Skip to content

Skip to table of contents

“Molemolem el Outekangel el Mor a Ulebongel”

“Molemolem el Outekangel el Mor a Ulebongel”

“Molemolem el outekangel el mor a ulebongel, me bo mungil el cherrungel el diak a telemelliu, ma diak olengesonges er kemiu.”​—JAK. 1:4.

CHELITAKL: 24, 139

1, 2. (a) Ngera kede suubii er a ducherreng er a Gideon me a rechedal? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) A doltirakl er a Lukas 21:19, e ngera uchul me a ducherreng a kmal klou a ultutelel?

 KA DI molatk er a kmal mle klou e mesisiich el mekemad er a delongelir a rechad er a Israel el lulengetakl er tir a Gideon me a recherrouir. A Gideon me a rechedal a mle ta el kesus el oltoir er a rechad er a Midian me tirke el ulebengterir el bekord el 20 el mael! Me a Biblia a mesaod el kmo: “A Gideon ma re 300 el chedal a mlor Omoachel Jordan e mo imuul. Ng kmal mle mechitechut a bedengir.” Engdi ngdirkak lebo lemerek el oumekemad, e le te dirk medechel a 15,000 el soldau el kirir el omekoad er tir. Tirka el cheraro a kmal meketeketang el omekcharm er a rechad er a Israel, me ngmle kirel a Gideon me a rechedal el diak bo el mechitechut a rengrir. Me te di millemolem el oltoir er tir e mlo mesisiich er tir!​—Men. 7:22; 8:4, 10, 28.

2 Kid me kede dirrek el meringel el oumekemad. E a cherroued a Satan me a tia el beluulechad er ngii, me kid el diak demecherrungel el chad. A rebebil er kid a mla oumekemad el mla mo betok el rak. Me ngokiu a ngelsuil a Jehovah e kede mla mo kats er a betok el mekemad. Me nguaisei, engdi ngdirkak bo lemecherrungel a klisiich el denguu. Me a lebebil er a taem e ngkmal mo mesaul a rengud el oumekemad. Me a lechub e ngmo mechitechut a rengud el di mengiil er a ulebengelel tia el mekngit el beluulechad. A Jesus a mengelechel er kid el kmo, kede mo chelebangel a meringel el blekeradel me a odechelakl er a temel a uriul el sils. Engdi ngdirrek el dilu el kmo, a lsekum kede outekangel e kede mo kats. (Monguiu er a Lukas 21:19.) Me ngerang a ducherreng? Ngera mo ngosukid el outekangel? Ngera sebeched el suubii er tirke el uluutekangel el mo er a ulebongel? E mekerang a ducherreng e mo uchul a klungioled?​—Jak. 1:4.

NGERANG A DUCHERRENG?

3. Ngerang a ducherreng?

3 Ngar er a Biblia e ngmesaod er a belkul a ducherreng el kmo, a chad a diak di loutekangel e lekengei a tekoi me a lechub e ngmeringel el blekeradel. Ngdirrek el uldimukl er a rolel a lomdasu e lomelechesiu a mondai el lechelebangel. A ducherreng a ngosukid el mo oba blekeu e mo blak a rengud, e dirrek el mo klou a rengud. A ta er a babier a mesaod el kmo, a ducherreng a ngosukid el mo mesisiich a omeltked el kirel a tekoi, me lak bo lemechitechut a rengud sel dechelebangel er a meringel el blekeradel. Ngdirrek el ngosukid me ngmo sebeched el omes a mondai er kid el ua lak a ultutelel, e bai mo ulturk a osenged me a uldesued er a tekoi el dolatk er ngii.

4. Ngmekerang a bltikerreng e ngosukid el outekangel?

4 A bltikerreng a ngosukid me ngsebeched el outekangel. (Monguiu er a 1 Korinth 13:4, 7.) A bltikerreng er kid el mo er a Jehovah a rullid el mo outekangel a ngii di el tekoi. (Lk. 22:41, 42) Me a bltikerreng er kid el mo er a rudam er kid a rullid me ngsebeched el outekangel a chelitecheterir. (1 Pe. 4:8) Me a bltikerreng el mo er a bechid a smisichid e dirrek el rullid el mo outekangel a “rengelel a klechad” el rebechiil el chad a chelebangel er chelechang.​—1 Ko. 7:28.

NGERA MO NGOSUKAU ME NGSEBECHEM EL OUTEKANGEL?

5. Ngera me a Jehovah a ileakl el sebechel el ngosukid el outekangel?

5 Molengit er a Jehovah me lengesukau. A Jehovah a “Dios el uchul a kllourreng ma ducherreng.” (Rom 15:5) Ngdi ngii el tang a ungil el medengelii a blekeradel el dechelebangel er ngii, me a uldesued me a dirrek el blekerdelel a klengar er kid, me ngmedengei aike el dousbech me bo el sebeched el outekangel. A Biblia a kmo: “Ng mesterir a lousbech tirkel rokui el meluu er ngii; ng orrenges ongterir e olsobel er tir.” (Psa. 145:19) Engdi ngmekerang a longer a ongtid?

6. Ngmekerang a Jehovah e ochotii a ‘rolel e kede tuobed’ er a mondai er kid?

6 Sel dechelebangel a mondai e dolengit a ngeso er a Jehovah e ngtibir el kmo, ngmo ochotii a ‘rolel e kede tuobed er ngii.’ (Monguiu er a 1 Korinth 10:13.) Ngmekerang a loruul er tiang? A lebebil er a taem e ngsumecheklii a mondai, engdi a oumesingd el taem e ngdi meskid a klisiched el mo sebeched el ‘klou a rengud e outekangel er a rokui el tekoi el di ungil a rengud.’ (Kol. 1:11) Ngii a ungil medengelii a uldesued me a rengud me a telkelel a klisiched a uchul me ngdiak lebechei a ngii di el blekeradel me bo lemeringel er kid el outekangel e bo lak el sebeched el lomelemii a blak a reng er kid el mo er ngii.

7. Msodii a uchul me a Tekingel a Dios a kmal klou a ultutelel.

7 Msisichii a klaumerang er kau el okiu a Tekingel a Dios. Ngera uchul me a Tekingel a Dios a kmal klou a ultutelel? El ua tiang: A chad el soal el mo melemiakl er a Mount Everest, a kirel el menga kelel a edei el mo er a eua el klebesei er a bek el sils. Me a lsekum ngsoal el rullii tia el turrekong er ngii e ngkmal kirel el omengur el uaisei. Me ngdi osisiu, a lsekum ngsoad el outekangel e melemolem el blak a rengud, e ngkmal kired el melemolem el mengoit a temed el mesuub el di kid el tang e mo er a bek el miting. Aikang a mo meskid a klisiich el dousbech me lolemolem a klaumerang er kid el mesisiich.​—Jn. 6:27.

8, 9. (a) A doltirakl er a Job 2:4, 5, e ngera el tekoi a uldimukl er a mondai el dechelebangel? (b) Sel bo mchelebangel a ringel e ngsebechem el melatk er a ngerang?

8 Molatk er a blakerreng er kau el mo er a Dios. Kede kmal chuarm er sel taem el dechelebangel a ringel, engdi ngdiak di el tiaikid e lemerekong. Ngdirrek el mo measem a blakerreng er kid el mo er a Dios. Me a blekerdeled er sel taem a ochotii a uldesued el kirel a llemeltel a Jehovah el mengedereder. E ngera uchul? E le Satan a omtok er sel omengederederel a Jehovah e dilu el kmo, a rechad a di mesiou er a Dios e le ngar er ngii a lengai er Ngii. Ngdirrek el dilu er a Dios el kmo: “A chad a mo meiubet a rengul er a bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad. E Chomko ke mekrengelii a bedengel e ng di mo ngar medam e siuesau.” (Job 2:4, 5) Me ngmla mengodech a uldesuel a Satan er sel taem el mei? Ngdirkak, e le sel taem er a lobidokl el mei er a chutem, e ngdirk uleltelechakl er a reblak a rengrir el chedal a Dios el kirel tia el osisiu el tekoi. (Och. 12:10) Me chelecha el taem e ngdirk melekoi el kmo a rechad a mengull er a Dios e le ngar er ngii a lengai er Ngii. Ngkmal soal el mesekid el mo oltngakl er a llemeltel a Dios el mengedereder e bo lak dosiou er Ngii.

9 Me sel taem el mchelebangel a ringel e molatk er tia el tekoi. A Satan me a remekngit el anghel er ngii a dechor, e omes a omerellem e omdasu el kmo ngdi kmedu el mo mechitechut a rengum. E a Jehovah me a King er kid el Jesus Kristus me a rengellitel el tir a mla mekiis er a kodall me a rebetok el anghel a kuk ngar er a bitang. Te dirrek el omes er kau el kmal chormang, engdi ngkmal dmeu a rengrir el omes er kau el outekangel e melemolem el blak a rengum el mo er a Jehovah. E ke mocha orrenges er a Jehovah el kmo: “Bo le mellomes a rengum e rungalek, e mrellii a renguk el mo ungil, me le bor ngii a nger er ngak el mor a chad el mekngit a uldesuel el kirek.”​—Osi. 27:11.

10. Ke mekerang e oukerebai er a Jesus sel molatk a klengeltengat el bo mngai?

10 Molatk a klengeltengat el bo mngai. Ka molatk oleko ke merael er a kemanget el omerael, e mocha kirem el mo merael er a chelsel a kemanget el tunnel el ngar er a chelsel a rois. Me a bek el taem el mchisngekl e ngdi milkolk a rokui el tekoi. Engdi ke medengei el kmo a cho molemolem er tia el omerollem, e ke lmuut el mo mesa llomes. Me a klengar a sebeched el omekesiu er ngii er tia el omerael. Ke locha mo chelebangel a meringel el tekoi me ke mo omdasu el kmo ngkmal oberedang er kau. Engdi a Jesus me ngdirrek el mlo uaisei a uldesuel. Sel taem er a lekltekotel er a teluo el kerrekar, e ngmlotuub e dirrek el kmal mlo chuarm er a ringel. Me ngulterekokl el kmal mle meringel a klengar er ngii er sel taem! Engdi ngera ngilsuir? A bades a kmo, ngulemes er “sel deurreng el dirk merael el mei.” (Heb. 12:2, 3) Ngkmal mle soal el mengebkall er a ngklel a Dios e mesebechakl er a llemeltel el mengedereder. Ngdirrek el mle ungil el medengei el kmo a ringel el lecharm er ngii a di tedeb, engdi a klengeltengat el bo lenguu er a eanged a diak a ulebengelel. Me chelecha el taem e a ringel el mcharm er ngii a sebechel el lmuut el mo meringel, engdi lak mobes el kmo aikang a di tedeb.

“TIRKEL DIMLAK LE MESIM E ULUUTEKANGEL”

11. Ngera me ngungil el dolatk a tekoi el dilubech el mo er tirke el uluutekangel?

11 Lak dobes, ngdiak di lekid el tang el outekangel. A Petrus a mle soal el melisiich er a Rekristiano el mo outekangel a betok el omelsemai er a Satan, me ngmilluches el kmo: “Bo mesisiich el oumerang e momtok er ngii, ele kom medengei el kmo a re bebil er kemiu el oumerang el ngar a beluulchad el rokui a dirrek el chuarm osisiu el ringel el cho mngar ngii.” (1 Pe. 5:9) Me a tekoi el dilubech el mo er “tirkel dimlak le mesim e uluutekangel,” a ochotii a rolel e kede melemolem el blak a rengud, e mo ulterekokl a rengud el kmo ngsebeched el mo mesisiich, e dirrek el omeklatk er kid el kmo a blakerreng er kid a diak bo lak a ultutelel. (Jak. 5:11) Me bo dosaod er a rebebil er tir. [1]

12. Ngera kede suubii er tirke el kerubim el milengkar er a sers er a Eden?

12 A rekerubim a ngarbab a deruchellir el anghel. Me sera lerebet er a klengit a Adam me a Eva, e a Jehovah a milsterir a rebebil er tir a beches el ngerechelir. E tia el ngerachel a kmal mle ngodech er sel mle urerir er a lengar er a eanged. Me kede nguu a klubeled er sel rolel e te uluutekangel e rullii a beches el ngerechelir. A Biblia a mesaod el kmo, a Jehovah a “millecha er ongos er a sers er a Eden a re kerubim ma tal kmard a ngau er ngii el saider el obebelbult el bedul a bek el uchul a eolt er ngiil sers, el mengkar er sel kerrekar er a klengar.” [2] (Gen. 3:24) A Biblia a diak losaod el kmo a rekerubim a mlo mengeremrum e le te ulemdasu el kmo tia kmal ngariou el ureor. Ngdirrek el dimlak bo leseselk a rengrir me a lechub e lemechitechut a rengrir. Te bai millemolem el rokir a urerir, e tiang a locha mle sel taem er a lemei a Ieleb el bekord el 1,600 el rak er a uriul!

13. Ngera ngilsuir a Job el mo sebechel el outekangel a mondai er ngii?

13 A blak a rengul el Job. A lebebil er a taem e nglocha metemall a rengum e le sechelim me a lechub e ngchad er a blim a dmu tekoi el kmal tomellii a rengum. Me a lechub e ke kmal smecher, me a lechub e ngmla mad a betik er a rengum. A lsekum nguaisei, e ngkmal sebechel el mo mechelaod a rengum sel molatk er a blekerdelel a Job. (Job 1:18, 19; 2:7, 9; 19:1-3) A Job a dimlak lodengei el kmo ngera uchul me ngchormang er a betok el ringel, engdi ngdimlak bo lemechitechut a rengul. E le ngera ngilsuir el outekangel? A kot el uchul, e ngkmal mle betik a rengul er a Jehovah me ngdimlak el soal el kngtir a rengul. (Job 1:1) Ngkmal mle soal el oldeu er a rengul a Dios er a bek el taem. Me a lmuut el tang, a Jehovah a ngilsuir el mo medengelii a klou el klisichel er a louchais er ngii el kirel aike el mengasireng el tekoi el bla lebeob. Me tiang a mlo uchul e a Job a liluut el mo mesisiich a uldesuel el kmo, a Jehovah a mo torob a rokui el chelebulel er sel kot el ungil el temel. (Job 42:1, 2) Me ngera mlo rsel? A Jehovah a “liluut el rullii el kmal mlo ungilbesul e milsa erul chachisois el ildisel a ikel mlar ngii er ngii er a ngar a mong.” E sola e a Job a “mlad er a lesal kmal klungal chad.”​—Job 42:10, 17.

14. Ngoeak a omesodel a 2 Korinth 1:6, e ngmilekerang a ducherreng er a Paulus e ngosuterir a rebebil?

14 A apostol el Paulus. Me kau, ke chuarm er a ultok me a lechub e ngodechelakl? Ke ta er a remechuodel er a ongdibel me a lechub e ke odam el oldingel a ongdibel el omdasu el kmo ngkmal merengela er kau aika el betok el ngerechelem? A leuaisei, e ngungil el molatk er a kerebil a Paulus. Ngchilarm er a meringel el odelecheklir a rechad, e dirrek el di mle blechoel el suebek a rengul el kirir a rudam er ngii. (2 Ko. 11:23-29) Engdi ngdimlak a ta el lebo lemechitechut a rengul, me a kerebai er ngii a millisiich er a rebebil. (Monguiu er a 2 Korinth 1:6.) Me nguaisei, a ducherreng er kau a dirrek el sebechel el mo melisiich er a rebebil.

A DUCHERRENG A MO UCHUL A KLUNGIOLEM

15, 16. (a) Ngmekerang a ducherreng e mo uchul a klungioled? (b) Mosaod a bebil el blekeradel el ousbech er a ducherreng.

15 A disaiplo el Jakobus a mlukrael el mo meluches el kmo: “Molemolem el outekangel el mor a ulebongel, me bo mungil el cherrungel el diak a telemelliu, ma diak olengesonges er kemiu.” (Jak. 1:4) Me ngmekerang a ducherreng e mo uchul a klungioled? Sel taem el decharm er a mondai er kid, e kede locha mo medengei el kmo ngkired el lmuut el mo klou a rengud, e mo meduch el oubltikerreng e mereng a saul. Me a ducherreng er kid a meskid a techelled el mo omekeroul a chouaika el ungil el blekeradel me kede lmuut el mo ungil el Kristiano.

A doutekangel a mondai er kid e kede lmuut el mo ungil el Kristiano (Momes er a parakurab 15, 16)

16 Me a leuaisei, ngdiak el soad el mesmechokl a mondai er kid el oeak sel dolemall a llechul a Jehovah. Me lak bo lemechitechut a rengum a lsekum ngmeringel er kau el outekangel a mekngit el uldesuem. E bai molengit er a Jehovah me lengesukau el kilmeklii a rengum. E kuk mekerang a lsekum a chad er a blim a omtok er kau? Msisichii a rengum, e molemolem el mesiou er a Jehovah. Sel moruul el uaisei, e nglmuut el mo mesisiich a klaumerang er kau. E lak mobes, a lsekum ngsoad el nguu a kengei er a Jehovah, e ngkired el melemolem el outekangel.​—Rom 5:3-5; Jak. 1:12.

17, 18. (a) Mosaod er a klungel a ultutelel a dolemolem el outekangel el mo er a ulebongel. (b) Ngulterekokl a rengud er a ngerang er chelecha el lolekedang a ulebongel?

17 Ngkmal kired el melemolem el outekangel el mo lmuut er a ulebongel. Ka di molatk, oleko ngrucherechang a bilas, me ngmocha kirir a rechad el mengikai el mo er a beluu. A chad el di mereched el mo mechitechut a rengul a remos, e ngike el mengikai el mo kmeed e mo mechitechut a rengul a dirrek el remos. Me a lsekum ngsoad el mo kiei er a chelsel a beches el beluulechad, e ngkmal kired el melemolem el outekangel. Me ngsoad el mo ua apostol el Paulus el dilu el kmo: “Ng diak bo le mechitechut a rengmam.”​—2 Ko. 4:1, 16.

18 Me ngulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a mo ngosukid el outekangel el mo er a ulebongel. Kede di ua Paulus el dilu el kmo: “Ngikel betik a rengul er kid a uchul me kede kmal di mo mesisiich er a ikal rokui! Ele kungil el medengei el kmo ng ka le kodall, ma ka le klengar, ma ka le re anghel, ma ka le omengedereder, ma ka le tekoi er chelechang ma ka le tekoi er a ngar medad, ma ka le klisiich, ma ka le beluulchad er bab, ma ka le beluulchad er iou; ng kmal diak a ngera el ngar a rokuil bleob el mo sebechel el choridid er a bltikerreng er a Dios el ngar a Kristus Jesus el Rubak er kid.” (Rom 8:37-39) A lebebil er a taem e nglocha mo mesaul a rengud, engdi ngsoad el mo ua Gideon me a rechedal el mlo mesaul engdi ngdimlak bo lemechitechut a rengrir. Te di millemolem el ‘oltoir er a re cherrouir.’​—Men. 8:4.

^ [1] (parakurab 11) Ngdirrek el ungil a cho monguiu el kirel a ducherreng er a rechedal a Dios er chelechang. El ua tiang, a omerellir a rudam er kid er a Ethiopia me a Malawi me a Russia el ngar er aike el Yearbook er a 1992, me a 1999 me a 2008 a sebechel el melisiich er kid.

^ [2] (parakurab 12) A Biblia a diak louchais a ildisir a rekerubim el mirruul er tia el ureor.