Skip to content

Skip to table of contents

“Bo Mulserechakl”

“Bo Mulserechakl”

“Bo Mulserechakl”

“A meleolt a rengul chad a oumerang a rokui el tekoi, e a mellomes a rengul a omes er a le bor ngii.”​—OSISECHAKL 14:15.

1, 2. (a) Ngera el klubeled a denguu er sel tekoi el dilubech el mo er a Lot er a beluu er a Sodom? (b) Ngerang a belkul a tekoi el kmo “bo mulserechakl”?

 A ABRAHAM er a lekengei er a Lot el melilt er a soal el chutem, e a Lot a ngileltii a ungil a lmel el beluu el mle ua “sersel a RUBAK.” Ngulemdasu el kmo ngmle ungil el beluu el kirel a telungalek er ngii, ma “Lot a ngileltii a dellas er a Jordan el rokir” e rirellii a delengcheklel er a bita er a Sodom. Engdi, tiang a dimlak leuaisei, e le “chad er ngii [el Sodom] a kmal mle dengerenger e mirruul a klengit el omtok er a RUBAK.” (Genesis 13:7-13) Ma omerolel a taem el mong, e a Lot ma telungalek er ngii a chilarm a betok el ringel. E a uriul, e ngii ma rengelekel el redil a mlo kiei er a chelsel a ii. (Genesis 19:17, 23-26, 30) Ma tekoi el lulemes er ngii el ua ble lungil a dimlak el ungil e bai mle mekngit.

2 Ma tekoi el dilubech el kirel a Lot a mesterir a rechedal a Dios er a chelecha el taem a klubelir. Sel bo lekired el melilt a tekoi, e ngkired el mo kerekikl er a ngii di el kengaol el tekoi e omekerreu er kid er ngii me lak demechetakl er a tekoi sel dekot el mesang. Misei a uchul ma Tekingel a Dios a omeklatk er kid el kmo: “Bo mulserechakl.” (1 Petrus 1:13) A ta er a chellimosk er a Biblia el R.C.H. Lenski a melekoi el kmo a ‘dulserechakl’ a belkul a kmo “ngchelellakl a rengum ma uldesuem me ngsebechem el ungil el mdesuii a tekoi me bo lsebechem el mo ungil el melilt.” Mada me bo dosaod a bebil er a blekeradel el kired el ousbech er a ulserechakl el reng er ngii.

Sel Molatk el Kirel a Techall er a Siobai

3. Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl sel lebo er ngii a techelled el mo omuchel a beches el siobai?

3 Oleko ngngar er ngii a ungil a chisel el chad el omeskau a techall er a ungil el ureor, e altang e ngii a ta er a mesiungel a Jehovah. Ngkmal ungil a rengul el ouchais er kau e le ngomdasu el kmo ngmo ungil a ureor me ngmelisiich er kau el ousbech er tia el techall. Me ke mocha melebedebek er a ungil el klengar el kirem kau ma telungalek er kau, e mocha omdasu el kmo tiang a mo meskau a klou el taem el kirel a tekoi er a klereng. Engdi, a Osisechakl 14:15 a omeklatk er kid el kmo: “A meleolt a rengul chad a oumerang a rokui el tekoi, e a mellomes a rengul a omes er a le bor ngii.” Ngblechoel el ungil a rengud sel dolatk el muchelii a beches el siobai, engdi ngdiak domdasu er a ngii di el mondai ma lechub a kdekudel el tekoi el sebechel el duubech er a uriul. (Jakobus 4:13, 14) Me ngngar er a choua itia el blekeradel e ngkmal klou a ultutelel a doba ulserechakl el reng!

4. Kede mekera ‘domes er a debo er ngii’ sel dolatk el kirel a techall er a siobai?

4 A mellomes a rengul el chad a kerekikl el merritel er a techall er a siobai er a uchei er a lerellii a telbilel. (Osisechakl 21:5) A choua itia el omerritel a sebechel el ocholt aike el berrotel el tekoi el sebechel el mo uchul a mondai. Ka molatk er tia el blekeradel: A ta er a chad a soal el meleng a udoud el kirel a siobai er ngii e dmu er kau el kmo ngmo er ngii a moke er kau a lsekum ke msa udoud. Tia el techall a kora kmal ungil, engdi tia ngngar er ngii a telemellel? Ngika el meleng a udoud ngmo harau er kau a lsekum ngmo ungil a siobai ma lechub ngdiak el ungil, ma lechub ngdi mo harau er kau a lsekum a siobai a mo ungil? Me kau ngdi ungil er a rengum el tomir a ududem a lsekum ngmo mekngit a siobai? Ngdirrek el sebechem el oker el kmo: “Ngera uchul me ngdi olengit a udoud er a dersta el chad? A bank ngomes er ngii el ua lengar er ngii a telemellel?” A obo mkerekikl el merritel er tia el tekoi a ngosukau el mo medengei el kmo tia el techall ngungil ma lechub ngdiak.​—Osisechakl 13:16; 22:3.

5. (a) Ngera el mellomes el tekoi a lerirellii a Jeremia er sera lomechar er a chutem? (b) Ngera uchul me ngungil a deluches er a babier aike el rokui el telbiil el kirel a siobai?

5 A Jeremia er sera lomechar er a chutem er a ta er a chedal, el ngii a mle mesiungel a Jehovah, e nglilechesii a babier er a mederir a resioning el olecholt el kmo ngulemechar er ngii. (Jeremia 32:9-12) Chelecha el taem, e a mellomes a rengul el chad a mo kerekikl el kmo a ngii di el techall er a siobai el bo lsiseb er ngii, el obengterir a rechedal ma lobengterir a rekldemel el oumerang, e a rokui el telbiil a kirel el llechukl er a babier. a A lengar er ngii a bleketakl el ungil el kltmokl el babier e ngdiak lebo er ngii a mondai e bai mengeluolu er a kltarreng. Ngar er a kuk bitang, a lak a llechukl el babier a sebechel el mo uchul a betok el mondai er a siobai er a delongelir a remesiungel a Jehovah. Ngmekngit a rengud, e le choua ika el mondai a sebechel el mo uchul a klengiterreng ma klsiberreng, e dirrek el sebechel el mo uchul ma chad a oridii a klereng er ngii.

6. Ngera uchul me ngkired el omekerreu er kid er a ngibeserreng?

6 Ngdirrek el kired el omekerreu er kid er a ngibeserreng. (Lukas 12:15) Sel omelatk el kirel a klou el moke er a udoud a sebechel el rullii a chad me ngdiak leues a tekoi el sebechel el mo uchul a telemellel a siobai. A rebebil el mla er ngii a ngerechelir er a ongdibel a dirrek el mlechiseksikt er a choua ika el tekoi. A Tekingel a Dios a omeklatk er kid el kmo: “Mongeroid ra klengar er kemiu ra ngibes ra udoud, e bai bo lungilbesul ra rengmiu a ikel molab.” (Hebru 13:5) Ma bocha lechelebangel er a techall er a siobai, e a Kristiano a kirel el melatk el kmo, ‘Ngmera el kirek el mo soiseb er tia el tekoi?’ A bo lebeot a klengar er kid, e demechesang er a omesiunged el mo er a Jehovah, e tiang a mo omekerreu er kid er a “bek el mekngit.”​—1 Timoteus 6:6-10.

Omelsemai el Lechelebangel er Ngii a Remesobil el Kristiano

7. (a) Ngera el omelsemai a lechelebangel er ngii a remesobil el Kristiano? (b) Ngmekerang e a omelilt er kid er ngike el bo debechil a ochotii a blakerreng er kid el mo er a Dios?

7 A rebetok el mesiungel a Jehovah a sorir el mo bechiil engdi te dirkak lebetik er a ungil el chad el mo becherir. Ngar er a betok el beluu, e te kmal orrimel er a rechad el mo bechiil. Engdi, ngtelkib el kesai a techall el mo metik er a chad el bo lebechil er a delongelir a remesiungel a Jehovah. (Osisechakl 13:12) E a Rekristiano a medengei el kmo a blakerreng el mo er a Jehovah a mocholt a loltirakl er a uleklatk er a Biblia el mo bechiil el “ngara Rubak.” (1 Korinth 7:39) Ma bo lsebechir el mesisiich el dechor el omtok er a omelsemai ma ongetikaik el bo lechelebangel er ngii, e a remesobil el Kristiano a kirir el mo ulserechakl.

8. Ngera el omelsemai a mlo er a ekebil er a Sulam, e mekerang e a redil el Kristiano er a chelecha el taem a sebechir el mo mesisiich er a osisiu el tekoi er a chelecha el taem?

8 Ngar er a babier er a Cheliteklel a Salomon, e a king a tilab a osengel er a ekebil er a Sulam. Ngullecholt er ngii a iltetel ma chetengel ma klungiolel, engdi ngika el ekebil a mle betik a rengul er a kuk ta er a sechal. (Cheliteklel a Salomon 1:9-11; 3:7-10; 6:8-10, 13) Ma lsekum e kau a Kristiano el redil, e ngdirrek el sebechem el olechau er a rengul a chad el ngii a diak el soam. A chad el ngar er a urerem, el altang ngar er a bab a deruchellel, a mo chemat er kau e meruul a betok el tekoi el kirem el osiik a techall el mo obengkem. Bo mkerekikl er a choua ika el tekoi. Ma ltang a choua ika el omeruul a diak el tekoi er a ultoir, engdi betok el taem e ngsebechel el mo uaisei. Mada bom “cheldukl el cheuatel,” el di ua ingike el redil er a Sulam. (Cheliteklel a Salomon 8:4, 10) Bo mesisiich el oltngakl choua ika el tekoi. Bo lebleketakl el mo er tirke el omdak el oureor el kmo kau a ta er a Sioning er a Jehovah e mousbech a bek el techall el ousioning el mo er tir. Tiang a mo omekerreu er kau.

9. Ngera bebil er a mekngit el sebechel el duubech a domak a delongeled kid ma chad el diak dodengelii el ngar er a Internet? (Momes er a baks el ngar er a 21 el llel.)

9 Ngkmal mla mo merael a chisel aike el llel a Web er a Internet el olengeseu er a rechad el osiik er a remo becherir. A rebebil a omes aikang el ua di ltechall el mo medengelterir a rechad. Engdi, ngsebechel el mo uchul a tellemall a omomak er a klausechelei er kau el obengkel a chad el ngii a diak modengelii. Sel dengar er a Internet, e ngmeringel er kid el kutukel a klemerang ma diak leklemerang el tekoi. (Psalm 26:4) Ngdiak el rokui el chad el melekoi el kmo te mesiungel a Jehovah a mera el mesiungel a Dios. Ma lmuut el tang, ngsebechel el mereched el mo mesisiich sel delongeled el ngar er a Internet, me ngmo diak dungil el omdasu. (Osisechakl 28:26) Ma dengar er a Internet ma lechub e ngkuk ta er a rolel, e ngdiak el rolel a llomeserreng a domak er a deleuill er kid ma chad el ngii a diak desal medengelii.​—1 Korinth 15:33.

10. Ngmekerang e a Rekristiano a sebechir el melisiich er tirke el mesobil el kldemir el ngar er a klaumerang?

10 A Jehovah a kmal ‘dmolech a klechubechub er ngii’ el mo er a remesiungel. (Jakobus 5:11) Ngmedengei el kmo aike el mondai el chelebangel er ngii a remesobil el Kristiano a sebechel el mo uchul a klengiterreng, e a blakerreng er tir a kmal mekreos er a rengul. Ma rekuk bebil te mekerang e melisiich er tir? Ngkired el blechoel el chemat er a blekongesenges el reng er tir ma reng er a omelenget er tir. (Mengeteklel 11:39, 40) Ngdirrek el sebeched el mengemedaol er tir el me obengked el milil e kasisiich. Ke mla ta el moruul el uaisei? Ma lmuut el tang, ngsebeched el meluluuch el kirir, el olengit er a Jehovah me lengesuterir er a tekoi er a klereng e metik a deurreng el mesiou er ngii. Ma klemeriarreng er kid el kirir a ochotii a kerresir tirka el blak a rengrir el chad el mo er a Jehovah me kid el dirrek.​—Psalm 37:28.

Sel Dechelebangel a Secherel a Bedenged

11. Ngua ngera el omelsemai a duubech sel lebo er ngii a meringel el secherel a bedenged?

11 Ngkol ua ngera el klengiterreng sel bo desecher ma lechub a ta er a betik er a rengud a mo smecher! (Isaia 38:1-3) Ma bocha dosiik er a ungil el ukeruul, e ngklou a ultutelel a doltirakl er a uleklatk er a Biblia. El ua itiang, a Rekristiano a kerekikl el oltirakl er a uleklatk er a Biblia el mo omekiai a rasech, me te oltngakl a ngii di el rolel a ukeruul el uldimukl er ngii a tekoi er a oltuubladek. (Rellir 15:28, 29; Galatia 5:19-21) Engdi, tirke el diak a klaodengei er tir er a tekoi er a ukeruul a sebechel el mo rrau a rengrir er ngii. Ngerang a sebechel el ngosukid el mo ulserechakl?

12. Ngmekerang e a Kristiano a mo tabesul a uldesuel sel lolatk er a rolel a ukeruul?

12 “A mellomes a rengul a omes er a le bor ngii” sel lorritel a suobel er a Biblia ma ike el bebil er a babilengir a Rekristiano. (Osisechakl 14:15) Ngar er aike el beluu el mekesai a retoktang ma osbitar er ngii, e te di sebechir el ousbech a kar el mengai er a dellomel. Ma lsekum e kede melatk er a choua itia el rolel a ukeruul, e ngsebeched el metik er a ungil el suobel el ngar er a April 15, 1987, el The Watchtower, er a 26-9 el llel. Ngomeklatk er kid el kirel a tellemall el sebechel el mo duubech. El ua itiang, ngkired el mo medengei aikakid el tekoi el kmo: Ngika el meruul a kar ngchad er a olai, ngdiak? A choua itia el ukeruul ngoltirakl er a klaumerang er a rechad el kmo a secher ma kodall a ngar er ngii e le ngkesib a rengul a chelid ma lechub e a cherroued a mla rullii a temall el kired? Ngar er ngii a kora omelenget ma kora omelekoi ma ngii di el rolel a oltuubladek el ousbech er a oketmeklel ma usbechel seikid el kar? (Duteronomi 18:10-12) A choua itia el rolel a omesuub a mo ngosukid el oltirakl er a uleklatk er a Biblia el kmo: “Bai morriter a bek el tekoi; e moreked a ungil.” b (1 Thesalonika 5:21) Ngmo ngosukid el mo tabesul a uldesued.

13, 14. (a) Kede mekerang e ochotii a ulserechakl el reng el kirel a oketmeklel a bedenged? (b) Ngera uchul me kede ousbech er a ulserechakl el reng sel dosaod el kirel a klisichel a bedenged ma rolel a ukeruul el obengterir a rebebil?

13 A ulserechakl el reng a usbechall er a klengar er kid el rokir, el mo lmuut er a oketmeklel a bedenged. (Filipi 4:5) Ma bo ltabesul a uldesued el kirel a klisichel a bedenged a olecholt el kmo kede mereng a saul el kirel sel kot el mekreos el sengk el ngii a klengar. Me sel bo desecher, e ngkired el mengetmokl er ngii el tekoi. Engdi, a cherrungel el klisichel a bedenged a diak lebo er ngii el dimerekmo lemei sel taem el Dios a mo “chomekungil a bek el renged.” (Chocholt 22:1, 2) Ngkired el mo kerekikl me ngdiak bo demechesang el di kirel a klisichel a bedenged me kede obes a meklou a ultutelel el tekoi er a klereng.​—Matteus 5:3; Filipi 1:10.

14 Ngdirrek el kired el olecholt er a tabesul el uldasu ma ulserechakl el reng sel dosaod a tekoi el kirel a klisichel a bedenged ma rolel a ukeruul el obengterir a rechad. Ngdiak el kired el di blechoel el mesaod aikaikid el tekoi sel debo er aike el miting er kid a Rekristiano ma assembly. Ma lmuut el tang, a bocha lekired el melib a tekoi el kirel a ukeruul a blechoel el kired el melatk er a omellach er a Biblia ma ukltkel a chad ma deleongel er ngii ma Jehovah. Ma leuaisei, ngdiak el rolel a bltikerreng a dolasem el orrimel er a ta er a kldemed el ngar er a klaumerang me lak loltirakl er a ukltkel. Altang sebechir el oker er a remechuodel er a ongdibel, engdi a derta el Kristiano a kirir el “di chemur choberaod, el di telechellir” el kirel a telbilir, e a “derta er kid a kirir el mo mesaod er tir ra Dios.”​—Galatia 6:5; Rom 14:12, 22, 23.

Sel Bo Dechelebangel a Ringel

15. Ngmekerang e a meringel el blekeradel a sebechel el mo uchul a omelsemai?

15 A meringel el blekeradel a sebechel el rullii a blak a rengul el mesiungel a Jehovah el mo melekoi a mekngit ma lechub ngmeruul a mekngit. (Olisechakl 7:7) Sera bo lechelebangel a meringel el omelsemai, e a Job a mlo diak el tabesul a uldesuel me ngmle kirel el omeklemalt er ngii. (Job 35:2, 3; 40:6-8) Malta e a “Moses a mle ngariou a rengul chad, ng kuk ngariou a rengul er a re bek el chad el ngar a beluulchad,” engdi ngmlo er ngii a taem e ngngilasech a rengul e mlo mekngit a tekingel. (Ulecherangel 12:3; 20:7-12; Psalm 106:32, 33) A David a ulechotii a omengerem el dimlak lokodir a King el Saul, engdi a David a mlo kesib a rengul e mlo diak el oba ulserechakl el reng er a taem el Nabal a uleltuub er ngii ma rechedal el dirrek. E a lekero e ngulerrenges er a Abigail e mlo oba ulserechakl el reng, me ngchiliis er a kmal mekngit el omeruul.​—1 Samuel 24:2-7; 25:9-13, 32, 33.

16. Ngerang a sebechel el ngosukid me ngdiak doruul a mekngit el omeruul?

16 Kid a dirrek el sebeched el mo obangel a mekngit el blekeradel el sebechel el rullid me ngdiak bo dungil el melilt a tekoi. El ua David, a lsekum e kede mo kerekikl el orrenges a uldesuir a rebebil e ngsebechel el ngosukid me ngdiak demereched el meruul a tekoi el mo uchul e kede mo ruebet er a klengit. (Osisechakl 19:2) Ma lmuut el tang, a Tekingel a Dios a omeklatk er kid el kmo: “Sel bo louedikel a rengum, e lak bor a klengit; mongedecheduch er a rengum er a dukllem, e bo mchelellakl.” (Psalm 4:4) A lsebechel, e ngbai rolel a llomeserreng a bo dechelellakl er a uchei er a doruul a tekoi ma uchei er a dolib er a uldesued el kirel a tekoi. (Osisechakl 14:17, 29) Ngsebeched el meluluuch el mo er a Jehovah me sel “diak le metuk ra klemedengei rar chad el budech ra Dios a mo kokar a rengmiu ma chomelebedebekiu el ngara Kristus Jesus.” (Filipi 4:6, 7) Tia el budech er a Dios a sebechel el meskid a chelellakl el reng e ngosukid el mo oba ulserechakl el reng.

17. Ngera uchul me ngkired el ultuil er a Jehovah a lsekum ngsoad a ulserechakl el reng?

17 Alta e kede melasem el mengeroid er kid er a kdekudel el tekoi e meruul a ungil, engdi kid el rokui a meruul a mekngit. (Jakobus 3:2) Me ngsebeched el mocha meruul a mekngit e diak dolechesuar. (Psalm 19:12, 13) Ma dirrek, el kid el chad a diak el sebeched el chodereder a blekekled a lak dultuil er a Jehovah. (Jeremia 10:23) Ngkol ua ngera el klengeltengat e le ngmelisiich er kid el kmo: “Ak mo osisecheklau er a rael el kirem el merael er ngii; ak mo osisecheklau e meskau a ngesou er a ungil uldasu.” (Psalm 32:8) Chochoi, ngsebeched el oba ulserechakl el reng el oeak a ulengeseuil a Jehovah.

[Footnote]

a A lsekum ngsoam a lmuut el omesodel a doluches a telbiil el kirel a siobai, e momes er a The Watchtower, August 1, 1997, er a 30-1 el llel; November 15, 1986, er a 16-17 el llel; ma February 8, 1983, el Awake!, er a 13-15 el llel, el mirruul er a Resioning er a Jehovah.

b Tia el tekoi a dirrek el mo uchul a klungiolir tirke el melatk er a kuk ta er a bedengel a ukeruul el omdasu er ngii a rechad el kmo ngmekngit.

Ngmekerang a Omonger?

Ngmekerang a doba ulserechakl el reng

• sel lebo er ngii a techall er a tekoi er a siobai?

• sel dosiik er a chad el bo debechil?

• sel dechelebangel a secherel a bedenged?

• sel dengar er a eungel a meringel el blekeradel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks er a 21 el llel]

Ngsebechem el Oumerang er Ngii?

Aikakid el tekoi a medung el ngar er a llel a Web el kirir a remesobil el chad:

“Alta e aki mo er sel tkurrebab el sebecham engdi diak el sebechel el mo ulterekokl el kmo a chad ngii ngtechang.”

“Ngdiak ki molterekokl er a klemerang ma cherrengelel ma lechub a usbechel a ngii di el tekoi el ngar er aika el llel a web.”

“A ngii di el tekoi ma uleklatk ma lmuut el bebil er a tekoi el ngar er ngii er a choua ika el llel a Web a mla er tirke el mirruul er ngii . . . me ngdiak el kired el oumerang er ngii el rokui.”

[Siasing er a 19 el llel]

“A mellomes a rengul a omes er a le bor ngii.”

[Siasing er a 20, 21 el llel]

Ngmekerang e a redil el Kristiano a sebechir el oltirakl er a ekebil er a Sulam?

[Siasing er a 22 el llel]

“Bai morriter a bek el tekoi; e moreked a ungil”