Skip to content

Skip to table of contents

Ng Meral Betik a Renguk er a Llechum!

Ng Meral Betik a Renguk er a Llechum!

Ng Meral Betik a Renguk er a Llechum!

“Ng meral betik a renguk er a llechum! Ak melebedebek er ngii er a tutau el mo klebesei.”​—PSALM 119:97.

1, 2. (a) Ngike el milluches er a Psalm 119 ngmlo chelebangel er a ngera el tekoi? (b) Ngera mle uldesuel el kirel, e ngera uchul?

 NGIKE el milluches er a Psalm 119 a mla er a chelsel a meringel el odechelakl. A recherrouel el ulemtok er a llechul a Dios a millenguul er ngii e millekoi a blulak el kirel. A reprince a ulemtok e dirrek el ulemekcharm er ngii. A remekngit el chad a iliueklii, e mellib er a uchul a kodellel. Aika el rokui a rirellii el mo “muchelucheb er a klengiterreng.” (Psalm 119:9, 23, 28, 51, 61, 69, 85, 87, 161) Ma lengar er a chelsel aika el ringel, e ngika el chad a milengitakl el kmo: “Ng meral betik a renguk er a llechum! Ak melebedebek er ngii er a tutau el mo klebesei.”​—Psalm 119:97.

2 Me ngungil a di lekau el oker er kau el kmo, “A llechul a Dios ngmlekerang e mlo uchul a ongelaod el mo er ngika el milluches er a psalm?” A tekoi el ngilsuir a ulterekokl el reng er ngii el kmo a Jehovah a mle semeriar er ngii. Ma ike el klungiaol el blo lolechesuar e le ngii el uleltaut a llechul a Dios a rirellii el mo dmeu a rengul e altang mlo chelebangel a ringel. Ngmle medengei el kmo a Jehovah a mle melemalt a blekerdelel el bedulngii. Ma lmuut el tang, a ulekrael er a llechul a Dios a rirellii ngika el milluches er a psalm el kuk mlo mellomes a rengul er a recherrouel e dirrek el ulsebelii a klengar er ngii. A blekongesenges er ngii er a llach a mlo uchul a budech ma ungil el ukltkel.​—Psalm 119:1, 9, 65, 93, 98, 165.

3. Ngera me nguchul a omelsemai el kirir a Rekristiano el kiei el oltirakl er a llechul a Dios er a chelechang?

3 A rebebil el mesiungel a Dios er a chelechang a dirrek el chelebangel a meringel el blekeradel el melasem er a klaumerang er tir. Maltang diak dechelebangel a tekoi el sebechel el tomellii a klengar er kid el di ua ngike el chad er a psalm, me nguaisei engdi kede kiei er ‘a ikal uriul sils ra blsechel a ringel.’ A rebetok el chad el meliuekl er kid a diak lesemeriar er a tekoi er a klereng, e bai oltoir aike el di mo uchul a klungiolir ma tekoi er a kerruul, e olecholt a kldidairreng e diak ledelodau. (2 Timoteus 3:1-5) A rengeasek el Kristiano a kirir el omtok a tekoi el melasem er a blakerreng er tir el kirel a tekoi er a kldung. Ngar er a chelsel choua itia el blekeradel, e ngsebechel el mo meringel er kid el lomelemii a blakerreng er kid el mo er a Jehovah ma llemalt. Me ngmekera domekerreu er kid?

4. Ngike el milluches er a psalm ngmilekerang e ochotii a omereng el saul el kirel a llechul a Dios, e a Rekristiano ngkirir el meruul er a osisiu el tekoi?

4 A tekoi el ngilsuir ngike el milluches er a psalm el outekangel aika el orrimel e le ngii el chiloit a taem el mesuub e melebedebek a llechul a Dios. Ngoeak itia el rolel e ngulemekeroul er a bltikerreng el kirel a llechul a Dios. Nguaisei, oumesingd er aike bades er a Psalm 119 a mesaod a bebil el telengtengil a llechul a Jehovah. a A Rekristiano er a chelechang a diak lengar er a eungel a Llach er a Moses, el ngii el llach a lengilai a Dios el msang a renged er a Israel er a irechar. (Kolose 2:14) Engdi, a omellach el ngar er a chelsel tia el Llach a ngar er ngii a ultutelel. Aike el omellach a milengelaod er ngike el milluches er a psalm, e dirrek el sebechel el mengelaod er a remesiungel a Dios el tir a chelebangel a meringel el blekeradel er a chelecha el taem.

5. Ngera el telengtengil a Llach er a Moses a bo dosaod er ngii?

5 Me bo domes el kmo ngmekera e a edei el telengtengil a Llach er a Moses: el sel Ulengull el Sils ma tekoi er a omeridm ma llach el omtok er a ngibeserreng, a sebechel el melisiich er kid. Ngar er a derta er aika el tekoi, e kede mo medengei el kmo a uleklatk el ngar er aike el llach a klou a ultutelel a lsekum ngmo sebeched el mtekangel a ringel er a chelecha el taem.

Kede Ousbech er a Dios el Omekrael er Kid

6. Ngera el tekoi a lousbech er ngii a rebek el chad?

6 A klechad a ulebeob el ousbech a bebil el tekoi, el ua kall ma ilumel ma blai, me lolemolem el mesisiich a bedengel. A chad a dirrek el kirel el omekerreu er a tekoi er a klereng er ngii. Ngdiak el sebechel el mo dmeu a rengul a lak loruul el uaisei. (Matteus 5:3) A Jehovah a mle medengelii a ultutelel tia el tekoi ma uchul e ngmilellach er a rechedal el mo olengull er a ta el sils er a bek el sandei me bo lsebechir el mengull er a Dios er tir.

7, 8. (a) Ngmilekerang a Jehovah er a loleakl er a Ulengull el Sils er aike el kuk bebil er a sils? (b) Ngerang a mle moktek er a Ulengull el Sils?

7 A oketmeklel a Ulengull el Sils a melisiich er a ultutelel a tekoi er a klereng. Sel kot el taem el blo lousbech er tia el tekoi el “ulengull el sils” el ngar er a Biblia a dilubech er sera lebo er ngii a sengk er a manna el ngar er a ked. Me ngmeldung el mo er a Rengalek er a Israel el kmo ngkirir el meruu er sel mengasireng el blauang el elolem el sils. E sel ongelolem el sils, e ngkirir el remuu a “erul chachisois a idisel el kall,” e le a ongeuid el sils e ngmo diak. Sel ongeuid el sils a mle “chedaol klsel a RUBAK,” ma rebek el chad a kirir el di ngar er a rekeblirir. (Exodus 16:13-30) A ta er aike el Teruich el Llach a mellach el kmo ngkmal diak a ureor el ruoll er a Ulengull el Sils. Sel sils a mle chedaol. E a blsel a lsekum ngdiak lotireklii a kodall.​—Exodus 20:8-11; Ulecherangel 15:32-36.

8 A Llach er a Ulengull el Sils a ulechotii a ulekerreuil a Jehovah el kirel aike el ousbech a rechedal er a bedengir ma tekoi er a klereng er tir. A Jesus a dilu el kmo: “A ulengull el sils rar Chijudea a merruul el kirel a chad.” (Markus 2:27) Tiang a diak el di letechall er a Rengalek er a Israel el olengull e lemerekong, e ngdirrek el mesterir a techellir el mo kmeed er a Omebelir e olecholt er a bltikerreng el mo er ngii. (Duteronomi 5:12) Tia el sils a mleakl el kirel a tekoi er a klereng, el uldimukl er ngii a telungalek el dmak el mengull ma nglunguuch ma omelebedebek el kirel a Llechul a Dios. A moktek er tia el tekoi a mo omekerreu er a Rengalek er a Israel me lak lousbech e bek el temir ma klisichir el di osiik a kerruul. A Ulengull el Sils a ulemeklatk er tir el kmo a deleuill er tir ma Jehovah a kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er tir. A Jesus a ulemelekl er seikid el diak lemengodech el llach er a ledu el kmo: “Ngellechukl el kmo, ‘A chad a diak di le ngar era blauang e le merekong, ngbai ngar era dertal tekoi el tuobed era ngerel a Dios.’”​—Matteus 4:4.

9. Ngera el suobel a lenguu a Rekristiano er a oketmeklel a Ulengull el Sils?

9 A rechedal a Dios a mla mo diak el kirir el oltirakl er sel 24 el sikang el ulengull el sils, me nguaisei engdi, sel oketmeklel a Ulengull el Sils a ngar er ngii a lmuut el ta er a belkul er a di ltekoi er a reksi el desemeriar er ngii e merekong. (Kolose 2:16) Tiang diak lomeklatk er kid el nguu a ureor er a klereng el mo ngar er a uchei er a bek el urered? A skel a kerruul ma tekoi er a omilil a diak el kirel el mo ngar er a uchei er a chedaol el omesiou. (Hebru 4:9, 10) Me ngsebeched el di kid el oker er kid el kmo: Ngerang a ngar er a uchei el tekoi er a klengar er ngak? Ngak ak mla rullii a omesuub ma omeluluuch ma mo er a miting er a Rekristiano ma berkel a ungil el chais er a Renged el mo kot? Ma lechub a kuk bebil er a omeruul a mla otitech aika el meklou a ultutelel el tekoi? A lsekum e kede ngmai a tekoi er a klereng el mo kot er a klengar er kid, e a Jehovah a oterekeklii el kmo ngdiak a mo olengesonges er a klengar er kid.​—Matteus 6:24-33.

10. Kede mekerang e ngmai a klungioled sel dechoit a taem el kirel a tekoi er a klereng?

10 A taem el docheuekl el mesuub er a Biblia ma babier er a Biblia, ma bo dekerekikl el melebedebek aike el suobel er a chelsel, a sebechel el ngosukid el mo kmeed er a Jehovah. (Jakobus 4:8) A 40 el rak er a mla me mong er a lomuchel el mengoit a taem el mesuub er a Biblia, e a Susan a melekoi el kmo ngdimlak lsal ungil er a rengul er a kot el uchul. Ngkmal mle meringel er ngii. Me nguaisei engdi, sera lolemolem el menguiu, e ngkmal mlo semeriar er ngii. Me chelechang e a lsekum e ngmo diak el sebechel el mesuub e ngmo mengesang er a uldesuel. Ngdmu el kmo: “A omesuub a mla ngosukak el mo medengelii a Jehovah el ua el Demak. E ngsebechek el oumerang e ultuil er ngii e beot er ngak el meluluuch el mo er ngii. Ngmera el mengasireng sel bltkil a rengul a Jehovah el mo er a remesiungel ma rolel a lomekerreu er ngak ma loruul a tekoi el kirek.” Ngua ngera el klou el deurreng el me er kid sel bo dekerekikl er a tekoi er a klereng er kid!

A Llechul a Dios el Kirel a Mlo Medechel el Rodech

11. Ngmlekera e a chad a sebechel el meruu a kall?

11 A ongeru el telengtengil a Llach er a Moses el olecholt er a ulekerreuil a Dios el mo er a rechedal a sel llemeltir el meruu a kall. A Jehovah a mlellach er a Rechad er a Israel el ousers el kmo a uriul er a loridm a rodech er a sersir, e a remechebuul a sebechir el meruu aike el rodech el mlo medechel. A rechad er a sers a diak el kirir el meridm a tkul a sersir el rokir, ma ka lolai aike el medechel el redechel a dellomel er a bilong ma olib. Aike el mlechoit el kokumots a mo medechel el kirir a remetacherbesrir ma rechad er a ngodech el beluu ma rengalek el diak a demerir ma rederrir ma remellakl el dil. Me nguaisei, a omeruu el kall a meringel el ureor, engdi ngoeak itia el rolel, e ngdiak bo lolengetngit a kall.​—Levitikus 19:9, 10; Duteronomi 24:19-22; Psalm 37:25.

12. Ngera el techall a mlo er a ruusers el chad el kirel a omeruu el kall?

12 Sel llach el kirel a omeruu el kall a dimlak louchais er a ildisel a kall el mo medechel el kirir a remechebuul. Tirke el ousers a di tir el mechei a meteu ma lechub a mekekerei el tkul a sersir el kirir a remechebuul. Tiaikid el rolel a osisecheklterir a rechad el ousers el mo bekerurau. Tia milsterir a ruusers el chad a techellir el olecholt er a omereng el saul el mo er Ngike el Omeskid a sim, e le “ngikel bekokuii el mor a metacherbesul a mengull er a Ulemeob er ngii.” (Osisechakl 14:31) A Boas a ta er tirke el mirruul el uaisei. Ngmle bekokuii el mo er a Ruth, el mellakl el dil el mirruu a kall er a sersel, me ngngilai a ungil a idisel el kokumots. A Jehovah a ulemekngeltengat er a Boas el kirel a blekokuii el reng er ngii.​—Ruth 2:15, 16; 4:21, 22; Osisechakl 19:17.

13. Sel llach er a irechar el kirel a omeruu el kall ngosisecheklid er a ngerang?

13 A omellach el mengai er sel llach el kirel a omeruu el kall a dimlak lemengodech. A Jehovah a ousbech el kmo a remesiungel a mo bekokuii, el ileakl el mo er a remechebuul. Ma lsekum e kede kmal mo bekokuii, e kede lmuut el mo ngmai a meklou el klengeltengat. A Jesus a dilu el kmo: “Morous, me lekor kemiu; te mo tuikm e mat, el mo olsibes el mo ungil a telkelel el lekor cholsechelel er kemiu. Le sel telkael el moba el meluk a mo metuk lekor kemiu.”​—Lukas 6:38.

14, 15. Kede mekerang e olecholt er a blekerurau, e ngera el klungiaol a me er kid ma tirke el kuk ngilai a ngeso?

14 A apostol el Paulus a ulemeklatk er kid el kmo “doruul a ungil el mora ngidil chad, e a ngar uchei e doruul el mor tirikel ngara klauchad ra kloumerang.” (Galatia 6:10) Mada, ngkired el mo kerekikl me bo lsebeched el ngosuterir a rekldemed el Kristiano sel lousbech a ngeso er a klereng er a taem el lemeasem a kloumera er tir. Engdi tirkang te dirrek el ousbech a kuk bebil er a ngeso, el ua olidiuul el mo er a Kingdom Hall ma mo er a stoang? Ngngar er ngii a remechuodel ma resmecher ma lechub a rechad el diak el sebechir el tuobed er a blai el ngar er a ongdibel er kemiu el lousbech a tekoi er a omelisiich ma kuk ta er a rolel a ngeso? A lsekum e kede melatk er a choua ikaikid el usbechall el tekoi, e seikid e a Jehovah a sebechel el ousbech er kid el mo onger a nglunguchir tirka el mechebuul el chad. A bo dekaukerreu er a delongeled a ngerechelel a derta el Kristiano, engdi a bo doruul el uaisei a dirrek el mo uchul a klungiolel ngike el olengeseu. A dolecholt er a mera el bltikerreng el mo er a rekldemed er a omengull a mo uchul a klou el deurreng ma ungilreng ma kengei er a Jehovah.​—Osisechakl 15:29.

15 A ta er a klou el rolel e a Rekristiano a sebechir el ochotii a diak longreos el reng a sel lousbech a temir ma klisichir el ouchais er a moktek a Dios. (Matteus 28:19, 20) A chad el mla er ngii a techellel el ngosuir a kuk ta er a chad el tibir a rengul el mo er a Jehovah a medengelii a belkul a tekingel a Jesus er a ldu el kmo: “A dorous e ngbai ngeltengat ra dolai.”​—Rellir 20:35.

Klekar el Kirel a Ngibeserreng

16, 17. Ma ongeteruich el llach ngmellach er kid el mo omtok er a ngerang, e ngera uchul?

16 Sel ongedei el telengtengil a Llechul a Dios el mo er a Israel el bo dosaod er ngii a sel ongeteruich el llach, el mellach el omtok er a ngibeserreng. A Llach a kmo: “Lak bo mngibes er a blil a tar a chad. Lak bo mngibes er a bechil, ma lechub a re sibil, ma lechub a chermel el kerbou, ma lechub a chermel el donkey ma lechub a ngii di le kloklel.” (Exodus 20:17) Ngdiak a chad el sebechel el oltaut er a choua itia el llach, e le ngdiak a chad el medengei a ngar er a rengrir a rechad. Seikid el llach a mlo uchul a ngelsecheklel a Llach el mlo engelakl er a llecherir a rechad. Ma derta el Chad er a Israel a melechesuar el kmo ngkirel el di ngii el mo mesaod er ngii er a medal a Jehovah, el ngike el medengei a ngar er a rengrir a rechad. (1 Samuel 16:7) Ma lmuut e kung, tiaikid el llach a melutk er sel kmal uchetemel a betok el mekngit el omeruul.​—Jakobus 1:14.

17 Sel llach el omtok er a ngibeserreng a melisiich er a rechedal a Dios el mo cheroid er a ngibes er a kerruul ma nglemokel el reng ma omengeremrum el kirel a blekeradel er a klengar er tir. Ngdirrek el ulemekerreu er tir er a rolel a omerechorech ma deleboes el omeruul. Te blechoel el ngar er ngii tirke el chad el betok el kloklir ma lechub e ngungil a blekerdelel a klengar er tir er kid. Ma lsekum ngdiak el ultebechel a uldesued el kirel aikaikid el blekeradel, e ngmo diak a deurreng er kid me ngsebechel el mo uchul e kede mo mechechei er tir. A Biblia a mesaod er a ngibeserreng el kmo ngolecholt er a “diak le melemalt lomelebedebek.” Me ngbai ungil a bo dongeroid er kid er ngii.​—Rom 1:28-30.

18. Ngera el reng a ngar er ngii er a beluulechad er a chelechang, e ngera el mekngit a lomekdubech?

18 Sel reng el ngar er a beluulechad er a chelechang a melisiich er a ngibes er a kerruul ma klaiuechit. Ngoeak a olechotel a oteruul, e a siobai a rullid el mo soad a beches el klalo e meketbechii a uldasu el kmo ngdiak a deuil a rengud a lak docherar sel klalo. Tiakid sel blekerdelel a reng el omtok er ngii a Llechul a Jehovah. A ngibes el kirel a chetengakl ma betok el kerruul a dirrek el uldimukl er ngii el reng. A apostol el Paulus a ulemeklatk el kmo: “Tirikel sorir el mo merau a ruebet el mor chongetikaik, ma bedikl, ma betok el klebelung el tomellid el ngibes, el olteremerm rar chad el mora telerruud ma tellemall. Ele ngibes el mora udoud a risel a bek el mekngit; el losiik er ngii ar bebil rar chad, me te mla mecheuid ra kloumerang e mla ngma betok el mekloul ringel el di tir ruseterir.”​—1 Timoteus 6:9, 10.

19, 20. (a) El kirel a chad el betik a rengul er a llechul a Jehovah, e ngera el tekoi a mera el ngar er ngii a ultutelel? (b) Ngera el tekoi a mo soadel er a ongingil el suobel?

19 Tirke el betik a rengrir er a llechul a Dios a medengei el kmo ngkmal kdekudel a ngibes er a kerruul me te omekerreu er tir er ngii. A milluches er a psalm a milluluuch el mo er a Jehovah el kmo: “Mrellak el mo dmeu a renguk el olengesenges a tekingem, e bai lak el soak el mo meteet. A llach el bilskak a kuk soak er a betok el telael el udoud er a beluulchad.” (Psalm 119:36, 72) A bo doumerang aika el tekoi e ngmeskid a tabesul el uldasu el ngosukid el mo cheroid er a ngibes er a kerruul ma nglemokel el reng ma omengeremrum el kirel a blekerdelel a klengar er kid. A ‘omeluu ra Dios,’ el diak el betok el kerruul, a uchul a kot el ungil el klungiaol.​—1 Timoteus 6:6.

20 Aike el omellach el mle uchetemel sel Llach el Jehovah a ngiluu el msang a renged er a Israel er a irechar a dirk ngar er ngii a ultutelel er a chelecha el meringel el taem er kid el di ua isel taem el Jehovah a ngiluu ngii el Llach el msa Moses. A bo deblechoel el oltirakl aike el uleklatk er a klengar er kid, e deblechoel el omtab er ngii, e nglmuut el kmal mo betik a rengud er ngii, e a deurreng er kid a lmuut el kmal mo klou. A Llach a milekedelad a betok el meklou a belkul el suobel el sebeched el mes e mesuub er a rolel a klengar ma blekerdelir a rechad el ngar er a Biblia. Kede mo mesaod a bebil er aikang el ngar er a ongingil el suobel.

[Footnote]

a Ngar er ngii a 176 el bades er tia el psalm el mesaod er a llechul a Jehovah ma uleklatk er ngii ma rolel ma tekingel, e di 4 er ngii a diak lellechukl.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngike el milluches er a Psalm er a 119 a mle betik a rengul er a llechul a Jehovah?

• Ngera te mla suubii a Rekristiano el kirel a oketmeklel a Ulengull el Sils?

• Ngera el klou el tekoi a denguu er a llechul a Dios el kirel a omeruu el kall?

• Ngmekerang e a llach el omtok er a ngibeserreng a omekerreu er kid?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 19 el llel]

Ngera el tekoi a lullisiich er ngii sel llach el kirel a Ulengull el Sils?

[Siasing er a 21 el llel]

A llach el kirel a mlo medechel el rodech ngosisecheklid er a ngerang?