Skip to content

Skip to table of contents

A Omesodel a Babier er a Cheliteklel a Salomon

A Omesodel a Babier er a Cheliteklel a Salomon

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

A Omesodel a Babier er a Cheliteklel a Salomon

“A BETIK er a renguk a ileakl er a re bek el redil el ua ia lily a le teloi er a tochedulik.” “A betik er a renguk a domekesiu er ngii er a re ngeasek el sechal, e ng ua kerrekar el apple el teloi er a kerrekar er a oreomel.” “Ngika ng techang el osengel a ua lobnge llomes? Ng klebokel el ua buil e mellomes el ua didichel a sils.” (Cheliteklel a Salomon 2:2, 3; 6:10) Ngkol ua ngera el kmal klebokel aika el bades er a Babier er a Cheliteklel a Salomon! Tia el babier el rokir a mui er a betok el ungil el chelitakl me ngmokedong el kmo “kot el ungil el chelitakl.”​—Cheliteklel a Salomon 1:1.

A Salomon, el King er a Israel er a irechar, a dilbechii tia el chelitakl er a bekord el 1020 B.C.E., el ngar er a uchelel sel 40 el rak er a omengederederel, me tia cheliteklel a mengkar a sib el mo er a betik er a rengul, el ekebil er a Sulam. A rekuk bebil el chad el ngklir a obasech er tiang a ngike el delal a ekebil ma ruchedal ma “re ngalek el redil er a Jerusalem” ma “redil er a Sion [redil er a Jerusalem].” (Cheliteklel a Salomon 1:5; 3:11) Ngsebechel el mo meringel er ngike el menguiu er a Biblia el mo medengelterir tirke el mengedecheduch el ngar er tia el Cheliteklel a Salomon, engdi ngsebechel el mo bleketakl er aike el lolekoi ma ike el tekoi el medung el mo er tir.

A Cheliteklel a Salomon a tedebechel a Tekingel a Dios, e ngar er ngii a eru el meklou a ultutelel el tekoi er a chelsel. (Hebru 4:12) A kot, e ngosisecheklid er sel mera el bltikerreng er a delongelel a sechal ma redil. Ongerung, e tia el chelitakl a olecholt er sel bltikerreng el ngar er a delongelel a Jesus ma ongdibel er a rengellitel el Kristiano.​—2 Korinth 11:2; Efesus 5:25-​31.

NGDIAK BE MOLEMALL ER A “KLAUBLTIKERRENG ER KEMAM”

(Cheliteklel a Salomon 1:1–3:5)

“Ke tungetungel a bedengek le bltkil a rengum a kuk ngar uchei er a bilong.” (Cheliteklel a Salomon 1:2) Sel cheldecheduch el ngar er a Cheliteklel a Salomon a omuchel el ousbech aika el tekingel a ngar er a eou a rengul el ekebil el mle soiseb er a tento er a Salomon. Ngmilekerang e mlo er isei?

A ekebil a kmo: “A ruchedak a mle kesib a rengrir er ngak, me te ngilikak el mo chad er a sers er a bilong.” A ruchedal a kesib a rengrir er ngii e le ngike el betik er a rengul el mengkar er a sib a mle soal el mo merael el obengkel er a ta er a klebesei. Ma lolekebai er ngii me lak lebong, e te milsa ngerechelel el mengkar a “mekekerei el fox er uchei er a le temall a sers er a bilong.” Tia el ureor a mlo uchul e ngmlo kmeed er bita er a kiamp er a Salomon. A klebkellel a mleues er a lebo er a “sers er a miich” me ngmlengai el mo er a kiamp.​—Cheliteklel a Salomon 1:6; 2:10-15; 6:11.

Ngika el ekebil a oureng er a betik er a rengul el mengkar er a sib, ma redil er a Jerusalem a dmu er ngii el kmo ‘mo orael a chermem el kaming er a bitar a tento er a re mengkar a charm’ e osiik er ngii. Engdi a Salomon a diak lekengei er ngii me lorael. A lolecholt a ngar er a rengul el kirel a klebkellel, e ngiaksok er a ekebil “a olbingelem el kolt el belsiochel er a silber.” Engdi, a ekebil a diak el soal. A mengkar a sib a mlo tmuu er a kiamp er a Salomon e metik er ngii e dmu el kmo: “Ke meral klebokel e betik er a renguk.” Ngika el ekebil a mengelechel er a redil er a Jerusalem el kmo: “Ng diak bo molemall er a klaubltikerreng er kemam.”​—Cheliteklel a Salomon 1:8-11, 15; 2:7; 3:5.

Ker er a Biblia a Mlonger:

1:2, 3—Ngera uchul ma bltkil a rengul ngike el mengkar a sib a ua bilong ma ngklel a ua cheluch? A bilong a meruul a rengul a chad el mo ungil ma cheluch a rullii me ngblekebek a medal, me nguaisei, a bltkil a rengul ngike el buik ma ngklel a millisiich e milengelaod er a ekebil. (Psalm 23:5; 104:15) A remera el Kristiano, el ileakl a rengellitel, a uaisei el metik a klisiich ma ongelaod a lolebedebek er a bltkil a rengul a Jesus Kristus el kirir.

1:5—Ngera uchul me ngike el ekebil a omekesiu er a cheldelekelekel el mo er a “tento er a . . . Kedar”? A bsechel a kaming, sel lemeruul el mo mamed, a ngar er ngii a betok el usbechel. (Ulecherangel 31:20) El ua tiang, a “bsechel a kaming” a luluusbech el meruul a “dekedekel a Tento.” (Exodus 26:7) El di ua tento er a Rebedouin er a chelecha el taem, a tento er a Kedar a locha merruul er a mechedelekelek el bsechel a kaming.

1:15—Ngera mle belkul a tekingel a mengkar er a sib er a ledu el kmo: “A chelsul a medam a medidiich er a ultoir [el ua belochel]”? Ngike el mengkar a sib a melekoi el kmo a medal ngika el sechelil el redil a klebokel el di ua chelsul a medal a belochel.

2:7; 3:5—Ngera uchul ma redil er a Jerusalem a mluklatk el kmo “mosiik a tekoi el oeak a bekerurt el deer ma gazelle”? A gazelle ma deer a mle klebokel e ungil a teletelel. Ma leuaisei, e ngika el ekebil er a Sulam a omeklatk er tirke el redil er a Jerusalem el oeak a bek el klebokel e ungil a teletelel el tekoi, me lak lolemall er a bltikerreng er ngii.

A Klubeled:

1:2; 2:6. A klikiid el tekoi er a bltikerreng a sebechel el medung er a taem er a lekasisiik el mo bedul a chebechiil. Me nguaisei engdi, a rekaiuetoir el chad a kirir el mo kerekikl ma ika el tekoi a lak bo luchul a deleboes el omeruul.​—Galatia 5:19.

1:6; 2:10-15. A ruchedal a ekebil er a Sulam a dimlak lebecherei me lobengkel a betik er a rengul el mo er a rois. Ngika el ekebil a mle klikiid e ungil a blekerdelel. Ngbai mle sorir el olengeseu er ngii me lak lemechetikaik el mo meruul a mekngit. A suobel el mo er a rekaiuetoir el chad a kmo ngdiak el kirir el di tir el terung el blechoel el dmak.

2:1-3, 8, 9. Altang ngkmal mle klebokel, engdi a osengel ngika el ekebil er a Sulam el kirel a di ua le “bara er a Sharon.” A klebekellel ma blakerreng er ngii el mo er a Jehovah a uchul ma ngike el mengkar a sib a ulemes er ngii el ua “lily a le teloi er a tochedulik.” E kuk ngerang a sebeched el melekoi el kirel a sechal? E le ngii el kmal mle klamiokel a uchul ma ekebil a ulemekesiu er ngii er a “gazelle.” Ngika el buik a locha dirrek el mle blak a rengul el mo er a Jehovah e meluu er ngii. Ma ekebil a kmo: “A betik er a renguk a domekesiu er ngii er a re ngeasek el sechal, e ng ua kerrekar el apple el teloi er a kerrekar er a oreomel.” Ngike el chad el soad el mo bechil a kirel el oumerang e meluu er a Dios.

2:7; 3:5. Ngike el ekebil a dimlak el betik a rengul er a Salomon. Ngdirrek el ullengit er tirke el redil er a Jerusalem me lak lolemall er a bltikerreng er ngii el mo er a mengkar a sib. Ngdiak el kired ma ka lemelemalt a bo doltoir er a ngii di el chad. A mesobil el Kristiano el soal el mo bechiil a kirel el di osiik er ngike el blak a rengul el mesiungel a Jehovah.​—1 Korinth 7:39.

“NG NGERA ME NG SOMIU EL OMES ER NGAK?”

(Cheliteklel a Salomon 3:6–8:4)

Ngar er ngii a “merma el domes er ngii er a medideriik el beluu, el mengimkumk el chat.” (Cheliteklel a Salomon 3:6) Ngera te milsang a redil er a Jerusalem er a be letobed er a rikl? Chochoi, a Salomon ma remesiungel a luueta el mei er a mats! E a king a dirrek el mla nguu a ekebil er a Sulam el mei.

A mengkar a sib a uleltirakl er a ekebil e miltik er a rolel el mo mesang. A buik er a louchais er a bltkil a rengul el mo er ngii, e ngika el ekebil a uluureng el soal el mo tuobed er a mats me ngmillekoi el kmo: “Ak mo kiei er a rois er a mir, ma bukl er ochod el mor sel le me cheluut er a tutau e le mellemesang.” Ngolengit er a mengkar a sib el mo “er a sersel me longa ikal kot el ungil rodech.” Me ngika el sechal a onger el kmo: “Ak mla mer a sersek, e betik er a renguk e bechik.” A redil er a Jerusalem a dmu er tir el kmo: “Re sechelei, mongang e molim, msisichemiu el melim kemiu el chad er a ultoir!”​—Cheliteklel a Salomon 4:6, 16; 5:1.

Uriul er a louchais er a berrusel el mo er tirke el redil er a Jerusalem, e ngika el ekebil er a Sulam a dmu el kmo: “Ak smecher er a ultoir.” Me te oker er ngii el kmo: “Ngkal betik er a rengum ng kuk ngodech er a re bek el chad?” Me ngonger el kmo: “A betik er a renguk a klamiokel e mesisiich; ng di ngiil tang er a chelsir a re 10,000.” (Cheliteklel a Salomon 5:2-10) A Salomon a melekoi a klungiolel ngika el ekebil, engdi ngii a uleba ngareourreng el onger el kmo: “Ng ngera me ng somiu el omes er ngak?” (Cheliteklel a Salomon 6:4-13) Ma king a ulemes er tiang el ua lengar er ngii a techellel el mo nguu a bltikerreng er ngika el ekebil, me ngliluut el melekoi a betok el ungil el tekoi el mo er ngii. Engdi, ngika el ekebil a di melemolem er a bltkil a rengul el mo er ngike el mengkar a sib. Ma Salomon a milecherei me ngmo remei.

Ker er a Biblia a Mlonger:

4:1; 6:5—Ngera uchul ma chiul ngika el ekebil a lomekesiu er ngii el mo er a “delebechel el kaming”? Tia el tekoi a melekoi el kmo a chiul a chedidiich e betok el ua mechedelekelek el chiul a kaming.

4:11—Ngera mle belkul a tekoi el kmo ‘berdel a ngerem a ua telemetemul a honey’ ma ‘churam a milk e dirrek el honey’ er ngika el ekebil er a Sulam? A Comb Honey a kuk ungil a telemtemul e kuk merekos er a ilaot el mla mecheluut er a eolt. Tia el tekoi ma dirrek el sel uldasu el kmo a churam a milk e dirrek el honey, a meketeklii a klungiolel ma ungil el tekingel a ekebil er a Sulam.

5:12—Ngera belkul sel tekoi el kmo: “E a chelsul a medal a klebokel el ua belochel er bita er a omoachel, ng belochel el millecholb a milk”? Ngika el ekebil a mesaod el kirel a klebekelel a chelsul a medal a betik er a rengul. Altang omekesiu er sel chedelekelek er a chelsul a medal el ua chab er a bedengel a belochel el melecholb er a milk.

5:14, 15—Ngera uchul ma chimal ma ochil a mengkar a sib a losaod er ngii el uaisei? Ngika el ekebil a melekoi er a chimal ngika el mengkar a sib el ua lungil a teletelel el ngar er ngii a kebkab er ngii el belsiochel er a mekreos el bad. E omekesiu er a ochil el mo er a “alabaster el dechor er a kolt” e le ngii el mesisiich e klebokel.

6:4—A “Klebokel [el Mats] ” ngmelutk el mo er a Jerusalem? Ngdiak. A “Klebokel [el Mats]” a “Tirsa.” Tia el mats er a Kanaan a lengiluu a Josua e a uriul er a temel a Salomon e ngmlo klou el mats er aike el teruich el klebliil er a diluches er a Israel. (Josua 12:7, 24; 1 King 16:5, 6, 8, 15) A ta el babier a melekoi el kmo: “Tia el mats a locha kmal mle klebokel me sei a uchul me ngllechukl er tiang.”

6:13—Ngera sel ‘ngloik er a delongelel a teblol blechobech el cheldebechel’? Tia el tekoi a dirrek el sebechel el moiuid el kmo “ngloik er a Mahanaim.” Sel mats el mlungakl er tia el ngakl a mle ngar er a ongos er a Omoachel er a Jordan el kmeed er a dellas er a Jabok. (Genesis 32:2, 22; 2 Samuel 2:29) A ‘ngloik er a delongelel a teblol blechobech el cheldebechel’ a locha sebechel el melutk er a ta er a ngloik er a ungil el klebesei el lurruul er ngii er seikid el mats.

7:4—Ngera uchul ma Salomon a ulemekesiu er a chiklel ngika el ekebil er a Sulam el mo er a “tebekebok el ivory”? Ngar er a uchei el tekingel a Salomon el chilat er ngika el ekebil, e ngdilu el kmo: “A chiklem a kor a tebekebok er a David.” (Cheliteklel a Salomon 4:4) A tebekebok a metongakl e chetngaid, e a ivory a meaiu. A Salomon a kmal chilat er a klebekelel a chiklel ngika el ekebil el mle chetngaid e meaiu.

A Klubeled:

4:1-7. Me ngika el ekebil er a Sulam altang dimlak el cherrungel engdi mle sebechel el melemolem el diak a telemellel e le ngii el uleltngakl er a ongetikaik er a Salomon. A klisichel er a tekoi er a kldung a rirellii el liluut el kmal mlo klebokel. A blekerdelir a redil el Kristiano a dirrek el kirel el mo uaisei.

4:12. El di ua klebokel el sers el iliuekl er a cheldukl el cheuatel el sebeched el mo soiseb er ngii el di okiu a chelseches el siseball, ma ekebil er a Sulam a ulechotii a bltkil a rengul el di mo er ngike el chad el mo bechil. Ngkol ua ngera el ungil el kerebai el kirir a rediak el bechiil el redil ma resechal el Kristiano!

“MESISIICH EL NGAU [ER A JEHOVAH]”

(Cheliteklel a Salomon 8:5-14)

A ruchedal ngika el ekebil er a Sulam a uleker er a lesa el merema remei el kmo: “Ng techal redil ngikal mermang el ngar a ked el chachetakl ngii ma betik er a rengul?” A telkib er a uchei, e a ta er tir a dilu el kmo: “Chomko ng cheldukl el cheuatel, e aki mo toketekii er ngii a tebekebok el silber. Ma chomko ng siseball, e aki mo tongetengii el olab a chesbocheb el sidar.” A ultebechel el bltkil a rengul a ekebil er a Sulam el mla measem e mlocholt a uchul me ngdilu el kmo: “Ngak ia mle cheldukl el cheuatel, ma tuk a mle kor a tebekebok. A betik er a renguk a medengei el kmo sel kubengkel e ak metik er a deurreng ma budech.”​—Cheliteklel a Salomon 8:5-14.

A mera el bltikerreng a “mesisiich el ngau [er a Jehovah].” E ngera uchul? E le choua isei el bltikerreng a mla er a Jehovah el mei. Ngii a ngike el milskid a duch el mo oubltikerreng. Tiang a ngau el kleldelel a diak el sebechel el mad. A Cheliteklel a Salomon a kmal ungil el ochotii sel bltikerreng er a delongelel a sechal ma redil el kmo ngsebechel el mo “mesisiich el ua kodall.”​—Cheliteklel a Salomon 8:6.

A kmal ungil el cheliteklel a Salomon a dirrek el meskid a llemesel a rengud el kirel sel deleuill er a Jesus Kristus ma rechedal a “hanayome” er ngii el ngar er a eanged. (Chocholt 21:2, 9) A bltikerreng er a Jesus el bedul a rengellitel el Kristiano a lmuut el chengelakl er a ngii di el bltikerreng er a delongelel a sechal ma redil. A rechedal a hanayome a urrekodel er a blakerreng er tir. A Jesus a dirrek el uleak a bltikerreng e ngmlad el kirir a “chermek el sib.” (Johanes 10:16) Ma leuaisei, e a rokui el mera el mengull a sebechir el oukerebai er a ekebil er a Sulam el mle urrekodel er a bltikerreng ma blakerreng er ngii.

[Siasing er a 24 el llel]

A Cheliteklel a Salomon ngosisecheklid er a ngerang el kirel ngike el chad el soad el mo bechil?