Skip to content

Skip to table of contents

Rengeasek, Mngiltii el Mo Mesiou er a Jehovah

Rengeasek, Mngiltii el Mo Mesiou er a Jehovah

Rengeasek, Mngiltii el Mo Mesiou er a Jehovah

“E molilt er chelechang el kmo kom mo mesiou er techang.”​—JOSUA 24:15.

1, 2. Ngera el cheleuid el rolel a techolb a loruul er ngii a klsuul el klechelid?

 “BO BECHITITERIR a rengalek me bo Lekristiano sel bo lsebechir el mo medengelii a Kristus.” A chad er a omeluches el ngklel a Tertullian a milluches aika el tekoi er a ulebengelel a ongeru el dart el rak C.E. Ngulemtok er a techolb chelid er a retolechoi, el tekoi el blo lomuchel el meruul er ngii a klsuul el Klekristiano er a taem er ngii. Engdi a Chedam er a Ikelesia el Augustine a ngklel, a ulemtok er a tekingel a Tertullian ma Biblia e dilu el kmo a techolb a nguu sel cheisech er a klengit ma retolechoi el dirkak el metecholb e mad a mo er a beluu er a ngau. Me tia el klaumerang a uchul me torreched el melecholb er a rengalek er a uriul er a lemechell.

2 A betok el klsuul el klechelid a melemolem el melecholb er a retolechoi. Ma lmuut el tang, sel domes er a reksi, e tirke el mlo mechitechut er a mekemad el “diak loumerang” a lullecholb er tir a remerreder ma remengeteklel a klechelid er aike el renged el leko te Kristiano. Engdi, a morimel el techolb el kirir a retolechoi ma remeklou el chad a diak a uchetemel er a Biblia.

Ngdiak a Orrimel el Telbiil er a Chelechang

3, 4. Ngerang a sebechel el ngosuterir a ngelekir a remla tuib a rengrir el chedam ma rechedil el melilt el meruul a telbilel a reng er tir?

3 A Biblia a olecholt el kmo a Dios a omes er a remekekerei el ngalek el ua lechedaol a lsekum a demal ma lechub a delal a blak a rengul el Kristiano. (1 Korinth 7:14) Tiang ngrullii a ngalek el mo ua lechad el mla tibir a rengul el mesiungel a Jehovah? Ngdiak. Engdi, a rengalek el rechad er a blirir a mla tuib a rengrir el mo er a Jehovah me te melai a osisechakl a sebechel el omekrael er tir el mo meruul a telbilel a reng er tir el mo er a Jehovah. A mellomes a rengul el King el Salomon a milluches el kmo: “Rungalek, bo molab a llechul a demam, e lak mchoit osisecheklel a delam. . . . Sel morael e ng omekrael er kau, me cho mechiuaiu e ng mengkar er kau, me cho bekiis e ng medengedecheduch er kau. Ele llach a olbidel ma osisechakl a llomes, ma ngerroel er a omesmechokl a blekerdelel a klengar.”​—Osisechakl 6:20-23.

4 A ulekrael er a Rekristiano el chedam ma rechedil a sebechel el omekerreu er a rengeasek, a lsekum te kongei el oltirakl er ngii. A Salomon a dirrek el dilu el kmo: “A mellomes a rengul ngalek a rullii a rengul a demal el mo ungil; e a kebelung el ngalek a rullii a rengul a delal el mo mekngit.” “Rungalek, morrenges! Bo le mellomes a rengum e le blak a rengum er a blekerdelel a klengar er kau.” (Osisechakl 10:1; 23:19) Chochoi, a obo mngai a klungioliu er a ulekrael er a redemmiu ma redelemiu, e kemiu el ngeasek a kiriu el kongei el mo oltirakl a ulekrael ma osisecheklir. Kau a diak di mechell el mellomes a rengum, nguaisei engdi ngsebechel el mo “mellomes a rengum” e mo ngiltii sel “blekerdelel a klengar” el soam el oltirakl er ngii.

Ngerang a Omellach?

5. A Paulus ngmilsterir a rengalek ma rechedam a ngera el omellach?

5 A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Kemiul ngalek, mngara Rubak e molengesenges rar demmiu mar delemiu, e tia melemalt el tekoi. ‘Mongull ra demam ma delam,’ e tia kot el llach el ngarngii choua tial telbiil el kmo, ‘cho bo muaisei e ke mo ngeltengat, me ngmo kemanget a klengar e kau ra belulechad.’ Me kemiul chedam, lak molengasech a rengrir ar ngelekiu, e momekeroul er tir er chomengedung ma chomellach ra Rubak.”​—Efesus 6:1-4.

6, 7. Nguldimukl er a ngerang a domekeroul er a rengalek er a “chomellach ra Rubak,” e ngera uchul me tia diak lebelkul a kmo a rechedam ma rechedil a orrimel er a rengelekir er a diak lemelemalt el rolel?

6 A Rekristiano el chedam ma rechedil te omekrael er a rengelekir er a diak lemelemalt el rolel a lomekeroul er tir er a “chomengedung ma chomellach ra Rubak”? Ngdiak. Ngtechang a soal el merrob er a rechedam ma rechedil e le tir el olsisechakl er a rengelekir er a tekoi el omdasu el kmo ngmelemalt e mo uchul a klungiolir? Ngdiak a rechad el melekoi a mekngit el kirir tirke el chad el diak el oumerang er a Dios e le te olsisechakl er a rengelekir el kmo ngdiak a Dios. A rechad er a Katolik a omdasu el kmo ngngerechelir el omekeroul er a rengelekir er a klaumerang er a Rekatolik, e diak a chad el omtok el kirel tiang. Me ngdi osisiu, ngdiak a chad el kirel el oltelechakl er a Resioning er a Jehovah el kmo te mengetikaik a rengrir a rengelekir a lomekeroul er tir el mo kongei er a uldesuel a Jehovah el kirel a uchetemel a klemerang ma omellach el kirel a ungil ma mekngit.

7 A ta er a dictionary a melekoi el kirel sel tekoi er a Grik el mloiuid el kmo “chomellach” el ngar er a Efesus 6:4 el kmo “ngomeklemalt er a uldasu, el rullii a mle mekngit el mo ungil, el omekungil er a blekerdelel a chad el bedul a Dios.” E ngkuk mekerang a lsekum a ngeasek el chad a chetil a ulekrael er a demal ma delal e bai soal el meruul aike el loruul a resechelil e le ngorimel a uchul? A lsekum a resechelil a orrimel er a ngalek el mo melai a mekngit el kar, e mo melim a rrom ma lechub e ngmo er a deleboes el omeruul, ngsebeched el oumondai er a rechedam ma rechedil el tir a melasem el omeklemalt er a uldesuel a ngalek e ngosuir el mo melechesuar a kngtil aika el mekngit el omeruul?

8. Ngerang a ngilsuir a Timoteus el mo ‘ulterekokl a klaumerang’ er ngii?

8 A apostol el Paulus a milluches el mo er a kekere el chad el Timoteus el kmo: “Ngdi ikau multerekokl ra ikel bla mosuub e ulterekokl loumerang, e ke medengei el kmo ke siluub er techang, ke medenge chedaol Llechukl er cho mkekerei el mei, ingii a sebechel mekllemesau el mor cholsobel loeak sel kloumera loumera ra Kristus Jesus.” (2 Timoteus 3:14, 15) Sera lengalek a Timoteus, e a delal ma delal a delal a millisiich er a klaumerang er ngii er a Dios el ousbech er a klemedengei er a Chedaol el Llechukl. (Rellir 16:1; 2 Timoteus 1:5) E a uriul, er sera lebo Lekristiano, e ngdimlak lorrimel er a Timoteus el mo oumerang e te bai ‘ulterekeklii a klaumerang’ er ngii el ousbech a Bades el mesaod a tekoi.

A Jehovah a Mengemedaol er Kau el Melilt

9. (a) A Jehovah ngmilekerang e mengebkall er a reblebelel, e ngera uchul? (b) A di ta el Ngelekel a Dios ngmilekerang e ochotii a llemeltel el melilt a tekoi?

9 A Jehovah a mle sebechel el omeob er a blebelel el mo ua mesil, el di mo meruul a soal e merekong. Engdi ngbai milsterir a techall el di tir el melilt a tekoi. A Dios er kid a soal a rechad a di ltir el kongei el mesiou er ngii. Ngdmeu a rengul el omes er a reblebelel, el meklou ma remekekerei, el mesiou er ngii e le tir el betik a rengrir er ngii. Ngike el kot el ngar er a bab el olechotel a blekongesenges el kirel a soal a Dios a ngike el di ta el Ngelekel, el Jehovah a millekoi el kirel el kmo: “Ngikang a betik ra renguk el Ngelekek, el odeuir a renguk.” (Matteus 3:17) E ngika el kot el mlechell el Ngalek a millekoi er a Demal el kmo: “Dios er ngak, ng kmal soak el meruul a tekingem! Ak sichedekl osisecheklem er a renguk.”​—Psalm 40:8; Hebru 10:9, 10.

10. Ngerang a rullii a omengull er kid me lekengei er ngii a Jehovah?

10 A Jehovah a soal a remesiungel a bo lolecholt er a uaisei el blekongesenges el kirel a soal el ngar er a eungel a ulekrael er a Ngelekel. Ngar er a ulaoch, e ngike el milluches er a psalm a milengitakl el kmo: “Sel sils el bo moumekemad er a re cherrouem, e a re chedam a di mo tir el kongei el mong. Ng ua nguches er a kmal dirk tutau, e a re mekekerel chad er kau a ekor kau er a chedaol bukl.” (Psalm 110:3) A cheldebechelel a Jehovah el rokir, el ngar er a eanged ma chutem, a oureor el okiu a blekongesenges er tir el kirel a soal a Dios.

11. Ma rengeasek el demerir ma rederrir a mla tuib a rengrir, ngera el omelilt a kirir el meruul er ngii?

11 Me kemiu el ngeasek a kiriu el mo medengei el kmo a demmiu ma redelemiu ma remechuodel er a ongdibel a diak bo lorrimel er kemiu el mo metecholb. Ngkirem el di kau el melilt el mo mesiou er a Jehovah. A Josua a dilu er a rechad er a Israel el kmo: “Mongull el meluluuch er a RUBAK, e le mera er a rengmiu el mesiou er ngii el oba blakerreng. . . . E molilt er chelechang el kmo kom mo mesiou er techang.” (Josua 24:14-22) Me ngdi osisiu, ngkirem el di kau el melilt e tibir a rengum el mo er a Jehovah e ousbech er a klengar er kau el meruul a soal.

Mkengei er a Ngerechelem

12. (a) Malta e a rechedam ma rechedil a sebechir el olsisechakl er a rengelekir, engdi ngera el tekoi a diak el sebechir el meruul el kirir? (b) Oingerang e a ngeasek a mo sebechel el di ngii el melilt el mesiou er a Jehovah ma lechub e ngdiak?

12 Ngmo er ngii a taem e a blakerreng er a demam ma delam a mo diak lsebechel el sobecheklau. (1 Korinth 7:14) A disciplo el Jakobus a milluches el kmo: “Misei a chad a lodenge chomeruul lungil e lak loruul, e ngkngtil.” (Jakobus 4:17) A rechedam ma rechedil a diak el sebechir el mesiou er a Dios el kirir a rengelekir ma rengalek a dirrek el diak el sebechir el mesiou er a Dios el kirir a redemerir ma rederrir. (Esekiel 18:20) Kau ke mla mesuub el kirel a Jehovah ma moktek er ngii? Kau ke omtab aike el bla msuub me ngsebechem el omekeroul er a deleongel er kau ma Dios? Ma leuaisei, e ngdiak dousbech el kmo a Dios a omes er kau el ua bla bo lsebechem el di kau el melilt el mesiou er ngii ma lechub e ngdiak?

13. Ngera el ker a ungil a bo loker er ngii tirke el dirkak lemetecholb el ngeasek?

13 Kau ngdirkak ke metecholb el ngeasek el ngelekir a remesiou er a Dios el chedam ma chedil, e mo er a miting er a Rekristiano, e dirrek el oldingel a obliil el omerk er a ungil el chais er a Renged? A leuaisei, e di lekau el oker er kau el kmo: ‘Ngera uchul me ak uaisei? Ngak ak mo er a miting e omerk er a klumech e le rechad er a blik a sorir a kuruul el uaisei ma lechub e ngsoak el oldeu er a rengul a Jehovah?’ Kau ke mla mo medengelii a belkul a kmo “ngngera soal a Dios, me ngngera ungil lodeuir a rengul a Dios”?​—Rom 12:2.

Lak Momai er a Rengum el Mo Metecholb

14. Ngera el kerebai er a Biblia a olecholt el kmo ngdiak el kired el omai er a rengud el mo metecholb?

14 “Ngarngii a telemellel a knguu a techolb chelid?” Ngike el chad er a Ethiopia el uleker er tia el ker er a Filipus a dirk mlo medengei el kmo a Jesus a Messias. Engdi ngike el chad er a Ethiopia a mle klou a klemedengei er ngii er a Bades me ngmle medengei el kmo ngdiak el kirel el omai er a rengul el olecholt el kmo chelecha el mong e ngmo mesiou er a Jehovah el teloi er a ongdibel er a Rekristiano, e tia mlo uchul a deurreng el mo er ngii. (Rellir 8:26-39) Me nguaisei, a redil el ngklel a Lydia a milekengii a rengul “me ngultaut a dingal ra tekoi el lolekoi a Paulus,” me ngii ma rechad er a blil a mlo ‘metecholb.’ (Rellir 16:14, 15) Ma dirrek, a mengkar er a kelebus er a beluu er a Filipi a ulerrenges er a Paulus ma Silas er a ‘longedecheduch er ngii mar chad er a blil el rokui ra tikingel a Rubak,’ me te “dimlemereched el nguu a techolb.” (Rellir 16:25-34) Ma leuaisei, e a lsekum e ngngar er ngii a uchetemel a klemedengei er kau el kirel a Jehovah ma moktek er ngii, e soam el meruul a soal, e ungil a chisem er a ongdibel e blak a rengum el mo er a bek el miting e omerk a ungil el chais er a Renged, e lak momai er a rengum el mo metecholb.​—Matteus 28:19, 20.

15, 16. (a) Ngera el diak lemelemalt el uldasu a sebechel el rulleterir a rengeasek el mo omai er a rengrir el mo metecholb? (b) Ngmekerang e a telbilel a reng ma techolb a sebechel el omekerreu er a rengeasek?

15 Kau ke omai er a rengum er tia el tekoi e le ke medakt el ruebet er a klengit? A leuaisei, e ka molebedebek er tiang: Kau ke kora omai er a rengum el melai er a license er kau er a mlai e le ke medakt el mo accident? Ngkmal diak! Ma lsekum e kau a mla meteriter el rredemelel, e lak momai er a rengum el mo metecholb. A mera er ngii, a lsekum e ke tibir a rengum el mo er a Jehovah e kongei el meruul a soal e ke ulterekokl el melasem er sel tkurrebab el sebechem el omtok a mekngit el omeruul. (Filipi 4:13) Kemiu el ngeasek, lak momdasu el kmo a lak obo metecholb e ngsebechem el chemiis er a blals er a klengit. Sel lebocha er ngii a ngerechelem, e ngkirem el onger er a Jehovah el kirel a blekerdelem a obla metecholb ma lechub e ngdirkak.​—Rom 14:11, 12.

16 A rebetok el Sioning er a beluulechad el rokir a melechesuar el kmo sel omelilt er tir el mlo metecholb er a lengeasek a kmal klou a lengilsuir er a klengar er tir. Ka molatk er a kerebil a ta el Sioning el 23 a rekil er a beluu er a Western Europe. Ngmesaod el kmo a omelilt er ngii el mo metecholb er a le 13 a rekil a rirellii el mo kerekikl me lak bo lemechitechut er a “ngibes ra klengeasek.” (2 Timoteus 2:22) Sera lengeasek, e ngtilbir a rengul el mo teloi er a mui el taem el omesiou. Chelechang, e ngkmal dmeu a rengul el mesiou el ngar er a obis er a branch er a Resioning er a Jehovah. A betok el klengeltengat a mo er tirke el ngeasek el tir a melilt el mo mesiou er a Jehovah, e kau me ke dirrek el uldimukl er tiang.

17. Ngoeak a ngera el blekeradel er a klengar er kid e ngungil a domtab el kmo “ngngera soal a Rubak”?

17 A telbilel a reng ma techolb a uchelel a beches el klengar er kid el ngii a oltirakl er a soal a Jehovah. A bo doltaut er tia el telbiil e ngkired el “lousbech a techall.” Ngmekerang a doruul el uaisei? Sel debechei aike el diak a belkul el tekoi e bai dousbech a temed el mesuub a Biblia, e mo er a miting, e mo teloi er a ureor el omerk er a “evangkelio ra rengedel a Dios.” (Efesus 5:15, 16; Matteus 24:14) A detib a rengud el mo er a Jehovah ma urunguled el mo meruul a soal a rengul a mo uchul a klungiaol er a klengar er kid el rokir, el uldimukl er a rolel a dousbech a temed el olengull ma rolel a domengur ma dolim ma aike el chelitakl el soad el orrenges er ngii. Ngera me ngdiak bai mngiltii a rolel a omilil el bo moldeu a rengum er ngii el mo cherechar? A rebetok el telael el dmeu a rengrir el ngeasek el Sioning a mo ouchais er kau el kmo ngkmal betok a rolel a omilil el sebeched el oldeu a rengud er ngii el ngii a oltirakl er a “soal a Rubak.”​—Efesus 5:17-19.

“Aki Obengkem el Mor Sel Bor Ngii”

18. Ngera el ker a kirir el oker er ngii a rengeasek?

18 Sera 1513 B.C.E. el mo er a Pentekost 33 C.E., e a Jehovah a mla er ngii a cheldebechel er a rechad el lullilt er tir el mo mesiou er ngii e mo sioning el kirel. (Isaia 43:12) A rengalek er a Israel a mlechell el chedal tia el renged. E sera Pentekost el mei, e a Jehovah a ngar er ngii a beches el ‘rengedel’ el ngar er a chutem, el Israel er a klereng, “ar chedal ra chelsir el kirel a ngklel.” (1 Petrus 2:9, 10; Rellir 15:14; Galatia 6:16) A apostol el Paulus a millekoi el kmo a Kristus a milengikiid “rar chad el mo chad er ngii, el mo blak a rengrir ra ungil lomeruul.” (Titus 2:14) Kemiu el ngeasek a mimokl el mo osiik er tirka el uaisei el chad. Te rua techang a “blak a rengul beluu el meruul a llemalt,” el klengar er tir a oltirakl er a omellach er a Biblia, e blak a rengrir el Sioning el kirel a Jehovah, e omerk el kmo ngdi ta el Rengedel a uchul a omelatk el mo er a rechad? (Isaia 26:2-4) Ka momes aike el klechelid er a Klsuul el Klekristiano, ma ike el kuk bebil el klechelid e morriter a blekerdelir el kmo ngoltirakl a omellach er a Biblia el kirir a remera el mesiungel a Dios ma lechub e ngdiak.

19. A rebetok el milliol el chad er a beluulechad ngngulterekokl a rengrir er a ngerang?

19 A rebetok el milliol el chad er a beluulechad, el uldimukl er a rengeasek, a kmal ulterekokl a rengrir el kmo a remedechel el ngellitel el Sioning er a Jehovah a chedal sel “blak a rengul beluu.” Me te melekoi er a Israel er a klereng el kmo: “Aki obengkem el mor sel bor ngii, ele kim mla remenges el kmo a Dios a obengkem.” (Sekaria 8:23) Aki kmal oureng e meluluuch el kmo kemiu el ngeasek a mo melilt el mo teloi er a rechedal a Dios me “mngiltii a klengar”—a diak a ulebengelel el klengar el ngar er sel beches el beluulechad er a Jehovah.​—Duteronomi 30:15-20; 2 Petrus 3:11-13.

A Omeleklel a Suobel

• Nguldimukl er a ngerang a omellach er a Jehovah?

• Ngua ngera el omesiou a lekengei er ngii a Jehovah?

• A rengeasek el demerir ma rederrir a mla tuib a rengrir el mesiou er a Dios ngkirir el melilt er a ngera el tekoi?

• Ngera uchul me ngdiak el kired el omai er a rengud el mo metecholb?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 12 el llel]

Kau ke mo orrenges er techang?

[Siasing er a 14 el llel]

Ngmekerang e a telbilel a reng ma techolb a omekerreu er kau?

[Siasing er a 15 el llel]

Ngera me ke omai er a rengum el mo metecholb?