Skip to content

Skip to table of contents

A Reklekar el Ungil el “Kerebai ra Delebechel”

A Reklekar el Ungil el “Kerebai ra Delebechel”

A Reklekar el Ungil el “Kerebai ra Delebechel”

“Bo mongedmokl er sel moterekokl er kemiu el delebechel el sib ra Dios, . . . di le kemiu el mo uaisei, . . . le ngara blakerreng, . . . e bai bo mkerebai ra delebechel.”​—1 PETRUS 5:2, 3.

1, 2. (a) Ngera el ngerachel a lebilsa apostol el Petrus a Jesus, e ngera uchul ma klaumerang er a Jesus a dimlak el cheleuid? (b) Ngua ngerang a osengel a Jehovah el kirir tirke el mengilt el klekerengel a sib?

 UCHEI er a Pentecost 33 C.E., e a Petrus ma retelolem el disciplo a milenga kall el leriruul a Jesus el ngar er a bita er a Daob er a Galilea. Tiang a diak leketengel a Petrus el mesang a mla mekiis el Jesus, me ngulterekokl el ungil a rengul el medengei el kmo a Jesus a ngar el chad. Me nguaisei, engdi a Petrus a dirrek el mle suebek a rengul. E le nguluumededenger er a Jesus er a mederir a rechad, er a kesai el klebesei er a uchei. (Lukas 22:55-60; 24:34; Johanes 18:25-27; 21:1-14) A Jesus nguluungeroel er a Petrus el kirel a mechitechut el klaumera er ngii? Ngdiak. A Jesus a bai milsang a Petrus a klou el ngerachel el mo omekang e omekerreu er a “ngelekel a sib” er ngii. (Johanes 21:15-17) El di ua lolecholt a tekoi er a reksi er a kot-el-dart-el-rak er a ongdibel er a Rekristiano, a klaumerang er a Jesus el kirel a Petrus a dimlak el cheleuid. Ma Petrus el obengterir a rechapostol ma remechuodel el ngar er a Jerusalem a mle klekar er a ongdibel er a Rekristiano er sel taem er a klou el odechelakl ma klou el ngesecheklel a ureor.​—Rellir 1:15-26; 2:14; 15:6-9.

2 Me chelecha el taem, e a Jehovah el okiu a Jesus a millilt er a resechal el rredemelel a omesiou el ua leklekar er a klereng el mo omekrael er a resib er Ngii er a chelsel a meringel el taem er a reksi er a klechad. (Efesus 4:11, 12; 2 Timoteus 3:1) A choua itia el klaumerang ngmle cheleuid? A budech el klodam er a Rekristiano el ngar er a beluulechad el rokir a olecholt el kmo ngdiak leuaisei. Ngmerang, tirka el klekerengel a sib a diak lemecherrungel, el di ua Petrus. (Galatia 2:11-14; Jakobus 3:2) Me nguaisei, engdi a Jehovah a oumerang el kmo te omekerreu er a resib “el lulecherar a Rubak ra di rsechel” a Ngelekel. (Rellir 20:28) A Jehovah a kmal betik a rengul er tirka el sechal, me ngkongei el kmo “mongull er tir el kachisois.”​—1 Timoteus 5:17.

3. Te mekerang a remengkar a sib er a klereng e sebechir el melemolem el olecholt a klemeriarreng el omesiou?

3 Te mekerang a remengkerengel a sib er a klereng a lolemolem el semeriar er a omesiou me bo lungil el kerebai el kirel a delebechel? El ua Petrus ma rebebil el klekar er a sib er a kot-el-dart-el-rak, e te ultuil er a chedaol el reng er a Dios el omesterir a klisiich el ousbech el mo meruul er a oberaod el ngerechelir. (2 Korinth 4:7) A chedaol el reng a dirrek el omekdubech a rodech er a reng er a chelsir, el ngii a bltikerreng ma deurreng ma budech ma kllourreng ma blekokuii ma ungilreng ma blakerreng ma delemedemek ma chomengerem. (Galatia 5:22, 23) Ka me bo dosaod a bebil er a ileakl el rolel e a remengkerengel a sib a sebechir el olecholt a rodech er a reng el omekerreu er a delebechel el sib er a Dios.

Mo Betik a Rengum er a Delebechel ma Derta el Sib

4, 5. (a) Ngmekerang e a Jehovah ma Jesus a olecholt er a bltikerreng el mo er a delebechel? (b) Ngerang a bebil el rolel e a reklekar er a klereng a ochotii a bltikerreng el mo er a delebechel?

4 A kot el ngar er a bab el blekerdelel a rodech er a reng er a Dios a bltikerreng. A Jehovah a olecholt er a bltkil a rengul el mo er a delebechel el rokir el sel lebesterir a olsibes el okelel a reng. (Isaia 65:13, 14; Matteus 24:45-47) Engdi ngmeruul a lmuut el betok er a di lomekang er a delebechel e lemerekong. Ngar er ngii a ungil el deleongel er ngii el mo er a derta el sib. (1 Petrus 5:6, 7) E a Jesus a dirrek el betik a rengul er a delebechel. Me ngmilengkengkii a klengar er ngii el kirel, e medengei “a ngklel” a derta el sib.​—Johanes 10:3, 14-16.

5 A reklekar er a sib er a klereng a oukerebai er a Jehovah ma Jesus. Me te olecholt er a bltikerreng el mo er a delebechel er a Dios el rokir el okiu a “blakerreng” er tir el olsisechakl er a ongdibel. A cheldechedecherir el mengai er a Biblia a omekang e omekerreu er a delebechel, e a klou el urerir a kltukl er a mederir a rechad. (1 Timoteus 4:13, 16) E ngar er ngii a dimlak lemocholt el temir el lechiloit el kirel a record er a ongdibel ma omeluches el babier ma rellel a ngerechelir er a miting ma lmuut el bebil er a ureor ma “bek el tekoi moruul el ngara ungilbesul ma ungil bldeklel.” (1 Korinth 14:40) A betok er aika el ureor a loruul el diak lemeues er a rechad er a ongdibel ma ka lengai a omereng el saul el kirel. Nguaisei el mera el ureor er a bltikerreng.​—Galatia 5:13.

6, 7. (a) Ngerang a ta er a rolel e a reklekar a sebechir el lmuut el mo medengelterir a rua sib el chad? (b) A lebebil er a taem e ngera me ngmo uchul a klungioled a douchais aike el ngar er a rengud el mo er a ta er a elder?

6 A betik a rengrir el klekar er a sib el Kristiano a melasem el olecholt a klemeriarreng el mo er a derta el sib er a ongdibel. (Filipi 2:4) A ta el rolel e a reklekar a sib a mo medengelterir a rederta el sib a lsekum te oureor el obengterir sel loldingel a obliil el omerk er a klumech. A Jesus a mle blechoel el obengterir a redisciplo er ngii el omerk er a klumech e dirrek el uluusbech choua ikaikid el blsechel el melisiich er tir. (Lukas 8:1) A ta er a meketeketang el klekar er a sib el Kristiano a kmo: “Ak mla metik el kmo a ta er a kmal ungil el rolel el bo kudengelii a odam ma odos e bo lsebechek el melisiich er tir a sel kubengterir el oureor el oldingel a obliil.” A lsekum ngdirkak a techellem el oldingel el obengterir a rechelder, e moutekangel el mong me bo lsebechiu el tibir a taem el mo dmak el oldingel el obengterir.

7 A bltikerreng a rirellii a Jesus el mo melechesuar a deurreng ma dirrek el klengiterreng el obengterir a rulebengekel. El ua itiang, sera lemei tirke el 70 el disciplo er ngii el dmeu a rengrir er a urerir er a berkel a klumech, e a Jesus a dirrek el “dileu a rengul.” (Lukas 10:17-21) Engdi, sera lesa Maria ma rechad er a blil ma resechelirir el mekngit a rengrir er a kodellel a Lazarus, e “a Jesus a lilangel.” (Johanes 11:33-35) Me nguaisei, a rekerekikl el klekar a sib er a chelechang a dirrek el melatk a chelebulir a rua sib el chad. A bltikerreng a rulleterir el ‘oldeu a rengrir lobengterir ar dmeu a rengrir, e lmangel lobenterir ar lmangel.’ (Rom 12:15) A lsekum e ngar er ngii a mo uchul a deurreng ma lechub a klengiterreng er a klengar er kau, e mouchais er ngii el mo er a reklekar a sib el Kristiano. Sel bo lodengelii a uchul a deurreng el kirem e tia dirrek el melisiich er tir. (Rom 1:11, 12) Ma bo lodengelii sel uchul a ringelem a mo ngosuterir el mo melisiich er kau e ngosukau.​—1 Thesalonika 1:6; 3:1-3.

8, 9. (a) Ngerang rirellii a ta er a elder el lochotii a bltkil a rengul el mo er a bechil? (b) Ngua ngera klungel a ultutelel el kirir a reklekar el olecholt er a bltikerreng el mo er a rechad er a blirir?

8 A bltkil a rengul a klekar el mo er a delebechel a mocholt er sel blekerdelel el mo er a rechad er a blil. (1 Timoteus 3:1, 4) E a lsekum e ngbechiil, e sel bltikerreng ma omengull el ochotii el mo er a bechil a mecherei a ungil el kerebai el bo loukerebai er ngii a rebechiil el sechal. (Efesus 5:25; 1 Petrus 3:7) Ka momtab a tekingel a redil el Kristiano el ngklel a Linda. A bechil a milsiou el oungerachel er a ongdibel el kuk betok er a 20 el rak er a uchei er a kodellel. Ngdmu el kmo: “A bechik a blechoel el mle mechesang el omekerreu er a ongdibel. Engdi a omerellel a rirellak el omdasu el kmo aki dmak el kaingeseu. Ngmle blechoel el mereng a sulek er a ulengeseuik, e chiloit a taem el obengkek. Misei a uchul, e ak milechesuar a bltkil a rengul e dimlak bo kmechechei sel lechoit a temel el mesiou er a ongdibel.”

9 A lsekum a klekar el Kristiano a ngar er ngii a rengelekel, e a rolel a lousbech er a bltikerreng el mellach er tir ma rolel el blechoel el chemat er tir a mecherei a ungil el kerebai el bo loukerebai er ngii a rechedam ma rechedil. (Efesus 6:4) Me nguaisei, sel bltikerreng el lochotii el mo er a telungalek er ngii a olecholt el kmo ngii a oltaut er sel ngerachel el lengiluu er a chedaol el reng.​—1 Timoteus 3:4, 5.

Molisiich er a Deurreng ma Budech el Oeak a Cheldecheduch

10. (a) Ngerang a sebechel el melemall er a deurreng ma budech er a chelsel a ongdibel? (b) Ngera el mondai a mle sebechel el tomellii a budech er a ongdibel er a kot-el-dart-el-rak, e ngmlekera losmechokl er ngii?

10 A chedaol el reng a sebechel el omekdubech a deurreng ma budech er a chelsel a rengrir a rederta el Kristiano ma chelechad er a remechuodel ma dirrek el ongdibel el rokir. Me nguaisei engdi, a lak a ungil el rolel a cheldecheduch e ngsebechel el mo uchul e ngmetemall tiaikid el deurreng ma budech. A Solomon er a irechar a kmo: “A lak a ngesou er a uldasu e ng mecheuid a uldasu, e ngdi le betok a ngesou er a uldasu e a uldasu a mo ungilbesul.” (Osisechakl 15:22) El oeak a ta er a rolel, a dolecholt a omengull ma ungil el rolel a cheldecheduch a meleketek er a deurreng ma budech. El ua itiang, sel taem el mondai er a botk a dilubech el sebechel el mo tomellii a budech er a ongdibel, e a governing body el ngar er a Jerusalem a ulsiik a ulekrael er a chedaol el reng. Te dirrek el uleltobed a kakerous el uldesuir el kirel tia el tekoi er a botk. E a uriul er a klou el omesodel, e te rirellii a telbiil. E sera lotebedii a telbilir el mo er a bek el ongdibel, e a rudam a “mlo ungil a rengrir er ngiil tekoi el uleklatk.” (Rellir 15:6-23, 25, 31; 16:4, 5) A deurreng ma budech a mlo mesisiich.

11. Ngmekerang a rechelder a melisiich er a deurreng ma budech er a chelsel a ongdibel?

11 Me ngdi osisiu er a chelechang, a reklekar a meleketek er a deurreng ma budech er a chelsel a ongdibel sel bo lungil el chachedecheduch. Sel lebo er ngii a chetituokel el tekoi el sebechel el melemall er a budech er a ongdibel, e te mo kldibel e kasosaod a ngar er a uldesuir. Te ochotii a omengull sel lorrenges a uldesuir a rekldemir el klekar. (Osisechakl 13:10; 18:13) E a uriul er a loluluuch el kirel a chedaol el reng, e a telbilir a ultuil er a llach er a Biblia ma ulekrael el mla er “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” (Matteus 24:45-47; 1 Korinth 4:6) Sel taem el chelechad er a remechuodel a ousbech er a Biblia e tibir a tekoi, e a derta el elder a kirir el kongei er a ulekrael er a chedaol el reng e oltaut er sel telbiil el bla lekengei er ngii a rebetok el mechuodel. Choua tia el olechotel a omelengmes a meleketek er a deurreng ma budech e mecherei a ungil el kerebai el kirel a delebechel er a rolel a lorael el obengkel a Dios. (Mika 6:8) Me kau ke dirrek el olecholt a omelengmes e oltirakl er a telbiil el mlengai er a Biblia el bla letib a reklekar er a ongdibel?

Moba Kllourreng ma Medemedemek el Reng

12. Ngera ma Jesus a mle kirel el mo klou a rengul e medemedemek a rengul sel loruul a tekoi el obengterir a rechapostol?

12 A Jesus a ulechotii a kllourreng ma delemedemek el reng er a omerellel el mo er a rechapostol er ngii, e alta e te millemolem er a chelitecheterir. El ua itiang, a Jesus a mle mekudem el omeklatk er tir er a ultutelel a bo lengar er a eou a rengrir. (Matteus 18:1-4; 20:25-27) Engdi, sel ulebongel el kesus er a klengar er a Jesus, er a uriul er a losisecheklterir el kirel a klengareourreng er a loriso a ocherir, “e sola e dilubech a klaititekangel ra delongelir ra kmo ngtecha er tir a kot el ngarbab.” (Lukas 22:24; Johanes 13:1-5) A Jesus nguluungeroel er a rechapostol? Ngdimlak, ngbai mlo ungil el mesaod el omeketakl el mo er tir, el kmo: “Ngtecha ngarbab er ngikel dengchokl ra tebel ra blengur me ngikel mesiou? Ngdiak le ngikel dengchokl ra tebel ra blengur? Ngdi ngak a ngara delongeliu el ua ngikel mesiou.” (Lukas 22:27) A kllourreng ma delemedemek el reng, el obengkel a ungil el kerebil a Jesus, a mlo remutech a rengrir a rechapostol er a uriul.

13, 14. Ngoingerang e a reklekar a kirir el mo chubechubechad?

13 Me nguaisei, a klekar er a klereng a sebechel el mo blechoel el mellach er a chad el kirel a osisiu el chelitechetul. Ngike el klekar a sebechel el mo seselk a rengul er ngii el chad. Nguaisei engdi, a lsekum e ngmelatk el kirel a di chelitechetul sel ‘lollach rar kesibor,’ e ngsebechel el ochotii a kllourreng ma klechubechub el mo er a rudam er ngii. A loruul el uaisei e ngoukerebai er a Jesus ma Jehovah, el tir a olecholt aike el blekeradel el mo er a rokui el Kristiano​—el uldimukl er a reklekar er a sib.​—1 Thesalonika 5:14; Jakobus 2:13.

14 A lebebil er a taem, e a reklekar a mo kirir el mesisiich el mellach er ngike el mla ruebet er a oberaod el klengit. A lsekum e ngike el chad a diak lobult, e a reklekar a kirir el mo mesuld er a ngklel ngike el mekngit er a ongdibel. (1 Korinth 5:11-13) Me nguaisei engdi, a omerellir el mo er ngii el chad a ochotii el kmo te ouketui er sel klengit, el diak lengike el chad el rirebet er a klengit. (Judas 23) A klechubechuberreng er a reklekar a sebechel el mo uchul e ngmo beot er ngike el ririid el sib el lemuut el me teloi er a delebechel.​—Lukas 15:11-24.

A Klaumerang a Melisiich a Ungil el Omeruul

15. Ngerang a ta er a rolel e a reklekar a oukerebai er a ungilreng er a Jehovah, e ngera melisiich er tir el meruul el uaisei?

15 ‘A Jehovah a ungil el mor a re bek el chad,’ el mo lmuut er tirke el diak lolecholt a omereng el saul el kirel aike el loruul el mo er tir. (Psalm 145:9; Matteus 5:45) A ungilreng er a Jehovah a kmal bleketakl e le ngoldurech er a rechedal el mo omerk er a “evangkelio ra rengedel a Dios.” (Matteus 24:14) A reklekar a ochotii a ungilreng er a Dios e le tir el ngar er a medal a ureor er a berkel a klumech. Ngera rulleterir me ngdiak bo lemesaul el meruul er a urrerir? A mesisiich el kloumerang er tir el mo er a Jehovah ma telbilel.​—Rom 10:10, 13, 14.

16. Ngmekerang e a reklekar a sebechir el meruul “a ungil” el mo er a sib?

16 El obengkel a omeruul “a ungil el mora ngidil chad” el oeak a berkel a klumech, e a reklekar a ngar er ngii a ngerechelir el meruul a ungil “el mor tirikel ngara klauchad ra kloumerang.” (Galatia 6:10) A ta er a rolel e te meruul el uaisei a oeak sel loldingel e lolisiich er a rudam ma rudos er a ongdibel. A ta el elder a dmu el kmo: “Ngkmal dmeu a renguk el oldingel er a rechad er a ongdibel, e le ngmeskak a techall el chemat er a blakerreng er tir e ngosuterir el mo medengei el kmo ak kmal mereng a sulir er a meringel el urrerir.” E a lebebil er a taem, e a reklekar a sebechir el mesterir a rederta el chad a bebil el rolel el mo sebechir el olengeriakl er a oumesiungir el mo er a Jehovah. Me sel loruul el uaisei, e a remellomes a rengrir el klekar a oukerebai er a apostol el Paulus. Ka momtab er a rolel a longelechel er a rudam er a Thesalonika el kmo: “A ki ngara Rubak e ulterekokl loumera el kmo, chelecha e ko meruul a ikel tekoi el ki moldurch er kemiu er ngii, e dirrek el mo meruul.” (2 Thesalonika 3:4) Choua ike el tekoi a sebechel el olekar a rengrir a resib el mo ‘olengesenges aikel lolekoi ar mengeteklir.’ (Hebru 13:17) Me sel be loldingel er kau a remechuodel, e kele mobes kung el mereng a sulir.

A Delemedemek a Ousbech er a Ulserechakl el Reng

17. Ngera el suobel a lesilubii a Petrus er a Jesus?

17 A Jesus a mle medemedemek a rengul alta e te millekoi a mekngit el mo er ngii. (Matteus 11:29) Sera lemoterekokl e ludechemii, e a Jesus a ulechotii a delemedemek el reng ma ulserechakl el reng. A Petrus a mle mereched el ngimersii a saider el mo melaitechei. Engdi a Jesus a ulemeklatk er ngii el kmo: “E komdasu el kmo ngdiak el sebechel a kulengit ra Demak, me di le mereched lodureklterir ar anghel el kuk betok ra truich ma cherul ururt?” (Matteus 26:51-53; Johanes 18:10) A Petrus a kmal ngiluu a klubelel e le uriul e ngulemeklatk er a Rekristiano el kmo: “Kristus el mlukringel el kiriu a milechere kerebai el momakes loltirakl a ultil chochil. . . . Ma lolekoi a mekngit el mor ngii, e ngdimlak lolekoi a mekngit el omtechei; ma le mukringel me ngdiak lorrouk.”​—1 Petrus 2:21-23.

18, 19. (a) Oingerang e a reklekar a kirir el olecholt er a delemedemek ma ulserechakl el reng? (b) Ngera el ker a bo dosaod er a ongingil el suobel?

18 Me nguaisei, a rungil el klekar a medemedemek a rengrir, el mo lmuut ma lsekum a rechad a mekngit a omerellir el mo er tir. El ua itiang, a rebebil el ngar er a ongdibel el ngilai a ngeso a dimlak el ungil a rengrir er ngii el ngeso. E a lsekum a chad a mechitechut ma lechub e ngsmecher er a klereng, e ngsebechel el loltngakl er a uleklatk el mo er ngii el lousbech a ‘diak lungil el dobedebek el tekoi e melekoi el ua saider el merus.’ (Osisechakl 12:18) Nguaisei, a reklekar a di ua Jesus el diak lolaitechei el olab a meringel el tekoi ma mekngit el omeruul. Te bai oba ulserechakl el reng e melatk a rengrir a rebebil, el sebechel el mo uchul a klengeltengat el mo er ngike el ousbech a ngeso. (1 Petrus 3:8, 9) Kau ke mesuub er a kerebai er a rechelder e olecholt er a delemedemek ma ulserechakl el reng er sel taem el kau a melai a uleklatk?

19 Me ngkmal bleketakl el kmo, a Jehovah ma Jesus a medengelii a kerresel a meringel el urerir a rebetok el telael el klekar el tir a omekerreu er a delebechel el ngar er a beluulechad el rokir. A Jehovah ma Ngelekel a dirrek el betik a rengrir er a rebetok el telael el ministerial servant el kmal olengeseu er a rechelder “el mesiou rar mechedaol.” (Hebru 6:10) Engdi, ngera uchul e a rebebil el mla metecholb el odam a diak el oureng el meruul er tia el “ungil lurreor”? (1 Timoteus 3:1) E a Jehovah ngmekerang a lolisechakl er tirke el mo mengilt el mo klekar? Kede mo mesaod aika el ker er a ongingil el suobel.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera bebil el rolel e a reklekar a olecholt er a bltikerreng el mo er a delebechel?

• Ngmekerang e a rokui el ngar er a ongdibel a sebechir el melisiich er a deurreng ma budech?

• Ngera uchul e a reklekar a kirir el oba kllourreng ma delemedemek el reng er sel taem el tir a mellach er a rebebil?

• Ngmekerang e a rechelder a olecholt er a ungilreng ma klaumerang?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 4 el llel]

A bltikerreng a rulleterir a rechelder el mesiou er a ongdibel

[Siasing er a 4 el llel]

Te dirrek el mengoit a temir el obengterir a retelungalek er tir el milil . . .

. . . e oldingel a obliil

[Siasing er a 6 el llel]

A ungil el cheldecheduch er a delongelir a rechelder a mo uchul a deurreng ma budech er a chelsel a ongdibel