Skip to content

Skip to table of contents

A Ungil el Rolel a Omilil el Uchul a Omeleketek

A Ungil el Rolel a Omilil el Uchul a Omeleketek

A Ungil el Rolel a Omilil el Uchul a Omeleketek

“Misei e cho molim me cho mongang, me cho moruul a ngiidi le ngerang e moruul el rokui el kirel a klebkellel a Dios.”​—1 KORINTH 10:31.

1, 2. Ngera uchul ma omilil el meskid a deurreng a domes er ngii el ua le “sengk el mla er a Dios” el mei, engdi ngera el uleklatk a lebeskid a Biblia?

 ME KID a rechad a soad el meruul a tekoi el mo uchul a deurreng er kid. A Dios er kid el Jehovah, a dirrek el soal a bo ldeu a rengud er a klengar er kid e le ngii a milskid a kmal betok el tekoi el sebechel el rullii el mo uaisei. (1 Timoteus 1:11; 6:17) A mellomes a rengul el King el Solomon a milluches el kmo: “Misei e ak mo medengei el kmo a di tal sebechel a chad el rullii a bo lungil a rengul . . . Kede rokui el kired el mengang e melim, e oldeu a rengud er a ikel bla doureor el kirel. Ng sengk er a Dios.”​—Olisechakl 3:12, 13.

2 Me sel bo dechellelakl e dolatk aike el mlo ungil el urered e ngsebechel el mo uchul a deurreng ma ongelaod, el ileakl a lsekum kede meruul er ngii el obengterir a rechad er a blid ma lechub e te sechelid. Me ngsebeched el omes er ngii el ua le “sengk er a Dios.” Me nguaisei, aika el sengk el mla er ngike el Ulemeob a diak el lebeskid a llemelted el mo meterekakl er ngii. A Biblia a ouketui a cheltelaol er a rrom ma nglemokel ma deleboes el omeruul e omeklatk el kmo tirke el meruul el uaisei “a diak bo loudiukes ra rengedel a Dios.”​—1 Korinth 6:9, 10; Osisechakl 23:20, 21; 1 Petrus 4:1-4.

3. Ngera sebechel el ngosukid el mo mekar er a klereng e mengiil er a klou el sils er a Jehovah?

3 Ngar er aika el chebirukel el uriul el sils, e a Rekristiano el kiei er a chelsel tia el mekngit el beluulechad a chelebangel a omelsemai engdi ngdiak bo loltirakl a omerellel. (Johanes 17:15, 16) El uai a lolekoi a ulaoch, tia el telecheroll er a chelecha el taem a mla mo “betik a rengrir ra tametereng el kuk ngaruchei ra le betik a rengrir ra Dios” me te ‘diak lolechesuar’ sel olangch el kmo “a kloul ringel” a kmedang. (2 Timoteus 3:4, 5; Matteus 24:21, 37-39) A Jesus a ulemeklatk er a rulebengkel el kmo: “Mkekerengemiu ma rengmiu lak bo loberaod er chomelechemakl, ma cheltelaol ra rrom, ma ulekerreu er tial klengar, me lak dilemereched el mer kemiu sel sils el ua bedikl el omdechem er kemiu.” (Lukas 21:34, 35) Me kid el mesiungel a Dios a ulterekokl a rengud el mo oltirakl er a uleklatk er a Jesus. Me ngdiak deua itirke el diak loluu er a Dios el meliuekl er kid, e kede bai ‘mengiil er a Jehovah.’ Me kede melasem el di mekar er a klereng e melatk er a klou el sils er a Jehovah.​—Sefania 3:8; Lukas 21:36.

4. (a) Ngera uchul me ngmeringel el debetik a ungil el rolel a omilil? (b) Ngera el uleklatk el ngar er a Efesus 5:15, 16 a kired el mo oltirakl er ngii?

4 A dongeroid er kid er a mekngit el blekeradel er tia el beluulechad e ngdiak lebeot, e le a Diabelong a mla remuul ngii el blekeradel me ngmo beot er kid el ngmai a soad, e dirrek el kmal olengibes er kid. E ileakl el mo meringel er sel taem el dolilt a rolel a klekool ma omilil. Oumesingd el tekoi el lomeskid a beluulechad a di mo melisiich a “ngibes ra tech.” (1 Petrus 2:11) A mekngit el rolel a omilil a ngar er ngii er a basio er a buai, engdi ngsebechel el soiseb er a chelsel a blid el loeak a babier ma TV ma Internet ma video. Misei a uchul ma Tekingel a Dios a omeklatk er a Rekristiano el kmo: “Misei e bo le blak a rengmiu el kerekikl er chomerolliu, e lak bo blekerdelir ar diak le mellomes a rengrir, e bai bo blekerdelir ar mellomes a rengrir, e le blak a rengmiu lousbech a techall, e ngmekngit el taem er chelechang.” (Efesus 5:15, 16) Ma lsekum kede mo oltirakl er tia el uleklatk e aika el mekngit el rolel a omilil a diak bo longesang er kid, ma lechub el tomellii a deleongel er kid ma Jehovah e bo luchul a telemelled!​—Jakobus 1:14, 15.

5. Kid kede mo metik er a klou el deurreng er ker?

5 A Rekristiano a kmal mechesang, me nguaisei a lebebil er a taem e ngsorir el losiik a rolel a omilil. Ma Olisechakl 3:4 a dmu el kmo ngngar er ngii a ulterekokl el “belsechel a deurreng” ma “belsechel a ngloik.” Ma Biblia a diak lomes er a rolel a omilil el ua lak a ultutelel. Engdi a rolel a omilil a kirel el melisiich er kid, e diak bo luchul a telemellel a urered er a tekoi er a klereng. Ma remesisiich el Kristiano a medengei el kmo a kuk klou el deurreng a mo er ngii a lsekum e kede merous el mo er a rebebil. Me te meruul a soal a rengul a Jehovah el mo kot er a klengar er tir e dirrek el mo melechesuar a ‘ulengull er a reng’ sel lekengei el mo cholngii a ‘telechellel a Jesus.’​—Matteus 11:29, 30; Rellir 20:35.

Melilt a Ungil el Rolel a Omilil

6, 7. Ngera sebechel el ngosukau el mo medengei el kmo ngera el rolel a omilil a ungil ma lechub e ngmekngit?

6 Kede mekerang e mo medengei el kmo ngera el omilil a ungil el kirel a Kristiano? A rechedam ma rechedil a mesterir a rengelekir a ulekrael ma dirrek el remechuodel a sebechir el ngosuterir. Me nguaisei engdi, ngdiak lebelkul a kmo kede ousbech er a rebebil el ouchais er kid el kmo ngera el babier ma movie ma klekool ma ngloik ma chelitakl a ungil ma lechub e ngdiak. A Paulus a dilu el kmo “ar mla mukeroul el tirikel meral oureor chomelebedebekir, el mla muksau el kutukel a ungil ma mekngit.” (Hebru 5:14; 1 Korinth 14:20) A Biblia a meskid a omellach el omekrael er kid. Ma ukltkem el mlosisechakl er a Tekingel a Dios a mo ngosukau a lsekum ke orrenges er ngii.​—1 Timoteus 1:19.

7 A Jesus a dilu el kmo a “kerrekar a bo dodengelii loeak a rdechel.” (Matteus 12:33) Ma lsekum a rolel a omilil a mo uchul a kdekudel el omeruul ma deleboes ma oltuubladek e ngkired el otngeklii. Ngdirrek el diak el ungil a lsekum tiang a mo uchul e ngmo mekngit a klengar er kid e choitechetur a bedenged, ma lechub e ngmo uchul a chelebuul ma lechub e ngmo melibas er a rebebil. A apostol el Paulus a ulemeklatk er kid el kmo a lsekum e kede tomellii a ukltkel a odam er kid, e kede mla ruebet er a klengit. A Paulus a milluches el kmo: “Me cho muaisei el mora klengit el bedul ar udam er kemiu el tomall a mechitechut lukltkir, e ko mocha ra klengit el bedul a Kristus. Misei e a lsekum a kall a melibas er chodam er ngak, e ngdikea kluut el menga techel a charm el mo cherechar, el kirel me lak le mesibas chodam er ngak.”​—1 Korinth 8:12, 13.

8. Ngera el kdekudel el tekoi a ngar er ngii sel dousekool a klekool er a computer ma video?

8 Ngar er ngii a betok el klekool er a computer ma video el ngar er a stouang. Ma bebil er aikang alta e ungil el kirel a omilil, engdi aika el klekool a bai meketmokl el ousbech a mekngit el rolel el ngii a louketui er ngii a Biblia. A rolel a klekool el ua lomekoad ma lechub e ngmelemall er a chad ma lechub e ngmeruul a deleboes a ulterekokl el diak el ungil el rolel a ongelaod! A Jehovah a ouketui er tirke el “soal el meruul a delengerenger.” (Psalm 11:5; Osisechakl 3:31; Kolose 3:5, 6) Ma lsekum a klekool a rullau el mo merechorech a rengum e merekrikl a blekerdelem e choitechetur a rengum me ke mengoit a klou el temem, e bo modengei el kmo ngsebechel el mo tomellii a klereng er kau me ngkirem el mereched el sumecheklii.​—Matteus 18:8, 9.

A Rolel a Omilil el Mo Uchul a Klungiaol

9, 10. Ma rumtab el chad te mekerang e mo sebechir el kutmokl a ungil el rolel a omilil?

9 A lebebil er a taem, e a Kristiano a oker el kmo: “Ngerang a ungil el rolel a omilil? E le betok er aike el omilil er a beluulechad a omtok er a llechul a Dios.” Engdi bo modengei el kmo ngsebeched el metik a ungil el rolel a omilil. Me ngkired el mo ungil el omdasu el kirel, el ileakl a rechedam ma rechedil. A rebetok a miltik a ungil el omilil el obengterir a retelungalek er tir ma rengar er a ongdibel sel ledak el milil e lolengull. Sel temel a blengur e lekauchais a urerir ma lechub e ngtekoi er a klereng e ngkmal sebechel el mengelaod e melisiich er tir. Me ngsebeched el melib er a mo er a picnic ma lechub e kede mo er a chelebacheb. Ma choua ikaikid el rolel a omilil a mo uchul a deurreng ma klungiaol.

10 A ta el elder ma bechil el mla mekeruleterir a retedei el ngalek a kmo: “Sera lemekekerei a rengelekam e aki dilak el melilt aike el somam el mo er ngii sel bo letemel a ulengull. E a lebebil er a taem, e aki kongei er a derta er tir el mo mengemedaol er a ungil el sechelirir el me obengkemam me ngliluut el rullii a omilil el kmal mo ungil. Ngdimlak ki mobes aike el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er a rengelekam. El ua tiang, a lebebil er a taem e aki mengemedaol er a rechedemam ma resechelimam er a ongdibel el me er a blimam. Ma ki dilak el meruul a kall e milil. Ngar er aike el omerollam er a ked e aki milsuub el kirel a blebelel a Dios.”

11, 12. (a) Ke mekerang e sebechem el mengemedaol a rekuk bebil el mo obengkemiu el milil? (b) Ngera el rolel a kldibel a mla melisiich er a rechad?

11 A dersta el chad ma lechub a retelungalek, ngsebechiu el mo mengemedaol a rebebil el mo obengkemiu el milil a lebebil er a taem? A rebebil el ua mellakl el dil ma mesobil el chad ma lechub e ngmesobil ma telungalek er ngii a dirrek el ousbech a omelisiich. (Lukas 14:12-14) Ngdirrek el sebechem el mengemedaol er a rebebil el dirk mle soiseb er a ongdibel, engdi bo mkerekikl me lak bo luchul a telemellir a rebebil. (2 Timoteus 2:20, 21) A lsekum e ngmeringel er a remechitechut el tuobed er a blirir, e ngsebechir el remuul a kall e mong me te dmak el omengur.​—Hebru 13:1, 2.

12 Me sel lebo lekldibel el dmak el omengur, e kauchais el kmo te mlekerang e mo Kristiano e mekerang a lolemolem el blak a rengrir el mo er a Dios, e aikang a tekoi el diak el sebechir el obes er ngii. Ma cheldecheduch el mesaod el kirel a Biblia a sebechir el mesaod er ngii el rokui, el uldimukl er a rengalek. Choua ika el cheldecheduch a uchul a omelisiich er a delongelir el diak el omekrur er a rebebil.

13. Ngmlekera Jesus e mecherei a kerebai el kirel a domtechakl er a remerael?

13 A Jesus a milecherei a ungil el kerebai el kirel a doltuchakl er a rengar er a omerael. Ngdirrek el uluusbech choua ike el blsechel el mo merous er a klengeltengat er a klereng. (Lukas 5:27-39; 10:42; 19:1-10; 24:28-32) Tirke el disciplo er ngii a uleltirakl er a kerebil. (Rellir 2:46, 47) A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Le kuureng el mesekemiu, me bo lsebechek el meskemiu a bebil ngat el reng el kirel melisiich er kemiu, el kirel me kngara delongeliu e de dul kasisiich loeak sel dul kloumera er kemiu me ngak.” (Rom 1:11, 12) Me nguaisei, sel dedak e ngkirel el mo er ngii a ungil el omelisiich er a klereng er a delongeled.​—Rom 12:13; 15:1, 2.

Bebil el Uleklatk

14. Ngera uchul me ngdiak el ungil aike el kmal meklou el kldibel el omilil?

14 Ngdiak el lungil a kmal meklou el kldibel e le ngmeringel el ngerachel. Ngungil a lsekum a telungalek a sorir el dmak el mo picnic ma lechub e te ousekool a game el diak a klaiuechit er ngii, engdi ngkirir el mo kerekikl me lak bo luchul el temellii a ureor er a klereng er tir. Ma lsekum a rebebil el mechuodel ma reministerial servant ma remeklou el chad a teloi er aikeikid el omilil, e ngultebechel e sebechel el mo uchul a ungil el ongelaod.

15. Ngera uchul me sel mongemedaol er a rechad e ngkirem el mo kerekikl me ngdiak lemekesakl?

15 A lsekum ngar er ngii a omengetmokl el kirel a omilil, e tirke el oungerachel a kirir el mo kerekikl er aike el ngerechelir. Ma lsekum e ke mengemedaol er a rechad el me er a blim, e ngdiak el bo lemekngit a rengum a lsekum a okiaksang a miltemall e le ngdimlak mkerekikl er a ngerechelem? Ka molatk er a omellach el ngar er a Duteronomi 22:8. A chad er a Israel el omekedechor a beches el blil a mle kirel el sorsii a chedoel el meliuekl e le seikid el chado a leblechoel el mo er ngii a rechad e milil. E ngera uchul? “Me ng diak bo le telemellem a le rebet a chad er ngii el mad.” Ngdirrek el uaisei, e le ngsoam el omekerreu a bedengir ma klereng er a rechokiaksang er kau sel lemei er a blim.

16. A lsekum a rrom a bo lousbech er a kldibel, e ngera kirir el mo kerekikl er ngii?

16 A lsekum ngmo er ngii a omelim el rrom e ngkirem el mo kerekikl er ngii. A rebetok el Kristiano a kongei me lolim a rechokiaksang er tir a lsekum ngsebechir el kerekikl el mesang el kmo ngsebechir el mesebech a ildisel aike el bo lousbech. Ngdiak el lebecherei me bo luchul e bo lolibas ma lechub e lerellii a chad el mo cheltelaol. (Efesus 5:18, 19) E ngar er ngii a betok el uchul ma rebebil el okiaksang a diak lolim a rrom. A betok el beluu e ngar er ngii a ulterekokl el rekil a chad el sebechel el melim a rrom, ma Rekristiano a olengesenges a llechul a Kaiser el mo lmuut ma lsekum e ngkmal meringel.​—Rom 13:5.

17. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el ngike el oungerachel el mo kerekikl er a ongngak er a blsechel a kldibel? (b) A lsekum ngar er ngii a ngloik, e ngmekera e mo sebeched el ochotii a ungilbesul el reng?

17 Ngike el oungerachel a kirel el mo kerekikl a ongngak ma omeloik ma kuk bebil el rolel a omilil el oltirakl a omellach er a Rekristiano. A rechad a sorir a betok el kakerous el ongngak, e dirrek el ngar er ngii a kmal betok el ongngak er a chelechang. Me nguaisei engdi, a betok er aikaikid el ongngak er a chelecha el taem a melisiich a reng er a ultok ma deleboes ma kdekudel el omeruul. Me ngkired el mo ungil el melilt. Ma ungil el ongngak a diak lebelkul a kmo ngkirel el kmal mo soro e kekerei a ngerel, ngbai diak el kirel el mo er ngii a deleboes ma sius er ngii, ma lechub e ngkuk kmal mesisiich el ongngak. Bo mkerekikl me lak becherei a chad el dirkak lebo el mesisiich er a klereng me loungerachel er a ongngak. A mekngit el rolel a ngloik a diak el ungil el kirir a Rekristiano.​—1 Timoteus 2:8-10.

18. Te mekerang a rechedam ma rechedil e omekerreu a rengelekir a loungerachel aike el kldibel er tir?

18 A rechedam ma rechedil el Kristiano a kirir el mo medengei aike el kldibel el omilil el lebo er ngii a rengelekir e dirrek el ungil a lobengterir el mong a lebebil er a taem. Ngmekngit a rengud, e le a rebebil er a rechedam ma rechedil a mla mechititerir a rengelekir me te mlo kldibel el diak a chad el oungerachel er ngii me ngmlo uchul e te rirebet er a deleboes ma lmuut el bebil er a mekngit el omeruul. (Efesus 6:1-4) Ma lta e te ngeasek el chad e medengei a tekoi el loruul, engdi te dirrek el ousbech a ngeso el “mengeroid er tir ra ngibes ra klengeasek.”​—2 Timoteus 2:22.

19. Ngera el tekoi a ngosukid el mo melelem el kirel sel “momuchel losiik”?

19 A omilil ma klekool el ungil e meleketek a mo uchul a deurreng. A Jehovah a diak el longemikr aika el klungiaol el me er kid, engdi kede medengei el kmo choua ikaikid el tekoi a diak el lengesukid el mo omatek a mekreos el klokled er a eanged. (Matteus 6:19-21) A Jesus a ngilsuterir a redisciplo er ngii el mo medengei el kmo “momuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel” a klou a ultutelel er a klengar el diak el ike el dongang ma dolim ma doubail, “a ikal rokui a lsal osiik ar Chisentail.”​—Matteus 6:31-34.

20. A reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah te mengiil a ngera el ungil el tekoi el mla er ngike el Ngar er a Bab el Omeskid?

20 Chochoi, ma “cho molim me cho mongang, me cho moruul a ngiidi le ngerang e moruul el rokui el kirel a klebkellel a Dios,” e moureng a sulel Ngike el Ngar er a Bab el Omeskid a ungil el tekoi el dousbech er ngii er a tabesul el rolel. (1 Korinth 10:31) El ngar er a Paradis el chutem er a ngar er a medad, e ngmo er ngii a diak el ulebengelel el blsechel me ngsebeched el oldeu a rengud er a ungilreng er a Jehovah el obengterir tirke el chad el oltaut a melemalt el llechul.​—Psalm 145:16; Isaia 25:6; 2 Korinth 7:1.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera uchul me ngmeringel er a Rekristiano er a chelechang el metik a ungil el rolel a omilil?

• Ngera bebil el rolel a omilil el oldeu a rengrir er ngii a retelungalek el Kristiano?

• A doldeu a rengud er a ungil el omilil, e ngera el uleklatk a kired el melatk er ngii?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 14 el llel]

Mngiltii a rolel a omilil el ngar er ngii a ungil el rdechel

[Siasing er a 15 el llel]

Ngera el rolel a omilil a loltngakl a Rekristiano?