Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel a Bo Derredemelel a Techolb

A Rolel a Bo Derredemelel a Techolb

A Rolel a Bo Derredemelel a Techolb

“Ngarngii a telemellel a knguu a techolb chelid?”​—RELLIR 8:36.

1, 2. A Filipus, ngmilekerang e muchelii a cheldecheduch el obengkel a ta er a ngar er a bab el chad er a Ethiopia, e ngerang a olecholt er a klisichel a klaumerang er ngika el chad?

 A TANG ma lechub e ngeru el rak er a uriul er a kodellel a Jesus, e a ta er a ngar er a bab el chad er a kabelment a mla er a omerollel el ngar er a Jerusalem el mo er a Gaza. Ngmla er a kmal kemanget el omerael el ngar er a basia er ngii. Ngika el blak a rengul el chad er a Ethiopia a mla er a belual el mo er a Jerusalem el mo mengull er a Jehovah. Ngar er tia el kemanget el omerael, e ngmle ungil el ousbech er a temel e le ngmilenguiu er a Tekingel a Dios; ngkmal mle klou a klaumerang er ngii el chad. A Jehovah a ulemdasu er ngika el chad, me ngoeak a anghel e nguldureklii a disciplo el Filipus el mo omerk a klumech el mo er ngii.​—Rellir 8:26-28.

2 Ngmle beot er a Filipus el mengedecheduch er ngika el ngar er a bab el chad er a Ethiopia, e le ngika el chad a mle klou a ngerel el menguiu, e tiang a mle siukang er a rechad er sel taem. Me nguaisei, a Filipus a mle sebechel el orrenges er ngii e mlo medengei el kmo ngmenguiu er a babier er a Isaia. A Filipus a uleker er a di chimo el ker, el rirellii ngika el chad el mo semeriar er a keril el kmo: “Ke mtab a ikel monguiu?” Tia mlo uchul a omesodel a Isaia 53:7, 8. Uriul er itiang, e a Filipus a “mlengedecheduch er ngii a ungil klumech ra Jesus.”​—Rellir 8:29-35.

3, 4. (a) Ngera uchul ma Filipus a mle mereched el melecholb er ngike el chad er a Ethiopia? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

3 Ngdi mle kedeb el taem, e ngika el chad er a Ethiopia a mlo medengelii a ngerechelel a Jesus er a moktek er a Dios, e dirrek el mlo medengelii a klungel a ultutelel a bo detelecholb el disciplo er a Kristus. Me sera lesa ralm e nguleker er a Filipus el kmo: “Ngarngii a telemellel a knguu a techolb chelid?” Engdi, tiang a mle tokubets el blekeradel. Ngika el chad a mle uluumerang e milengull er a Dios e le ngulebult el chad er a Juda. E nglocha mo diak a ngodech el techellel el mo metecholb el kirel a kemanget el taem. Ma lmuut el klou a ultutelel, ngika el chad a mle medengelii a soal a Dios el kirel e mle soal el oba rengul el rokir el meruul er ngii. A Filipus a mle ungil a rengul el meruul er ngii el tekoi, e a uriul er a lemetecholb ngike el chad er a Ethiopia e ng “mle ungil a rengul el merael er chomerolel.” Me ngulterekokl a rengud el kmo ngmlo blak a rengul el omerk er a ungil el chais er a belual.​—Rellir 8:36-39.

4 Altang a telbilel a reng ma techolb a klou a ultutelel el tekoi el diak dorreched el meruul er ngii, me nguaisei engdi a kerebil ngika el chad er a Ethiopia a olecholt el kmo te ngar er ngii a rechad el mle mereched el metecholb er a uriul er a lerengesii a klemerang er a Tekingel a Dios. a Me ngungil a dolatk er aika el ker el kmo: Ua ngera el tekoi a kirel el meketmokl er a uchei er a techolb? Ngkirel tela rekil a chad me bo lsebechel el metecholb? Ngkirel el ua ngerang a klereng er ngike el chad el mo metecholb? E a kot el ngar er a uchei, ngera uchul ma Jehovah a soal a rechedal a bo loruul er tia el tekoi?

A Klou a Ultutelel el Tekoi el Mkengei er Ngii

5, 6. (a) Te milekerang a rechedal a Dios er a irechar el olecholt el kmo te kilengei er a bltkil a rengul a Jehovah? (b) Ngsebeched el oldeu a rengud er a ngera el deleongel el obengkel a Dios sel demetecholb?

5 Uriul er a lolsobel er a rechad er a Israel er a Egipten, e a Jehovah a kilengei er tir el mo ‘mera el chedal,’ e mo mengetmokl er tir e omekerreu er tir e kongei er tir el mo “cheledaol.” Engdi, a lsekum ngsorir el ngma ika el klengeltengat e ngkirir el kongei er a bltikerreng er a Jehovah er a mesisiich el rolel. Te mirruul el uaisei er sera lekengei el meruul “a ikel rokui el bla ledu RUBAK” e lrellii a telbiil el obengkel. (Exodus 19:4-9) Sera kot el dart el rak, e a Jesus a millekoi er a rulebengkel el mo meruul a redisciplo er a rechad er a bek el renged, e tirke el kilengei er a osisecheklel a miltecholb. A ungil el deleongel el obengkel a Dios a ultuil er a klaumerang er a Jesus Kristus ma techolb.​—Matteus 28:19, 20; Rellir 2:38, 41.

6 Aika el cheldecheduch er a Bades a olecholt el kmo a Jehovah a omekngeltengat er tirke el kongei el mesiou er ngii. El kirir a Rekristiano, e a telbilel a reng ma techolb a klou a ultutelel el bakes el mo uchul a klengeltengat er a Jehovah. Kede kongei el oltirakl a llechul e osiik er a ulekrael er ngii. (Psalm 48:14) E seikid e a Jehovah a ua lorreked er a chimad el omekrael er kid er sel rael el kired el okiu ngii.​—Psalm 73:23; Isaia 30:21; 41:10, 13.

7. Ngera uchul me ngkirel di kid el melilt el meruul er a telbilel a reng ma techolb?

7 Kid el soad el mesiou er a Jehovah ma bltikerreng er kid el mo er ngii a kirel el odbechid el mo meruul aika el tekoi. Ngdiak a chad el kirel el metecholb e le kuk ta er a chad a melekoi el kmo ngmla mo meketeket el mesuub ma lechub a resechelil a mla metecholb. Engdi, a rechedam ma rechedil ma rekuk bebil el Kristiano a mo melisiich er a chad el mo melatk el kirel a telbilel a reng ma techolb. A apostol el Petrus a milengelechel er tirke el rirengesii er a Pentecost el mo “metecholb.” (Rellir 2:38) Engdi, a telbilel a reng a tekoi el di kid el melatk er ngii, e diak a chad el sebechel el rullii el kired. Ngkirel el di kid el melilt el mo meruul a soal a Dios.​—Psalm 40:8.

A Ungil el Omengetmokl el Kirel a Techolb

8, 9. (a) Ngera uchul me ngdiak loltirakl er a Bades a lemetecholb a tolechoi? (b) Ngua ngera el ngesecheklel a tekoi er a klereng a kirel el meketmokl er a uchei er a lemetecholb a rengeasek?

8 A remekekerei el ngalek ngsebechir el meruul er a telbilel a reng? A Biblia a diak el ouchais er kid el kmo ngkirel tela rekil a chad me bo lsebechel el metecholb. Engdi, a retolechoi a diak el sebechir el mo oumerang e olecholt er a klaumerang e rullii a telbilel a reng el mo er a Dios. (Rellir 8:12) Ngar er a babilengel a ta er a chad er a reksi el Augustus Neander, e ngmillekoi el kirir a Rekristiano er a kot el dart el rak el kmo: “Sera kot, e a techolb a mlo er a remeklou el chad e le ngmle sebechir el mesa el kmo a techolb ma klaumerang a mle dmak.”

9 E sel domes er a rengeasek, e a rebebil er tir a di mekekerei e omekeroul er a klereng er tir, e a rekuk bebil a telkib el meoud. Engdi, uchei er a lemetecholb, e ngike el ngeasek a kirel el ngar er ngii a deleongel er ngii ma Jehovah, e dirrek el ungil el medengei aike el uchetemel a osisechakl er a Biblia e bleketakl er a rengul a belkul a telbilel a reng, el di osisiu el kirir a remeklou el chad.

10. Ngera el tekoi a kirel el meketmokl er a uchei er a telbilel a reng ma techolb?

10 A Jesus a dilu er a redisciplo er ngii el mo olsisechakl er a rebeches el chad er aike el rokui el lullekoi. (Matteus 28:20) Ma kot el uchul, e a rebeches el chad a kirir el ngma melemalt el klemedengei el kirel a klemerang, el ngii a mo ngosuterir el omekeroul er a klaumerang el mo er a Dios ma Tekingel. (Rom 10:17; 1 Timoteus 2:4; Hebru 11:6) E seikid el lesiseb aike el klemerang er a chelsel a rengul, e ngodbechii el mo obult e choitii sel mechut el klengar er ngii. (Rellir 3:19) E a ulebengelel, e ngike el chad a soal el tongetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah e mo metecholb, el oltirakl er a tekingel a Jesus.

11. Ngera uchul me ngklou a ultutelel a bo deteloi er a ureor er a berkel a klumech er a uchei er a demetecholb?

11 A kuk ta er a tekoi el doruul er ngii er a uchei er a techolb a bo deteloi er a ureor er a berkel a ungil el chais er a Renged. Tiaikid isel kot el klou a ultutelel el tekoi el lebilsterir a rechedal a Jehovah er aika el uriul el sils. (Matteus 24:14) Ma leuaisei, e tirke el dirkak lemetecholb el publisher a dirrek el sebechir el oldeu a rengrir el mengedecheduch er a rechad el kirel a klaumerang er tir. A bo leteloi er tia el ureor a mo kutmeklterir el kirel a odingel a obliil er a uriul er a techolb.​—Rom 10:9, 10, 14, 15.

Ngngar er Ngii a Tekoi el Orreked er Kau me Lak Bo Metecholb?

12. Ngerang a sebechel el orekedii a chad me lak lebo er a techolb?

12 Te ngar er ngii a rebebil el diak el sorir el metecholb e le ngdiak el sorir el kongei er aike el ngerachel el obengkel a techolb. Te medengei el kmo a lsekum ngsorir el meruul a soal a Jehovah, e ngkirir el ngodechii a klengar er tir. Ma lechub te melatk el kmo ngmo meringel er tir el oltirakl er a soal a Dios er a uriul er a techolb. E a rekuk bebil a mo melebedebek el kmo, “Ak locha mo rullii a mekngit me ngmesuld a ngklek er a ongdibel.”

13. Sel taem er a Jesus, e ngerang a ulerreked er a rechad me lak bo loltirakl er a Jesus?

13 Sel taem er a Jesus, e a rebebil a milecherei a tekoi el sorir ma telungalek er tir el orreked er tir me lak lebo el disciplo er a Jesus. A ta el chellimosk er a llach a dilu el kmo ngmo obengkel a Jesus el mo er a ngii di el ker el lebo er ngii. Engdi a Jesus a milsaod el kmo ngbetok el taem e ngdimlak a basio el lebo lebechiuaiu er ngii. A Jesus er sera longemedaol er a kuk ta er a ulerenges er ngii, e ngike el chad a ulenger el kmo a kot e ngkirel el “doklii” a demal. Me tia olecholt el kmo ngmle soal el ngar er a blil e mengiil er sel taem el lemad a demal er a bai bo loltirakl er a Jesus. E a kuk ta er a chad a dilu el kmo uchei er a bo loltirakl er a Jesus e ngmle kirel el ‘melmesumech er a rechad er a blil’ el kot. A Jesus a ulemes choua ikang el ua el “omes el bedulullel.” Me tia olecholt el kmo tirke el omes el beduluriul a blechoel el metik er a uchul me ngdiak el sebechir el kutmokl a ngerechelir a Rekristiano el chad.​—Lukas 9:57-62.

14. (a) A Petrus ma Andreas ma Jakobus ma Johanes te milekerang er a longemedaol er tir a Jesus el mo mengesokes er a rechad? (b) Ngera uchul me ngdiak el kired el mo meoud el kongei er a ongelungel er a Jesus?

14 A kerebil a Petrus ma Andreas ma Jakobus ma Johanes a kmal ngodech. A Jesus er sera longemedaol er tir el mo oltirakl er ngii el mo mengesokes er a rechad, e a Biblia a kmo: “Me te dimlemereched el mecherei a bos ma demerir, e mo oltirakl er ngii.” (Matteus 4:19-22) Me sera lekengei el mo oltirakl er a Jesus, e te mlo melechesuar aike el lulekoi a Jesus el mo er tir el kmo: “Ngak a medemedemek e ngariou a renguk, mo mchelngii chongelungel er ngak e mosuub er ngak, e cho bo muaisei e a ulengull a mora reng er kemiu. Chongelungel er ngak a mechelechol, ma telechellek a kebekakl.” (Matteus 11:29, 30) Altang ngar er ngii a ngerachel el obengkel a techolb, me nguaisei engdi a Jesus a oterekeklii er kid el kmo ngbeot a dechelengii a ongelungel er ngii e dirrek el mo uchul a ulengull el me er kid.

15. Ngmekerang e a kerebai er a Moses ma Jeremia a olecholt el kmo ngsebeched el oumerang er a ulengeseuil a Dios?

15 A uldasu el kmo kede metitur a blechoel el ngar er ngii. A Moses ma Jeremia a di dul lulemdasu el kmo te mle metitur el kutmokl aike el ngerachel el lebilsterir a Jehovah. (Exodus 3:11; Jeremia 1:6) A Dios ngmilekerang e melisiich er tir? Ngdilu er a Moses el kmo: “Ak obengkem.” E ngtibir el mo er a Jeremia el kmo: “Ngak a mo obengkem el mo mesebechakl er kau.” (Exodus 3:12; Jeremia 1:8) Ngdirrek el sebechel el mo ulterekokl a rengud el kirel a ulengeseuil a Dios. A bltikerreng ma klaumerang er kid el mo er a Dios a sebechel el ngosukid el mo mesisiich er a ngii di lerraurreng er a rengud el kmo kid ngsebeched el oltaut er a telbilel a rengud, ngdiak. A apostol el Johanes a milluches el kmo: “A bltikerreng a diak a dakd er ngii, ele cherrungel bltikerreng a choridii a dakd.” (1 Johanes 4:18) A kekerei el buik a medakt a di lengii el tang el merael er a rael, engdi ngklou a rengul a lorael el lorreked er a chimal a demal. Me nguaisei el kired, a lsekum kede oumerang er a Jehovah er a rengud el rokir, e ngmla tibir el mo ‘ochotii er kid a melemalt el rael’ sel dorael el obengkel.​—Osisechakl 3:5, 6.

A Tekoi el Dongull er Ngii

16. Ngera uchul ma bedengel a chad el rokir a kirel el moduleb er a ralm sel lemetecholb?

16 Ngblechoel el ngar er ngii a cheldecheduch el mengai er a Bades er a uchei er a techolb el mesaod er a belkul a techolb er a Rekristiano. E a uriul er sel cheldecheduch, e tirke el mo metecholb a onger a eru el ker er a techolb er a mederir a rechad el olecholt er a klaumerang er tir. (Rom 10:10; momes er a baks er a 13 el llel.) Seikid e te mo moduleb er a ralm, el oltirakl er a kerebai el lebilecherei a Jesus. A Biblia a olecholt el kmo uriul er a lemetecholb, e a Jesus a mle “mereched el tokerekl ra ralm.” (Matteus 3:16; Markus 1:10) Me ngbleketakl el kmo, a Johanes el Techolb a uldelebii a bedengel a Jesus er a chelsel a ralm. b Ma chad a lemoduleb a bedengel el rokir er a ralm a melutk el mo er sel klou el omelodech el kirel a klengar, el chad a ua bla lemad el kirel sel mechut el rolel a klengar er ngii e mocha omuchel er a beches el klengar el mesiou er a Dios.

17. Ngmekerang e tirke el mo metecholb me tirke el me omes a sebechir el olecholt a omengull el kirel a techolb?

17 A techolb a klou a ultutelel el tekoi e dirrek el blsechel a deurreng. A Biblia a olecholt el kmo a Jesus a milluluuch er sera letechelbii a Johanes er a omoachel er a Jordan. (Lukas 3:21, 22) Ma doltirakl er a kerebil a Jesus, e tirke el mo metecholb er a chelechang a kirir el olecholt er a osisiu el ungil el blekeradel. A Biblia a mengelechel er kid el mo ungil el kltmokl a biled er a bek el sils, me ngklou a ultutelel a doltirakl er tia el uleklatk er sel sils el bocha demetecholb! (1 Timoteus 2:9) Tirke el me omes er a techolb a sebechir el olecholt a omengull sel lekerekikl el orrenges er sel cheldecheduch er a techolb e lungilbesul a blekerdelir.​—1 Korinth 14:40.

Klengeltengat el Mo er a Remla Metecholb el Disciplo

18, 19. Ngera el techall ma klengeltengat a dengai er a techolb?

18 Sel derellii a telbilel a reng er kid el mo er a Jehovah e demetecholb, e kede mocha chedal a kmal ileakl el telungalek. A kot, e a Jehovah a mocha Demad e Sechelid. Kede mle cheroid er a Dios er a uchei er a demetecholb, engdi chelechang e kede mla mo chedal. (2 Korinth 5:19; Kolose 1:20) El oeak a tengetengel a Jesus, e kid a olekeed er kid er a Dios e ngii a mo kmeed er kid. (Jakobus 4:8) A profet el Malaki a olecholt el kmo a Jehovah a medengelterir e orrenges er tirke el obang e ousbech er a ngklel, e a ngklir a llechukl er a babilengel. A Dios a melekoi el kmo: “Te mo chedak. Ak mo chubteterir el ua chedam el chubur a ngelekel el mesiou er ngii.”​—Malakai 3:16-18.

19 Sel lemetecholb a chad e ngmo chedal a klaodam el ngar er a beluulechad el rokir. A apostol el Petrus er a loker el kirel aike el klengeltengat el lengai a redisciplo er a Kristus el kirel a tengetengir, e a Jesus a tilbir el kmo: “Me ngikel mlo imikr a blil malechub ar ubekul, mar uchellel, mar uchedal, malechub ar udos, malechub a demal, malechub a delal, malechub ar ngalek, malechub a chutem, el ngklek a uchul, a mo ngma chachisois, e dirrek el mo mediukes ra diak a ullebengelel klengar.” (Matteus 19:29) Ngbetok el rak er a uriul, e a Petrus a milluches el kirir a ‘rudam’ el “ngara belulechad el rokir.” A Petrus a mle medengelii sel ngesou ma klengeltengat el mla er a klodam el mei, e kid me ngdirrek el sebeched el mo medengelii.​—1 Petrus 2:17; 5:9.

20. Ngera el ngeltengat el techall a lebeskid a techolb?

20 Ma lmuut el tang, a Jesus a ullecholt el kmo tirke el oltirakl er ngii a mo “oudiukes er a diak a ulebengelel el klengar.” Chochoi, a telbilel a reng ma techolb a meskid a omelatk el mo sebeched el nguu sel “meral klengar,” el diak a ulebengelel el klengar el ngar er a beches el beluulechad er a Dios. (1 Timoteus 6:19) Ngkol ua ngera el ungil el uchetemel a klengar er a ngar er a medad el klebesei el kired kid ma telungalek er kid. Tia el ngeltengat el techall a rullid el “mo mengull el meluluuch e olengesenges er a RUBAK [el Jehovah] el Dios er kid el mo cherechar el diak a ulebengelel.”​—Mika 4:5.

[Footnote]

a Tirke el ede el telael el chad er a Juda ma rulebult el ulerrenges er a cheldechedechal a Petrus er a Pentecost a dirrek el mle mereched el metecholb. Engdi, el di ua ngike el chad er a Ethiopia, te mle medengei aike el osisechakl ma omellach el ngar er a Tekingel a Dios.​—Rellir 2:37-41.

b A babilengel a Vine el Expository Dictionary of New Testament Words a melekoi er a belkul a tekoi er a Grik el baʹpti·sma (techolb) el kmo “sel lemoduleb er a ralm e be letekerekl er a ralm.”

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngmekerang e ngera uchul me ngkired el kongei er a bltikerreng er a Jehovah?

• Ngua ngera el ngelsecheklel a tekoi er a klereng a kirel el meketmokl er a uchei er a techolb?

• Ngera uchul ma dakt el kmo kede mo mekngit ma lechub a uldasu el kmo ngchetid el kongei a ngerachel a diak el kirel el olekebai er kid er a techolb?

• Ngera el ileakl el klengeltengat a bo loldeu a rengrir er ngii a remla metecholb el disciplo er a Jesus Kristus?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 17 el llel]

“Ngarngii a telemellel a knguu a techolb chelid?”

[Siasing er a 20 el llel]

A techolb a klou a ultutelel el tekoi e blsechel a deurreng