Skip to content

Skip to table of contents

‘Ngdiak Mongeremrum’

‘Ngdiak Mongeremrum’

‘Ngdiak Mongeremrum’

“Moruul a rokuil tekoi el diak mongeremrum.”​—FILIPI 2:14.

1, 2. A apostol el Paulus ngulemeklatk er a Rekristiano er a Filipi ma Korinth el kirel a ngerang, e ngera uchul?

 NGAR er a mlukreng el babilengel el mo er a Rekristiano er a kot el dart el rak el ngar er a ongdibel er a Filipi, e a apostol el Paulus a kmal chilat er tir. Ngchilat er tirke el kldemel er a klaumerang el ngar er sel mats el kirel a blekerurau ma blakerreng er tir, e ulechotii a deurreng er ngii el kirel a ungil el urerir. Me nguaisei engdi, a Paulus a ulemeklatk er tir me ‘loruul a rokui el tekoi el diak longeremrum.’ (Filipi 2:14) Ngera uchul ma apostol a ulemeklatk er tir el kirel tia el tekoi?

2 A Paulus a mle medengelii a tekoi el sebechel el mo duubech el oeak a omengeremrum. A sese el rak er a uchei, e ngulemeklatk er a ongdibel er a Korinth el kmo a omengeremrum a sebechel el mo uchul a mekngit. A Paulus a milsaod el kmo, a Rechad er a Israel a mle blechoel el olengasech er a rengul a Jehovah er sera lorael er a ked. El oeak a ngera el rolel? Te mlo nguibes el kirel a mekngit el tekoi, e milengull a bleob, e merruul a deleboes me te kmal millasem er a Jehovah, e dirrek el mlengeremrum. A Paulus a millisiich er a rechad er a Korinth el mo mesuub el kirel aika el okesiu. Ngmilluches el kmo: “Ma lak dongeremrum, el uar bebil er tir el mlengeremrum, me te mlokoad er Choderchelel a kodall.”​—1 Korinth 10:6-11.

3. Ngera uchul ma omengeremrum a tekoi el soad el mesaod er ngii er a chelecha el taem?

3 Kid el mesiungel a Jehovah er a chelecha el taem a olecholt er a osisiu el reng el ua itirke ngar er a ongdibel er a Filipi. Ngblak a rengud er a ungil el ureor, e dirrek el ngar er ngii a bltikerreng er a delongeled. (Johanes 13:34, 35) Me sel dolatk er a telemellel a omengeremrum el mlo er a rechedal a Dios er a irechar, e ngungil a bo dekerekikl el melatk er tia el uleklatk el kmo: “Moruul a rokuil tekoi el diak mongeremrum ma kele le rrau a rengmiu.” Me bo domes a bebil er a okesiu er a omengeremrum el ngar er a Bades. E sola e bo dosaod a bebil er a tekoi el sebeched el meruul me lak dongeremrum el ngii a sebechel el mo uchul a telemall er a chelechang.

A Remekngit el Chad a Mengeremrum el Omtok er a Jehovah

4. A Rechad er a Israel te milengeremrum el kirel a ngerang er a lengar er a ked?

4 A tekoi er a Hebru el belkul a kmo ‘omengeremrum’ a lousbech er ngii a Biblia el olecholt a tekoi el dilubech el mo er a Rechad er a Israel er a omerollir el ngar er a ked el 40 el rak. A lebebil er a taem, e a Rechad er a Israel a milengeremrum el kirel a blekeradel el lemla er ngii. El ua itiang, ngdi mle sese el sandei er a uriul er a letobed er a klsibai er a beluu er a Ekipten, e “te rokui el milengeremrum er a Moses ma Aron.” Te milengeremrum el kirel a kall, el melekoi el kmo: “Aki oureng el kmo a le chulekum a RUBAK a di milekodkemam er a Ekipten. Ser a kim ngar sei e ng mle sebecham el mo dengchokl el chelebangel a betok el techel a charm e omengur el kmal mo medinges. Ke mla otebedemam el mer tial ked el me omekoad er kemam er a kall.”​—Exodus 16:1-3.

5. Sera longeremrum a Rengalek er a Israel, e te milengeremrum el kirel a techang?

5 Me nguaisei, a Jehovah a ulemekerreu er a Rechad er a Israel er sera lorael er a ked, el ulemesterir a kelir ma imelir. Ngdimlak a ta el bo lechelebangel a bosech er a taem el lengar er a ked. Nguaisei, engdi ngdimlak lungil a rengrir er a blekeradel el lemla er ngar er ngii me te ulemuchel el mengeremrum. Malta e te milengeremrum el kirel a Moses ma Aron, engdi ngar er a osengel a Jehovah e te milengeremrum el bedulngii. A Moses a dilu er a Rechad er a Israel el kmo: “Ng mla remenges el kmo kom kmal milengeremrum er ngii. Kemam aki rua techang? Omengeremrum er kemiu a diak lomtok er kemam, ng bai omtok er a RUBAK.”​—Exodus 16:4-8.

6, 7. El ua lemocholt er a Ulecherangel 14:1-3, ngmilekerang e a osengir er a Rengalek er a Israel a mlengodech?

6 Ngdi mle telkib el taem er a uriul, e a Rechad er a Israel a luueta el mengeremrum. A Moses a uldercheterir a 12 el chad el mo ourabek er a Beluu er a Nglat. A retruich er tir a liluut el mei el melekoi a mekngit el kirel. Me ngngera dilubech? “Te milengeremrum er a Moses ma Aron el kmo, ‘Ng bai ungil a de mad er a Ekipten, ma lechub e de mad er tial ked! Ngera ma RUBAK obekid el mor sel beluu [er a Kanaan]? Kede mo mad er a mekemad, e a re bechid ma re ngeleked a mo mengai el mo kelebus. Ng diak bai lungil a deluut el mor a Ekipten?’”​—Ulecherangel 14:1-3.

7 Ngkmal klou el omelodech a dilubech er a rengrir a Rechad er a Israel! A kot e te ulechotii a omereng el saul er tir er a ltobed er a Ekipten e lemosobel er a Bekerekard el Daob el mengitakl a odanges el mo er a Jehovah. (Exodus 15:1-21) Engdi, a meringel el klengar er a ked ma dektir el mo er a rechad er a Kanaan a rirelleterir el mo mengeremrum. Te ultelecheklii a Dios el kirel a meringel el klengar er tir er a bai loureng a sulel el kirel a ilmokl er tir. Me sera longeremrum e te ullecholt el kmo ngdimlak loba omereng el saul el kirel aike el tekoi el lebilsterir a Jehovah. Sei a uchul e ngmillekoi el kmo: “Ng ua ngera klteketel el di longeremrum er ngak tirkal mekngit el chad?”​—Ulecherangel 14:27; 21:5.

Omengeremrum er a Kot el Dart el Rak

8, 9. Mosaod a bebil er a okesiu er a omengeremrum el ngar er a Bades er a Beches el Testament.

8 Aike el okesiu er a omengeremrum a lullecholt er ngii a recheldebechel er a rechad el mle klou a ngerir el olecholt el kmo ngdiak el deu a rengrir. Sera lengar er a Jerusalem a Jesus Kristus el kirel a Chedaol el Sils er a Delidui er a 32 C.E., e “ngmlo klou a nglemuu ra delongelel a seked.” (Johanes 7:12, 13, 32) Te mle kakelulau a rebebil el kirel el kmo ngungil el chad, e a rekuk bebil a kmo ngmekngit el chad.

9 A kuk ta er a taem, e a Jesus ma redisciplo er ngii a mle okiak er a blil a Levi, ma lechub a Matteus, el chad er a tax. “E ar Farisee mar chellimosk ra llach a mlengeremrum rar Ubengkel a Jesus el kmo, ‘Ngera me kom omengur lobenterir ar mela tax mar mekngit el chad?’” (Lukas 5:27-30) E a uriul el ngar er a beluu er a Galilea, e a re “Chijudea mlengeremrum er ngii, ele ngdilu el kmo, ‘Ngak a blauang el mlara eanged el me metengel.’” A rebebil er a ruleltirakl er a Jesus a miltord er a tekingel me te mlo mengeremrum.​—Johanes 6:41, 60, 61.

10, 11. Ngera uchul ma Rechijudea el melekoi a tekoi er a Grik a milengeremrum, e mekerang e a Rekristiano el elder a sebechir el ngma klungiolir er a semecheklel seikid el mondai?

10 Sera leduubech a omengeremrum er a uriul er a Pentekost 33 C.E. e tia bai mlo uchul a ungil el tekoi. A rebetok el dirk mlo disciplo el mla er a ikrel a Israel el mei a uleldeu a rengrir el obengterir a rekldemir er a klaumerang el ngar er a Judea, engdi ngmlo er ngii a mondai er a omerusel a kall er a delongelir. A cheldecheduch a kmo: “E ngmlorngii a cherremrum rar Chijudea lousbech a tekoi ra Griik el morar Chijudea lousbech a tekoi ra Hebru, ele ar mesobil el dil er tir a mlora kemikr er chomerukel el kall ra bek el sils.”​—Rellir 6:1.

11 Tirka el milengeremrum a dimlak leua itirke el chad er a Israel el mla er a ked. A Rechijudea el melekoi a tekoi er a Grik a dimlak longeremrum el kirel a blekerdelel a klengar er tir. Te bai milsaod el kirel aike el dimlak lemeketmokl el kirir a rebebil el melakl el dil. Ma lmuut el tang, tirke el milengeremrum a dimlak lomuchel a mekngit e loumondai el bedul a Jehovah. Te bai uluuchais a mondai er tir el mo er a rechapostol, me te di mle mereched el sumecheklii tia el mondai. Ngkol ua ngera el ungil el kerebai a lebilecherei a rechapostol el kirir a rechelder el Rekristiano er a chelecha el taem! Tirka el klekar er a klereng a kerekikl me ngdiak el ‘mechad a dingerir er a lengelir a remechebuul.’​—Osisechakl 21:13; Rellir 6:2-6.

Bo Mkerekikl er a Telemellel a Omengeremrum

12, 13. (a) Ka momekesiu er a telemellel a omengeremrum. (b) Ngerang a sebechel el rullii a chad el mo mengeremrum?

12 Oumesingd er aika el kerebai er a Biblia el bla dosaod a olecholt er a telemellel a omengeremrum el dilubech er a delongelir a rechedal a Dios er a irechar. Ma leuaisei, e ngungil a bo dekerekikl el melatk er a telemall el sebechel el mo er ngii er a chelecha el taem. A okesiu a mo ngosukid el kirel tiang. A betok el bedengel a deel a sebechel el mo chemert. Ma lsekum ngdiak deketmeklii sel mocha chemert el deel, e ngmengal el mo klou me ngmo diak el sebeched el ousbech er ngii. Ngar er ngii a betok el mlai a bla lechoit, el diak el telemellel a mesil a uchul, e ngbai klou el chemert er a chelechedal ngii el mlai a rullii me ngmo diak el klalo. Me tia el okesiu ngmekerang e melutk er a omengeremrum?

13 El ua betok el deel el mereched el mo chemert, me ngdi osisiu a rediak lemecherrungel el chad a blechoel el mereched el oumondai. Ngkired el mo klekar el kirel a choua ika el tekoi. A cherrocher er a daob ma delekimes a sebechel el kilungii a chemert el di ua ongarm el sebechel el rullid el mo mengeremrum. A ongarm a sebechel el rullii a kekerei el tekoi el mo klou el mondai. Ma lorael el mengal el mo mekngit a blekeradel er tia el beluulechad, e ngelmuut el mo betok a tekoi er a klaumondai. (2 Timoteus 3:1-5) Isei a uchul, e a mesiungel a Jehovah a mo omuchel el mengeremrum er a kuk ta er a kldemel er a klaumerang. E a uchul a mondai a sebechel el di kekerei el tekoi, el ua lechecherd a rengud er a chelitechetul a ta er a chad ma dechal er a kmung ngerang ma lechub a techellel er a omesiou.

14, 15. Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl me diak deblechoel el di oumondai?

14 A lsekum e kede mechei a ngii di el tekoi el rullid el mo mengeremrum, e ngsebechel el rullid el mo diak lungil a rengud e mo blechoel el mengeremrum. Chochoi, a telemellel a omengeremrum a sebechel el rullid el mo mekngit. A Rechad er a Israel er sera longeremrum e te uleltelechakl er a Dios el kirel a meringel el klengar er tir el ngar er a ked. (Exodus 16:8) Me bo dekerekikl me lak el duubech a choua tia el tekoi er a delongeled!

15 Ngsebeched el torebengii a chemert el deel sel demereched el chosbereberii el mo lmuut er aike el dertelkib el mechut el me chemolt. Me nguaisei, a lsekum e kede melechesukid el blechoel el oumondai, e ngsebeched el meluluuch el kirel me bo lsebeched el omtebechel er ngii. Ngmekerang a doruul er tiang?

Momes a Tekoi el Oba Osengel a Jehovah

16. Ngmekera bo demesisiich er a klaumondai el tekoi?

16 A omengeremrum a rullii a osenged me ngdi ultaut er kid ma mondai er kid me ngmo diak domelechesiu aike el klengeltengat el dengai e le uchul e kid el Sioning er a Jehovah. Ma lsekum e ngsoad el mo mesisiich er a omengeremrum, e ngkired el mo blechoel el melatk ngii el klengeltengat. El ua itiang, a derta ma derta er kid a ngar er ngii a ungil el techelled el oba ngklel a Jehovah. (Isaia 43:10) Ngsebeched el mekurulii a kmeed el deleongel er kid me ngii, e sebeched el mengedecheduch er ngike el ‘Onger a Nglunguuch’ er a ngii di el taem. (Psalm 65:2; Jakobus 4:8) Ngngar er ngii a moktek er a klengar er kid e le kede medengelii a uchul sel omelsemai er a omengedereder er a eanged ma chutem e dirrek el medengei el kmo ngtechelled el urrekodel er a blakerreng el mo er a Dios. (Osisechakl 27:11) Ngsebeched el oureor el omerk er a ungil el chais er a Renged. (Matteus 24:14) A klaumerang er a olubet el tengetengel a Jesus Kristus a meskid a klikiid el ukltked. (Johanes 3:16) Aikaikid a klengeltengat el sebeched el oldeu a rengud er ngii el mo lmuut er sel taem el dechelebangel a betok el mondai.

17. Ngera uchul me ngkired el omes a tekoi el oba osengel a Jehovah, el mo lmuut ma lsekum e ngngar er ngii a ungil el uchul a mondai er kid?

17 Bo dolasem el omes a tekoi el oba osengel a Jehovah, el diak doba di osenged. A David a milengitakl er a psalm el kmo: “Mocholt a rolem er ngak e RUBAK; mosisecheklak el merael er ngii.” (Psalm 25:4) A lsekum e ngngar er ngii a ungil el uchul a mondai er kid, e a Jehovah a medengelii. E ngii a sebechel el mereched el sumecheklii. Me ngera uchul me ngmecherei a ongarm me lolemolem? Ngkongei me bo leuaisei e le nguchul a klungioled el mo ngosukid el omekeroul a ungil el blekeradel el ua telekangel ma ducherreng ma klaumerang ma kllourreng.​—Jakobus 1:2-4.

18, 19. Ka mosaod er a klungiaol el sebechel el mo er ngii a doutekangel a meringel el blekeradel e diak dongeremrum.

18 A doutekangel a tekoi el diak dekengei er ngii e diak dongeremrum a sebechel el ngosukid el omekungil er a blekerdeled e dirrek el mo sebechir tirke el omes er kid el suubii. Sera rak er a 2003 e a cheldebechel er a Resioning er a Jehovah a mla er a belurir er a Dois e ngar er a bus el mo er a convention er a beluu er a Hungary. Ngike el ulemekall er a bus a dimlak el Sioning, e dirrek el dimlak el soal el obengterir a Resioning el teruich el klebesei. Engdi, ngngildechii a uldesuel er a uriul er tia el omerael. E ngera uchul?

19 Ngar er tia el omerael, e ngmla er ngii a dilubech el mlo uchul a mekngit. Me nguaisei, engdi ngdimlak a ta el Sioning el oumondai. Ngika el ulemekall a millekoi el kmo tirka el Sioning a kmal mle ungil el okiak er ngii! Ngdirrek el millekoi el kmo a lsekum a Resioning a lmuut el mo er a blil, e ngmo mengemedaol er tir e mo kerekikl el orrenges er tir. Te mera el ullecholt er a ungil el blekeradel e le te “riruul a rokuil tekoi el diak longeremrum”!

A Klausubes a Mo Uchul a Kltarreng

20. Ngera uchul me ngkired el kausubes er a delongeled?

20 Kede mo mekerang a lengar er ngii a mondai er a delongeled kid ma ta er a kldemed er a klaumerang? A lsekum a mondai a oberaod, e ngkired el oltaut er sel uleklatk el ngar er a tekingel a Jesus el llechukl er a Matteus 18:15-17. Engdi, tiang a locha diak deblechoel el ousbech er ngii e le betok el mondai a mekekerei. Ngera me ngdiak momes er ngii el ua letechall el bo molecholt er a klausubes el kirel? A Paulus a milluches el kmo: “Bo mkaberekakl a chetimiu rar chad, ma le ngarngii a klaotutakl ra delongeliu e mkausubes; e ngmla ousubes a telemelliu a Rubak, misei e bo muaisei e mkausubes a telemelliu. E modekiar a bltikerreng er bebul a ikal rokui, e a bltikerreng chochull el mengerrungel.” (Kolose 3:13, 14) Ngsebeched el kongei el ousubes er ngii? A Jehovah ngdiak dilerrek el ngar er ngii a ungil el uchul e ngsebechel el oumondai er kid? Nguaisei, engdi ngblechoel el olecholt er a klechubechub ma klausubes el bedulkid.

21. Ngera sebechel el duubech el mo er tirke el orrenges a omengeremrum?

21 A omengeremrum a diak el sebechel el sumechokl a ngii di el mondai. A tekoi er a Hebru el belkul a kmo mengeremrum a dirrek el sebechel el belkul a kmo ongumk. Me nguaisei, ngdiak el soad el kmeed er a chad el blechoel el mengeremrum me ngkired el mengeroid er kid er ngii. Ma lsekum kede mengeremrum ma lechub e kede ongumk, e tirke el orrenges er kid a dirrek el mo omdasu el uaisei. Te bai mo chetirir e mo mengeroid er tir er kid! Ma dongumk e ngsebeched el ochau a osengir a rechad, engdi tia diak lerellii a chad el mo soal kid.

22. A ta er a redil ngdilu el kmo ngerang el kirir a Resioning er a Jehovah?

22 A klausubes a sebechel el mo uchul a kltarreng, el ngii a mekreos el tekoi el kirir a rechedal a Jehovah. (Psalm 133:1-3) Ngar er a ta er a beluu er a Europe, e a 17 a rekil el redil el Katolik a milluches el mo er a obis er a branch er a Resioning er a Jehovah el kmal chemat er tir. Ngdilu el kmo: “A Resioning er a Jehovah a di ta el cheldebechel el kudengelii el diak a klauketui ma rechorecherreng ma klekakeakl ma chelechei er a delongelir.”

23. Ngera kede mo mesaod er sel ongingil el suobel?

23 A dolecholt a omereng el saul el kirel aike klengeltengat er a klereng el dengai e le kid el mesiungel a Jehovah a uchul, a mo ngosukid el olecholt er a kltarreng e mengeroid er kid er a omengeremrum el kirel a mekekerei el tekoi. Sel ongingil el suobel a mo ochotii el kmo ngmekerang e a blekerdelel a Dios a ngosukid el mengeroid er kid er a lmuut el kdekudel el teletelel a omengeremrum​—el omengeremrum el omtok er a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem.

Ke Dirk Melatk?

• Ngerang a uldimukl er a omengeremrum?

• Ngmekerang a omomekesiu er a telemellel a omengeremrum?

• Ngerang a sebechel el ngosukid el omtebechel er a blekeradel er a omengeremrum?

• Ngmekerang e a klausubes a sebechel el ngosukid me ngdiak dongeremrum?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 23 el llel]

A Rechad er a Israel a milengeremrum el omtok er a Jehovah!

[Siasing er a 25 el llel]

Kau ke omes a tekoi el oba osengel a Jehovah?

[Siasing er a 26 el llel]

A klausubes a mo uchul a kltarreng er a Rekristiano