Skip to content

Skip to table of contents

Job—El Chad er a Ducherreng ma Blakerreng

Job—El Chad er a Ducherreng ma Blakerreng

Job​—El Chad er a Ducherreng ma Blakerreng

“Ke miltebengii a mesiungek el Job? Ng diak a ngar a beluulchad el blak a rengul e ungil el ua ingii. Ng meluu er ngak e kerekikl el diak a ngeral le rellii el mekngit.”​—JOB 1:8.

1, 2. (a) Ngera el chelebuul a mlo er a Job? (b) Ka mosaod er a klengar er a Job er a uchei er a lduubech a chelebuul.

 NGMLA er ngii a ta el chad el mle ungilbesul er a bek el tekoi, el mle meteet e chetengakl e dirrek el mle mesisiich a bedengel ma klengar er a telungalek er ngii a mle ungil. Engdi ngkmal di mle mereched el duubech a klou el chelebuul el mo er ngii el ede el taem. Ngurriid a iltetel er a chelsel a di ta el kesus. Ma mesisiich el eolt a milekodeterir a rengelekel. E a uriul, e ngdilubech a rakt el btuu er a bedengel el rokir. Ke locha medengei el kmo ngika el chad a Job, el merael a chisel er sel bliongel er a Biblia el okedongall el Job.​—Job, er a 1 ma 2 el bliongel.

2 Ngii oumekikngiterreng el kmo: “A le chulekum a klengar er ngak me ng lmuut el mo ua” ngar er a mong. (Job 3:3; 29:2) E le sel leduubech a chelebuul, e ngtechang a diak loureng aike el mle ungil el sils er a ngar er a mong? Me sel dolatk er a Job, e ngkmal mle ungil a klengar er ngii, el dimlak a metacherbesul er ngii. A rengar er a bab el chad a milengull er ngii e uluusbech a ngeso er a uldesuel. (Job 29:5-11) Ngkmal mle merau el chad engdi nguleba tabesul el uldasu el kirel a udoud. (Job 31:24, 25, 28) Ngulengeseu er a remellakl el dil ma rediak a redemerir ma rederrir el ngalek. (Job 29:12-16) E mle blak a rengul el mo er a bechil.​—Job 31:1, 9, 11.

3. Ngmle ua ngera osengel a Jehovah el kirel a Job?

3 A Job a mle ungil a klengar er ngii e le ngii el milengull er a Dios. A Jehovah a dmu el kmo: “Ng diak a ngar a beluulchad el blak a rengul e ungil el ua ingii. Ng meluu er ngak e kerekikl el diak a ngeral le lerellii el mekngit.” (Job 1:1, 8) Malta e a Job a mle melemalt el chad, engdi a chelebuul a tilemellii sel mle ungil el klengar er ngii. A rokui el tekoi el luluureor el kirel a di ririid, me ngike el chelsel el chad a mleasem er a ringel ma klengiterreng.

4. Ngera uchul me ngungil a dosuub el kirel a chelebulel a Job?

4 Nguaisei, ngdiak di le Job a mle mesiungel a Dios el chilarm a meringel el blekeradel. Ngbetok el Kristiano er a chelecha el sils a mla chobangel choua ike el blekeradel. Sei a uchul me ngsoad el melebedebek aika el eru el ker el kmo: Ngmekerang e a chelebulel a Job a sebechel el ngosukid a leduubech a kerior el me er kid? E mekerang e osisecheklid el mo chubteterir a rebebil el tir a mo chelebangel a ringel?

A Tekoi er a Blakerreng ma Omelasem el kirel a Llemalt

5. Sel doltirakl a tekingel a Satan, e ngera uchul ma Job a mesiou er a Dios?

5 Ngkmal mle ileakl a cheldecheduch el kirel a Job. Ngdimlak lodengei el kmo a Diabelong a mlelsemai er ngii e le ngii el milsiou er a Dios. Ngmle ta el taem el lekldibel er a eanged, e a Jehovah a ullecholt a ungil el blekerdelel a Job, ma Satan a dilu el kmo: “Ke milengkar er ngii ma telungalek er ngii ma bek el kloklel. Kulemekngeltengat a bek el tekoi el loruul.” A Satan a dilu el kmo a Job a di melatk er a ungil er ngii, e dirrek el oltelechakl er a rebek el mesiungel a Dios el kmo te dirrek el uaisei. A Satan a dilu er a Jehovah el kmo: “Chomko ke ngmai er ngii a ikel bek el lolab, e ng di mo ngar medam e siuesau.”​—Job 1:8-11.

6. Ngera el klou el tekoi a ledillii a Satan?

6 Tia mle klou a ultutelel el tekoi. A Satan a mlelsemai er a llemeltel a Jehovah el mengedereder. A Dios ngmera el sebechel el mengedereder er a eanged ma chutem el oeak a bltikerreng? Ma lechub e a rechorech el reng a bai mo kats er a uriul, el ua lolekoi a Satan? A Jehovah a kilengei er a Diabelong me lousbech er a Job el kirel omelsemai er ngii, e le nguluumerang er a llemeltel ma blakerreng er a mesiungel. Ma leuaisei e ngii el Satan a mle uchul a chelebuul el mlo er a Job. Aike el odechelakl er a Satan el mlo diak loureor a uchul, me ngulsecherii a Job er a meringel el rakt. A Diabelong a outekangel el kmo: “A chad a mo meiubet a rengul er a bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad.”​—Job 2:4.

7. Ngoeak a ngera el rolel e a remesiungel a Dios a mo chelebangel a ringel el di ua ike el mlo er a Job?

7 A ruumesingd el Kristiano er a chelechang altang diak bo lecharm el ua Job, engdi a kakerous el chelebuul a mo er tir. Te betok a chelebangel a odechelakl ma mondai er a telungalek. A meringel el tekoi er a keizai ma secher er a bedengir a dirrek el uchul a ringel. A rebebil a mlo er a kodall el klaumerang er tir a uchul. Nguaisei, engdi tiang a diak lebelkul a kmo aike el rokui el chelebuled a mla er a Satan el mei. Ngmera el tekoi, a cheleuid el omerelled a sebechel el mo uchul a bebil el mondai ma lechub e ngsecher el mla er a rechedad el mei a uchul. (Galatia 6:7) E kid el rokui a mo chuarm a rengelel a cheluodel ma telemellel a beluu. A Biblia omeketakl el kmo, a Jehovah er a chelecha el taem a diak lousbech ongasireng el tekoi el mesebechakl er a remesiungel er a taem er a chelebuul.​—Olisechakl 9:11.

8. Ngmekerang a Satan e sebechel el ousbech a ringel el omekcharm er kid?

8 Nguaisei, a Satan a sebechel el ousbech a ringel el mo melemall a klaumerang er kid. A apostol el Paulus a milsaod el kmo “ngmlera bedengek a teluol toched” el “chodruchel ra Satan el mengelebed er ngak.” (2 Korinth 12:7) Me tia el tekoi, a ble lemekngit el osengel ma lechub e ngkuk ta er a chelitechetul, engdi a Paulus a mle medengei el kmo a Satan a sebechel el ousbech er tia el mondai el mo mengitechut er a deurreng ma blakerreng er ngii. (Osisechakl 24:10) Chelecha el taem, e a Satan a ousbech er a rechad er a blid ma rengar er a skuul ma ike el mesisiich el kabelment el oldechelakl er a remesiungel a Dios.

9. Ngera uchul me ngdiak bo lerrau a rengud er a ringel ma odechelakl?

9 Kede mekerang e mo sebeched el outekangel aika el mondai er kid? Ngkired el omes er ngii el ua letechall e mera el tekoi el oeak sel dolecholt el kmo ngbetik a rengud er a Jehovah me kid a chederdall er a omengederederel. (Jakobus 1:2-4) Ma ngii di lengerang el uchul a chelebuled, engdi sel klemedengei el kirel a klungel a ultutelel a blakerreng er kid el mo er a Dios a sebechel el ngosukid el mo urrekodel er a klereng er kid. A apostol el Petrus a milluches el mo er a Rekristiano el kmo: “Kemiu el betik ra renguk, lak bo le rrau a rengmiu er sel omengarm el ngar kemiu el ua ngau el mengarm er kemiu, el ua le ngar kemiu a ngodech el tekoi.” (1 Petrus 4:12) A Paulus a mesaod el kmo: “Me nguaisei tirikel rokui el ngara Kristus Jesus el sorir el meluu ra Dios ra chelsel a klengar er tir a modechelakl.” (2 Timoteus 3:12) A Satan a melemolem el melsemai er a blakerreng er a Resioning er a Jehovah, el di ua sel lerirellii el mo er a Job. Me nguaisei, a Biblia a olecholt el kmo a Satan a kmal mla mo mesisiich el oldechelakl er a rechedal a Dios er a chelecha el uriul el sils.​—Chocholt 12:9, 17.

A Cheleuid el Uldasu ma Mekngit el Ulekrael

10. A Job ngchilarm er a eungel a ua ngera el blekeradel?

10 A Job a dimlak lodengelii sel uchul me ngmlo chelebangel aike el ringel. Engdi tia diak leuaisei el kired. A Job a mle cheleuid el omdasu el kmo: “A RUBAK [el Jehovah] a milskak a ikel ngar ngii er ngak, e chelechang e ng mla ngmai.” (Job 1:21) Me nguaisei, a Satan a ulterekokl el mle soal a Job a bo lomdasu el kmo a Dios a uchul a ringel el mlo er ngii.

11. Mosaod er a blekerdelel a Job el kirel a chelebulel.

11 A Job a kmal mlo mechitechut a rengul, engdi ngdimlak lolius er a Dios, el ua ledilu er ngii a bechil. (Job 2:9, 10) Ngdilu el kmo: ‘Ngera uchul ma remekngit a kuk ungilbesrir er ngak.’ (Job 21:7-9) Nglocha ulemdasu el kmo, ‘Ngera uchul ma Dios omals er ngak?’ Ngmlo er ngii a taem e nguluureng el mad. Ngdilu el kmo: “A le chulekum ke mertak er a belurir a re mla mad; ke mechikak mak berrotel el mor sel bo lak le kesib a rengum, e sola e mtibir a taem el bo mletkak.”​—Job 14:13.

12, 13. A tekingir tirke el tede el sechelil a Job ngera ngrirellii el mo er ngii?

12 Tirke el tede el sechelil a Job a mlong el leko e te “mo oldingel er ngii e mengelaod er ngii.” (Job 2:11) A lechub, a “ongelaod el moltobed a di omekcharm” e merekong. (Job 2:11) Ngmle sebechel a Job el ngmai a klungiolel er a resechelil oleko e ngmle sebechel el mesaod a mondai er ngii el mo er tir, engdi tirka el tedei, a bai mlo dechelel a rraurreng ma klengiterreng er a Job.​—Job 19:2; 26:2.

13 Ma Job a mle sebechel el di ngii el oker el kmo: ‘Ngera kmla rullii me ngmerma er ngak aika el chelebuul?’ A resechelil a milsang a kmal cheleuid el omesodel a tekoi. Te ulemdasu el kmo a oberaod el kngtil a Job a mle uchul a ringel el bedulngii. A Elifas a uleker el kmo: “Ng mlar ngii a melemalt el chad el mla osiueklii a kerior? Ak mla meseterir a re chad el mesib a sersir er a klengit e melalem a tane er a delengerenger, me te meridm a delengerenger ma klengit.”​—Job 4:7, 8.

14. Ngera uchul me ngdiak el kired el omdasu el kmo a ringel el dengar er ngii a mla er a mekngit el omerelled el mei?

14 Nguaisei, a lsekum e kede melalem el kirel a tech, er a bai lekirel a klereng, e ngsebechel el mo duubech a mondai. (Galatia 6:7, 8) E a mondai a sebechel el duubech er a ngii di el taem. Ma dirrek el diak el sebeched el dmu el kmo a rungil el chad a mochib er a chelebuul. A Jesus Kristus, “el diak a cheisech er ngii, el ileakl rar mekngit,” a mlad er a teluo el kerrekar, ma apostol el Jakobus a mlad, el klaumerang er ngii a uchul. (Hebru 7:26; Rellir 12:1, 2) Ma cheleuid el omesodel a tekoi er a Elifas me tirke el teru el sechelil a rirellii a Job el mo mesebechakl er a ngklel ma chisel. Engdi tir el di uluutekangel el kmo a Job a uchul aika el ringel me ngmlo uchul e ngmesirii a osengel a Job el kirel a llemeltel a Dios.​—Job 34:5; 35:2.

Metik a Ngeso Sel Bo Dechelebangel a Ongarm

15. Ngera el uldasu a ngosukid a bo dechelebangel a ringel?

15 Ngngar er ngii a klubeled el denguu er tiang? A lebebil e ngua di lekid el tang a chormang er a chelebuul ma secher ma odechelakl. A rekuk bebil a di ua lak a mondai er tir. (Psalm 73:3-12) Ma lebebil el taem e ngkired el di kid el oker aika el ker el kmo: ‘A bltkil a renguk el mo er a Dios ngrullak el mo mesiou er ngii er a chelsel a ngii di el blekeradel? Ngak a kuureng el mo omsa Jehovah “a nger” el mo onger er ngike el oltuub er ngii?’ (Osisechakl 27:11; Matteus 22:37) Ngdiak el kired el mechei a mekngit el tekingir a rechad me lerellid el mo oumededenger er a Demad el ngar er a eanged. A ta el blak a rengul el Kristiano el meketeketa el smecher a dilu el kmo: “Ak medengei el kmo a tekoi el lekengei er ngii a Jehovah, a mo ungil er a uriul. Ak medengei el kmo ngmo meskak a klisiich el kuusbech er ngii, e le ngmla melisiich er ngak el me er a chelechang.”

16. Ngmekera e a Tekingel a Dios a olengeseu er tirke el chelebangel a ringel?

16 Kid a ngar er ngii a klemedengei er kid el kirel a ulekbat er a Satan el dimlak lobang a Job. “Ngdiak lak dodenge ulekbetil,” ma lechub a chelebeldil. (2 Korinth 2:11) Ma lmuut el tang, ngngar er ngii a kmal betok el mellomes el ulekrael el sebeched el ousbech. A chelsel a Biblia, e kede metik a cheldechedecherir a reblak a rengrir el sechal ma redil el uluutekangel a betok el bedengel a ongarm. A apostol el Paulus, el chilarm a betok el ongarm el dirkak lecharm a rekuk bebil, a milluches el kmo: “Le ikal rokuil tekoi el dimla meluches a melluches el kirel chosisechakl el mer kid, el kirel me bo doba chomelatk loeak a ducherreng ma chongelaod el lomeskid a chedaol Llechukl.” (Rom. 15:4) A ta el Sioning er a Europe el mlekelebus el klaumerang er ngii a uchul er a ongeru el mekemedil a beluulechad a ngiluu a Biblia er a chad e mtechir er a kall el mle kirel a edei el klebesei. Ngdilu el kmo: “Ngkol ua ngera el klungiaol a mlo er ngii e le tia el omeruul el kaitutechei a uchul! Chochoi, ak mlo songerenger er a kall, engdi ak ngilai a okelel a reng el ngilsukak ngak ma rebebil er a chelsel aike el meringel el taem. Ak dirk oba ngii el Biblia el me er a chelecha el sils.”

17. Ngera el sengk er a Dios a sebechel el ngosukid el outekangel?

17 Kede ngmai a ongelaod er a Bades, ma dirrek el ngar er ngii a betok el dongu el ngosukid el ngmai a ungil el ulekrael el mo sebeched el outekangel a mondai er kid. A lsekum e ke omes er a Watch Tower Publications Index (Index er aike el Babier er a Watchtower), e kulterekokl el sebechem el metik a cheldecheduch el kirir a Rekristiano el dirrek el mla chobangel a ringel el ua ike el mchelebangel er ngii. (1 Petrus 5:9) Ngdirrek el sebechem el ngmai a ngeso er a remechuodel ma rekuk bebil el meklou el chad el Kristiano. A klou a ultutelel a kmo ngsebechem el ultuil er a Jehovah ma chedaol el reng er ngii el oeak a nglunguuch. A Paulus ngmlekera e sebechel el outekangel a ‘chelebed’ er a Satan? Ngmilsuub el mo ultuil er a klisichel a Dios. (2 Korinth 12:9, 10) Ngmilluches el kmo: “Ngsebechek el meruul a rokuil tekoi loeak a Kristus, el ngikel melisiich er ngak.”​—Filipi 4:13.

18. A rekldemed el Kristiano te mekerang e meskid a ngeso el dousbech?

18 Ma ngeso a kmal ngar er ngii, me ngkirem el mereched el osiik er ngii. A osisechakl a kmo: “A lsekum ke mo mechitechut sel bo le chetituokel a tekoi, e kau a mechitechut.” (Osisechakl 24:10) El di ua ngal el sebechel el mukelii a kerrekar el blai, ma reng el mechitechetong a sebechel el choitechetur a blakerreng er a Kristiano. Ma Jehovah a ngosukid er tia el kdekudel el tekoi el oeak a rekldemed el mesiungel. A ta el anghel a mlo duum er a Jesus e millisiich er ngii er sel kesus er a lebdechemii. (Lukas 22:43) Ma Paulus el ta er a rekelebus el mla er a omerollel el bedul a Rom, a “uleldanges ra Dios e mlo kie rengul” er a leseterir a rudam el ngar er a Forum er a Appius ma Tres Tabern. (Rellir 28:15) A Sioning er a Dois el dirk melatk a ngeso el lengilai er a dirk lengeasek e bo lekelebus er a Ravensbrück a kmo: “A ta el Kristiano a miltik er ngak e kmal uluuetkeu er ngak. Ma kuk ta er a blak a rengul el odos a mlo ua ledelak er a klereng, el omekerreu er ngak.”

“Bo Le Blak a Rengum”

19. Ngerang a ngilsuir a Job el omtok er a Satan?

19 A Jehovah a mesaod er a Job el chad el “dirk blak a rengul.” (Job 2:3) Malta ngchilarm a rengul e dimlak lodengelii a uchul me ngchuarm, engdi ngii a dimlak a ta el bo louedikel a rengul er a tekoi er a blakerreng. A Job a mle bleketakl a rengul er a rolel a klengar er ngii. Me ngdilu el kmo: “Ng mo lmuut er a kodellek el di kdu el kmo ng diak a telemellek.”​—Job 27:5.

20. Ngera uchul ma ducherreng a klou a ultutelel?

20 A osisiu el ducherreng a sebechel el ngosukid el urrekodel er a blakerreng er kid er a chelsel a ngii di el blekeradel, el ongetikaik ma odechelakl ma ongarm. A Jesus a dilu er a ongdibel er a Smirna el kmo: “Lak medakd a ikel bo mcharm er ngii. Mesang, a diabelong a soal mesuk rar bebil er kemiu ra kelebus el kirel mengarm er kemiu, me ko mo metik ra ringel [a mondai ma ringel ma ulecheracheb] el truich el sils. Bo le blak a rengum el mo lmuut ra kodall, me bo kbeskau a krone ra klengar.”​—Chocholt. 2:10.

21, 22. Ma doutekangel a ringel, e kede ngmai a ongelaod er a ngera el klemedengei?

21 Ngar er a chelsel tia el blekeradel el lorreder er ngii a Satan, e a ducherreng ma blakerreng er kid a mo measem. Me nguaisei, e a Jesus a oterekeklii el kmo ngdiak el kired el mo suebek a rengud er a ngar er medad el klebesei. A klou a ultutelel el tekoi a kmo ngkired el mo blak a rengud. A Paulus a kmo: “Tial ngar kid er chelechal tedeb el kebekakl ringel,” e a Jehovah a mla tibir el mo “meskid cholsibes el diak a ullebengelel loberaod el klebkall.” (2 Korinth 4:17, 18) Mo lmuut er a ringel el mlo er a Job me ngdi mle tedeb a domekesiu er ngii er a ike el betok el ungil el rak el luleldeu er a rengul er ngii er a uchei ma uriul er a ongarm.​—Job 42:16.

22 Me nguaisei, engdi a lebebil er a taem er a klengar er kid e kede omelechesiu a ongarm ma ringel el ua lak a ulebengelel e dikea el sebeched el outekangel. Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesuub el kmo ngmekerang e a klengar er a Job a sebechel el osisecheklid er a kuk bebil er a suobel el kirel a ducherreng. Kede dirrek el mo mesa a rolel e ngsebeched el melisiich er a rebebil el tir a chelebangel a ongarm.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera el klou el tekoi a lulleker er ngii a Satan el kirel a blakerreng er a Job?

• Ngera uchul me ngdiak bo lerrau a rengud er a ongarm?

• Ngmekerang a Jehovah a lengesukid el outekangel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 21 el llel]

A omesuub ma dongedecheduch er a remeklou el chad el Kristiano ma doluluuch el olecholt a ngar er a rengud a mo ngosukid el outekangel