Skip to content

Skip to table of contents

Ngua Ngera Klisichel a Klaumerang er Kau er a Dios?

Ngua Ngera Klisichel a Klaumerang er Kau er a Dios?

Ngua Ngera Klisichel a Klaumerang er Kau er a Dios?

“Mo momuchel losiik ra rengedel a Dios.”​—MATTEUS 6:33.

1, 2. Ngera el bakes el kirel a ureor a lengileltii a ta el odam, e ngera uchul?

 A TA el odam a mle soal el menglou er a temel er a omesiungel el mo er a ongdibel er ngii. Engdi a urerel a mle uchul e ngmlo diak el sebechel el mei er a bek el miting. Me ngmilekerang el kirel tia el mondai er ngii? Ngmlo omekbeot er a rolel a klengar er ngii, e chilitii sel urerel, e a telkib el taem er a uriul e ngmiltik er a ureor el ngii a dimlak leterebengii er a mo er a miting. Me chelecha el taem e altang kekerei a ududel, engdi ngdirk melemolem el mesiou er a telungalek er ngii e klou a techellel el olengeseu er a ongdibel.

2 Ke medengei el kmo ngera uchul me ngika el odam a ngiluu tia el klou a ultutelel el bakes? Ngsebechem el mesekau el mo nguu choua tia el bakes oleko ke mo chelebangel er a uaisei el blekeradel? Ngdmeu a rengud, e le rebetok el Kristiano a mle sebechir el meruul el uaisei, ma omerellir a olecholt er sel klaumerang er tir el mo er a telbilel a Jesus el kmo: “Mo momuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel, ma ika le medchel el rokui lekor kemiu.” (Matteus 6:33) Te oumerang el ultuil er a Jehovah el kirel a ulekerreu er a bai lultuil er a kerruul er tia el beluulechad.​—Osisechakl 3:23, 26.

3. Ngera uchul ma rebebil er a chelechang a kora melechedech el kmo ngdirk ngar er ngii a ultutelel a denguu a Rengedel a Dios el mo kot ma lechub e ngdiak?

3 Ngoeak a osengir a rechad el kirel tia el meringel el blekerdelel a klengar a uchul, ma rebebil a mo omdasu el kmo ngike el chad a dimlak lungil el melilt. Chelecha el taem, e a rebebil er a rechad a kmal metacherbeserir e a rekuk bebil a kmal ngar er a bab a rolel a klengar er tir. A betok er tirke el ngar er aike el mechebuul el beluu a osiik a ngii di el techall er a ureor me bo lsebechel el telkib el mo ungil a klengar er tir. A kuk domes er sel ngar er a bab el rolel a klengar, e tirke el merau a melechesuar el kmo a keizai a di merael el mo mechitechut, ma tekoi er a ureor a di mengedengodech ma remerreder er a ureor a kmal meringel a tekingir. Ma dirrek el osengir el kirel aike el mondai er a klengar a uchul ma rebebil a mo melebedebek el kmo, ‘Ngdirk ngar er ngii a ultutelel a denguu a Rengedel a Dios el mo kot?’ Ma bo lsebeched el onger er tia el ker, e bo dolatk er sel seked el ulerrenges er a Jesus.

“Lak el Sebek a Rengmiu”

4, 5. Ngmilekera Jesus er a lolecholt el kmo a rechedal a Dios a diak el kirir el suebek a rengrir er aike el tekoi er a bek el sils?

4 A Jesus a mla er a Galilea, el mengedecheduch er a klou el seked el mla er a betok el beluu el mei. (Matteus 4:25) E locha di mle kesai el chad er a delongelir a mle ungilbeserir er seikid el taem. E a oumesingd er tir a mle metacherbeserir. Me nguaisei, engdi a Jesus a millisiich er tir el mo omatek a lmuut el mekreos el klalo, el ngii a tekoi er a klereng, er a bai losiik a ilteet er a kerruul. (Matteus 6:19-21, 24) Me ngdilu el kmo: “Lak el sebek a rengmiu era klengar er kemiu, me molebedebek el kmo ngera kede mo mengang ma ngera kede mo melim, e dirrek el lak el sebek a rengmiu era bedengiu el kmo ngngera kede mo oubail. Ele klengar ngdiak le ngaruchei ra kall ma bedenged le ngaruchei ra bail?”​—Matteus 6:25.

5 A rebetok er tirke el ulerrenges er a Jesus a locha ulemdasu el kmo ngdiak a ultutelel aika el tekoi. Te mle medengei el kmo a lsekum e ngdiak lemeringel el oureor, e a telungalek er tir a mo chuarm. Engdi a Jesus a ulemeklatk er tir el kirel a suebek el charm. A suebek el charm ousbech a kall er a bek el sils, e a Jehovah a omekerreu er tir. A Jesus a dirrek el millekoi el kirel a rolel a Jehovah a lomekerreu a bung er a ked, el mo lmuut er a Solomon er sera lengar er a klebekellel, me ngdimlak leblsiochel el ua ta er aike el bung. Ma lsekum a Jehovah a omekerreu a suebek el charm ma bung er a ked, e tiang ngdiak lochotii el kmo nglmuut el klou a ulekerreuil el kired? (Matteus 6:26-30) El di ua lullekoi a Jesus el kmo, a klengar er kid (soul) ma bedenged a lmuut el meklou a ultutelel er a kall el domechar el mo omekerreu er a klengar er kid ma bail el dolai el mo omail er kid. A lsekum e kede chemoit a rokui el klisiched el di omekang e omail er kid, me ngmo diak a temed el medechel el kirel a omesiunged el bedul a Jehovah, e kede ulterekokl el mla choridii sel mera el moktek er a klengar er kid.​—Olisechakl 12:13.

A Tabesul el Osenged

6. (a) Ngera el ngerachel a kirir a Rekristiano el meruul? (b) Ma Rekristiano te mo otuil a cherrungel el klaumerang er tir er ker?

6 Ngbleketakl el kmo, a Jesus a dimlak lolisiich er a rullerrenges er ngii el mo diak loureor e di mengiil er a Dios el mo omesterir aike el lousbech tir ma rechad er a blirir. Mo lmuut er a suebek el charm me ngkirel el osiik a kall el kirel ngii ma telungalek er ngii. Me ngdi osisiu, a Rekristiano a kirir el oureor a lsekum e ngsorir el omengur. Ngmle kirir el omekerreu er a telungalek er tir. A remesiou el Kristiano ma resibai a dirrrek el mle kirir el meringel el loureor el mo er a mastang er tir. (2 Thesalonika 3:10-12; 1 Timoteus 5:8; 1 Petrus 2:18) A apostol el Paulus a mle blechoel el oureor el meruul a tento me bo lsebechel el di ngii el mesiou er ngii. (Rellir 18:1-4; 1 Thesalonika 2:9) Me nguaisei, tirke el Kristiano a uleltuil a klaumerang er tir er a Jehovah, el dimlak el ngar er aike el urerir. Sei a uchul me te mlo melechesuar a budech er a chelsel a rengrir el budech el dimlak lodengelii a rebebil. Ngike el milluches er a psalm a dilu el kmo: “Tirkel oumeral ulsirs er a RUBAK, a ua Rois Sion el diak el sebechel el mengukl, ng di medechel el mo cherechar.”—Psalm 125:1.

7. Ngua ngerang a osengel a chad el ngii a diak lultuil a klaumerang er ngii er a Jehovah?

7 Ma chad el diak lultuil a klaumerang er ngii er a Jehovah a sebechel el mo ngodech a uldesuel. A ruumesingd el chad a omes er a ilteet er a kerruul el ua luchul a ulekerreu. Me nguaisei, e a rechedam ma rechedil a melisiich er a rengelekir el mo mengetmokl el kirel a ngar er a bab el skuul me lebo er ngii a ungil el urerir. Engdi ngmekngit a rengud e le rebebil el Kristiano el mlo uaisei a mla metik el kmo a rengelekir a mla chemoit a tekoi er a klereng e mocha mechesang el osiik a kerruul.

8. A Rekristiano ngkirir el mo oba tabesul el osengir er a ngera el tekoi?

8 Me nguaisei, a resekutab el Kristiano a melechesuar el kmo a osisecheklel a Jesus a dirk klou a ultutelel er a chelechang el di ua isel taem er ngii, misei a uchul me te melemolem el oba tabesul el osengir er a tekoi. Ma lta e ngkirir el mengoit a klou el taem el oureor el oltaut a ngerechelir er a tekoi er a klereng, engdi ngdiak lebechei a urerir me lebo er a uchei er a tekoi er a klereng.​—Olisechakl 7:12.

“Misei e Lak . . . Lsebek a Rengmiu”

9. Ngmekerang a Jesus sel lolisiich er tirke el mui el loumerang er a Jehovah?

9 El ngar er a Cheldechedechal el ngar er a Rois, e a Jesus a milengelechel er a rulerrenges er ngii el kmo: “Misei e lak mdu el kmo, ‘Ngera kede mo mengang?’ ma ‘Ngera kede mo melim?’ ma ‘Ngera kede mo oubail?’ me lsebek a rengmiu. A ikal rokui a lsal osiik ar Chisentail; e a Demmiu ra eanged a medengei el kmo a ikal rokui cho mousbech.” (Matteus 6:31, 32) Ngkol ua ngera el kmal melisiich er kid! A lsekum e kede melemolem el mui el otuil a klaumerang er kid er a Jehovah, e ngulterekokl el mo olengeseu er kid. Engdi, a tekingel a Jesus a dirrek el olekar a rengud. E le ngomeklatk er kid el kmo a “lsal losiik” a kerruul, e a uldesued a sebechel el mo ua uldesuir “ar Chisentail,” el tir a diak lemera el Kristiano.

10. El kirel ngike el merau el chad, e ngmlekera Jesus er a lochotii sel kmal mle soal el tekoi?

10 A ta er a taem, e a ta el merau el chad a uleker er a Jesus el kmo ngerang a kirel el meruul me lebo lenguu a diak a ulebengelel el klengar. A Jesus a ulemeklatk er ngii el kirel a Llach el mle kirir el loltaut er ngii er seikid el taem. Me ngika el kekerei el chad a dula er a Jesus el kmo: “A ikal rokui a kullab el mer chelechang; e ngera kuk ngodech el dirke kngesonges er ngii?” Ma nger er a Jesus a ua lekora mle meringel er a uldesuir a rebetok el chad. Ngdilu el kmo: “A lsekum ngsoam el mo cherrungel, e bo mrei, mo moterau a ikel ngarngii er kau e mrous rar mechebuul, me le borngii a mekreos el kloklem el ngara eanged; e sola e be moltirakl er ngak.” (Matteus 19:16-21) Me ngmerolang el di mekngit a rengul, e le ngdimlak el soal el oriid a iltetel. A bltkil a rengul el mo er a kerruul a lmuut el mle klou er a bltkil a rengul el mo er a Jehovah.

11, 12. (a) Ngera el tekoi a lullekoi a Jesus el kirel a ilteet? (b) Ngmekerang e a klokled a sebechel el mo tomellii a omesiunged el mo er a Jehovah?

11 Tia el tekoi el dilubech a rirellii a Jesus el mo melekoi el kmo: “Ngmeringel ra merau el chad a bo lsiseb ra rengedel a eanged . . . Ngbai beot a rakuda a bo ltoech ra blsibselel a rasm ra merau el chad a bo lsiseb ra rengedel a Dios.” (Matteus 19:23, 24) Ma tekingel a Jesus ngbelkul a kmo ngdiak a merau el chad el mo soiseb er a Rengedel a Dios? Ngdiak, e le ngmelemolem el melekoi el kmo: “Ngdi Dios a di sebechel a ngiidi le ngerang.” (Matteus 19:25, 26) Chochoi, el oeak a ngelsuil a Jehovah, e a rebebil er a remerau el chad er isel taem a mlo sebechir el mo teloi er a rengellitel el Kristiano. (1 Timoteus 6:17) Nguaisei, ngmla er ngii a uchul ma Jesus a dilu aike el tekoi. Ngulemeklatk er tir.

12 A lsekum a chad a mo betik a rengul er a kloklel el ua ngike el merau el chad, e ngsebechel el mo uchul e a omesiungel el mo er a Jehovah a mo diak lengar er a rengul el rokir. E tiang a sebechel el duubech el mo er a merau el chad me tirke el “sorir el mo merau.” (1 Timoteus 6:9, 10) A chad a bo lultuil a klaumerang er ngii er a ilteet ma kerruul e ngsebechel el rullii el mo diak el ‘kerekikl er a tekoi er a klereng.’ (Matteus 5:3) Me ngsebechel el mo omdasu el kmo ngdiak lousbech er a ulekerreuil a Jehovah. (Duteronomi 6:10-12) Ngdirrek el sebechel el mo omdasu el kmo a ongdibel a kmal lousbech er ngii. (Jakobus 2:1-4) Misei e ngsebechel el mo uchul e ngmengoit er a klou el temel el ousbech a kerruul er ngii er a bai losiou er a Jehovah.

Momekeroul er a Melemalt el Osengem el kirel a Tekoi

13. Ngera mle cheleuid el uldesuir a rechad er a Laodisea?

13 A ta el ongdibel el mle cheleuid a osengel el kirel a klalo a sel ongdibel er a Laodisea er a kot el dart el rak. A Jesus a dilu er tir el kmo: “Ke dmu el kmo, ‘Ngak a merau, e mla mo ungilbesuk, ngdiak a ngeral metacherbesul er ngak;’ e diak modengei el kmo ke mengard ra ringel, el de chebkau, el chebuul, el meiko e di meau.” A ilteet a dimlak lengititerir a rechad er a Laodisea el mo er tia el mekngit el blekeradel er a klereng. E le tir a mle ultuil er a ilteet er a bai loumerang er a Jehovah. Misei a uchul, e te mlo ouralmesils er a tekoi er a klereng, e di kmedung el ‘metub el tuobed’ er a ngerel a Jesus.​—Chocholt 3:14-17.

14. Ngera uchul ma Rekristiano er a Hebru a mle rredemelel aike el ungil el tekingel a Paulus?

14 Ngar er a kuk bitang, e a Paulus a chilat er a Rekristiano er a Hebru el kirel a ungil el blekerdelir er sel taem er a odechelakl. Ngdilu el kmo: “Le kom dirrek el mlo chubteterir tirikel lulsuk er tir ra kelebus, e dirrek el mlo medengei el kmo, kom oba lmuut lungil klokliu el diak le ngemed, ma loberober a daisang er kemiu, e kom kilmekl a rengmiu e di dmeu a rengmiu.” (Hebru 10:34) Tirke el Kristiano a dimlak lemetemall a rengrir er aike el kloklir el ririid. Te millemolem el urrekodel er a deurreng er tir e le tir el dimlak lechitii sel kot el klou a ultutelel el kloklir, el “lmuut lungil klokliu.” El ua chad er a siobai er a okesiu er a Jesus el tilenget a rokui el mekreos el kloklel el kirel a di chimo el ngisel a chesiuch, me nguaisei te tilbir el diak bo loridii sel omeltkir er a Renged, er a chelsel a ngii di lengera el blekeradel el mo duubech. (Matteus 13:45, 46) Ngkol ua ngera el ungil el blekeradel!

15. Ngmlekerang a Kristiano el redil er a beluu er a Liberia e ngiluu a Renged el mo kot?

15 A rebetok er a chelecha el taem a omekeroul er a osisiu el ungil el blekeradel. Ngar er ngii a kmal ungil el okesiu er a kekerei el redil er a beluu er a Liberia, el mla er ngii a techellel el mo er a ngar er a bab el skuul. Ngar er seikid el beluu, e choua isel techall a sebechel el mo uchul a ungilbesul el klengar. Engdi ngii a mle pioneer, el mui el taem el mesiou, e dirk ngiluu a okedong el mo mesiou el special pioneer. Ngileltii el mo osiik er a Renged el kot e melemolem el ngar er a mui el taem el omesiou. Ngmlo er sel beluu el lemlodurokl el mo er ngii e miluchel a 21 el Bible study er a di chelsel a edei el buil. Ngika el kekerei el redil ma relmuut el betok el telael el ua ingii a osiik er a Rengedel a Dios el kot, el mo lmuut ma lsekum e te tuom a betok el techall er a klungiaol ma kerruul. Te mekerang e sebechir el urrekodel er a ungil el blekerdelir er a chelsel tia el beluulechad el di oltoir a tekoi er a kerruul? Te mla omekeroul a betok el ungil el blekerdelir. Ka me bo dosaod a bebil er ngii.

16, 17. (a) Ngera uchul ma delemedemek el reng a usbechall a lsekum e kede mo ultuil er a Jehovah? (b) Ngera uchul me ngkired el omekeroul er a ulterekokl er reng er kid el kirel a telbilel a Dios?

16 Kllikiid: A Biblia a kmo: “Moumeral ulsirs er a RUBAK el oba rengum el rokir. Lak mulsirs er a di llemesel a rengum. Mletkii a RUBAK er a ikel bek el moruul, e ngii a mo ochotii er kau a melemalt el rael. Lak di le kau el omdasu el kmo ng mellomes a rengum.” (Osisechakl 3:5-7) A lebebil er a taem, e kede omes er a tekoi el ua lekora ungil er a osengir a rechad. (Jeremia 17:9) Engdi a medemedemek a rengul el Kristiano a omes el bedul a Jehovah el kirel a ulekrael. (Psalm 48:14) ‘El ngar er aike el bek el moruul,’ el tekoi er a ongdibel ma tekoi er a skuul ma ureor ma omolengull ma ngii di lengera el tekoi​—e ngoba delemedemek el reng el osiik a ulekrael er a Jehovah.​—Psalm 73:24.

17 Klaumerang el ngar er a telbilel a Jehovah: A Paulus a dilu el kmo: “Ele tirikel sorir lolekeed er tir er ngii a diak le iit loumera el kmo ngngarngii a Dios, e dirrek loumera el kmo tirikel osiik er ngii a le besterir chomeksulir.” (Hebru 11:6) Ma lsekum e kede oumededenger el kmo a Jehovah ngmo oltaut er a telbilel ma lechub e ngdiak, e tia sebechel el rullid el mo ‘ousbech er tia el belulechad.’ (1 Korinth 7:31) Engdi a lsekum a klaumerang er kid a mesisiich, e ngrullid el mo osiik er a Rengedel a Dios el kot. Ngmekerang e sebeched el mekurulii a mesisiich el klaumerang? Loeak sel dolekeed er kid er a Jehovah el blechoel el meluluuch ma omesuub el di kid el tang. (Psalm 1:1-3; Filipi 4:6, 7; Jakobus 4:8) El ua King el David, ngsebeched el meluluuch el kmo: “Ngdi ngak a oumeral ulsirs er kau e RUBAK, mak kmo, ‘Kau a Dios er ngak.’ Ng meral ungil a ikel klungiaol el bla mkedmokl.”​—Psalm 31:14, 19.

18, 19. (a) Ngmekerang e a blakerreng er kid a smisichii a klaumerang er kid el mo er a Jehovah? (b) Ngera uchul ma Kristiano a kongei el mo melenget a bebil el tekoi?

18 Blakerreng er a omesiou el bedul a Jehovah: A Paulus a uleldak er a ulterekokl el reng el kirel a telbilel a Jehovah ma blakerreng er a loluches el kmo: “Ma ki kmal oureng el kmo, kemiu el bek el chad mochotii chouaisel blakerreng el kirel mekedeldar a cherrungel lomelatk el mo lmuut ra ullebongel.” (Hebru 6:11) A lsekum e kede blechoel el mechesang er a omesiunged el mo er a Jehovah, e ngulterekokl el mo ngosukid. A bek el taem el bo dolechesuar a ulengesuil, e a klaumerang er kid er ngii a mengal el mo mesisiich, me kede ‘mo misisiich el dechor, e diak dongitengtik.’ (1 Korinth 15:58) Ma klaumerang er kid a mukbeches, ma omeltked a mo ulterekokl.​—Efesus 3:16-19.

19 Kongei el mo melenget: A Paulus a kilengei el tongetengii a ngar er a bab el deruchall er a ureor me bo lsebechel el oltirakl er a Jesus. Me ngngileltii a ungil el tekoi, e alta lebebil er a taem e ngmo metacherbesul. (1 Korinth 4:11-13) A Jehovah a dimlak el tibir a kot el ungilbesul el klengar, ma lebebil er a taem e a remesiungel a mo chelebangel a ringel. Me kid el kongei el melenget a bebil el tekoi me bo lsebeched el omekbeot er a rolel a klengar er kid, a oterekeklii a blakerreng er kid el mesiou er a Jehovah.​—1 Timoteus 6:6-8.

20. Ngera uchul ma kllourreng a ngar er ngii a ultutelel el mo er a chad el mla nguu a Renged el mo kot?

20 Kllourreng: A disciplo el Jakobus a milengelechel er a rekldemel el Kristiano el kmo: “Misei e rudam, bo moba kllourreng el mo lmuut er sel le me Rubak.” (Jakobus 5:7) El ngar er tia el merechereched a tekoi er ngii el beluulechad, e ngkmal meringel er kid a mo oba kllourreng. Ngblechoel el soad a lemereched el meketmokl a bek el tekoi. Sei a uchul, ma Paulus a melisiich er kid el mo oukerebai er tirke el chad el “oeak a kloumerang ma ducherreng el mediukes ra ikel telbiil.” (Hebru 6:12) Bo leblak a rengum el mengiil er a Jehovah. A diak a ulebengelel el klengar el ngar er a paradis el chutem, a ulterekokl el ungil el tekoi el sebeched el outekangel el mengiil el kirel.

21. (a) Ngera kede olecholt er ngii a lsekum e kede nguu a Renged el mo kot? (b) Ngera el tekoi a mo soadel er a ongingil el suobel?

21 Chochoi, a omellach er a Jesus el mo osiik er a Renged el kot a ngar er ngii a ultutelel. E le sel doruul el uaisei, e kede olecholt el kmo kede mera el ultuil er a Jehovah e mla ngiltii sel kot el ungil el rolel a klengar el kirel a chad el Kristiano. Me nguaisei, a Jesus a milellach er kid el kmo “momuchel losiik ra . . . [Dios] ma llemeltel.” Ma ongingil el suobel e kede mo mesa el kmo ngera uchul me tia el tekoi a kmal ileakl el klou a ultutelel er a chelecha el taem.

Ngsebechem el Mesaod?

• El kirel a tekoi er a kerruul, e ngera el tabesul el osenged el kirel a tekoi a lullisiich er ngii a Jesus?

• Ngera sebeched el suubii er sel okesiu er a Jesus el kirel a rakuda ma blsibselel a rasm?

• Ngera el blekeradel er a Rekristiano a ngosukid el mo osiik er a Rengedel a Dios el kot?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 19 el llel]

Ngbetok er tirke el ulerrenges a tekingel a Jesus a mle metacherbeserir

[Siasing er a 21 el llel]

Ngike el merau el chad a mle betik a rengul er a kerruul el kuk ngar er a uchei er a Dios

[Siasing er a 21 el llel]

Ngike el chad er a siobai er a okesiu er a Jesus a tilenget a rokui el kloklel el kirel a di chimo el mekreos el ngisel a chesiuch