Skip to content

Skip to table of contents

Morael el Rulleterir ar Chad el Mo Obengkek, e Molecholb er Tir’

Morael el Rulleterir ar Chad el Mo Obengkek, e Molecholb er Tir’

Morael el Rulleterir ar Chad el Mo Obengkek, e Molecholb er Tir’

“Misei e morael el mora rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir . . . e molisechakl er tir me bo lolab a ikel rokui el bla kdu er kemiu.”​—MATTEUS 28:19, 20.

1. Ngera el tekoi a letilbir a renged er a Israel er a lengar er a uchul a Rois el Sinai?

 NGMLE bekord el 3,500 el rak er a mla me mong, e a rechad er a chimo el renged a rirellii a telbilir el mo er a Dios. Sera lekldibel er a uchul a Rois el Sinai, e a rechad er a Israel a millekoi el kmo: “Aki mor a ikel rokui el bla ledu RUBAK.” Seikid el taem el mei, e a Israel a mlo chedal a Dios, te mlo ‘mera el chedal.’ (Exodus 19:5, 8; 24:3) Te ulemes el bedul a ulekerreu er ngii ma techall el mo kiei el kemanget el taem tir me aike el uleakuriul el telecheroll el ngar er a “beluu el ungil a chetemel e ungil a dellomel er ngii.”​—Levitikus 20:24.

2. A rechad er a chelecha el taem ngsebechir el oldeu a rengrir er a ngera el deleongel el obengkel a Dios?

2 Engdi, ngua lullekoi a ta er a milluches er a Psalm el ngii a Asaf el kmo, tirke el chad er a Israel a “dimlak loltaut er a telbilir tir ma Dios, e mle chetirir el olab a llechul.” (Psalm 78:10) Te dimlak lurrekodel er sel telbiil el lerirellii a redemerir er a irechar el mo er a Jehovah. Ma taem a mlei, e sel renged a urridii sel ileakl el deleongel er tir ma Jehovah. (Olisechakl 5:4; Matteus 23:37, 38) Isei a uchul, e a Dios a “mle ketengel loldingel rar Chisentail e ngilteterir ar chedal ra chelsir el kirel a ngklel.” (Rellir 15:14) Me ngngar er aika el uriul el sils, e ngmengudel er a “diak le mochur el kloul seked ra bek el renged, ma klebliil rar chad, ma bliongel rar chad, ma chomelekoi,” el tir a dmeu a rengrir el melekoi el kmo: “Cholsobel a ngara Dios er kid el ngara kingall, ma Ngelekel a sib!”​—Chocholt 7:9, 10.

3. Ngera el tekoi a kirel el meketmokl a lsekum a chad a soal el mo kmeed er a Dios?

3 A lsekum a chad a soal el oldeu er a rengul er a choua itia el deleongel el obengkel a Dios, e ngkirel el tibir a rengul el mo er a Jehovah e ochotii er a buai el oeak a techolb. Tiang a oltirakl er a tekingel a Jesus el mo er a redisciplo er ngii el kmo: “Misei e morael el mora rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng. E molisechakl er tir me bo lolab a ikel rokui el bla kdu er kemiu.” (Matteus 28:19, 20) A rechad er a Israel a ullerenges er a Moses er a longuiu er a “babier er a telbiil.” (Exodus 24:3, 7, 8) Misei, e te mlo medengei aike el ngerechelir el mo er a Jehovah. Me ngdi uaisei er a chelecha el taem, a melemalt el klemedengei el kirel a soal a Dios el debetik er ngii el ngar er a Tekingel, el Biblia, a klou a ultutelel er a uchei er a lemetecholb a chad.

4. Ngerang kirel el meruul er ngii a chad el soal el mo metecholb? (Modekiar sel box el ngar er a bab.)

4 Me ngbleketakl el kmo a Jesus a mle soal a redisciplo er ngii a bo lemesisiich a uchetemel a klaumerang er tir er a uchei er a lemetecholb. Ngdilu er a ruleltirakl er ngii el mo rulleterir a rechad el mo disciplo er ngii e dirrek el mo osisecheklterir “me bo lolab a ikel rokui el bla kdu er kemiu.” (Matteus 7:24, 25; Efesus 3:17-19) Ma leuaisei, e tirke el sebechir el mo metecholb a mla mesuub er a Biblia el betok el buil ma lechub a tang el mo bedul a eru el rak, ma telbilir a dimlak lorreched el meruul er ngii. Sel taem er a techolb, e tirke el mo metecholb a onger el kmo choi el mo er a teblo el meklou a ultutelel el ker. A Jesus a millisiich er kid el kmo a tekinged “a di kirel el di ‘Choi’, malechub e ngdi ‘Diak,’ ” me ngungil a bo dekerekikl el merritel er a belkul aika el teblo el ker er a taem er a techolb.​—Matteus 5:37.

Beltel a Reng ma Telbilel a Reng

5. Ngera el meklou el tekoi a lomeketakl er ngii sel kot el ker er a techolb?

5 Sel kot el ker er a techolb a oker er ngike el chad el kmo ngii ngmla obult er sel mechut el blekerdelel a klengar er ngii e mla tibir a klengar er ngii el mo er a Jehovah el mo meruul a soal, ngdiak. Tia el ker a omeketakl el kirel a eru el tekoi el kirel el meketmokl er a uchei er a techolb, el ngii a beltel a reng ma telbilel a reng.

6, 7. (a) Ngera uchul ma beltel a reng a klou a ultutelel el kirir tirke el sorir el mo metecholb? (b) Ngua ngera el omelodech a kirel el meketmokl er a uriul er a beltel a reng?

6 Ngera uchul ma chad a kirel el obult er a uchei er a lemetecholb? A apostol el Paulus a mesaod el kmo: “Kid el rokui me kede dirrek el mlara delongelir el uleltirakl a ngibes ra tech.” (Efesus 2:3) Uchei er a bo dodengelii a melemalt el klemedengei er a soal a Dios, e kid a kiliei el oltirakl a teletael ma blekeradel er a beluulechad. A klengar er kid a mla er a eungel a klisichel a chelid er tia el beluulechad, el ngii a Satan. (2 Korinth 4:4) Engdi sera bo dodengelii a soal a Dios, e kede tilbir el “moltirakl a uldesuel a Dios ra ikel dirke medechel el taem ra chelechad.”​—1 Petrus 4:2.

7 Tia el beches el rolel a klengar a mo uchul a betok el klengeltengat. A kot el ngar er a uchei, e ngmeskid a techall me lebo er ngii a kmeed el deleongel er kid ma Jehovah, e a David a ulemekesiu er ngii el ua letechall el mo soiseb er a “Templo” ma “chedaol bukl” er ngii​—ngkol ua ngera el ungil el techall. (Psalm 15:1) Me tia belkul a kmo a Jehovah a diak di longemedaol er a ngii di el chad, engdi omekedong er tirke el “chad el olengesenges er a Dios er a rokui el tekoi, e blechoel di meruul a melemalt.” (Psalm 15:2) Ma doltirakl er tia el bades a belkul a kmo ngkired el ngodechii a blekerdeled ma rolel a klengar er kid. (1 Korinth 6:9-11; Kolose 3:5-10) Sel tekoi el melisiich er kid el mo ngodechii a klengar er kid a beltel a reng, el belkul a kmo ngkmal ouuchel a rengud er sel mechut el rolel a klengar er kid e smisichii a rengud el mo odeuir a rengul a Jehovah. Tiang a mo uchul a klou el omelodech​—kede choitii sel klengar el oltirakl er a beluulechad e osiik el mo oldeu er a rengul a Dios.​—Rellir 3:19.

8. Ngmekerang a doruul er a telbilel a reng, e tiang mekerang e mo uldimukl er a techolb?

8 A ongeru el tedebechel sel kot el ker er a techolb a oker a lsekum ngike el mo metecholb a mla tibir a klengar er ngii el mo meruul a soal a Jehovah. A telbilel a reng a klou el bakes el kirel el meketmokl er a uchei er a techolb. Ngmeketmokl el oeak a nglunguuch, el olecholt el kmo ngsoad el nguu a klengar er kid el msa Jehovah el okiu a Kristus. (Rom 14:7, 8; 2 Korinth 5:15) Seikid e kede mocha chedal a Jehovah e ngii a mo Mastang er kid, e kede mo ua Jesus el dmeu a rengud el meruul a soal a Dios. (Psalm 40:8; Efesus 6:6) Tia el mesisiich el telbiil el mo er a Jehovah a di ta el doruul er ngii. Engdi, a telbilel a reng a di ngar er a delongelem kau ma Jehovah, ma techolb a olecholt el mo er a rokui el chad el kmo kede mla rullii tia el mesisiich el telbiil el mo er a Demad el ngar er a eanged.​—Rom 10:10.

9, 10. (a) Nguldimukl er a ngerang a bo doruul a soal a Dios? (b) Ngmekerang e a rechofiser er a Renazi a mle medengelii tia el telbilel a reng?

9 Nguldimukl er a ngerang a doltirakl er a kerebil a Jesus el meruul a soal a Dios? A Jesus a dilu er a redisciplo er ngii el kmo: “A le ngarngii a soal lokiuellek, e le chitii a klechad er ngii e le chelngii a kerus er ngii loltirakl er ngak.” (Matteus 16:24) Ngar er tia el bades e ngmilsaod a ede el tekoi el kired el mo meruul. A kot, e ngkired el ‘oitii a klengar er kid.’ Me tia belkul a kmo ngkired el chemoit aike el diak lemecherrungel el chelechei el urunguled e kongei er a llechul ma ulekrael er a Dios. Ongerung, e ngkired el ‘cholengii a [teluo el kerrekar]’ er kid. Ngar er a taem er a Jesus e a teluo el kerrekar a millutk er a tekoi el uchul a rur ma ongarm. Me kid el Kristiano a kongei el mo chuarm el kirel a ungil el chais. (2 Timoteus 1:8) Alta e a beluulechad a melekoi a mekngit el kired, engdi kid a mo ua Jesus el “outekangel,” e dmeu a rengud e le kede medengei el kmo kede odeuir a rengul a Dios. (Hebru 12:2) E a kot el ulebongel, e kede mo ‘oltirakl’ er a Jesus.​—Psalm 73:26; 119:44; 145:2.

10 Ngmechas a rengud, e le a rebebil er a rumtok a medengelii a belkul a telbilel a reng er a Resioning el mo mesiou er a Jehovah el Dios er tir. El ua itiang, ngar er sel kelebus er a Buchenwald er a Renazi er a beluu er a Dois, e a Resioning el dimlak el sorir el choitii a klaumerang er tir a mle kirir el saing er a babier el melekoi el kmo: “Ngak a dirk Ngalek er a Skuul er a Biblia e diak bo ktemellii a telbiil el krirellii el mo er a Jehovah.” Tiang a mera el omeketakl er a osengir tirke el mla tuib a rengrir, el blak a rengrir el mesiungel a Dios!​—Rellir 5:32.

Mlungakl el Ta er a Sioning er a Jehovah

11. Ngera el techall a mo er a chad el mla metecholb?

11 Sel ongeru el ker el mo er ngike el mo metecholb a kmo ngike el mo metecholb ngmedengei el kmo a techolb a mla tutkii el kmo ngta er a Sioning er a Jehovah, ngdiak. Uriul er a lemetecholb, e ngii a mla mengilt el mo mesiou el ousbech er a ngklel a Jehovah. Tiang a dul kmal ungil el techall e dirrek el kmal klou el ngerachel. Ngdirrek el msa ngike el mla metecholb a techall el kirel a diak a ulebengelel el osobel, a lsekum ngmelemolem el blak a rengul el mo er a Jehovah.​—Matteus 24:13.

12. Ngera el ngerachel a obengkel tia el techall el oba ngklel a Jehovah?

12 Nguaisei, tiang a kmal ngar er a bab el techall el mo ousbech er a ngklel ngike el kot el mesisiich el Dios, el Jehovah. A profet el Mika a dilu el kmo: “A derta er a ikel beluu a mengull el meluluuch e olengesenges er a di chedul, ngdi kid a mo mengull el meluluuch e olengesenges er a RUBAK el Dios er kid el mo cherechar el diak a ulebengelel.” (Mika 4:5) Nguaisei engdi, ngngar er ngii a ngerachel el obengkel tia el techall. Kede melasem el ousbech er a klengar er kid er a rolel el mengebkall er a ngakl el dobang. El di ua Paulus er a lomeklatk er a Rekristiano er a Rom el kmo, a lsekum a chad a meruul a tekoi el diak longebkall er a Dios, e a ngklel a Dios a “motubang.”​—Rom 2:21-24.

13. Ngera uchul ma remla tuib a rengrir el mesiungel a Jehovah a ngar er ngii a ngerechelir el mo ousioning el kirel a Dios er tir?

13 A chad sel bo leta er a Sioning er a Jehovah, e ngdirrek el kongei er a ngerachel el mo ousioning el kirel a Dios. A Jehovah a milengemedaol er a renged er a Israel el mla er a telbiil el obengkel el mo ousioning el kirel a klisichel a Kledios er ngii. (Isaia 43:10-12, 21) Engdi sel renged a dimlak el sebechel el oltaut er tia el ngerachel, misei e te urridii a kengei er a Jehovah. Chelecha el taem, e a remera el Kristiano a dmeu a rengrir el kirel tia el techall el ousioning el kirel a Jehovah. Kede meruul el uaisei e le ngbetik a rengud er ngii e soad a bo lemechedaol a ngklel. Kede medengelii a klemerang el kirel a Demad el ngar er a eanged ma moktek er ngii a uchul me ngdiak el sebeched el di lmuk. E kede oba ua sel osengel a apostol el Paulus er sera lolekoi el kmo: “Ngdiak el sebechek el diak kuaisei. Le ngchelebulek a lak kumerk ra evangkelio!”​—1 Korinth 9:16.

14, 15. (a) A cheldebechelel a Jehovah ngmekerang e ngosukid er a ngelsechekled er a tekoi er a klereng? (b) Ngera el ngeso a ngar er ngii el sebechel el ngosukid er a tekoi er a klereng?

14 Sel ongeru el ker a dirrek el omeklatk er ngike el mo metecholb el kirel a ngerechelel el mo oureor el obengkel sel cheldebechel el omekrael er ngii a chedaol el reng er a Jehovah. Ngdiak el sebeched el di kid el tang el mesiou er a Dios, e kede kmal ousbech a ngesou ma omelisiich “rar udam” er kid el rokui. (1 Petrus 2:17; 1 Korinth 12:12, 13) A cheldebechelel a Dios a kmal klou a ultutelel el kirel a ngesechekled er a tekoi er a klereng. Ngmeskid a betok el babier el mlengai er a Biblia el sebechel el ngosukid el ngosechekl er a melemalt el klemedengei, e mo ungil el melilt sel bo dechelebangel a mondai, e dirrek el meleketek er a mesisiich el deleongel er kid ma Dios. El di ua chedil el kerekikl el omekerreu er a ngelekel, me “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a omeskid a betok el kall er a klereng el kirel a ngesechekled er a tekoi er a klereng.​—Matteus 24:45-47; 1 Thesalonika 2:7, 8.

15 Ngar er aike el miting er a bek el sandei, e a rechedal a Jehovah a ngma ngesou ma omelisiich el ousbech er ngii me lolemolem el blak a rengrir el Sioning er a Jehovah. (Hebru 10:24, 25) A Theocratic Ministry Skuul a osisecheklid el mo meduch el mengedecheduch er a rechad, e a Service Miting a ngosukid el mo ungil el omerk er tia el klumech. Me sel dengar er aike el miting er kid ma kuk di dosuub el di kid el tang, e ngsebeched el mesa reng er a Jehovah el oureor el omekrael er a cheldebechelel. El oeak aikaikid el tekoi, e a Dios a omeklatk er kid er a kdekudel el tekoi, e osisecheklid el mo meduch el ousioning, e dirrek el ngosukid el di mekar er a tekoi er a klereng.​—Psalm 19:7, 8, 11; 1 Thesalonika 5:6, 11; 1 Timoteus 4:13.

Sel Uchul Me Ke Mo Metecholb

16. Ngerang a rullid el mo tibir a klengar er kid el mo er a Jehovah?

16 Aike el eru el ker er a techolb a omeklatk er ngike el mo metecholb el kirel a klungel a ultutelel a techolb ma ike el ngerachel el obengkel a techolb. Ma leuaisei, e ngera kirel el melisiich er a rengul a chad el mo metecholb? Kede mo metecholb el disciplo e le Jehovah a ‘kursid,’ el diak lechad a orrimel er kid el mong. (Johanes 6:44) A “Dios a bltikerreng” a uchul, me ngmengedereder el oeak a bltikerreng, e diak lorrimel er a ngii di el chad. (1 Johanes 4:8) Aike el ungil el blekerdelel a Jehovah ma rolel a lomekerreu er kid a odbechid el mo kmeed er ngii. A Jehovah a milskid a di ta el Ngelekel e omeskid a kot el ungil el klengar er a ngar er a medad el klebesei. (Johanes 3:16) Misei a uchul e ngsoad el tibir a klengar er kid el mo er ngii.​—Osisechakl 3:9; 2 Korinth 5:14, 15.

17. Kid a dimlak detib a rengud el kirel a ngerang?

17 Ngdiak detibir a klengar er kid el mo er a rechad ma lechub a ureor, kede bai tibir el mo er a Jehovah. Aike el ureor el lebeskid a Dios a sebechel el mengodech, engdi a telbilel a reng er kid a di melemolem el uaisei. El ua itiang, aike el lullekoi er a Abraham el mo meruul a mle ngodech er aike el lullekoi er a Jeremia el mo meruul. (Genesis 13:17, 18; Jeremia 1:6, 7) Me nguaisei, e tir el terung a dul mle kerekikl el meruul aike el lullekoi a Dios e le ngmle betik a rengrir er a Jehovah e mle blak a rengrir el meruul aike el soal. Chelecha el taem er a ulebongel, e a rokui el mla metecholb el disciplo er a Kristus a melasem el oltirakl er a tekingel a Kristus el mo omerk er a ungil el chais er a Renged e mo meruul er a redisciplo. (Matteus 24:14; 28:19, 20) A bo doba rengud el rokir el kutmeklii tia el ureor a kot el ungil el rolel a dolecholt el kmo ngbetik a rengud er a Demad el ngar er a eanged e kid a mera el mla tibir a klengar er kid el mo mesiou er ngii.​—1 Johanes 5:3.

18, 19. (a) Ngera el tekoi a dolekoi er a mederir a rechad sel demetecholb? (b) Ngera el tekoi a mo soadel er a ongingil el suobel?

18 Ngulterekokl a rengud el kmo a techolb a mo uchul a betok el klengeltengat, engdi diak el kired el omdasu er ngii el ua lekekerei el tekoi. (Lukas 14:26-33) Ngkired el omes er tia el techall el ua lengar er a uchei er a rokui el ngerachel. (Lukas 9:62) Sel demetecholb, e a mera er ngii, kede melekoi el kmo: “Ngikal Dios, a Dios er kid el mo cherechar. Ng di mo blechoel el omekrael er kid.”​—Psalm 48:14.

19 Ngar er sel ongingil el suobel e kede mo mesaod a lmuut el bebil er a ker el duubech el kirel a techolb er a ralm. Ngngar er ngii a ungil el uchul ma chad a diak bo lemetecholb? Ngkired el melatk er a rekil a chad? Ngmekerang e a rokui el chad a sebechir el ochotii a omengull er a blsechel a techolb?

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngera uchul ma derta el Kristiano a kirel el obult er a uchei er a lemetecholb?

• Nguldimukl er a ngerang a telbilel a rengud el mo er a Dios?

• Ngera el ngerachel a obengkel a techelled el mo oba ngklel a Jehovah?

• Ngerang a kirel el odbechid el mo melilt el mo metecholb?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks er a 13 el llel]

Aike el Eru el Ker er a Techolb

El oeak a tengetengel a Jesus Kristus, e kau ke mla obult er a kngtim e mla tibir a rengum el mo meruul a soal a Jehovah?

Kau ke medengei el kmo a telbilel a rengum ma techolb a rullau el mo ta er a Sioning er a Jehovah el oureor el obengkel a mlukreng el cheldebechelel a Dios?

[Siasing er a 14 el llel]

A telbilel a reng a telbilem el mo er a Jehovah el okiu a nglunguuch

[Siasing er a 16 el llel]

A urered er a berkel a klumech a olecholt er a telbilel a rengud el mo er a Dios