Skip to content

Skip to table of contents

Moturk a Medam er a Klungiolel a Cheldebechelel a Jehovah

Moturk a Medam er a Klungiolel a Cheldebechelel a Jehovah

Moturk a Medam er a Klungiolel a Cheldebechelel a Jehovah

“Ng mo ungil a rengmam er a ikel ungil tekoi er a blim.”​—PSALM 65:4.

1, 2. (a) A omengetmokl el kirel a templo, ngerang ngmlo rullii el kirir a rechedal a Dios? (b) Ngera el omengetmokl a leriruul a David el kirel a okedecherul a templo?

 A DAVID el mle Chad er a Israel er a irechar, a mle ta er a merael a chisel el chad el losaod er ngii er a bades er a Chuodel el Testament. Ngika el mengkar er a sib el chad er a chelitakl el profet e king a kmal uluumerang el ulsirs er a Jehovah el Dios. A David el kmal mle kmes a deleongel er ngii ma Jehovah a uchul me ngmlo soal el omekedechor er a blil a Dios. A choua itia el blai, ma lechub e ngtemplo, a mo olsechelel a mera el omengull er a Israel. E a David a mle medengei el kmo a omengetmokl el kirel tia el templo a mo uchul a deurreng ma klengeltengat el mo er a rechedal a Dios. Sei a uchul ma David a milengitakl el kmo: “Te ngeltengat tirkel mngilteterir, tirkel molilt er tir el mo kiei el ngar a chedaol blim. Ng mo ungil a rengmam er a ikel ungil tekoi er a blim, el klengeltengat el ngar a chedaol Templo er kau!”​—Psalm 65:4.

2 A David a dimlak lenguu a kengei el mo oungerachel er a okedecherul a blil a Jehovah. Seikid el techall a bai mlo er a ngelekel el sechal el Salomon. A David a dimlak bo lemekngit a rengul e le ngkuk ta er a chad a ngiluu tia el techall el ngii a kmal uluureng er ngii. Ngbai mle klou a ultutelel er a rengul a kmo, lemeteketek a templo. Ngmera el mle soal tia el ureor me ngilai aike el sumeng el lebilsang a Jehovah el msa Salomon. E mlo omii a urerir tirke el betok el telael el chad er a Levait e uleldars a kmal betok el kolt ma silber el kirel a templo.​—1 Kronika 17:1, 4, 11, 12; 23:3-6; 28:11, 12; 29:1-5.

3. Ngera osengir a remesiungel a Dios el kirel a omengetmeklel a mera el omengull?

3 A reblak a rengrir el Chad er a Israel a mlo kaingeseu el mengetmokl a ruoll el tekoi el kirel a mera el omengull er a blil a Dios. Kid el mesiungel a Jehovah er a chelechang, a uaisei el kaingeseu el mengetmokl er a mera el omengull el kirel a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem. Me kede dirrek el olecholt er a osisiu el osenged er a tekoi el di ua osengel a David. Kid a diak doba reng er a omengeremrum. Ngdiak, kede bai oturk a medad er a klungiolel a cheldebechelel a Dios. Kau ke melebedebek el kirel aike el betok el ungil el tekoi el uchul e ngkired el mereng a saul? Ka me bo dosaod a bebil er aikang.

Mereng a Saul el Kirir a Ruungerachel

4, 5. (a) “A blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou,” ngmekerang a loltaut er a ngerechelel? (b) A rebebil er a Resioning, ngera mle uldesuir er a lengai aika el kall er a klereng?

4 Ngngar er ngii a betok el ungil el uchul e kede mereng a saul el kirel a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el Jesus a tiltkii el mo oungerachel a daisang er ngii el ngar er a chutem. Ngika el mesiou el ngellitel el Kristiano a ngar er a medal a ureor er a berkel a ungil el chais, el mengetmokl a miting el kirel a omengull, e oltobed a babier el mengai er a Biblia er a kuk betok er a 400 el omelekoi. Ngbetok el milliol el chad el ngar er a beluulechad a oldeu a rengrir er aika el kall er a reng el “kelir el mechii a blsechel.” (Matteus 24:45-47) Me ngdiak a ungil el uchul e kede mo mengeremrum el kirel tia el tekoi.

5 A betok el rak, e a mechas el Sioning er a Jehovah el ngklel a Elfi a mla ngmai a ongelaod ma ulekerreu er aike el uleklatk er a Biblia el lengilai er a babier el mla er ngike el cheldebechel er a remesiou. Me tia el omereng el saul er a Elfi a rirellii el mo meluches el kmo: “Ak mo mekerang a lsekum ngdiak kubengkel a cheldebechelel a Jehovah?” A Peter ma Irmgard a dirrek el meketeketa el mesiungel a Jehovah. A Irmgard a dirrek el mereng a saul er aika el sengk el mla er a “cheldebechelel a Jehovah” el mei. Aika el babier a uldimukl er ngii a babier el mo er tirke el chad el ousbech a ileakl el ngeso, el ua remeiko ma remechad.

6, 7. (a) A ureor er a ongdibel el ngar er a beluulechad el rokir, ngmekerang a lemeketmokl? (b) Ngera te mla dmung el kirel tia el cheldebechel a Jehovah el ngar er a chutem?

6 A Governing Body er a Resioning er a Jehovah a omtechei er ngike el “blak a rengul el mesiou,” a kekerei el chelechad er a rengellitel el tir a mesiou el ngar er a headquarters er a Resioning er a Jehovah el ngar er a Brooklyn, er a New York. A Governing Body a melutk er a meduch el mesiungel a Jehovah el mo mesiou el ngar er a obis er a branch el omekrael er a ureor el ngar er aike el betok er a 98,000 el ongdibel er a beluulechad el rokir. A resechal el rredemelel a ngerachel er a Biblia a ngmai a ngerachel el elder ma reministerial servant er aika el ongdibel. (1 Timoteus 3:1-9, 12, 13) A rechelder a ngar er a medal a ureor e blak a rengrir el omekerreu er a delebechel er a Dios. Ngkol ua ngera el klengeltengat a dobang e le kede chedal tia el delebechel me kede melechesuar a bltikerreng ma kltarreng el ngar er a delongelir “rar udam”!​—1 Petrus 2:17; 5:2, 3.

7 A derta ma derta el chad a diak el longeremrum, te bai mekudem el olecholt a omereng el saul el kirel a ulekrael er a klereng el lengai er a rechelder. El di ua tiang, a Birgit, el 30 a rekil el redil el Kristiano, a di mle kmeed e ngruebet er a klengit e le ngmlo teloi er a remekngit el sechelil er a taem el dirk lengeasek. Me nguaisei engdi, a bleketakl el ulekrael er a Biblia ma ngeso el mla er a rekldemel er a klaumerang a ngilsuir el mo ochebir er tia el kdekudel el blekeradel. Me ngua ngera uldesuel a Birgit er a chelechang? Ngmelekoi el kmo: “Ngmera el dmeu a renguk e le kdirk chedal tia el mengasireng el cheldebechelel a Jehovah.” A Andreas el 17 a rekil a kmo: “Tiaikid e a mera el cheldebechelel a Jehovah, el kot el ungil el cheldebechel er a beluulechad el rokir.” Me kid, ngdiak bo doureng a saul er a klungiolel a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem?

Tirke el Ngar er a Medal a Ureor a Diak Lemecherrungel

8, 9. Ngmle ua ngera omerellir a rebebil el chad er a taem er a David, e ngmle ua ngera omerellel a David el kirel ngii el tekoi?

8 Nguaisei, tirke el mla metutk el mo oungerachel er a mera el omengull a diak lemecherrungel. Me tir el rokui a mo remuul a cheleuid, e a bebil er aika el cheleuid el tekoi a lolasem el omtebechel. Me kid ngkired el mo suebek a rengud er tiang? Ngdiak. A derta el chad er a Israel er a ngar er a mong el mla er ngii a ngerechelir a dirrek el mirruul a oberaod el tekoi. A David er a ldirk lengeasek, e ngmlokedong el mo chad er a chelitakl el mengellakl er a rengul a King el Saul. E a uriul, e a Saul a millasem el omekoad er a David, me ngmle kirel el chemiis.​—1 Samuel 16:14-23; 18:10-12; 19:18; 20:32, 33; 22:1-5.

9 A rekuk bebil el chad er a Israel a dirrek el mle mekngit a blekerdelir. El ua tiang, a Joab el mle merredel er a urrurt er a soldau er a David a milekodir a Abner, el chedal a Saul. A Absalom a ulemtok er a demal er a David, el mle soal el mo nguu a deruchall er a kleking. E a Ahithofel, el David a kmal luluumerang er ngii, a rirellii a mekngit el omtok er a David. (2 Samuel 3:22-30; 15:1-17, 31; 16:15, 21) Me nguaisei engdi, a David a dimlak longeremrum ma dimlak bo likrii a mera el omengull. Ngbai, ngii el meringel el tekoi a rirellii a David el mo urrekodel er a Jehovah e oba ungil el osengel el lullebang er a uchei er a lechiis er a Saul. Seikid el taem, e a David a milengitakl el kmo: “Bo mchebkak e Dios, bo mchebkak, ele kusiik osebechakl er kau. Ak mo mertak er eungel osebekem el dimerkmo bo lak a mesisiich el oiu.”​—Psalm 57:1.

10, 11. A Kristiano el ngklel a Gertrud, ngerang mlo chelebangel er ngii er sera lekekerei el redil, e ngerang dilung el kirel a chelitecheterir a rekldemel er a klaumerang?

10 Ngdiak a ungil el uchul e kede mengeremrum el kirel a mekngit el omeruul er a chelsel a cheldebechelel a Dios er a chelecha el taem. A Jehovah ma rechanghel er ngii ma reklekar er a klereng a diak lekengei me lemedechel choua itirka el kmal mekngit el chad er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. Me nguaisei, engdi kid el rokui a diak demecherrungel​—kid ma rekuk bebil el mesiungel a Dios.

11 A Gertrud el meketeketa el mesiou er a Jehovah, er sera lekekere el redil e te ultelecheklii er a mekngit el omeruul e melekoi el kmo ngika diak lemera el lomerk er a klumech er a Renged el mui el taem. Me ngika el Gertrud, ngmlo mengeremrum el kirel tia el tekoi? Ngkmal dimlak. Sera 2003 er a uchei er a lemedkung el 91 a rekil, e ngmelsaod el kirel a klengar er ngii el kmo: “Aikang ma kuk bebil er a tekoi el dilubech a ulsisecheklak el kmo a rebetok el chad a mo meruul a cheleuid el tekoi, engdi a Jehovah a omekrael er tia el urerel, e le ngii a ousbech er a rediak lemecherrungel el chad el oureor.” Me sera lebo lechebangel a mekngit el omerellir a rediak lemecherrungel el mesiungel a Dios, e a Gertrud a bai mlo er a Jehovah el oeak a nglunguuch.

12. (a) Ngera el mekngit el kerebai a leriruul a rebebil el Kristiano er a kot el dart el rak? (b) Ngkired el oltaut a osenged er a ngerang?

12 El mo lmuut er a kmal blak a rengul el Kristiano me ngdiak lecherrungel, ma lsekum a mla metutk el mesiou a meruul a cheleuid, e me dolemolem el “moruul a rokuil tekoi el diak mongeremrum.” (Filipi 2:14) Ngkol ua ngera el klou el klengiterreng a lsekum kede mo oltirakl er a mekngit el kerebai er tirke el mle mekesai el chad er a ongdibel er a kot el dart el rak! A doltirakl er a tekingel a disciplo el Judas, e a klsuul el sensei er seikid el taem a “imings a mederir rar ulab a klisichel chomerreder, e oltuub rar ngarngii a klebkellir.” Ma dirrek, tirke el meruul a mekngit a “mengeremrum e oumekikngiterreng el di oltirakl a ikel ngibes er tir.” (Judas 8, 16) Kid el rokui, bo doltngakl er a rael el loltirakl er ngii tirke el blechoel el mengeremrum e bai doltaut a osenged er a ungil el tekoi el dolai er ngike el “blak a rengul el mesiou.” Bo doba omereng el saul el kirel a ungil el tekoi er a cheldebechelel a Jehovah e “moruul a rokuil tekoi el diak mongeremrum.”

“Tia Meringel Lomelekoi”

13. Ngera mle uldesuir a rebebil el kirel a osisecheklel a Jesus Kristus?

13 A rebebil el chad er a kot el dart el rak a mlengeremrum el omtok er a remlengilt el mesiou, e a rekuk bebil a mlengeremrum el omtok er a osisecheklel a Jesus. El ua ike el ledilung a Jesus el ngar er a Johanes 6:48-68 el kmo: “Ngikel menga techel a bedengek e melim a rsechek a ngarngii er ngii a diak a ullebengelel klengar.” “Mar betok rar Ubengkel a rirengesii, me te dilu el kmo, ‘Tia meringel lomelekoi; ngtecha sebechel lorrenges choua ikal tekoi?’ ” A Jesus a mle medengei el kmo “te mengeremrum er ngiil tekoi ar Ubengkel.” Ma lmuut el tang, “misel mer uriul e te betok rar Ubengkel a chilitii el dimlekea lluut lobengkel el merael.” A rebek el disciplo a dimlak longeremrum. Tiakid a dilubech er a taem el Jesus a uleker er a 12 el apostol el kmo: “E kemiu, ngdiak el locha somiu el merael?” A apostol el Petrus a ullenger el kmo: “Rubak, a ki mor techang? Kau cholab a tekoi ra diak a ullebengelel klengar; me kemam choumerang, e mla mo medengei el kmo, kau a ngiil Chedaol ra Dios.”

14, 15. (a) Ngera uchul ma rebebil a mo chetirir a bebil el telengtengil a osisechakl er a Klekristiano? (b) Ngera kede suubii er a chad el ngklel a Emanuel?

14 Chelecha el taem er kid, e a kekere el ildois er a rechad el ngar er a delongelir a rechedal a Dios a mla mo checherd a rengrir er a bebil el osisecheklel a Klekristiano e mengeremrum el omtok er a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem. Ngera uchul me ngduubech a choua itia el tekoi? Choua ika el omengeremrum a duubech e le ngesonges a klemedengei er a rechad el kirel sel rolel er a Dios a loruul a tekoi. A Jehovah a mekekokil el olecholt er a klemerang el mo er a rechedal. Sei a uchul, ma klemedengei er kid er a Biblia a mo obiich er a klteketel a taem. E a oumesingd el chedal a Jehovah a oldeu a rengrir er a choua ika el omichel a tekoi. A rebebil sel “kuk msal mo melemalt” me ngchetirir aika el omichel a tekoi. (Olisechakl 7:16) A kldidairreng a dirrek el sebechel el mo uchul ma rebebil a obedikl e le ngkakebosech a uldasu. Ma ngii di el ngerang el uchul, e aika el omengeremrum a kmal kdekudel e le ngsebechel el kursid el lmuut el mo er a beluulechad ma aike el omerellel.

15 A Emanuel a ta er a Sioning el blechoel el metik a mekngit er aike el longuiu el babier er ngike el “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” (Matteus 24:45) Me ngmlo diak longuiu a babier er a Rekristiano e sola e uluuchais er a rechelder er a ongdibel er ngii el kmo ngmla mo diak el soal el Sioning er a Jehovah. Me nguaisei engdi, ngmle telkib el taem er a uriul e a Emanuel a mlo medengei el kmo a osisechakl er a cheldebechelel a Jehovah a di melemalt el rokui. Me ngmlo osiik er a Resioning, e ullecholt aike el cheleuid el lurruul me chelechang e ngmla lmuut el me teloi er a Resioning er a Jehovah. Misei a uchul me ngmla lmuut el mo ungil a rengul el chad.

16. Ngera sebechel el ngosukid el mesmechokl a rraurreng el kirel a bebil el osisechakl er a Kristiano?

16 Kede mo mekerang a lsekum e ngsokod el mengeremrum e le ngrrau a rengud er a bebil el osisechakl el lurrekodel a rechedal a Jehovah? Ngungil a bo leklou a rengud. A ‘blak a rengul el mesiou’ a mo oltobed a suobel el mo onger er a kerid e meketakl a rraurreng er kid. Me ngrolel a llomes a dosiik a ngeso er a rechelder el Kristiano. (Judas 22, 23) A omeluluuch ma omesubed ma dobengterir a kldemed er a klaumerang a sebechel el mo ngosukid el mo choitii a rraurreng e dirrek el mo dmolech a omereng el saul er kid el kirel a klemerang er a Biblia el bla desuub e le Jehovah a olisechakl er kid el okiu a cheldebechelel.

Murrekodel er a Ungilreng

17, 18. Me lak dongeremrum, ngbai kirel el mo ua ngerang a osenged er a tekoi, e ngera uchul?

17 Nguaisei, a rediak lemecherrungel el chad a mo ruebet er a klengit, ma rebebil a kmal sorir el mengeremrum. (Genesis 8:21; Rom 5:12) Engdi a lsekum kid a mocha chad el di mengeremrum, e a delongeled kid ma Jehovah a sebechel el metemall. Ma leuaisei, e ngkmal kired el omtebechel er kid me lak bo luchul e di dongeremrum.

18 Ngbai ungil a lak di dongeremrum el kirel a tekoi er a chelsel a ongdibel, kede bai mo urrekodel er a ungil el osenged er a tekoi e mo oltirakl er a blekerdeled el mechesang er a tekoi er a klereng, el dmeu a rengud, e mengull, e mo tabesul a osenged me ngmo mesisiich a klaumerang er kid. (1 Korinth 15:58; Titus 2:1-5) A Jehovah a omtebechel a rokui el tekoi er a chelsel a ongdibel, e a Jesus a ungil el medengei a duubecha el tekoi er a chelsel a derta el ongdibel, el di ua sel mle blekerdelel er a kot el dart el rak. (Chocholt 1:10, 11) Bo moba kllourreng el mengiil er a Dios ma Kristus, el Bdelul a ongdibel. Ma reklekar el oungerachel a lousbech er tir el mesmechokl a tekoi el kirel el ruoll.​—Psalm 43:5; Kolose 1:18; Titus 1:5.

19. Ma dongiil er a Renged el mo omtebechel a rokui el tekoi er a klechad, e ngkired el otaut a osenged er a ngerang?

19 Ngdi kmedung e tia el mekngit el blekeradel a mo nguemed, e a Rengedel a Messias a mo omtebechel a rokui el tekoi er a klechad. Ma dongiil el mo er sel taem, ngkol ua ngera el klou a ultutelel el kirel a derta er kid el mo urrekodel er a melemalt el ungilreng! Tia ngosukid el mo omes aike el ungil el blekerdelir a rekldemed er a klaumerang e diak di domes a kngterir. A doltaut a osenged er a ungil el blekerdelir e ngmeskid a deurreng e smisichid e meleketek er a klereng er kid. E le lsekum kede mengeremrum, e ngmo mechitechut a rengud.

20. A melemalt e ungil el osenged a ngosukid el mo oldeu a rengud er a ngera el klengeltengat?

20 A melemalt el ungilreng a rullid el mo melatk aike el betok el klengeltengat el doldeu a rengud er ngii e le kid el chedal a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem. Tiaikid a di ta el cheldebechel el ngar er a beluulechad el mesebechakl er ngike el Merredel er a eanged ma chutem. Me ngkora mo ua ngera uldesuem el kirel tia el tekoi ma techellem el mo mengull er a di ta el Dios el Jehovah? A osengem bo leua osengel a David el milengitakl el kmo: “Konger a nglunguuch. A rokui el chad a mer kau el kirel a kngterir. Te ngeltengat tirkel mngilteterir, tirkel molilt er tir el mo kiei el ngar a chedaol blim. Ng mo ungil a rengmam er a ikel ungil tekoi er a blim.”​—Psalm 65:2, 4.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera uchul me kede mereng a saul el kirir tirke el omtebechel er a ongdibel?

• Ngkirel el mo ua ngera osenged a lsekum a rudam el oungerachel a meruul a cheleuid el tekoi?

• Ngkirel el mo ua ngerang a osenged er a omichel a tekoi el kirel a klemedengei er a Bades?

• Ngera sebechel el ngosuir a Kristiano el mo diak lerrau a rengul?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 28 el llel]

A David a milsa Salomon a sumeng er a templo e ulemekerreu er a mera el omengull er a rengul el rokir

[Siasing er a 31 el llel]

A rechelder el Kristiano a kmal sorir el olengeseu er a tekoi er a klereng