Skip to content

Skip to table of contents

Bo Medakt er a Jehovah—E Bo Ldeu a Rengum!

Bo Medakt er a Jehovah—E Bo Ldeu a Rengum!

Bo Medakt er a Jehovah​—E Bo Ldeu a Rengum!

“Ng ngeltengat a chad el meluu er a RUBAK [el Jehovah].”​—PSALM 112:1.

1, 2. A dakt el bedul a Jehovah ngmeskid a ngerang?

 A DEURRENG a diak lebeot el denguu. A mera el deurreng a ultuil er kid el melilt er a melemalt el tekoi, e meruul a ungil, e mengeroid er kid er a mekngit. Ngike el Ulemeob er kid, el Jehovah, a mla meskid a Tekingel, el Biblia, el olisechakl er kid el kmo ngmekera doldeu a rengud er a kot el ungil el rolel a klengar. Me sel dosiik e doltirakl er a ulekrael er a Jehovah, e dolecholt er a dakt el bedul a Dios, e ngsebechel el mo dmeu a rengud.​—Psalm 23:1; Osisechakl 14:26.

2 Ngar er tia el suobel, e kede mo mesaod a kerebai er a taem er a Biblia ma chelecha el taem el olecholt el kmo ngmekera e a mera el dakt el bedul a Dios a sebechel el ngosuir a chad el omtok er a mekngit e oba blekeu el meruul a ungil. E kede dirrek el mo mesa el kmo a dakt el bedul a Dios a sebechel el meskid a deurreng e le ngmo otbechid el omeklemalt aike el mekngit el omerelled, el di ua King el David. Kede dirrek el mo mesa el kmo a dakt el bedul a Jehovah a kot el ungil el sengk er a rechedam ma rechedil el mo er a rengelekir. Chochoi, a Tekingel a Dios a ouchais er kid el kmo: “Ng ngeltengat a chad el meluu er a RUBAK [el Jehovah].”​—Psalm 112:1.

Lmuut el Nguu a Ririid el Deurreng

3. Ngerang a ngilsuir a David el mo cheroid er a kngtil?

3 El ua dulsaod er sel mlo merek el suobel, e a David a dimlak lochotii a melemalt el dakt el bedul a Dios e mlo er a klengit el ede el taem. Engdi, sera lekengei er a omellach er a Jehovah e ngullecholt el kmo ngmera el mle chad el medakt er a Dios. A omeluu ma omengull er ngii el mo er a Dios a rirellii el mo olecholt a kngtil, e omeklemalt er a mekngit el blekerdelel, e liluut el kutmeklii a ungil el deleongel er ngii ma Jehovah. Alta e a kngtil a mlo uchul a ringel el mo er ngii ma rekuk bebil, engdi a beltel a rengul a mlo uchul ma Jehovah a millemolem el olengeseu e omekngeltengat er ngii. A kerebil a David a dirrek el sebechel el melisiich er a Rekristiano el tir a ruebet er a klengit er a chelecha el taem.

4. Ngmekerang e a dakt el bedul a Dios a ngosuir a chad el lmuut el mo dmeu a rengul?

4 Ka molatk er a Sonja. a Alta ngmilsiou el mui el taem, engdi a Sonja a mlo obengterir a rechad el mle mekngit a blekerdelir, me ngmilsuld a ngklel er a ongdibel er a Rekristiano. Me sera bo lolatk aike el tekoi el leriruul, e ngmirruul aike el rokui el sebechel el mo sumecheklii a deleongel er ngii ma Jehovah. E a uriul, e ngliluut el mei er a ongdibel. Malta e ngmlo chelebangel choua ika el tekoi, engdi ngdirk millemolem el soal el mesiou er a Jehovah. Ma uriul e ngliluut el mo teloi er a ureor er a klepioneer. E mlo bechil a ta er a elder el Kristiano, e chelechang e ngkmal dmeu a rengul el obengkel a bechil el mesiou el ngar er a ongdibel er tir. Malta e ngouuchel er a rengul e le ngmlo cheroid er a rolel a Klekristiano, engdi ngdmeu a rengul e le ngdektel el bedul a Dios a mlo uchul e ngilsuir el lmuut el mei.

Ngbai Ungil a Demukcharm er a Derebet er a Klengit

5, 6. Mosaod el kmo ngmlekerang e ngera uchul ma David a mla er ngii a eru el techellel e dimlak lokodir a Saul.

5 Chochoi, ngkmal ungil a lsekum a dakt el bedul a Dios a ngosuir a chad me lak lebo er a klengit. Tiang a klemerang el ua blekerdelel a David. A ta er a taem, e a Saul ma rechedei el telael el soldau er ngii a uleltoir er a David, e mlo soiseb er a ii el ble leberrotel er ngii a David ma rechedal. A rechedal a David a ulerrimel er a ngii me lokodir a Saul. Te ulemdasu el kmo a Jehovah a mla msa David a techall me lokodir a cherroel. Ma David a millekesako el mo dobesii a telkib er a bilel a Saul. Me nguaisei, engdi sel dektel a David el bedul a Dios a uchul me tia el kekerei el tekoi a mle sebechel el omekringel er a ukltkel. A David a milengelaod er a rechedal el kmo: “A RUBAK bo longkar er ngak me lak temellii a mastang er ngak el ngii a le ngileltii a RUBAK el mo king.” b​—1 Samuel 24:1-7.

6 A ta er a klebesei, e a Saul ma rechedal a mlo olengull e a “RUBAK a milechiuiueterir.” A David ma bekeu el Abisai, el ngelekel a ta er ngii, a mlo er a belngel a tento e mlo dechor er a bita er a Saul. Ma Abisai a mlo soal el mekodir a Saul. Engdi a David a millekoi er a Abisai el kmo: “Lak le bo chimam er ngii, ele RUBAK a ulterekokl el mo melsii ngikel odersii a chimal el mor a ngellitel el king er ngii.”​—1 Samuel 26:9, 12.

7. Ngerang a ullekebai er a David me lak lebo er a klengit?

7 Ngera uchul ma David a dimlak lokodir a Saul er sera lebo er ngii a techellel? E le dektel el bedul a Jehovah a kuk mle klou er a dektel el mo er a Saul. A David a uleba melemalt el dakt el bedul a Dios, me ngmle kltmokl el mo chuarm a odechelakl, er a bai lebo er a klengit. (Hebru 11:25) Ngmle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a omekerreu er a rechedal me ngii el dirrek. A David a mle medengei el kmo a lolengesenges e loumerang er a Dios e ngmo uchul a deurreng ma betok el klengeltengat, e a lak e ngmo oridii a kengei er a Dios. (Psalm 65:4) Ngdirrek el mle medengei el kmo a Dios a mo oltaut er a telbilel el mo rullii el mo king e nguu a Saul er sel ungil el temel ma rolel.​—1 Samuel 26:10.

A Dakt el Bedul a Dios a Mo Uchul a Deurreng

8. Ngmekerang e a blekerdelel a David er a lecharm a odechelakl a ungil el kerebai el kired?

8 Me kid el Kristiano a mo chelebangel a omelenguul ma odechelakl ma lmuut el bebil er a ongarm. (Matteus 24:9; 2 Petrus 3:3) A lebebil er a taem, e ngmo er ngii a mondai er a delongeled kid ma rekldemed er a klaumerang. Me nguaisei, engdi, kede medengei el kmo a Jehovah a omes a rokui el tekoi, e orrenges a nglunguched, e sel bo leblsechel e ngmo omeklemalt a tekoi el oltirakl a soal a rengul. (Rom 12:17-21; Hebru 4:16) Ma leuaisei, e ngkired el oba dakt el bedul a Dios e omes er ngii el kirel a osobel, er a bai demedakt er a rumtok er kid. El ua David, e ngdiak dolaitechei ma diak dongoit a melemalt el omellach el olechib er kid er a ongarm. E le ngsebechel el mo uchul a deurreng er a uriul. Engdi ngmekera e mo uaisei?

9. Ka msodii a ta er a okesiu el kmo ngmekerang e a dakt el bedul a Dios a sebechel el mo uchul a deurreng alta e kede chelebangel a odechelakl.

9 A ta er a meketeketa el missionari er a beluu er a Africa, a melekoi el kmo: “Ak kora lotkii a ta er a chedil ma ngeasek el ngelekel el redil el Klekristiano er tir a uchul me ngdimlak lomechar a card er a politiks. A rebetok el sechal a mlo dmak e olebedeterir e mechititerir me te mlo remei. Ma lorola el mo remei, e ngika el chedil a millasem el mengelaod er a ngelekel, el di lmangel e le ngerrau a rengul er a tekoi el dilubech. Ngmle mekngit a rengrir er seikid el taem, engdi a ukltkir a mle klikiid. Ma uriul e ngkmal mlo dmeu a rengrir e le tir el ullengesenges er a Dios. Oleko te milechar aike el card er a politiks, e a rechad a kmal mlo ungil a rengrir. Ngulterekokl el tirke el sechal a locha milsterir a imelir e meleliloik el mo merader er tir er a blirir. Engdi, oleko e te mirruul el uaisei, e ngike el ngeasek ma delal a mlo diak a deurreng er tir e le te chilitii a klaumerang er tir.” A dektir el bedul a Dios a ulelsobel er tir er tia el blekeradel.

10, 11. Ngera el ungil el tekoi a dilubech el kirel a redil el uleba dakt el bedul a Dios?

10 A dolecholt a dakt el bedul a Dios e ngdirrek el mo uchul a deurreng sel bo dechelebangel a ongarm e le kede olecholt el kmo a klengar a chedaol. Sel taem er a ldioll a Maria er a ongedei el ngalek, e a toktang a milengelechel er ngii el mo melecheb er a ngelekel. Ngdilu er ngii el kmo: “Ke ngar er a kmal kengaol el blekeradel. Ngsebechel el duubech a mondai er a di chelsel a 24 el sikang e sebechel el mo uchul a kodellem, kau ma ngelekem. E dirrek a ngelekem a lemechell e ngsebechel el di smecher.” Seikid el taem e a Maria a mesuub er a Biblia el obengterir a Resioning er a Jehovah engdi ngdirkak lemetecholb. Me ngdilu el kmo: “Ak mla tibir a renguk el mo mesiou er a Jehovah, e mo olengesenges er ngii er a chelsel a ngii di el blekeradel.”​—Exodus 21:22, 23.

11 Me ngmillemolem el mesuub er a Biblia er a temel a kldiull e mesiou er a telungalek er ngii. E mocha temel el omechell. Ngmelemolem el melekoi el kmo: “A cherellel ngika el ngelekek a kuk mle telkib el meringel er a cherellir tirke el teru er a rengelekek, engdi ngdimlak lebo lechetituokel a cherellel.” A dakt el bedul a Dios a ngilsuir a Maria ma ukltkel a millemolem el klikiid, e ngii a mlo metecholb er a uriul. Ma ngelekel a dirrek el milsuub el mo oba dakt el bedul a Jehovah, me chelechang e ngmesiou el ngar er a ta er a obis er a branch er a Resioning er a Jehovah.

‘Bo Le Msisiich a Rengum el Oeak a Jehovah’

12. Ngmekerang e a dakt el bedul a Dios a silisichii a David?

12 A dektel a David el bedul a Jehovah a mlo uchul a lmuut el betok er a di lolekebai er ngii me lak lebo er a klengit. Ngmillisiich er ngii el mo oba llomeserreng el mo ungil el melilt a tekoi sel lengar er a eungel a meringel el blekeradel. A David ma rechedal a ulemart er tir er a Saul, el ta el rak ma eua el buil el ngar er a mats er a Siklag er a beluu er a Filistia. (1 Samuel 27:5-7) Te mle dibus a resechal er a ta el taem, e a rechad er a Amalek a siliseb er a mats e ngilititerir a rebecherir ma rengelekir ma cheremir el sib. Ma lluut uriul er tir e leues aike el dilubech, e a David ma rechedal a lilangel el kmal mekngit a rengrir. A klengiterreng a di mle mereched el obult el mo ngasecherreng, ma rechedal a David a mlo sorir el omekoad er ngii. Altang mla er ngii a meringel er a uldesuel, engdi ngdimlak bo lemechitechut a rengul. (Osisechakl 24:10) A dakt el bedul a Dios a uchul me ngulsiik er a ngelseuil a Jehovah, misei e a “David a silisichii a rengul er a RUBAK el Dios er ngii.” Ngokiu a ngelsuil a Dios, e a David ma rechedal a mlo mesisiich er a rechad er a Amalek e liluut el ngma rokui el kloklir.​—1 Samuel 30:1-20.

13, 14. Ngmekerang e a dakt el bedul a Dios a ngilsuir a ta er a Kristiano el mo ungil el melilt a tekoi?

13 A rechedal a Dios er a chelecha el taem a dirrek el chelebangel a blekeradel el ousbech er a klaumerang er a Jehovah ma blekeu el mo ungil el melilt. Ka molatk er a kerebil a Kristina. Sera lengeasek, e a Kristina a milsuub er a Biblia el obengterir a Resioning er a Jehovah. Engdi ngmle soal el mo meduch el ousekool a piano, me ngmilsuub e kmal mlo meduch. Ma lmuut el tang, ngmle merur el omerk er a klumech me ngmle medakt el kongei aike el ngerachel el kirel el mo meruul sel bo lemetecholb. A Kristina a millemolem el mesuub er a Tekingel a Dios, me ngmlo medengelii a klisichel. Ngmilsuub el kirel a dakt el bedul a Jehovah, me ngmlo medengei el kmo a Jehovah a soal a rechedal a bo lebetik a rengrir er Ngii el ngar er a rengrir el rokir, ma omeltkir el rokir, ma omelebedebekir el rokir, ma klisichir el rokir. (Markus 12:30) Tiang a mlo uchul e ngtilbir a rengul el mo er a Jehovah e mlo metecholb.

14 A Kristina a ullengit er a Jehovah me lengesuir el mo sebechel el olengeriakl er a tekoi er a klereng. Ngmesaod el kmo: “A lsekum ke chad el meduch el ousekool a piano e ngkirem el omais er a betok el beluu e kirem el saing a babier el kirel a 400 el concert er a chelsel a ta el rak. Mak millilt el mo sensei me lebo er ngii a sese el ududek me bo lsebechek el mo mesiou el mui el taem.” Seikid el taem e a Kristina a mle ketengel el ousekool a piano el ngar er sel merael a chisel el blil a concert. Ngmelekoi el kmo: “Tia el kot el techellek el ousekool a piano er a mederir a rechad a mlo ullebongel el olechotek el ousekool el mo er a buai.” Chelechang e a Kristina a bechil a ta el elder el Kristiano. Te dmak el mesiou el ngar er a obis er a ta er a branch er a Resioning er a Jehovah. Ngdmeu a rengul e le Jehovah milsa klisiich el mo sebechel el ungil el melilt a tekoi me chelechang e ngsebechel el ousbech a temel ma klisichel el ngar er a omesiungel.

A Mekreos el Diukes

15. A David ngmle soal el omesterir a rengelekel a ngerang, e ngmilekerang er a loruul el uaisei?

15 A David a milluches el kmo: “Mei, kemiu el ngeasek el sechelik, e morrenges er ngak, e ak mo osisecheklemiu el meluu er a RUBAK [el Jehovah].” (Psalm 34:11) A David a mle chedam a uchul me ngmle soal el omesterir a rengelekel a mekreos el diukes, el ngii a mera el melemalt el dakt el bedul a Jehovah. El oeak a tekingel ma omerellel, e a David a ullecholt el kmo a Jehovah a diak el Dios el meringel a tekingel, el osiik a techall el oukerrekeriil er a rechad el tir a melemall a llechul, ngdiak, ngii a bai betik a rengul e chubechubechad el Demerir a rechad el ngar er a chutem. A David a dilu el kmo: “Ngdiak a chad el sebechel el mes a di telemellel.” E sola e uluumerang el kmo a Jehovah a diak losiik a telemelled er sera ledu el kmo: “Mngebetak er a berrotel kngtik!” A David a mle medengei el kmo a lolasem er a tkurrebab el sebechel, e a tekingel ma uldesuel a bo lekengei er ngii a Jehovah.​—Psalm 19:12, 14.

16, 17. Ngmekerang e a rechedam ma rechedil a sebechir el olisechakl er a rengelekir er a dakt el bedul a Jehovah?

16 A David a ungil el kerebai el kirir a rechedam ma rechedil er a chelecha el taem. A Ralph ma reteru el ochellel el mesiou el ngar er a obis er a branch er a Resioning er a Jehovah, a dmu el kmo: “A rolel a ulekerulam er a demak ma delak a mlo uchul a deuil a rengmam el ngar er a klemerang. Sera ki mekekerei, e aki dilak el mesaod a tekoi er a ongdibel, misei a uchul e aki mlo semeriar er a klemerang el di ua itir. Te ulemekeroul er kemam el mo oumerang el kmo ngsebecham el meruul a ungil el ngar er a omesiungam el mo er a Jehovah. Nguaisei, kemam el telungalek a kiliei er a beluu el uluusbech a ngeso er a ruumerk er a Renged e ullengeseu el muchelii a beches el ongdibel.

17 “Ngmle sebecham el merael er a melemalt el rael e le rechad er a blimam a uluumerang el kmo a Jehovah a mera el chad e bekokuii e ungil. E dimlak el betok a meringel el llecherir. Ngmle sorir el mo ungil el medengelii a Jehovah e odeuir a rengul, maki ngilai a klubelam er sel dakt er tir el bedul a Dios ma bltikerreng er tir el mo er ngii. Me sel ki moruul a mekngit, e ngdimlak lerellemam el mo omdasu el kmo a Jehovah a dikea lebetik a rengul er kemam ma lechub e lolasem el merrob er kemam el mo meruul a ngii di el tekoi. Ngbetok el taem el kimdengchokl e te mengedecheduch er kemam, e a lebebil er a taem e ngmerael a chiuosech er a medal a delemam el melasem el melalem er a chelsel a rengmam a ungil el tekoi. E tia el omeruul a mlo uchul a ungil el tekoi. Aki milsuub el oeak a tekingir ma omerellir a rechad er a blimam el kmo a dakt el bedul a Jehovah a ungil el tekoi, e a bo deta er a Sioning er ngii e ngmo uchul a deurreng, el diak lomekberaod.”​—1 Johanes 5:3.

18. Ngera kede mo nguu sel doba dakt el bedul ngike el mera el Dios?

18 Ngar er aike el “mlo ulebongel el tekingel a David,” e kede menguiu el kmo:“Ngikel king el mengedereder el oba llemalt, el mengedereder el ngar omeluu er a Dios a ua dichel a ngesechel a sils el diak a eabed el mengucheb er ngii.” (2 Samuel 23:1, 3, 4) A ngelekel a David, el Salomon, a ulemtab a belkul aika el tekoi, e le ngullengit er a Jehovah me le bsa “llomeserreng” me bo lodengelii a “klekakerous er a ungil ma mekngit.” (1 King 3:9) A Salomon a mle medengei el kmo a dakt el bedul a Jehovah a mo uchul a llomeserreng ma deurreng. Ma uriul, e ngmeldung er a babier er a Olisechakl el kmo: “Ng mla medung a rokui el tekoi ma ulebongel el tekoi a kmo: Moluu er a Dios e moltaut a llechul; tiaikid a ngerechelel a chad. A Dios a mo oukerrekeriil a bek el tekoi el doruul, a ungil ma mekngit el mo lmuut er a berrotel el omeruul.” (Olisechakl 12:13, 14) A lsekum e kede oltirakl er tia el uleklatk, e kede mo mesa el kmo ‘a bo doluu er a RUBAK e le boriou a rengud’ e kede mo ‘meteet e kuoll e mo kemanget a klengar er kid.’​—Osisechakl 22:4.

19. Ngerang a mo ngosukid el mo medengelii a “omeluu el mo er a RUBAK [el Jehovah]”?

19 El oeak a kerebai er a taem er a Biblia ma chelecha el taem, e kede mesa el kmo a melemalt el dakt el bedul a Dios a ngar er ngii a ultutelel er a klengar er a remera el mesiungel a Jehovah. A choua isel dakt a uchul me ngdiak doruul a mekngit el omtok er a Demad el ngar er a eanged e dirrek el meskid a blekeurreng ma klisiich me bo lsebeched el outekangel a ongarm ma mondai er a klengar er kid. Ma leuaisei, e kid el rokui, el meklou ma remekekerei, bo leblak a rengud el mesuub er a Tekingel a Dios, e bo dekerekikl el omtab a suobel, e dolekeed er kid er a Jehovah, el blechoel el meluluuch el olecholt aike el ngar er a rengud el mo er ngii. A doruul el uaisei, e kede mo metik er a “klemedengei er a Dios” e mo medengelii a “omeluu el mo er a RUBAK, [el Jehovah].”​—Osisechakl 2:1-5.

[Footnote]

a A ngklir a rechad a mlengodech.

b Tiang a locha ta er aike el tekoi el dilubech el rirellii a David el mo meluches er a Psalm 57 me a 142.

Ngsebechem el Mesaod?

Ngmekerang e a dakt el bedul a Dios

• a sebechel el ngosuir a chad el obult er a oberaod el klengit?

• a sebechel el meskid a deurreng er a chelsel a ringel ma odechelakl?

• a sebechel el ngosukid el meruul a soal a Dios?

• a mekreos el diukes el kirir a rengeleked?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 13 el llel]

A dakt el bedul a Jehovah a uchul ma David a dimlak lokodir a King el Saul

[Siasing er a 15 el llel]

A dakt el bedul a Dios a kot el mekreos el diukes el rechedam ma rechedil a sebechir el mesterir a rengelekir