Skip to content

Skip to table of contents

“Ko Mla Rongesii a Dechal a Rengul a Job”

“Ko Mla Rongesii a Dechal a Rengul a Job”

“Ko Mla Rongesii a Dechal a Rengul a Job”

“Ko mla rongesii a dechal a rengul a Job, e dirrek el mo medenge cho momes a ulisul a ikel le riruul a Rubak el mor ngii el kmo, nguangera iltetel a Rubak ra delechel a klechubechub er ngii.”​—JAKOBUS 5:11.

1, 2. Ngera el ongarm a blo lechelebangel er ngii a teru el obekel er a Poland?

 A HARALD ABT a mle ta er a Resioning er a Jehovah el kesai er a ta el rak er sel taem e a resoldau er a Hitler a ngiluu a omengedereder er a beluu er a Danzig, el ngar er a diluches er a Poland. E seikid e a blekeradel a kmal mlo meringel e kdekudel el kirir a remera el Kristiano er sel beluu. A Gestapo a ullerrimel er a Harald el mo saing er a babier el mengoit er a klaumerang er ngii, engdi ngii a dimlak lekengei. A sese el sandei er a uriul er a lemekelebus, e a Harald a mlodurokl el mo er a kelebus er a Sachsenhausen, e ngar er isei e te uleldechelakl e orrouk er ngii. A ta el soldau a millutk el mo er sel otebedellel a chat er tia el blil a omelul e dilu er a Harald el kmo, “Ngar er a chelsel a 14 el klebesei e ke mo tuobed el chat er isei el mo obengkel a Jehovah a lsekum e ke di urrekodel er a klaumerang er kau.”

2 Sera lemudechem a Harald, e a bechil er a Elsa a dirk oltut er a ngelekir el redil el dirkak bo el ta rekil. Engdi a Gestapo a dimlak di lebilecherei a Elsa. Telkib er a uriul er itiang, e te ngiluu a ngelekel e ngii a mlodurokl el mo er a kelebus er a Auschwitz. Engdi, ngmle sebechel el outekangel el betok el rak, el di ua Harald. Ngsebechem el menguiu a betok el kirel a ducherreng er tir el ngar er a Ongkerongel, er a Tekoi er a Merikel er a April 15, 1980. A Harald a milluches el kmo: “Ak mla chemoit a 14 el rak er a klengar er ngak el ngar er a kelebus e le ngklaumerang er a ngak er a Dios a uchul. A rechad a mla oker er ngak el kmo: ‘A bechim ngmle sebechel el ngosukau el outekangel aika el rokui?’ Ngmera el mla ngosukak! Ak mle medengei er a uchelel el kmo ngdiak lechitii a klaumerang er ngii, e tia el klemedengei a millisiich er ngak. Ak mle medengei el kmo ngbai kilengei el mesekak el mad er a bai lodengei el kmo ak mla tuobed er a kelebus e le ak chilitii a klaumerang er ngak. . . . A Elsa a uluutekangel a betok el ringel er sera lengar er aike el kelebus.”

3, 4. (a) Ngkerebil a techang a sebechel el melisiich er a Rekristiano el outekangel? (b) Ngera uchul ma Biblia a mengelechel er kid el mo merritel er a cheldechedechal a Job?

3 Ngkmal diak el beot el tekoi sel bo decharm a mekngit, el ua lolekoi a rebetok el Sioning. Sei a uchul, ma Biblia a mellach er a rokui el Kristiano el kmo: “Rudam, a ltekoi ra telekangel el kirel a ringel ma ducherreng e moukerebai er tirikel profet el mlengedecheduch el oba ngklel a Rubak [el Jehovah].” (Jakobus 5:10) El kirel a betok el dart el rak, e a rebetok el mesiungel a Dios a mlodechelakl el dimlak a ungil luchul. Aike el kerebai “rar betok locholt el ua diliuekl ra eabed” a sebechel el smisichid el melemolem el oba ducherreng el remurt el ngar er tia el klaidesachel er kid a Rekristiano.​—Hebru 11:32-38; 12:1.

4 Ngar er a cheldecheduch er a Biblia, e a Job a kot el ungil el kerebai er a ducherreng. A Jakobus a milluches el kmo: “Mesang, tirikel milekduch a rengrir a domasech er tir el kmo te ngeltengat. Ko mla rongesii a dechal a rengul a Job, e dirrek el mo medenge cho momes a ulisul a ikel le riruul a Rubak el mor ngii el kmo, nguangera iltetel a Rubak ra delechel a klechubechub er ngii.” (Jakobus 5:11) A tekoi el dilubech el mo er a Job a meskid a telkib el siasing er sel sengk el mo er tirke el blak a rengrir, el tir a bo lomekngeltengat er tir a Jehovah. A klou a ultutelel el tekoi a kmo, ngomeketakl a klemerang el mo uchul a klungioled er a taem er a ringel. A babier er a Job a ngosukid el mo onger aika el ker el kmo: Sel dechelebangel a ringel, e ngera uchul me ngkired el mo medengei aike el meklou a ultutelel el tekoi el obengkel a ringel? Ngera el blekeradel ma teletael a ngosukid el mo outekangel? Kede mekerang a dolisiich er a rekldemed el Kristiano el chuarm a ringel?

Mo Medengelii a Blekeradel el Rokir

5. Ngera sel klou el tekoi el kired el melatk er ngii sel bo dechebangel a ringel ma lechub a ongetikaik?

5 A bo letabesul a klereng er kid er a temel a ringel, e ngkired el mo medengei aike el rokui el tekoi el uldimukl er ngii. A lak deuaisei, e a mondai er kid a sebechel el mengesang er a osenged er a klereng. A tekoi er a blakerreng el mo er a Dios a kmal klou a ultutelel. A Demad el ngar er a eanged a mengelechel el rutechii a rengud el kmo: “Bo le mellomes a rengum e rungalek, e mrellii a renguk el mo ungil, me le bor ngii a nger er ngak el mor a chad el mekngit e uldesuel el kirek.” (Osisechakl 27:11) Ngkol ua ngera el kmal ileakl el techall el kired! Malta e ngar er ngii a chelitechetud, engdi kid a sebeched el odeuir a rengul a Omebeled. Kede meruul el uaisei sel debecherei a bltikerreng el mo er a Jehovah me lengesukid el outekangel a ringel ma ongetikaik. A mera el bltikerreng er a Rekristiano a outekangel a rokui el tekoi, el mo er a diak a ulebengelel el taem.​—1 Korinth 13:7, 8.

6. Ngmekerang a Satan a loltuub er a Jehovah, e ua klemengetel a ngerang?

6 A babier er a Job a omeketakl el kmo a Satan a ngike el oltuub er a Jehovah. Ngdirrek el olecholt a mekngit el blekerdelel ngika el diak lemeues el cheraro ma moktek er ngii el soal el mo melemall er a deleongel er kid ma Dios. El ua bla lemocholt er a tekoi el dilubech el mo er a Job, e a Satan a oltelechakl el kmo a remesiungel a Jehovah a mesiou er ngii el di kirel a klungiolir e dirrek el osiik a rolel el olecholt el kmo a bltikerreng er tir el mo er a Dios a sebechel el mo mechitechut. Nguleltuub er a Dios el kirel a betok el telael el rak. Sera lobidokl er a eanged, e a ngor el mla er a eanged a milsaod er ngii el kmo “ngikel oltutakl rar udam er kid” e millekoi el kmo ngmeruul a choua ike el otutakl “ra medal a Dios ra llomes ma klebesei.” (Chocholt 12:10) Ma bo leblak a rengud el outekangel, e ngsebeched el olecholt el kmo aika el ultuteklel a di klsuul e merekong.

7. Kede mekerang e mo mesisiich er a chelitechetul a bedenged?

7 Ngkired el melatk el kmo a Diabelong a mo ousbech a bek el ringel el decharm er ngii el mo mengeroid er kid er a Jehovah. Ngmlengarm er a Jesus er a oingerang? Ngmirruul el uaisei er sel taem el Jesus a mle songerenger e le ngdimlak lomengur el betok el klebesei. (Lukas 4:1-3) Engdi a klisichel a klereng er a Jesus a rirellii me ngmlo sebechel el otngeklii a ongarm er a Diabelong. Ngkol ua ngera el klou a ultutelel a debo demesisiich el ousbech er a klisichel a klereng er a ngii di el chelitechetul a bedenged​—el mlo er ngii el secher ma lechub a cheluodel a uchul! Malta e ng “mad ngikal ikred el chad,” engdi ngdiak lebo lemechitechut a rengud e le “ngike el chelsed el chad a di mukbeches er a bek el sils.”​—2 Korinth 4:16.

8. (a) Ngmekerang e a mekngit el uldasu a ngar er ngii a letemellii? (b) Ngera el blekeradel er a uldasu a lulebang a Jesus?

8 Ma lmuut el tang, a mekngit el uldasu a sebechel el tomellii a klereng er a chad. A chad a sebechel el mo melatk el kmo: ‘Ngera uchul ma Jehovah a mecherei tiang me ngduubech?’ Ma tang a dirrek el sebechel el oker er a uriul er a lechelebangel a mekngit el omeruul el kmo: ‘Ngera uchul me ngika el odam a uaisei a blekerdelel el me er ngak?’ A choua ika el uldasu a sebechel el rullid el mo omes el chengelakl er aike el meklou a ultutelel el tekoi e di melatk aike el tekoi el bocha dechelebangel. A terdel a Job el kirir tirke el tedei el cheleuid el sechelil a kuk mle klou a letemellii er a uldesuel er aike el chelitechetul a bedengel. (Job 16:20; 19:2) Me nguaisei, a apostol el Paulus a meketeklii el kmo a klsiberreng el medechel el mo meketeket a sebechel el ‘msa techellel a Diabelong.’ (Efesus 4:26, 27) A Rekristiano a ungil a loukerebai er a Jesus el “ulterekokl a rokuil tekoi er ngikel melemalt loukerrekeriil,” el Jehovah el Dios, er a bai loltobed a ngasecherreng er tir er a rechad ma lechub el leblechoel el omdasu el kirel a blekeradel el diak lemelemalt. (1 Petrus 2:21-23) A doba “chouaisel reng” er a Jesus e ngsebechel el ngosukid el omtok er a bedeklel a Satan.​—1 Petrus 4:1.

9. Ngera el ulterekokl el tekoi a lebeskid a Dios el kirel a berraod er kid ma ike el ongetikaik el bo dechelebangel?

9 E a ngar er a uchei er ngii el rokui, ngdiak el soad el omes aika el mondai er kid el ua lolechotel a kmo a Dios a diak lekengei er kid. A choua isel cheleuid el uldasu a tilemellii a rengul a Job er sel taem er a lorrenges aike el mekngit el tekingir tirke leko te mengelaod er ngii. (Job 19:21, 22) A Biblia a smisichid el olab aika el tekoi el kmo: “Ele Dios a diak el sebechel mechetikaik ra mekngit, e dirrek el diak longetikaik ra chad el mora mekngit.” (Jakobus 1:13) A Jehovah el Dios a bai iaksok el mo ngosukid el mengol a berreded e mo meskid a rolel a chiis er a ngii di el ongetikaik el me er kid. (Psalm 55:22; 1 Korinth 10:13) A dolekeed er kid er a Dios er a taem er a ringel, e ngsebechel el mo ungil a osenged el kirel a tekoi e mo mesisiich el oltngakl er a Diabelong.​—Jakobus 4:7, 8.

Ngeseu er a Ducherreng

10, 11. (a) Ngerang a ngilsuir a Job el outekangel? (b) Ngmekerang e a ungil el uklatk a ngilsuir a Job?

10 A Job a lilemelemii a blakerreng er ngii er a chelsel a meringel el blekeradel, el uldimukl er a mekngit el tekingir tirke el “leko te mengelaod” er ngii ma rraurreng er ngii el kirel a mera el uchul a chelebulel. Ngera kede suubii er a duchereng er ngii? Chochoi, a mera el uchul a klisichel a mle blakerreng er ngii el mo er a Jehovah. ‘Ngmle medakt er a Dios e kerekikl me lak a ngera el mekngit el lerellii.’ (Job 1:1) Tiaikid a mle rolel a klengar er ngii. A Job a dimlak el lotngeklii a Jehovah, el mo lmuut er a taem el ngii a dimlak lodengei el kmo ngera uchul ma tekoi a mlo mekngit. Ngdirrek el uluumerang el kmo ngkirel el mesiou er a Dios er a ungil ma dirrek el mekngit el taem.​—Job 1:21; 2:10.

11 A ungil el ukltkel a dirrek el milengelaod er a Job. Sel taem el lulemdasu el kmo ngmocha er a ulebongel er a klengar er ngii, e ngmlo chelellakl a rengul e le ngmle medengei el kmo ngriruul aike el rokui el sebechel el ngosuterir a rechad, e uleltirakl aike el melemalt el llechul a Jehovah, e milengeroid er ngii er a ngii di el rolel a klsuul el omengull.​—Job 31:4-11.

12. Ngmilekerang a Job er sel ngeso el lengiluu er a Elihu?

12 Engdi, ngklemerang el kmo a Job a uluusbech a ngeso el mo melodech a uldesuel el kirel a bebil er a tekoi. E mle ngar er a eou a rengul el kongei er a ngeso​—el ngii a ta er a tekoi el ngilsuir el mo sebechel el outekangel. A Job a ulerrenges er a mellomes el uleklatk er a Elihu, e uleltirakl er a uleklatk er a Jehovah. Ngmesaod el kmo: “Misei e ak merrengang er a ikel rokui el bla kdung, mak uuchela er a renguk mak ulat er a chebechab e mengab er ngak er a chab.” (Job 42:3, 6) A Job a uleldeu er a rengul er aike el omelodech el leriruul er a uldesuel e le ngulekeed er ngii er a Jehovah, altang e a rakt a dirk ulemeksecher er ngii. A Job a dilu el kmo: “RUBAK [el Jehovah], ak medengei el kmo kau olab a bek el klisiich.” (Job 42:2) A Job a mlo ungil el medengelii a deruchellel er a medal a Ulemeob, el oeak a omesodel a Jehovah el kirel a klebkellel.

13. Ngmilekerang e a olechotel a klechubechub a mlo uchul a klungiolel a Job?

13 Ma orokiolel a rokui, e a Job a ulechotii a kmal lungil el kerebai er a klechubechub. Malta e tirke el leko te mlo mengelaod er ngii a kmal tilemellii a rengul, engdi sera lolekoi er ngii a Jehovah e ngkmal kilengei el mo meluluuch el kirir. Ma uriul, e a Jehovah a liluut el msa klisichel a bedengel a Job. (Job 42:8, 10) Ngbleketakl el kmo, a bltikerreng ma klechubechub a sebechel el ngosukid el mo outekangel, e a ngasecherreng a kmal diak. Ma dongoit er a ngasecherreng e ngmo mekbechesur a klereng er kid, e tiang a ta er a rolel e a Jehovah a omekngeltengat.​—Markus 11:25.

A Remellomes a Rengrir el Omekrael a Ngosukid el Mo Outekangel

14, 15. (a) Ngera el blekeradel a sebechel el ngosuir a chad el ousbech a ulekrael el omekungil er a rebebil? (b) Ka mosaod er sel uchul ma Elihu a mlo sebechel el ngosuir a Job.

14 A lmuut el ta er a suobel el sebeched el suubii er a cheldechedechal a Job a sel klungel a ultutelir tirke el mellomes a rengrir el omekrael. Me tirka el chad a rudam el “ngosukid er a chelebuul.” (Osisechakl 17:17) Me ngdi osisiu, a rebebil er a rechad a sebechir el melemall er a bai lomekungil el di ua tekoi el dilubech el mo er a Job. Ma chad el omeskid a ulekrael a kirel el olecholt a klechubechub ma omengull ma blekokeuii el ua Elihu. A remechuodel ma rebebil el meklou el chad el Kristiano a sebechir el mesuub a betok er a babier er a Job er a rolel a losmechokl a uldesuir a rudam el tir a oberedang er a mondai er tir.​—Galatia 6:1; Hebru 12:12, 13.

15 Ngkmal betok a sebeched el suub er a blekerdelel a Elihu sel longetmokl a tekoi. Ngmle klou a rengul el orrenges er a uchei er a longer er aike el cheleuid el tekingir tirke el tedei el kldemel a Job. (Job 32:11; Osisechakl 18:13) A Elihu a uluusbech er a ngklel a Job e milengedecheduch er ngii el ua lesechelil. (Job 33:1) E dimlak lomdasu el kmo ngkuk ngar er a bab er a Job, el ua itirke el tedei el leko te mengelaod er a Job. Ngdilu el kmo: “Kede osisiu el dul ulebeob er a chutem.” Ngdimlak el soal el melekoi a tekoi el mo dechelel a rengelel a Job. (Job 33:6, 7; Osisechakl 12:18) E dirrek el dimlak el oltuub er a Job e ngbai chilat er ngii el kirel a llemeltel ma blekerdelel. (Job 33:32) Ma Elihu a ulemes a meklou a ultutelel el tekoi el oba osengel a Dios, me ngmlo sebechel el ngosuir a Job el mo omtab el kmo a Jehovah a diak el chebirukel a omerellel. (Job 34:10-12) Me ngbai silsichii a Job el mo mengiil er a Jehovah, er a bai lolasem el di olecholt er a llemeltel. (Job 35:2; 37:14, 23) A remechuodel el Kristiano ma rebebil a kmal sebechir el ngmai a klungiolir er a choua ika el suobel.

16. Ngmlekera e tirke el tedei el leko te mengelaod a mlo ua dongu er a Satan?

16 Ngmla er ngii a klekakerous er a mellomes el uleklatk er a Elihu ma ike el mlo dechelel a ringel el tekingel a Elifas ma Bildad ma Sofar. A Jehovah a dilu er tir el kmo: “Ng dimlak molekoi a klemerang el kirek.” (Job 42:7) Malta e te dilu el kmo te ulemdasu a ungil el kirel a Job, engdi te bai mlo ua dongu er a Satan el dimlak el ungil el sechelil. Me ngdi mle uchelel e tir el tedei a ultelecheklii a Job el kmo ngdi ngii el uchul aike el chelebulel. (Job 4:7, 8; 8:6; 20:22, 29) A Elifas a dilu el kmo a Dios a diak el oumerang er a remesiungel e diak a ultutelel er Ngii a demelemalt ma lechub e ngdiak. (Job 15:15; 22:2, 3) Ngdirrek el ultelechakl er a Job er a klengit el ngii a dimlak loruul. (Job 22:5, 9) Engdi a Elihu a bai ullengeseu er a Job er a tekoi er a klereng, e tiang a kmal kirel el moktek er a betik a rengul el chad el omeskid a ulekrael.

17. Ngerang a kired el melatk sel dengar er a eungel a ringel?

17 Ngar er ngii a ta er a suobel el kirel a ducherreng el sebeched el nguu er a babier er a Job. A Dios er kid er a bltikerreng a omes er a blekerdeled e soal e dirrek el kmal sebechel el olengeseu er kid er a kakerous el rolel. Kede mla menguiu er a cheldechedechal a Elsa Abt. Ka momtab er a tekingel: “Uchei er a kbo er a kelebus, e ak milenguiu el kirel a babilengel a ta el odos el millekoi el kmo sel dengar er a eungel a meringel el mondai e a reng er a Jehovah a mengelaod er kid me ngmo chelellakl a rengud. Ak ulemdasu el kmo ngmera el klou a chisel. Engdi sera bo kchelebangel a ringel, e ak mlo melechesuar a klemerang er a tekingel. Ngmera el tekoi. Ngmeringel a bo dolechesuar a lsekum e ngdirkak bo mcharm er ngii. Tia el tekoi a mera el dilubech el me er ngak. A Jehovah a ngosukid.” A Elsa a dimlak el losaod aike el sebechel a Jehovah el remuul ma lechub e ngmla remuul er a temel a Job er a irechar. Ngbai milsaod er a chelecha el taem er kid. Chochoi, “a Jehovah a ngosukid”!

Ngeltengat Ngike el Chad el Outekangel

18. Ngera el klungiaol a lengilai a Job er a dechal a rengul?

18 Ngdi mekesai er kid a mo chelebangel a mondai el meringel el ua Job. Ma ngii di el mondai el bo decharm er ngii er a chelsel tia el blekeradel me kid a ngar er ngii a ungil el uchul e ngkired el lomelemii a blakerreng er kid, el ua Job. A ducherreng a silsichii a klengar er a Job. Ngmilengerrungel er ngii, e rirellii el mo cherrungel. (Jakobus 1:2-4) Ngmillisiich er a deleongel er ngii ma Jehovah. A Job a dilu el kmo: “Ak mle medengelkau el di ulekiu a ikel krirenges, ngdi chelechang e ak mla mesekau el olab a ikal medak.” (Job 42:5) A Satan a mlocholt el bulak e le ngii el dimlak el sebechel el tomellii a blakerreng er a Job. Ma betok el dart el rak er a uriul, e a Jehovah a dirk melutk er a mesiungel er a Job el ua lekerebai er a llemalt. (Esekiel 14:14) A blakerreng ma ducherreng er a Job a melisiich er a rechedal a Dios el me lmuut er a chelecha el sils.

19. Ngera uchul me ke omdasu el kmo a ducherreng a klou a ultutelel?

19 A Jakobus er a loluches el mo er a Rekristiano er a kot el dart el rak el kirel a ducherreng, e ngmilsaod er a klungiaol el mei el ducherreng a uchul. E uluusbech er a kerebai er a Job el omeklatk er tir el kmo a Jehovah a mo omekngeltengat er a reblak a rengrir el mesiungel. (Jakobus 5:11) Kede menguiu el ngar er a Job 42:12 el kmo: “E a RUBAK [el Jehovah] a ulemekngeltengat er a Job er a ikel uriul el rak er a klengar er ngii el kuk ngar uchei er ser a lomekngeltengat er ngii er a ngar a mong.” A Dios a milsa Job a eru el chachisois er aike el di mla ngar er ngii er ngii, e mle kemanget a klengar er ngii el mui er a deurreng. (Job 42:16, 17) Me nguaisei, a ngii di el ringel ma mondai el bo doutekangel er ngii er a chelecha el uriul el sils a dobes e mo nguemed er a beches el beluulechad er a Dios. (Isaia 65:17; Chocholt 21:4) Me kede mla rongesii a ducherreng er a Job, e ulterekokl a rengud el mo oukerebai er ngii el oeak a ngelseuil a Jehovah. A Biblia a iaksok el kmo: “Ngeltengat ngikel chad el mtekengelii a rengul er chomengarm, ele sel lutekengelii, e ngmo nguu a krone ra klengar el telbiil ra Dios el mor tirikei el betik a rengrir er ngii.”​—Jakobus 1:12.

Ngmekerang a Omonger?

• Kede mekerang e odeuir a rengul a Jehovah?

• Ngera uchul me ngdiak el kired el omdasu el kmo a mondai er kid a olecholt el kmo ngdiak doba kengei er a Dios?

• Ngera el tekoi a ngilsuir a Job el mo outekangel?

• Kede mekerang a doukerebai er a Elihu sel dolisiich er a rekldemed er a klaumerang?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 26 el llel]

A chad el omeskid a ulekrael a olecholt a klechubechub ma omengull ma blekokeuii

[Siasing er a 27 el llel]

Elsa ma Harald Abt