Skip to content

Skip to table of contents

Bo Lemesisiich A Chimomiu

Bo Lemesisiich A Chimomiu

Bo Lemesisiich A Chimomiu

“Bo le mesisiich a rengmiu! Chelechang e kom orrenges a osisiu el tekoi el lullekoi a re profet.”​—SEKARIA 8:9.

1, 2. Ngera uchul me ngungil a dorritel er a babier er a Hagai ma Sekaria?

 A ULOCHEL a Hagai ma Sekaria a milluches er a bekord el 2,500 el rak er a mla me mong, engdi ngngar er ngii a belkul el kirel a klengar er kau. Aike el cheldecheduch el debetik er a chelsel aika el eru el babier a diak el di el tekoi er a reksi e lemerekong. Ngteloi er aike el “rokuil tekoi el dimla meluches . . . el kirel chosisechakl el mer kid.” (Rom 15:4) A betok er aike el donguiu a rullid el mo omdasu el kirel aike el medbedubech el tekoi el ngar er ngii er sera lemedalem a Renged er a eanged er a 1914 el me lmuut er a chelechang.

2 Ma losaod el kirel a tekoi ma blekeradel el lechilebangel a rechedal a Dios er a irechar, e a apostol el Paulus a dilu el kmo: “A ikel tekoi el dilubech er tir a mesubed rar ngodech, me ngiil tekoi el melluches a kirel el mellach er kid ar mocha ra ullebongel ra belulechad.” (1 Korinth 10:11) Me ke locha melebedebek el kmo, ‘Ngua ngera klungel a ultutelel a babier er a Hagai ma Sekaria er a chelecha el sils er kid?’

3. A Hagai ma Sekaria a mesaod er a ngera el tekoi?

3 El ua dulsaod er sel mlo merek el suobel, a ulochel a Hagai ma Sekaria a mesaod er sel taem el rechad er a Juda a mlo remei er sel beluu el lebilsterir a Dios er a uriul er a ltobed er a Babilon. Tirka el teru el profet a milsaod er a okedecherul a templo. A Rechijudea lilia a uchetemel a templo er a rak er a 536 B.C.E. A rebebil er a remechuodel alta e te millatk a tekoi er a irechar, engdi mla er ngii a ungil el uchul a ‘diu er a deurreng.’ Nguaisei, ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el klou a ultutelel el tekoi el mla duubech er a taem er kid. Ngmekerang e uaisei?​—Esra 3:3-13.

4. Ngera el tekoi a dilubech er a uriul er a Kot el Mekemedil a Beluulechad?

4 Ngdi mle telkib er a uriul er a Kot el Mekemedil a Beluulechad, e a rengellitel er a Jehovah a mlengubet er a kelebsengir er a Klou el Babilon. Tia el tekoi a mera el ulechotii a ulengeseuil a Jehovah. Uchei er isei, e a remengeteklel a klechelid ma rechad er a politiks a ua lekora tirrebengii a urerir a Remesuub a Biblia el berkel a klumech ma olsisechakl. (Esra 4:8, 13, 21-24) Engdi, a Jehovah a ngilai el choroid aike el tekoi el merrob er a ureor er a berkel a klumech ma omeruul er a remo disciplo. Ma ike el betok el rak er sera 1919 el mei, e a berkel a Renged a ngilsechekl e diak a ngerang el sebechel el torbengii.

5, 6. Ngera el mengasireng el tekoi a lulemlaoch er ngii a Sekaria 4:7?

5 Ngulterekokl a rengud el kmo a berkel a klumech ma osisechakl el loruul er ngii a rebekongesenges el mesiungel a Jehovah a mo melemolem el oeak a ngelseuil a Dios. Ngar er a Sekaria 4:7 e kede menguiu el kmo: “Sel bo molechang er a uriul el bad, e a re chad a mo oldiu el kmo, ‘Ng klebokel, ng klebokel!’” Tiang melutk er a ngera el tekoi er a taem er kid?

6 A Sekaria 4:7 a melutk el mo er sel taem el mera el omengull er ngike el Chimong el Kedidai el Rubak a mo mecherrungel el ngar er a templo er a klereng el ngar er a chutem. Isel templo a lekiltmeklii a Jehovah el debo er ngii e mengull er ngii el oeak sel tngakireng el tengetengel a Jesus Kristus. Nguaisei, e tia el klou el templo er a klereng a mla er ngii er sera kot el dart el rak el mei. E di kmedung, e a mera el omengull el ngar er a chutem a mo mecherrungel. Chelecha el taem e te betok el milliol a mesiou el ngar er tia el chutem. Tirkang ma rebetok el mo mekiis a mo mecherrungel er a chelsel sel ta el telael el rak el ngar er a eungel a omengederederel a Jesus Kristus. E a uriul er sel ta el telael el rak, e tirke el mera el mesiungel a Dios a mo melemolem el kiei er sel mla mekikiid el chutem.

7. Ngera el ngerachel a loruul er ngii a Jesus el mo churrengelii a mera el omengull er a chelecha el taem, e ngera uchul me ngkmal melisiich er kid?

7 A Kabernor el Serubabel ma Ngar er a Bab el Priist el Josua a mlo sebechir el mesang er a mederir a mla merekui el templo er a rak er a 515 B.C.E. A Sekaria 6:12, 13 a omekesiu er a ngerechelel a Jesus el mo mengerrungel er a mera el omengull el kmo: “Msbedii el kmo a RUBAK el Olab a Bek el Klisiich a melekoi el kmo, ‘Ngikel chad el loleker er ngii el kmo, Tiul a Kerrekar a mo meloseb er sel le ngar ngii e mo lmuut el mekedecherur a Templo er a RUBAK. . . . e nguu el mor ngii a chetengakl el kirel el mor a king, e mo mengedereder er a re chedal. A prist a mo dechor er bitar a kingellel er omerreder, me te mo dmak el oureor el ta rengrir e budech a delongelir.’” Me nguaisei, sel dodengei el kmo a Jesus a ngar er a eanged e oltaut er tia el telbiil el oeak a klengelakel er a David, e ngolechotel a kmo ngmesebechakl er a ureor er a Renged el ngar er a templo er a klereng. Omomdasu, ngsebechel a ngii di el chad el mo torebengii tia el ureor? Ngkmal diak! A leuaisei, e tiang ngdiak bai lolisiich er kid el mo blak a rengud el olengeriakl el ngar er a omesiunged, e dekerekikl me lak demechiseksikt er a tekoi er a bek el sils?

A Meklou a Ultutelel el Tekoi

8. Ngera uchul ma ureor er a templo er a klereng a kirel el mo kot er a chelsel a klengar er kid?

8 A lsekum ngsoad a lolemolem el omekerreu e lomekngeltengat er kid a Jehovah, e ngkired el nguu tia el ureor er a templo er a klereng el mo kot er a chelsel a klengar er kid. Ngdiak bo deua Rechijudea el dilu el kmo “ng dirkak bo le belsechel,” ngbai kired el melatk el kmo kid a kiei er a “uriul sils.” (Hagai 1:2; 2 Timoteus 3:1) A Jesus a ulemlaoch el kmo a reblak a rengrir el mesiungel a mo omerk er a ungil el chais er a Renged e meruul er a remo disciplo. Ngkired el mo kerekikl me ngdiak dongemikr er a techelled el omerk a klumech. Ma ureor er a berkel a klumech ma osisechakl el milterob er a ultok a liluut el omuchel er a rak er a 1919 e dirkak lemecherrungel. Kede kmal medengei el kmo, ngdi kmedung e ngmo merek!

9, 10. A klengeltengat er a Jehovah ngultuil er a ngerang, e ngera belkul el kired?

9 Ma dolemolem el blak a rengud el meruul er tia el ureor, e kede ulterekokl el mo mukngeltengat, el dilerrek kid ma rebebil. Ma domtab er a telbilel a Jehovah e ngmo melisiich er kid. Sel taem er a lluut el mo oba rengrir el rokir a Rechijudea el mengull e bocha loureor er a omekedecheraol er a templo, e a Jehovah a dilu el kmo: “E ngdi ngak er chelechal mong a mo omekngeltengat er kemiu.” (Hagai 2:19) Te mo oldeu a rengrir er a cherrungel el klengeltengat er ngii. Chelechang e ka molebedebek aike el klengeltengat el debetik el ngar er a telbilel a Dios el kmo: “Te mo melalem a dellemelir el ngar a budech; a bilong a mo ourodech, ma chutem a mo kekeuii, ma eanged a mo oltengel a chull. A ikal rokui el klengeltengat a bo kbesterir tirkel mo medechel el chad er a beluak.”​—Sekaria 8:9-13.

10 El di ua Jehovah el ulemekngeltengat er a Rechijudea er a tekoi er a klereng ma tekoi er a klechad, me nguaisei el mo omekngeltengat er kid a bo leblak a rengud e ldeu a rengud el meruul er tia el ureor el bla loterekeklii er kid. Aika el klengeltengat a uldimukl er ngii a budech er a delongeled ma ulekerreu ma ungilbesul el klengar ma ngesecheklel a klereng er kid. Chochoi, kede medengei el kmo a lolemolem el omekngeltengat er kid a Jehovah a ultuil er kid el meruul er tia el ureor er a templo er a klereng el oltirakl er a soal a rengul a Jehovah.

11. Kede mekerang e di kid el merritel er kid?

11 Chelechang e ngtaem el ‘bo mungil el melebedebek aika el merma er kemiu.’ (Hagai 1:5, 7) Ngkmal ngerechelel a derta er kid el mo kerekikl el di kid el merriter aike el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. Ma klengeltengat er a Jehovah a mei el di ultuil er kau el kmo ngua ngerang a rolel a omongebkall er a ngklel ma urerem el ngar er tia el templo er a klereng er ngii. Ngkirem el di kau el oker kmo: ‘Ngak ak mla ngmodech aike el meklou a ultutelel el tekoi? Ngua ngerang a blakerreng er ngak el mo er a Jehovah ma klemerang er ngii ma dirrek el urerel el kuruul er ngii a kumekesiu er ngii er a blakerreng er ngak er a uchelel er sera kmetecholb? Ngak ak semeriar er a ungilbesul el klengar, me ngdikea temek el sebechek el chemoit el mo er a Jehovah ma Rengedel? Ma dakt el bedul a chad, el blechoel el melatk a ngar er a rengrir, e ngolekebai er ngak me ngdiak kebkellii a ngklel a Jehovah?’​​—Chocholt 2:2-4.

12. Ngera el blekeradel er a delongelir a Rechijudea a mo bleketakl er a Hagai 1:6, 9?

12 Ngkmal diak el soad el mo uchul e a Dios a mo diak lomekngeltengat er kid e le kid el mengemikr er a ureor el mengebkall er a ngklel. Ka di molatk er a ungil el uchelel a ureor er a lluut el mo remei a Rechijudea, e a uriul e te “di mechesang el meruul a re keblimiu,” el ua lolekoi a Hagai 1:9. Te mlo mechesang er a rolel a klengar er tir ma ike el lousbech er a bek el sils. Misei a uchul me ngdi “kesai a cho moridm,” el di ngesonges a ungil el kall ma ilumel ma bail. (Hagai 1:6) A Jehovah a mlo diak lomekngeltengat er tir. Ma leuaisei, e ngerang a klubeled el denguu er tiang?

13, 14. Ngmekerang e sebeched el oltaut er a suobel el denguu er a Hagai 1:6, 9, e ngera uchul me ngklou a ultutelel?

13 Kau ngdiak mkengei el kmo a lsekum e ngsoad a lolemolem el omekngeltengat er kid a Dios, e ngdiak el kired el di osiik aike el soad e obes er a omengull er kid el mo er a Jehovah? Nguaisei, a ngii di lengera el tekoi ma omeruul el ngii a sebechel el mo uchul a ilteet ma kerruul ma ngar er a bab el skuul el mo uchul a ungil el ureor ma ike el di mo uchul a klungiolel a chad, a lsal osiik a rechad er a chelecha el taem.

14 Ma choua ika el tekoi a diak lechikaikid a mekngit el tekoi. Engdi, sel dolatk aika el tekoi e domes el bedul a diak a ulebengelel el klengar, e aika el rokui a “ulekoad lurered.” (Hebru 9:14) Er a ngera el rolel? Aika el rokui a ulekoad er a tekoi er a klereng, el diak a ultutelel e diak a redechel. Ma lsekum a chad a melemolem er ngii, e aika el ureor a sebechel el mo uchul a telemellel er a klereng. Tia el tekoi a dilubech el mo er a rebebil el ngellitel el Kristiano er a taem er a rechapostol. (Filipi 3:17-19) Ngdirrek el mla duubech el mo er a rebebil er a taem er kid. Ke locha medengelterir a rebebil el mlekekoklterir el mo cheroid er a ureor er a Klekristiano ma ongdibel; e chelechang e te olecholt el kmo ngdiak el sorir el lmuut el mo er a Jehovah. Kede kmal oureng el kmo choua itirka el chad a lmuut el mo er a Jehovah, engdi a klemerang a kmo a dosiik er a ‘ulekoad el ureor’ a sebechel el mo uchul e kede oridii a kengei ma klengeltengat er a Jehovah. Ngkmal mekngit a rengud er choua itia el tekoi. Ngmo uchul e kede oridii sel deurreng ma budech el denguu er a chedaol el reng er a Dios. Ka molatk er a klengiterreng e le kau el diak el sebechem el teloi er sel klodam er a Rekristiano!​—Galatia 1:6; 5:7, 13, 22-24.

15. A Hagai 2:14, ngmekerang e olecholt er a klungel a ultutelel a omengull er kid?

15 Tiang a kmal klou a ultutelel el tekoi. Ka molatk er a osengel a Jehovah el mo er a Rechijudea er a lechitii a blil er a omengull e bocha loleketek a rekeblirir. A Hagai 2:14 a melekoi el kmo: “A RUBAK a kmo, tilechang a osisiu el kirir tirkal chad me tial beluu el kchelebangel er ngii; ma urerir ma tengetengir me ng dirrek el diak le klikiid.” Ma ngii di el tenget el lullenget er ngii a Rechijudea a dimlak lekengei er ngii a Jehovah e le tir el uleltngakl er a mera el omengull.​—Esra 3:3.

A Mera el Ngesou

16. Sel domes er aike el ues el lengilai a Sekaria, e a Rechijudea ngmle ulterekokl a rengrir er a ngerang?

16 A Rechijudea el ullengesenges e uluureor el meleketek er a templo er a Dios, a mle ulterekokl a rengrir er a ngelseuil a Dios, el ullecholt er ngii el oeak a eai el ues el lengilai a Sekaria. Sel kot el ues a ullecholt el kmo a templo a mo merek e a beluu er a Jerusalem ma Juda a mo ungilbesul a lsekum a Rechijudea a melemolem el blak a rengrir el meruul er a ureor el kirir el meruul er ngii. (Sekaria 1:8-17) Sel ongeru el ues a mle telbiil el kmo a rokui el kabelment el omtok er a mera el omengull a mo nguemed. (Sekaria 1:18-21) E a kuk bebil er a ues a ulterekeklii el kmo a Dios a mo omekerreu er a okedecherul a templo, ma betok el ildisir a rechad er a betok el beluu a mo er sel mlo merek el blil a omengull, ma mera el budech ma ulekerreu, ma ike el mondai el lechelebangel er ngii er sel ureor el lebilsterir a Dios a mo diak, ma rokui el mekngit a mo mengai, ma ulekerreu ma ngesou er a rechanghel. (Sekaria 2:5, 11; 3:10; 4:7; 5:6-11; 6:1-8) Chelecha e ngsebechem el mesa el kmo el okiu a ulengeseuil a Dios, e a reblak a rengrir el chad a ngildechii a klengar er tir e kiltmeklii sel ureor el lebilsterir a Dios.

17. Sel domes er aike el klengeltengat el dengai, e ngerang a kired el di kid el oker er kid?

17 Me ngdi osisiu, ngulterekokl a rengud el kmo a mera el omengull a mo kats, e tiang a kirel el odbechid el melatk el kirel a blil a omengull er a Jehovah. Di lekau el oker er kau el kmo: ‘A lsekum a kuumerang el kmo chelechang e ngtaem el kired el omerk er a ungil el chais er a Renged e meruul er a redisciplo, ma leuaisei, e a turrekong er ngak ma klengar er ngak ngoltirakl er a klaumerang er ngak? Ngak ak mengoit a temek el mesuub er a Tekingel a Dios er a ulaoch, el mera el melatk er ngii, e mesaod er ngii el obengterir a rekldemek el Kristiano ma rekuk bebil el dongedecheduch er tir?’

18. Ngera mo duubech er a ngar er a medad el ua losaod er ngii a Sekaria 14 el bliongel?

18 A Sekaria a millutk el mo er a telemellel a Klou el Babilon me sel klaumekemad er a Armageddon. Kede menguiu el kmo: “Ng di mo blechoel el mellomes, ma bo le kebesengei me ngii a di mellomes. A belsechel a le bor ngii a ikang a di RUBAK a medengelii.” Chochoi, isel sils er a Jehovah e ngkmal mo milkolk a beluulechad el kirir a recherroel el ngar er a chutem! Engdi a Jehovah a melemolem el olecholt er a kengei ma llomes el kirir tirke el blak a rengrir el mesiungel. A Sekaria a dirrek el mesaod el kirel a bek el tekoi er a chelsel a beches el beluulechad el mo olecholt el kirel a cheledolel a Jehovah. A mera el omengull el ngar er a klou el templo er a Dios er a klereng a di mo chimo el rolel a omengull el ngar er a chutem. (Sekaria 14:7, 16-19) Tiang a kmal ulterekokl! Kede mo mesang a otutel a ulaoch ma osebecheklel a omengederederel a Jehovah. Ngkol ua ngera el ileakl isel sils el kirel a Jehovah!

Diak a Ulebengelel el Klengeltengat

19, 20. Ngera uchul e a Sekaria 14:8, 9 a melisiich er kau?

19 E a uriul er itia el ileakl el tekoi, e a Satan ma remengelengalek el reng er ngii a mo mekelebus er a chelsel a diak a btil el deliobech. (Chocholt 20:1-3, 7) Isei e a klengeltengat a mo er ngii er a chelsel a ta el telael el rak er a omengederederel a Kristus. A Sekaria 14:8, 9 a kmo: “Sel sils e a di ngar el ralm a mo omaoch el tuobed er a Jerusalem, el tedobech er ngii a mor a Ulekoad el Daob ma tedobech er ngii a mor a Mediteranea. Ng mo melemolem el omaoch er a belsechel a kleald ma belsechel a kelekolt. A RUBAK a mo king er a beluulchad el rokir. Seikid e ng di mo tang a RUBAK e di mo ta ngklel.”

20 A “chomoachel el ralm ra klengar” a melutk el kirel a sengk er a Jehovah el omekerreu er a klengar, el ngii a omaoch el tuobed er a kingall er a Rengedel a Messias. (Chocholt 22:1, 2) A klou el seked el mengull er a Jehovah, el mla mosobel er a Armageddon, a mo ngmai a klungiolir e le tir el mla mengubet er a blals er sel kodall el mla er a Adam el mei. A rulekoad me te dirrek el mo ngmai a klungiolir el oeak a okiis. Tiang a mo mechelii a beches el taem er a omengederederel a Jehovah er a chutem el rokir. A rechad er a beluulechad a mo medengei el kmo a Jehovah ingii a Merredel er a eanged ma chutem, e di ngii el tang a kired el mengull er ngii.

21. Ngkirel el mo ulterekokl a rengud er a ngerang?

21 Sel domtab el kirel a tekoi el lulemlaoch er ngii a Hagai ma Sekaria ma otutel, e ngngar er ngii a ungil el uchul e ngkired el olengeriakl er a ureor el lebilskid a Dios el mo meruul er ngii el ngar er a mekesekesel a templo er ngii el ngar er a chutem. Ma dongiil er sel taem el bo lemecherrungel a mera el omengull, e me dolemolem el mecherei a Renged me lekot a delecherul er a klengar er kid. A Sekaria 8:9 a melisiich er kid el kmo: “Bo le mesisiich a rengmiu! Chelechang e kom orrenges a osisiu el tekoi el lullekoi a re profet er sel taem.”

Ke Dirk Melatk?

• Ngera el tekoi er a reksi er a ulochel a Hagai ma Sekaria a ngar er ngii a ultutelel er a chelecha el taem?

• A babier er a Hagai ma Sekaria ngmeskid a ngera el suobel el kirel a meklou a ultutelel el tekoi?

• Ngera uchul ma dekerekikl er a ulochel a Hagai ma Sekaria e ngmeskid a ungil el uchul me ngulterekokl a rengud el kirel a ngar er a medad el klebesei?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 28 el llel]

A Hagai ma Sekaria a millisiich er a Rechijudea el mo blak a rengrir el oureor me lengai a klengeltengat

[Siasing er a 29 el llel]

Kau ke ‘di mechesang el meruul er a blim’?

[Siasing er a 30 el llel]

A Jehovah a tilbir a klengeltengat e mla meskid