Skip to content

Skip to table of contents

‘Mngiltii a Klengar me Molemolem el Di Ngar’

‘Mngiltii a Klengar me Molemolem el Di Ngar’

‘Mngiltii a Klengar me Molemolem el Di Ngar’

“Me ngak er chelechang a omeskemiu omelilt er a delongelel a klengar ma kodall, ma delongelel a klengeltengetel a Dios ma dellebeklel a Dios. Mngiltii a klengar.”​—DUTERONOMI 30:19.

1, 2. Ngoeak a ngera el rolel e a chad a ulebeob el okesiul a Dios?

 “CHELECHANG e bo doruul er a chad; kede mo rullii el ua ikid el ua teleteled.” Tia el tekoi a milluches el ngar er a kot el bliongel er a Biblia. Me nguaisei, a Genesis 1:26, 27 a kmo, “Mitia Dios a milebii a chad, el rirellii a chad el okesiul a Dios.” Me ngike el kot el chad a kuk ngodech er a rokui el bleob. Ngii a okesiul ngike el Milebii, me ngsebechel el olecholt a blekerdelel el ua Dios sel loruul a tekoi el ua bltikerreng ma llemalt ma llomeserreng ma klisiich. Ngmla er ngii a mesisiich el ukltkel el mo ungil el melilt el mo uchul a mo klungiolel e dirrek el mo odeuir a rengul ngike el Demal el ngar er a eanged. (Rom 2:15) Ngklemerang, a Adam a mla er ngii a llemeltel el melilt. Uriul er a lebebii a ngelekel er a chutem, e a Jehovah a ulemes a urerel e kmo: “Ng kmal mlo ungil a rengul.”​—Genesis 1:31; Psalm 95:6.

2 Me kid el ngelekel a Adam a dirrek el ulebeob el okesiul a Dios. Ma leuaisei, e kid ngngar er ngii a llemelted el melilt aike el bo doruul? Malta Jehovah a ngar er ngii a klisichel el mo medengei a tekoi er a ngar er a medad, engdi ngii a diak lolterekokl aike el mo duubech er a klengar er a derta ma derta el chad. Me ngdiak el kengei el omtebechel er a rechad el ua lolterekokl er a mo ulebengelel a klengar er tir. Ma lsoad el mo medengelii a klungel a ultutelel a ungil el omelilt, e domuchel el ngmai a klubeled er a renged er a Israel.​—Rom 15:4.

A Rechad er a Israel a Mla er Ngii a Techellir el Melilt

3. Ngera mle kot el llach er aike el Teruich el Llach, e milekerang e a reblak a rengrir el chad er a Israel a millilt el mo olengesenges er ngii?

3 A Jehovah a melekoi el mo er a Rechad er a Israel el kmo: “Ngak a RUBAK el Dios er kau, el ulsobelau er a Ekipten, el ble msibai er ngii.” (Duteronomi 5:6) Ma beluu er a Israel er a rak er a 1513 B.C.E. a tilobed er a klsibai er a Egipten me ngdimlak a ungil el uchul el oumededenger er a tekingel. Ngar er a uchelel aike el Teruich el Llach e a Jehovah a millekoi el oeak a Moses el kmo: “Ng di ngak el tang cho mongull er ngak e diak mongull a ngodech el chelid.” (Exodus 20:1, 3) Me seikid el taem, e a beluu er a Israel a millilt el mo olengesenges. Te kilengei el lomsa Jehovah a cherrungel el omengull.​—Exodus 20:5; Ulecherangel 25:11.

4. (a) Ngera el omelilt a lulechotii a Moses el mo er a Rechad er a Israel? (b) Ngera el omelilt a ngar er ngii er kid er a chelechang?

4 A bekord el 40 el rak er a uriul, e a Moses a millisiich er a uleklatk el mo er a beches el telecheroll er a Rengalek er a Israel er a kmo ngkirir el mo melilt el kmo: “Me ngak er chelechang a omeskemiu omelilt er a delongelel a klengar ma kodall, ma delongelel a klengeltengetel a Dios ma dellebeklel a Dios, e ak umekedong er a eanged ma chutem el me sioning er sel cho mngiltii. Mngiltii a klengar.” (Duteronomi 30:19) E kid a dirrek el sebeched el melilt er a chelechang. Chochoi, ngsebeched el melilt el mo mesiou er a Jehovah e mo nguu a diak a ulebengelel el klengar ma lechub e ngsebeched el melilt el omtok er ngii e mo chuarm. Ka momtab er a okesiu er a reteru el chad el mlo kakerous a tekoi el lullilt.

5, 6. Ngerang ngileltii a Josua, e ngmlo ua ngerang?

5 Sera rak er a 1473 B.C.E., e a Josua a ulemekrael er a Rechad er a Israel el mo er a Beluu er a Nglat. Ngar er a chelsel a mesisiich el omelekingel er a uchei er a lemad, e ngulemeklatk er a rokui el renged el kmo: “A lsekum ng diak el somiu el mesiou er a RUBAK, e molilt er chelechang el kmo kom mo mesiou er techang; kom mesiou a ikel chelid el lulsiou a re mla demmiu er a le ngar a beluu er a Mesopotamia, ma lechub e ng chedrir a re ngelekel a Amor, el mkiei er a belurir er a chelechang.” Engdi ngii a millekoi el kirel a telungalek er ngii el kmo: “Ngdi ngak ma re chad er a blik a mo mesiou er a RUBAK.”​—Josua 24:15.

6 A uchei, e a Jehovah a milengelechel er a Josua el mo bekeu e meduch a rengul, e millekoi er ngii me lak letuchakl er a llechul a Dios. Ngoeak a omengiuel er a babier er a Llach er a bek el sils, e ngsebechel el rullii a rolel el mo ungil. (Josua 1:7, 8) Me ngmlo uaisei. Aike el tekoi el lullilt a Josua a mlo uchul a klengeltengat. Me ngdilu el kmo: “Ng dimlak a tar a ikel ungil el telbiil el le tilib a RUBAK er a re chad er a Israel el dimlak letaut. Ng rokui el di tilaut.”​—Josua 21:45.

7. Sera taem er a Isaia, e ngera el omelilt a mla er ngii er a Rechad er a Israel, me ngua ngera el blals a blo lechelebangel er ngii?

7 Ka kuk momtab er a blekerdelel a Israel er a 700 el rak er a uriul. Seikid el taem, e a rebetok el chad er a Israel a mlo oltirakl a siukang er a klsuul el chelid. El ua itiang, a ulebengelel el sils er a rak, e a rechad a mo kldibel er a tebel el ngar er ngii a betok el bedengel a ungil el kall ma merekos el bilong. Tiang a dimlak el di leblengur er a telungalek e lemerekong. E ngbai mle siukang el kirel a omengull el mo er a eru el klsuul el chelid. A profet el Isaia a milluches er a osengel a Dios el kirel tia el mekngit el omeruul el kmo: “Ngdi kemiu el chilitak, e mlengemikr er a Sion el chedaol bukl er ngak, e mlo meluluuch a chelid er a lusech ma cho bor ngii er a tar a klebesei.” Te uluumerang el kmo a sim er a rak a dimlak el ultuil er a klengeltengat er a Jehovah, e ngbai mle ultuil er a omeluu er a “chelid er a lusech.” A mera er ngii, a mekngit el omerellir ma omelilt er tir a mlo uchul a klengiterreng. Ma Jehovah a millekoi el kmo: “Ak uterekeklemiu me kom mo mad er a kdekudel el kodall, ele ng dimlak monger er ngak er ser a kumekedong er kemiu el ka mulerrenges er ngak er ser a kungedecheduch. Kom millilt el diak molengesenges er ngak e bai meruul a mekngit.” (Isaia 65:11, 12) A mekngit el omelilt a mlo uchul a telemellir, e a rechelid er a lusech a dimlak a klisichir el olekebai er tia el tekoi.

Mo Ungil el Melilt

8. El oeak a bades er a Duteronomi 30:20, e ngerang a kired el meruul me bo lsebeched el mo ungil el melilt?

8 Sel taem er a longelechel er a rengalek er a Israel a Moses, e ngmillekoi el kirel a edei el bakes el mle kirir el mo oltirakl: “Bo le betik a rengmiu er a RUBAK el Dios er kemiu e molengesenges er ngii e bo le blak a rengmiu er ngii.” (Duteronomi 30:20) Mada me bo dorritel a derta er aika el tekoi me bo lsebeched el mo ungil el melilt.

9. Kede mekerang e ochotii a bltkil a rengud el mo er a Jehovah?

9 El loeak a bltkil a rengud el bedul a Jehovah: Kede mo melilt el mo mesiou er ngii e le ngbetik a rengud er ngii. A doltirakl a uleklatk er aike el okesiu er a taem er a Israel, e kede oltngakl a rokui el ngibes er a deleboes el omeruul ma rolel a klengar el ngii a sebechel el omedikl er kid er a ngelbesel a kerruul. (1 Korinth 10:11; 1 Timoteus 6:6-10) Kede mo bereked er a Jehovah e mo oltaut a llechul. (Josua 23:8; Psalm 119:5, 8) Uchei er a bo lesiseb er a Beluu er a Nglat a rechad er a Israel, e a Moses a ulemeklatk er tir el kmo: “Ak mla osisecheklemiu er a rokui el llach, el ua le dilu er ngak a RUBAK el Dios er ngak. Bo molengesenges el ngar sel beluu el di mkedul mo nguu e mo kiei er ngii. Bo le blak a rengmiu el olengesenges, e tia mo meketeklii a llemesel a rengmiu ma sekutaberreng er kemiu el mor a re chad er a bebil er a beluu. Sel bo le renges a ikal llach el rokui.” (Duteronomi 4:5, 6) Chelecha el taem e ngkired el ochotii a bltkil a rengud el mo er a Jehovah el mo nguu a soal el mo kot er a klengar er kid. Kede ulterekokl el mo ngeltengat a lsekum kede mo melilt el meruul el uaisei.​—Matteus 6:33.

10-12. Ngera el klubeled a dengai er aike el dilubech er a taem er a Noah?

10 Sel lorrenges er a ngerel a Dios: A Noah a “mle ngikel omerk ra llemalt.” (2 Petrus 2:5) Oumesingd er a rechad er a uchei er a Ieleb a mle mechesang e “dimlak lolechesiu” er a uleklatk er a Noah. Ngera dilubech er a uriul? “Sera le me eeleb el okngemedeterir el rokui.” A Jesus a ulemeklatk el kirel a taem er kid el “le me Ngelekel a chad e ngdirrek el uaisei.” Aike el dilubech er a taem er a Noah a kmal mesisiich el uleklatk el mo er a rechad er a chelechang el tir a diak el lolilt el mo orrenges a klemechel a Dios.​—Matteus 24:39.

11 Tirke el melenguul a uleklatk el mla er a Dios el okiu a remesiungel el mo er tir a kirir el mo medengei el kmo ngera mo duubech a lsekum te mo orrengesmengoit. El kirir tirke el melenguul, e a apostol el Petrus a dilu el kmo: “El chetirir lomtab er tial tekoi el kmo, a irechar e ngmlarngii a eanged, ma ralm a mlo uchelel a belulechad loeak a chomelekingel a Dios, me ngdilubech ra ralm, e a belulechad er isel taem a mleeleb ra ralm el nguemed. Ngdi eanged ma belulechad er chelechang a ulekedelad er ngiil osisiul omelekingel a Dios, el di uaisei lulekedelad el mo lmuut er sel sils el le mukerrekeriil tirikel diak loluu ra Dios e le ngemed, e ngii a medul ra ngau.”​—2 Petrus 3:3-7.

12 Bo momekesiu er tiang ma omelilt el lerirellii a Noah ma telungalek er ngii. “A kloumera uchul ma Noah ngiluu a sbedel a Dios el kirel a ikel tekoi el diak le ues, e mlengull er ngii e meruul ra Arhe.” A otireklel sel uleklatk a uchul e ngii ma rechad er a blil a silobel. (Hebru 11:7) Me bo demereched el rongesii a klemechel a Dios e dotireklii.​—Jakobus 1:19, 22-25.

13, 14. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel a ‘dorreked er a Jehovah’? (b) Kede mekerang e kongei er a Jehovah el “ua omeob” el kired?

13 El urrekodel er a Jehovah: A ‘de ngiltii a klengar me dolemolem el chad,’ a diak el di lekired el betik a rengud er a Jehovah e dorrenges er ngii e lungiang, ngdirrek el kired el ‘urrekodel er ngii,’ el melemolem el meruul a soal. “Ngdi kemiu a bo le meduch a rengmiu e kom nguu a klengar,” el ua ledilu a Jesus. (Lukas 21:19) Ngmerang, a tekoi el dolilt er ngii a mo olecholt aike el ngar er a chelsel a rengud. Ma Osisechakl 28:14 a mesaod el kmo: “Ng ngeltengat ngikel chad el di blechoel el meluu er a RUBAK, e ngdi ngikel melecherecher er a rengul a mo mekerior.” A Farao er a Egipten er a irechar a mle uaisei. Sera lemotaut a derta er aike el teruich el ringel el mo er a Egipten, e a Farao a millemolem er a delecherecherel a rengul er a bai lolecholt er a dakt el mo er a Dios. A Jehovah a dimlak el orrimel er a Farao el mo omtok er ngii e ngbai milecherei ngika el kedidai a rengul el merreder el mo melilt. Ngokiu tiang, e a soal a Jehovah a mleketmokl, el ua lulsaod a apostol el Paulus el kirel a osengel a Jehovah el mo er a Farao el kmo: “Ngak el ulemekedechor er kau a kirel tial tekoi el kmo, a klisichek a mocholt loeak kau, ma ngklek choberk ra beluulechad el rokir.”​—Rom 9:17.

14 A betok el dart el rak er a uriul er a lolsobel er a Israel er a eungel a chederedellel a Farao, e a profet el Isaia a dilu el kmo: “Ngdi kau a Demmam e RUBAK. Kemam a ua chutem e kau a ua omeob olekang. Kulemeob er kemam.” (Isaia 64:8) A dekengei er a Jehovah el mo omeob er kid el oeak a omesubed el di kid ma otirekled er a Tekingel, e ngsebeched el mo oubail er ngike el beches el chad. Ngsebeched el lmuut el mo medemedemek e beot el mesmechokl, me ngmo beot er kid el mo bereked er a Jehovah el oeak a blakerreng e le ngsoad el mo odeuir a rengul.​—Efesus 4:23, 24; Kolose 3:8-10.

‘Mouchais er Tir’

15. El ua losaod a Duteronomi 4:9, ngera el eru el ngerachel a lulemeklatk er ngii a Moses el mo er a Rengalek er a Israel?

15 A Moses a milengedecheduch el mo er a renged er a Israel el mochu soiseb er a Beluu er a Nglat el kmo: “Bo le blak a rengmiu! Bo mkerekikl ma klteketel el mngar e lak mobes a ikel lulemes a medemiu. Mouchais er a re ngelekiu ma rengelekir a re ngelekiu.” (Duteronomi 4:9) Me bo lsebechir el melai a klengeltengat er a Jehovah e mo ungilbesul a klengar er tir el ngar er a beluu el bo loudiukes er ngii, e ngkirir el oltaut a eru el ngerachel er a medal a Jehovah el Dios er tir. Ngdiak el kirir el obes aike el mengasireng el omerellel a Jehovah el leriruul er a mederir, e mle kirir el olisechakl el mo er a rengelekir ma aike el uriul el telecheroll. Me kid el chedal a Dios er a chelechang a kired el meruul a osisiu el tekoi a lsoad el ‘ngiltii a klengar e melemolem el di ngar.’ Ngera el tekoi a leriruul a Jehovah el kired el mle sebeched el omes er ngii?

16, 17. (a) A retilobed er a Gilead el missionari, ngngera el ureor a mle sebechir el kutmeklii el kirel a berkel a klumech er a Renged? (b) Mouchais er a ungil el kerebai er tirke el millemolem el blak a rengrir.

16 Ngkmal ungil a rengud sel domes er a rolel a Jehovah a lomekngeltengat a urered el kirel a berkel a klumech ma omeruul el disciplo. Sera lomuchel a Watchtower Bible School of Gilead er a rak er a 1943, e a remissionari a mla er a medal a omerael el kirel tia el ureor er a omeruul el disciplo el ngar er a betok el beluu. Ngar er ngii a retilobed er sel skuul er a ngar er a mong el dirk melemolem el blak a rengrir el omerk er a klumech er a Renged el me er a chelechang, e alta e te meklunga el chad e mechitechetong a bedengir. A ta er a ungil el kerebai a Maria Olson, el tilobed er a Gilead er a 1944. Ngmilsiou el ngar er a Colombia, e uriul e ngmlo er a Uruguay, e chelechang e ngngar er a Puerto Rico. Altang mechitechut a bedengel e le ngcheluodel a uchul, engdi ngkmal dirk sebechel el dmeu a rengul el omerk er a klumech. Ngousbech er a klemedengei er ngii er a tekoi er a Sebangiol, e obengterir a republisher el oldingel er a bek el sandei.

17 A mesobil el Nancy Porter, el tilobed er a Skuul er a Gilead er sera 1947, a dirk mesiou el ngar er a beluu er a Bahamas. Ngdirrek el ta er a missionari el dirk melemolem el oureor el omerk er a klumech. “Sel kulisechakl er a rebebil el kirel a klemerang er a Biblia, e tiang a uchul a deuil a renguk. Tia ngilsukak el mo er ngii a ungil el rolel a oketmeklel a klereng er ngak me ngmlo medalem a osengek el bedul a soal a Dios e miltebechelii a klengar er ngak,” ngouchais a Sister Porter el kirel a cheldechedechal a klengar er ngii. a Ma lolebedebek el kirel a klengar er tir er a ngar er a mong, e a Sister Porter ma rebebil el blak a rengrir el mesiou a diak el lobes aike el leriruul a Jehovah. E kid a mekerang? Kede oba omereng el saul el kirel a rolel a lomekngeltengat er kid a Jehovah el kirel a ureor er a Renged el ngar er a beluad?​—Psalm 68:11.

18. Ngera sebeched el ngmai sel donguiu aike el cheldecheduch el mesaod a klengar er a remissionari?

18 Ngdmeu a rengud er aike el bla lruul ma dirk bo loruul tirka el chad el meketeketang el oureor el mo er a Jehovah. A donguiu er a omesodel a klengar er tir ma ike el leriruul a Jehovah el mo er tir, e ngsmisichid el mo blak a rengud el mesiou er ngii. Kau ke blechoel el menguiu e omtab aike el experience el ngar er A Ongkerongel?

19. Ngmekerang e a rechedam ma rechedil el Kristiano a sebechir el ousbech aike el chisir a reblak a rengrir el ngar er A Ongkerongel?

19 A Moses a ulemeklatk er a Rengalek er a Israel me lak el lobes a rokui el tekoi el leriruul a Jehovah el kirir, e bo lengai el sichedekl er a rengrir er a klteketel el lengar. E ngdirrek el dilechelii el kmo: “Mouchais er a re ngelekiu ma rengelekir a re ngelekiu.” (Duteronomi 4:9) Ma cheldecheduch el kirel a klengar er a reblak a rengrir a kmal ngar er ngii a ileakl el belkul. A rengeasek a ousbech a ungil el kerebai. A remesobil el odos a sebechir el mo ngmai a klubelir er tirke el mechuodel el blak a rengrir el odos el ngar er ngii a ungil el chisir el ngar er a Ongkerongel el tekoi er a Merikel. A omesiou er aike el territory el ngar er a belurir el ousbech a ngodech el omelekoi a mesterir a techall a rudam ma rudos el mo kilungii a urerir er a berkel a ungil el chais. Me kemiu el Kristiano el chedam ma rechedil, ngera me ngdiak mousbech aikeikid el experience er a reblak a rengrir el missionari er a Gilead ma rebebil el melisiich er a rengelekiu el mo ngiltii a mui-el-taem el omesiou el kirel a klengar er tir?

20. Ngera kired el meruul el mo ‘ngiltii a klengar’?

20 Me nguaisei, a derta er kid kede mekerang e ‘melilt er a klengar’? Me sel dousbech er tia el mekreos el sengk el kirel a omelilt el olecholt er a Jehovah el kmo ngbetik a rengud er ngii e melemolem er a tkurrebab el sebeched el mesiou er ngii, e tiang a sebechel el melemolem a lsekum e ngii a kongei el omeskid tia el techall. El ua ledilung a Moses el kmo, a Jehovah a klengar er kau me “bo meketeket el kiei.”​—Duteronomi 30:19, 20.

[Footnote]

a Momes er a “Deurreng ma Omereng el Saul er a Chelsel a Chelebuul,” el ngar er a Ongkerongel el tekoi er a Merikel er a June 1, 2001, 23-7 el llel.

Ngsebechem el Melatk?

• Ngera ke mla suubii er a kerebai el kirel a kakerous el omelilt el bla dosaod?

• Ngera el tekoi a kired el meruul el mo ‘ngiltii a klengar’?

• Ngera el eru el ngerachel a kired el oltaut er ngii?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 13 el llel]

“Me ngak er chelechang a omeskemiu omelilt er a delongelel a klengar ma kodall”

[Siasing er a 16 el llel]

A blekongesenges el mo er a Dios a mlo uchul a osebelel a Noah ma telungalek er ngii

[Siasing er a 17 el llel]

Mary Olson

[Siasing er a 17 el llel]

Nancy Porter