Skip to content

Skip to table of contents

A Omesodel a Babier er a Olisechakl

A Omesodel a Babier er a Olisechakl

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

A Omesodel a Babier er a Olisechakl

“A CHAD a di kedeb a klengar er ngii e betok a ringelel,” ngmelekoi a rubak el Job. (Job 14:1) Me ngkol ua ngera el klou a ultutelel a lak dongoit er a klengar er kid er a diak a belkul el tekoi! Me ngngera el tekoi a kired el mo ungil el ousbech a temed ma klisiched ma ike el ngar er ngii er kid el kirel? Ngera el tekoi a kired el mengeroid er kid er ngii? A ungil el ulekrael el kirel aikang a llechukl er a Biblia el ngar er a babier er a Olisechakl. A omesodel aikang a sebechel el “kutukel chomelebedebek ma uldesuel a reng” el ngosukid el mo er ngii a belkul a klengar er kid.​—Hebru 4:12.

A milluches aikang a ngike el merael a chisel a llemesel a rengul el King el Salomon er a Israel er a irechar. Tia el babier er a Olisechakl a ngar er ngii a kmal ungil el ulekrael el kirel a ungil el klengar ma ike el kuk diak a ultutelel el tekoi er a klengar. A Salomon a milluches el kirel a bebil er a blai el bla lokedechor, me ngulterekokl el lilechesii tia el Olisechakl er a uriul er a lerekui a ureor er aika el blai ma uchei er a lebo lecheroid er a mera el omengull. (Nehemia 13:26) Ma taem er a omelechesel tia el babier a uchei er a 1000 B.C.E., el mo bedul a ulebengelel sel 40 el rak er a omengederederel a Salomon.

NGERANG A NGAR ER NGII A ULTUTELEL?

(Olisechakl 1:1–6:12)

A oungerachel a kmo: “Ng rokui el di diak a ultutelel. Ng ngera ng korekerengii a chad er a bek el meringel el ureor el longesked er a sils el meruul?” (Olisechakl 1:2, 3) A tekoi el kmo “diak a ultutelel” ma “longesked er a sils” a lomelekl er ngii er a Olisechakl. A belkul a tekoi er a Hebru el kmo “diak a ultutelel”a “teliil” ma lechub e ng “chetechat” el melutk er a bechachau el diak a belkul el tekoi. A tekoi el kmo “longesked er a sils” a belkul a kmo “ngar er bebul a chutem” ma lechub el “ngar er a tia el beluulechad.” Ma leuaisei, e a chad a bo lechitii a soal a rengul a Dios e di loltoir aike el soal, engdi mo diak a ultutelel a urerel.

A Salomon a dilu el kmo: “Bo mkerekikl sel cho bor a Templo. Ng bai ungil cho bor sei el mo mesuub.” (Olisechakl 5:1) Ngklou a ultutelel a omengull el mo er a Jehovah. Nguaisei, a bo dekerekikl er a omesiunged el mo er ngii, e ngmo er ngii a moktek er a klengar er kid.

Ker er a Biblia a Mlongerr:

1:4-10—Ngera el urerel a klekedall er a chutem a “omeksaul”? Ngike el oungerachel a mesaod a kldei el tekoi el mo uchul e ngngar er ngii a klengar er a chutem, el sils ma rolel a eolt ma rolel a ralm. Me nguaisei, aika el urerel a klekedall er a chutem a betok e chochuidel. Ma chad a sebechel el choitii a klengar er ngii el rokir el mesuub e diak bo lungil el medengelii. E tiang a mo “omeksaul” er ngii. E dirrek el mo mechitechut a rengud sel domekesiu er a kedeb el klengar er kid el mo er aika el melemolem a urerel el klekedall. Mo lmuut er a omerellel a beches el tekoi me ngdirrek el omeksaul er kid. E le a rokui el beches el klalo a kmal di oltirakl aike el teletael el Dios a kiltmokl el kirel a blebelel.

2:1, 2—Ngera uchul ma chur a “klebelung” el tekoi? A chur a sebechel el ngosukid el obes a mondai er kid el telkib el taem, ma deurreng a chemolodid el mo omes a mondai er kid el ua lekebekakl. Engdi ngkmal diak el sebechel el sumechokl a mondai er kid. Ma leuaisei, e ngsebeched el melekoi el kmo a dosiik a deurreng el oeak a chur a di ua “klebelung” e merekong.

3:11—Ngera el tekoi a bla loterekokl a Dios er a “ungil temel”? A bebil er a tekoi el bla lruul a Dios er a “ungil temel” ma lechub e ngungil el blsechel, a blebelel a Adam ma Eba ma telbiil er a orrekim ma telbilel el mo er a Abraham ma David ma demiel a Messias ma Kleking er a Jesus Kristus er a Rengedel a Dios. Engdi ngngar er ngii a lmuut el ta er a “ungil” el bo loruul er ngii a Jehovah er a ngar er a medad el sils. Me ngulterekokl a rengud el kmo ngmo er ngii a melemalt el beches el beluulechad er a telutk el temel.​—2 Petrus 3:13.

3:15b—Ngmekerang e “a Dios a rullii a osisiu el tekoi me ng di mo mededbedubech”? ‘A tekoi el mededbedubech’ a sebechel el melutk er aike el bo loruul a Dios. Ma melemolem el cheroll ma kodall ma mekemad ma budech a sebechel el omeksaul e rullii a chad el mo omdasu el kmo a reksi a di melemolem, engdi a mera el Dios a sebechel el remuul aike el soal. (Olisechakl 3:1-10, 15a) ‘A tekoi el mededbedubech’ a dirrek el sebechel el melutk er a melemalt el chad, el ngii a lomekcharm er ngii a mekngit el chad. Ma leuaisei, e a Jehovah osiik er a remelemalt el “omesterir a klisichir.”​—2 Kronika 16:9.

5:9—Ngmekerang e a rechad a “ultuil er omeridm el dellomel er a sers”? A rokui el chad er a beluulechad, el mo lmuut er a reking, a ultuil er a “omeridm el dellomel er a sers.” A sersir a reking me ngdirrek el kirel el meketmokl.

A Klubeled:

1:15. Me ngdiak a ultutelel a dongoit a taem ma klisiched el mesmechokl a ongarm ma chelebirukel el domes er a chelechang. Ngdi ta el Rengedel a Dios a sebechel el okngemed a rokui el mekngit.​—Daniel 2:44.

2:4-11. A tekoi er a klengar, el ua okedecherul a blai ma omeruul el sers ma omengitakl ma ngar er a bab el rolel a klengar a “mle ua doltoir er a eolt” e le ngdiak lerellii a klengar me lebo er ngii a blkul ma ka bo luchul a mera el deurreng.

2:12-16. A llomeserreng a ungil e le ngsebechel el sumechokl a bebil el mondai. Engdi a llemesel a chad a diak a ngera el rellii el kirel a kodall. El mo lmuut ma lsekum a chad a mlo merael a chisel el llemesel a rengul a uchul engdi sel lemad e te di mereched el obes er ngii.

2:24; 3:12, 13, 22. Sel doldeu a rengud el kirel a urered a diak lemekngit.

2:26. A llomeserreng el mla er a Dios el mei a ‘mo er a chad el odeuir a rengul a Dios.’ Ngkmal diak el sebeched el mo nguu a choua iseikid el llomeserreng a lak a ungil el deleuill er kid ma Dios.

3:16, 17. Ngkmal diak lemelemalt sel bo dolatk el kmo ngar er ngii a semecheklel a rokui el chelebirukel. Ngbai diak el kired el meringel a uldesued el kirel a blekeradel er a beluulechad er a chelechang e bai mengiil er a Jehovah el mo sumechokl a rokui el tekoi.

4:4. A meringel el ureor a bo lungil el meketmokl e ngmo uchul a deurreng. Engdi a lsekum e kede meringel el oureor me bo lsebeched el mo ngar er a uchei er a rebebil e tiang a melisiich er a reng er a klaiuechit ma mekngit el uldasu ma chelechei. A meringel el urered er a omesiunged el Kristiano a kirel el ngar er ngii a ungil el uchetemel.

4:7-12. A ungil el deleuill er a rechad a lmuut el klou a ultutelel er a kerruul, me ngdiak el kired el oridii e le ngskel a udoud a uchul.

4:13. A omengull a diak el sebechel el mengai el di oeak a deruchellel ma rekil a chad. Tirke el oungerachel a kirir el mo kerekikl er a omerellir.

4:15, 16. “Ngike el kekerel chad”​—el mo king—​a luleldubech er ngii ‘a rechad el lulengedereder er tir’ el di mle telkib el taem engdi ‘tirkel oeak uriul er ngii el mei a diak bo ledeu a rengrir er ngii.’ Me nguaisei, a chad a merael a chisel el di tedeb el taem.

5:2. A nglunguched a kirel el ngar er a rengud el mei el olecholt a omeluu.

5:3-7. A bo demechesang el osiik a kerruul e ngsebechel el rullid el di mo melatk aike el soad. Ngdirrek el sebechel el rullii a chad el mo mekngit a cheliuel. A betok a tekingel el chad a sebechel el ochotii a telitur er ngii er a mederir a rechad, e mo uchul e ngmo diak el ungil el omdasu e mo meruul a telbiil el mo er a Dios. A ‘omeluu er a Dios’ a omekerreu er kid me ngdiak doruul aika el tekoi.

6:1-9. Ngera klungiolel a ilteet ma kemanget el klengar ma klou el telungalek a lsekum e ngdiak el sebeched el oldeu a rengud er ngii e le ngblekeradel el dengar er ngii a uchul? Me “ng bai ungil a lungil a rengum er a ikel ngar er ngii er kau, er cho di blechoel el ngar ngii a soam,” e le tia el omeruul a di ua doltoir aike el soad el diak el sebeched el ngmai. A kot el ungil el rolel a klengar a bo lungil a rengud er “a keled ma biled” e doldeu a rengud er a klengar er kid el melemolem el meleketek er a ungil el deleuill er kid ma Jehovah.​—1 Timoteus 6:8.

OMELLACH EL MO ER A MELLOMES A RENGUL

(Olisechakl 7:1–12:8)

Kede mekerang e omekerreu er a ungil el ngkled? Ngkirel el mo ua ngerang a osenged el kirir a remerreder er a beluu ma chelebirukel el tekoi el domes? E le a rulekoad a diak a ngera el lodengei, me kede mekera dousbech er a klengar er kid er a chelechang? A remekekerei el chad, te mekera e mo ungil el ousbech a temir ma klisichir? A ungil el ulekrael el mla er a oungerachel el kirel aika el tekoi a ngar er a 7 el mo er a 12 el klou el bliongel er a Olisechakl.

Ker er a Biblia a Mlonger:

7:19—A llomeserreng ngmekerang e mesisiich er “ a re truich el merreder”? A Biblia sel lousbech er a teruich el ochur el ua lokesiu, e ngomtechei er a cherrengelel a tekoi. Ma Salomon a melekoi el kmo a klisichel a llomeserreng a lmuut el mesisiich er a rokui el soldau el mengkar er a mats.

10:2—Ngera belkul a kmo a rengul a chad a ngar er a ‘kadekmel chimal’ ma lechub e ‘ngar er a katrul chimal’? A kadekmel a chim a melutk el mo er a chad el ungil a deruchellel, ma rengul a chad el ngar er a kadekmel a belkul a kmo a rengul a oremelii el mo meruul a ungil. Engdi lsekum e ngoremelii a chad el mo er a chelebirukel, e ngbelkul a kmo a rengul a ngar er a katrul.

10:15—Ngmekerang e a ‘urerel a kebelung a rullii el mo mesaul’? A lsekum a chad a diak el sebechel el mo ungil el omdasu, engdi mo diak a ultutelel aike el meringel el urerel. E mo mesaul a rengul el meruul a urerel.

11:7, 8—Ngera belkul a tekoi el kmo: “Ng ungil a bo le sebeched el mesa llomes e ledeu a rengud er ngii.” A llomes ma sils a mo uchul a deurreng er a rechad. A Salomon a dmu el kmo a klengar a ungil e le ngkired el ‘oldeu er a rengud’ er a uchei er a lemei a ilkolk, ma lechub a lemei a cheluodel el ngmai a klisiched.

11:10—Ngera uchul ma ‘klengeasek’ a ua lak a ultutelel? A lsekum ngdiak bo lungil el ousbech er a klisichel a klengeasek er ngii, e ngmo diak a ultutelel el di ua chetechat el di mei el telkib e mo diak.

A Klubeled:

7:6. A diak el ultebechel el chur a omekseselk a reng, el di ua medelo er a ngau el tochedulik. Ngkired el mo kerekikl er ngii.

7:21, 22. Ngdiak el kirel el mo meringel a uldesued er a tekingir a rebebil.

8:2, 3; 10:4. A lolekoi a mekngit ma lechub e lollach er kid a merredeled, e ngungil a bo lechelellakl a rengud. E le tiang a lmuut el ungil er a ‘demereched el mengeroid er kid er a medal,’ e bo lak doureor.

8:8; 9:5-10, 12. Ngdiak dodengei el kmo ngoingerang a mo ulebengelel a klengar er kid el di ua ngikel a lobuked ma lechub a suebek el charm a lobedikl. Ma lmuut el tang, ngdiak a chad el sebechel el di ngii el osebelii me lak lemad ma diak a chad el sebechel el di ngii el ngubetii er a kodall. Ma leuaisei, ngkired el mo ungil el ousbech a temed. A Jehovah a soal a lebo er ngii a belkul a klengar er kid e bo ldeu a rengud er ngii er a ungil el rolel. Ma doruul el uaisei, e a omesiunged el mo er a Jehovah a kirel el mo kot er a chelsel a klengar er kid.

8:16, 17. A cherrengelel a rokui el tekoi el bla lruul a Dios ma ike el mla duubech el mo er a rechad a diak el sebeched el mtab el rokui. Ma bo lemeringel a uldesued er a rokui el chelebirukel el omeruul a sebechel el nguu a deurreng er kid er a klengar.

9:16-18. Malta rechad a omes er ngii el ua lak a belkul, engdi a llomeserreng a klou a ultutelel. A ungil el cheldechedechal a mellomes a rengul el chad a kuk ungil er a klou a ngerel el kebelung el chad.

10:1. Ngkired el mo kerekikl er a omerelled ma tekinged. A lak dekerekikl er a ngesechel a rengud ma lechub e ngta el taem el mullim a rrom ma blekeradel el uldimukl er ngii a diak leklikiid el omeruul, a sebechel el tomellii a ungil el chisel a chad.

10:5-11. A metitur el chad el oba omerredel a diak el kired el mo mechechei er ngii. E le a lsekum e ngdiak el sebechel el rullii a beot el ureor e ngmo uchul a telemall el mo er ngii. Ma doleketek er a ‘llomeserreng’ er kid e ngbai mo uchul a klungiaol. Me ngkmal klou a ultutelel a bo demeduch el omerk er a klumech e meruul er a redisciplo.

11:1, 2. Ngkired el mo blechoel el oba rengud el rokir el olecholt er a blekerurau. E le sel dorous e kede dirrek el mo ngmai.​—Lukas 6:38.

11:3-6. A diak lulterekokl el tekoi er a klengar a diak el kirel el rullid el mo metitur el melilt.

11:9; 12:1-7. A remekekerei el chad a mo mesaod a omerellir er a medal a Jehovah. Ma leuaisei, e ngkirir el ousbech a temir ma klisichir er a omesiungir el mo er a Dios er a uchei er a bo lechuodel me bo lemechitechut.

“A LOLEKOI A RE MELLOMES A RENGRIR EL CHAD” E NGOMEKRAEL ER KID

(Olisechakl 12:9-14)

Ngkirel el mo ua ngera osenged er a “ungil er orenges el tekoi” el ngike el olisechakl a ulelsiik e lmuches? Ngdiak el uai a “betok el babier” el mlengai er a llemesel a di chad, e le “a lolekoi a re mellomes a rengrir el chad a kor a ikel derromel el kerrekar el lolab a re mengkar a sib el omekrael a sib, ma ikel mlechudel el osisechakl a kor a ulsiich a deel.” (Olisechakl 12:10-12) A tekoi er a llomeserreng el mla er a “Mengkerenged,” el Jehovah, a mo churrengelii a klengar er kid.

A bo doltaut aika el ngar er a bab el ulekrael el ngar er a babier er a Olisechakl e ngsebechel el ngosukid el mo metik a deurreng ma klengar el ngar er ngii a moktek er ngii. Ma lmuut el tang, ngulterekokl a rengud el kmo: “Ungil tirkel meluu er a Dios ele bek el tekoi a di mo ungilbesul.” Mada me desisiich a rengud el mo ‘meluu er a Dios e doltaut a llechul.’​—Olisechakl 8:12; 12:13.

[Siasing er a 29 el llel]

A ta er aike el kot el klebokel el urerel a chimal a Dios a mo tekoi er sel ungil el blsechel

[Siasing er a 31 el llel]

A sengk el mla er a Dios a uldimukl er ngii a kall ma ilumel ma deurreng er aike el meringel el urered