirir a ruleltirakl er a Jesus, e a beluulechad a mle kdekudel el basio

[Siasing er a 25 el llel]

A rengalek el mosisechakl el mo betik a rengrir er a Jehovah a mo mesisiich er a deleboes el omeruul

[Siasing er a 26 el llel]

A rebebil er a Rengalek er a Israel a ulebes er a Jehovah er sera bo lungilbeserir er a Beluu er a Nglat

[Siasing er a 27 el llel]

El ua Jesus, e a Rekristiano a ouketui a diak lemelemalt el omeruul